Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Nørreport er  spærret af for biler. Det giver øget trafik i gaderne tæt på Nørreport. Spørgsmålet er, om det ændrede trafikmønster også medfører øget forurening med  ultrafine partikler.

Den 17. januar var Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ude at måle ultrafine partikler ved Søtorvet og i Vendersgade.  På disse to lokaliteter blev der også målt
for ultrafine partikler i september 2011 i forbindelse med VM i cykelløb. Ville de nye målinger vise et større eller mindre indhold af ultrafine partikler i
luften i forhold til september året før?

For i videst mulig omfang at eliminere forskelle i faktorer, der påvirker antallet af partikler, er målingerne foretaget på samme placering og tidspunkt på dagen, og
under gunstige klimatiske forhold og med samme målemetode.

For Søtorvets vedkommende blev der registreret et indhold på 18.751 partikler / cm³ mod 8336 partikler / cm³ i september 2011, altså godt dobbelt så
mange partikler. For Vendersgades vedkommende blev der registreret et indhold på 13.070 partikler / cm³ mod 8671 partikler / cm³ i september 2011, altså ca. 1½ gange så mange partikler.

Trækker man baggrundsniveauet for luftens indhold af ultrafine partikler fra måleresultatet, får man den lokale trafiks bidrag. Med den udregning var den lokale trafiks bidrag den 17. januar fem gange højere sammenlignet med september året før og i
Vendersgade tre gange højere.

Omlægningen af trafikken

Målingen den 17. januar 2012 viser, at omlægningen af trafikken i forbindelse med byggeriet på Nørreport medførte signifikant højere indhold af ultrafine partikler i luften  ved Søtorvet og Vendersgade på måledagen. Det indikerer at man må forvente en markant ændring af luftens indhold af ultrafine partikler i byen i forbindelse med et ændret trafikmønster, når  betalingsringen gennemføres. Hvor stor en ændring, der er tale om, vil vise sig.

To beboer fra nærområdet registrerer markante ændringer i luften i deres lejligheder i forbindelse med omlægningen på Nørreport og ja, målingen den 17. januar 2012 understøtter det, de mærker.

Hanne Christensen/Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Ren luft

Når man bor i en by, er luften anderledes end når man bor langt væk fra biler, maskiner, fabrikker og brændeovne. Luften er ganske enkelt ikke ren. I luften er der mange forskellige stoffer, som kommer med ind i kroppen, når du trækker vejret. Disse stoffer sidder på partikler og findes i skadelige gasser. Der er også partikler i den rene luft, men de skader ikke din sundhed. Hvor kommer de skadelige stoffer fra og kan man gøre noget for at undgå dem? Blogindlægget fokuserer på de ultrafine partikler fra trafikken. Hvis du har mod på at læse sandheden, så læs videre.

Luftforurening

Trafikken er en af de kilder, der giver mange skadelige stoffer i luften inde i byen. Stoffer, vi i form af skadelige gas -NO₂- og partikler får ind i kroppen. Langt de fleste skadelige stoffer kommer fra bilernes udstødning og slid fra bremser og dæk.

Dieselos
Partikler deles op i tre kategorier alt efter størrelse. De allermindste kaldes for ultrafine partikler. De er mindre end 0,1 µ (0,1 mikrometer eller 100 nanometer). De ultrafine partikler og NO₂ kommer hovedsagelig fra dieselmotorer. Udstødningen fra disse motorer er i søgelyset for dens skadelige virkning på helbredet på grund af dens kemiske indhold. Af partiklerne anses de ultrafine partikler for at være de værste for helbredet.

Varevogne, lastbiler, busser og taxi kører næsten altid på diesel. En del af de private biler kører også på diesel og der i de senere år blevet flere af dem på vejene. Luften nær de stærkt trafikerede gader har et stort indhold af ultrafine partikler. Her kan indholdet af ultrafine partikler ligge mellem 40.000 til 100.000 ultrafine partikler pr. cm³. På områder væk fra de trafikerede veje i København vil der være mellem 5000 til 10.000. Til sammenligning er der i den rene naturluft mellem 1000 – 2000 ultrafine partikler pr. cm³. Udstødning fra dieselmotorer står for 90 % af indholdet. Den tunge køretøjer bidrager markant til forurening med ultrafine partikler, også selv om de kun udgør en lille andel af trafikken.

Partikler store som små
Når vi snakker om den samlede mængde af partikler og ikke kun de ultrafine, så er de gamle varevogne  storsyndere. De udleder en fjerdedel af alle partikler og de allerældste udleder 10 % af partiklerne, selvom disse kun udgør én % af trafikken. Men den allerstørste kilde er dog personbiler på diesel, som der er langt flest af. De udleder 60 % af forureningen med partikler.

NOx’erne
60 % af NOx’erne kommer fra bilerne, resten kommer fra andre kilder. Skibstrafikken i Øresund er den allerstørste kilde til de sidste 40 %.

Måling af luftforureningen
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftforureningen tre steder i København. Målingerne registrerer luftens indhold af 15 stofgrupper og resultaterne bliver udgivet i en rapport én gang om året. Rapporten og de månedlige målinger kan ses på: http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/. Det er ikke alle trafikerede veje i København, der  overholder EU’s grænseværdi for NO₂. 29 veje ud af 138 overholder ikke grænseværdien for NO₂.

Sundhed

Forskning indenfor de ultrafine partiklers påvirkning af helbredet er forholdsvis ny og der mangler endnu megen viden. Men man ved, at de kan kommer langt ind i kroppen, fordi de er så små. I lungerne kommer de ud i de fineste forgreninger og derfra over i blodet, muligvis også gennem slimhinden i næsen og ind i blodet. Man har fundet ud af, at i dagene efter høje værdier for ultrafine partikler er der 21 % flere tilfælde af blodpropper i hjernen på grund af slagtilfælde. Man ved også, at de ultrafine partikler øger tilfælde af hjerte- og kredsløbssygdomme, lunge- og blærekræft,  bronkitis – såvel kronisk som akut, astma, Parkinson og Alzheimer samt  at de er skadelige for fostre. De ultrafine partikler påvirker i mange henseender helbredet på samme måde som rygning.

Man anslår, at luftforureningen fra trafikken i København medfører 500 dødsfald om året. Til sammenligning dør 10-15 personer på grund af trafikuheld.

Alle, der færdes og opholder sig nær de trafikerede gader, påvirkes af luftforureningen. Luftforureningen er derfor også et problem for arbejdsmiljøet. Alle, der arbejder i nærheden af de trafikerede veje, udsættes for de sundhedsskadelige stoffer. Det gælder for  chauffører, vej- og anlægsarbejdere og renovationsarbejdere.

Politik

Hvad skal der til for at få renere luft i København?

Miljøzoner
En mulighed er oprettelse af miljøzoner med relevante  miljøkrav. Der er erfaringer med miljøzoner i større byer i Tyskland. De tyske miljøzoner blev oprettet i 2008 og de gælder i dag i ca. 15 tyske byer. Dieselbiler, der er ældre end 5-6 år uden partikelfiltre må ikke køre ind i byerne. Biler og erhvervskøretøjer skal opfylde bestemte miljøkrav. Køretøjer skal være forsynet med et grønt miljømærke for at køre i miljøzonen og det koster 300 kr. i bøde, hvis mærket mangler. Der er dog ikke krav om lukkede partikelfiltre på lette køretøjer, arbejdsmaskiner og tunge køretøjer. Der er heller ikke krav om katalysatorer til tunge køretøjer og varebiler, hvilket vil være nødvendigt, hvis EU’s grænseværdi for NO₂ skal opfyldes. Miljøkravene er ikke ambitiøse, men dog bedre end de danske miljøzoner. I de danske miljøzoner stilles der kun krav til ældre lastbiler og busser.

Det Økologiske Råd har formuleret nogle krav til miljøzonerne i København:

• Lukkede partikelfiltre på alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner
• Krav om katalysatorer på alle dieselkøretøjer og alle benzinbiler
• Emissions- og støjkrav til tohjulede motorkøretøjer, som knallerter
• Trafikbegrænsninger for at kunne leve op til EU’s grænseværdier for NO₂

Hvis der var krav om partikelfiltre og SCR-katalysator  på lastbiler og varevogne  ville forureneren – vognmanden – komme til at betale for den renere luft og derfor bedre sundhed. Med krav om partikelfiltre vil  vognmanden måske hæve prisen for sin ydelse, hvilket i sin tur vil være et incitament for vognmanden til at få filtre og katalysator påmonteret. I næste led ville udgiften blive lagt på ydelser og varer og derved sendt videre til forbrugerne. Men fordelt ud på varegrupper, ville prisen på den enkelte vare ikke stige mærkbart. Til gengæld ville vi få en renere luft inde i byen. I dag betaler samfundet for udgifterne ved sygdom, fordi der ikke er krav til partikelfiltre.

Økonomiske virkemidler:
Grønne afgifter
Med økonomiske virkemidler tænkes der på afgifter, der kan regulere forureningen fra trafikken. De enkelte medlemslande i EU kan frit bestemme sig for miljøafgifter, EU regulerer kun den tekniske indretning af nye biler. Danmark har derfor mulighed for at indføre grønne afgifter på køretøjer og transport. Med grønne afgifter vil forureneren komme til at betale og ikke som i dag, hvor samfundet må stå for udgifterne i forbindelse med sygdom og tabte arbejdsdage forårsaget af trafikkens skadelige indvirkning på helbredet. Miljøafgifter vil i det hele taget motivere til produktion af mere miljøvenlige køretøjer.

Grøn skattereform
En grøn skattereform ville indtænke højere afgifter på forurening og ressourceforbrug. Indkomstskatten ville i sin tur kunne sænkes og provenuet bruges til støtte til miljøforbedrende tiltag som f.eks. montering af filtre og katalysatorer. Dele af de faste afgifter på køretøjer kunne også omlægges til en afgift pr. kørt km.

Roadpricing
På sigt kunne roadpricing – et GPS-baseret system, sikre, at afgifterne varierer i forhold til  kørsel på forskellige tidspunkter som f.eks. højere priser i myldretiden. Det ville få størst effekt på miljøet, hvis begge tiltag bliver differentieret efter bilens brændstofsøkonomi og forurening. Indkomstskatten kunne dernæst reduceres og en del af provenuet kunne samtidig bruges til forbedring af cyklisme, kollektiv transport, samkørsel m.v.

Forbedring påkrævet

Trafikken forurener byens luft,  og bidrager stærkt til, at København ikke overholder EU’s krav til indhold af NO2. Forureningen fra trafikken forårsager for tidlig død, sygdom og sygedage. Der er al mulig grund til at gøre noget.

Links

• Det økologiske Råd:  http://www.ecocouncil.dk/
• Danmarks Miljøundersøgelser: http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/

 Sydafrika er vært for det internationale klimatopmøde COP 17 i december, derfor sætter Bispebjerg Lokaludvalg og BIBLIOTEKET også klimaet til debat med inspirerende oplægsholdere, engagerede ildsjæle og prisbelønnede film.
Det lokale klimatopmøde foregår på BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76. Alle arrangementerne er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.
Café Glad sælger i anledning af klimatopmødet en særlig raw food menu.

Læse om alle arrangementerne her

Den 19.-21. september blev mobile træer med tilhørende bænke og højbede parkeret på et stykke af Frederiksborggade. Som del af et større afspærringsnetværk, var gaden lukket af mellem Rømersgade og Linnésgade. Byens lukkede gaderum sørgede for, at VM landevejscyklister kunne køre rundt i byen, og gav os en mulighed for at udfolde en grøn oase.

Plantetips og ukrudtsgourmet

Folk der kom forbi blev inviteret til at plante med, komme med forslag til hvor nye mobile træer kan sættes op i bydelen, og fik en smagsprøve på hjemmelavet ukrudtspesto. I de trekantede højbede plantede vi grønkål, rosenkål, palmekål, rødgrønkål, efterårshindbær, blåbær og jordbær, og citronmelisse, mynte, oregano og timian fik plads som bundvegetation i bedene. Undervejs fortalte ’Den grønne linie’, alias Peder Clement, hvordan, man giver en god grobund for planterne. Planterne skal have den rette jordtype, for eksempel skal der surbundsjord til blåbær, hindbær og jordbær. Hindbærbuske er gode at have med i bybilledet, da de giver bær langt ud på sensommeren. Blåbær skal sættes sammen af forskellige blåbærsorter, for at de bestøves og giver frugt af sig. Og mange andre gode planttip blev delt ud af Peder.

Hvordan får vi plads til grønt i bydelen?

Den 21. september blev træer og møbler flyttet til to andre steder i bydelen: Til Børnehusbroen ved Christianshavn Torv og mellem de nye Torvehaller. Her har vi aftaler med borgere og erhvervsliv, som nu passer planterne til dagligt. Undervejs i jagten på opsætningssteder til de mobile træer har vi fået indsigt i bydelens udfordringer. De mobile træer kunne gøre sig godt på for eksempel en p-plads, men Københavns Kommune afkræver 137 kr. pr. dag for brug af en p-plads. Derfor kan vi desværre ikke gøre brug af de gode ideer til opsætningssteder og samarbejdsmuligheder med frivillige, der gerne ville være med til at etablere mere grønt i bydelen til glæde for alle, der passerer de frit tilgængelige steder.
Miljøpunkt vil gerne arbejde videre for at opnå en dispensation fra betaling af p-pladser, men det kræver en lang politisk proces, da der først skal rejses en sag – så vi må med tiden se, hvad der kan opnås. Andre udfordringer har været bydelens kompakthed, hvor der skal tages hensyn til mange funktioner. Smalle fortove, cykelstativer og adgang for varevogne er nogle af de forhindringer, der besindigt skal med i planlægningen af flere mobile træer i bybilledet og er en udmærket afspejling af de daglige udfordringer, som bydelen møder til dagligt. En måde at udvide det grønne rum i bydelen kunne være transformering af flere gadeetaper til grønne bilfrizoner. For eksempel skriver en borger til Miljøpunkt: ”Rosenborggade og Tornebuskegade har i årevis været underlagt vejarbejde. Her trænger vi til grønt og samværsmøbler.”

Vi beholder de indkomne forslag til steder og frivillige til de mobile træer, og vi tager stadigvæk mod flere. Trods udfordringer i det nuværende byliv vil vi gerne sætte spot på andre gode steder til flere mobile træer, der gemmer sig i bydelen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

vis slideshow »

De mobile træer som midlertidigt byrum i Frederiksborggade den 19. – 21. september.

vis slideshow »

vis slideshow »

Mens danskerne lagde de sidste stemmer i boksen til VK-regeringens endeligt – hvilket vi efter 10 års vanrøgt af klima- og bæredygtighedsudfordringen må hilse særdeles velkommen – var vi ved Miljøpunkt på den vidunderligste sanketur ud over Amager Fælled og hjem langs Kalveboderne og Valby Strandpark.

Billedet herover viser blot lidt af det indsamlede i en lille tapas-anretning med vilde urter som lægekokleare, strandtrehage, strandkvan, vild gulerod, hunderose, røllike og rejnfan – selv rucolaen er indsamlet fritvokset. Forud en pastaret med generøse mængder af strandkarse (Lepidium latifolium, ofte kaldet Nordens wasabi), og afsluttende en lysende rød suppe af paradisæbler fra Kongens Have. Har frø af vild pastinak og gulerod til tørre og masser af havtorn i fryseren og vilde urtesmage til adskillige dage frem.

Det behøver ikke at være flyimporteret fra den sydlige halvkugle for at pirre smagsløgene og fryde øjnene.

Se tidligere blog-indlæg: Pluk vild mad i byen.

Den 19. september bliver Frederiksborggade indtaget af oliventræer, grønne højbede og dialogmøbler. Sammen med Indre By Lokaludvalg vil vi gerne illustrere, hvordan man kan indrette grønne, midlertidige rum i byen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

16. september flytter bloggen Strøtanker om bæredygtighed til en ny placering på www.jenshvass.com/blog. Flytningen er allerede så småt i gang. De første indlæg er at finde udelukkende på den nye adresse, og hvis du abonnerer på bloggens feed, er det en god idé i tide at hente det nye feed på www.jenshvass.com/blog/feed ind.

Skiftet hænger sammen med, at undertegnede Jens Hvass med udgangen af september ophører som centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Fremover vil man derfor på dette sted primært finde Miljøpunkt-specifikke indlæg, mens Strøtanker om bæredygtighed fortsætter den mere generelle afsøgning af klima- og bæredygtighedsudfordringen på www.jenshvass.com.

Tag med på ’sanke-cykeltur’ hvor kultursociolog Søren Espersen er guide i det urbane landskab og går på jagt efter spiselige vilde urter og bær. På turen fortæller Søren, hvordan man finder planterne, plukker og anvender dem i madlavningen.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn står bag to sanke-cykelture, der finder sted 18. august og 15. september. Med start fra Christianshavns Torv påbegyndes en godt 25 km lang cykeltur, der når ud på det grønne Amager og tilbage over Hvidovres strandeng (se rutekort nederst).

Høst fra naturens spisekammer

Man kan indsamle sunde og velsmagende urter, bær og frugter mange steder. De findes i skoven og på stranden, men du kan også gå en tur i byens parker og anlæg, hvor du kan finde brændenælder, skvalderkål og måske fuglegræs. Det er nemt, og det vokser overalt omkring os.

En sanketur er et naturligt åndehul på vej fra arbejde eller sammen med børnene. På mindre end en halv time kan du samle urter nok til ugens salater, supper eller desserter. Ramsløg og løgkarse kan gemmes som pesto eller i olie. Nødder, frugter og svampe kan tilberedes, tørres og gemmes på et utal af måder. Med naturen som spisekammer, er der anledning til spændende naturoplevelser med familie og venner.

Ren jord giver mere vild mad

Mange steder i København er jorden forurenet. Årtier med industri, bilisme og affaldsdepoter  har sat sine spor. Planter og svampe der vokser i forurenet jord er ikke spiselige, så ikke alle indsamlede planter kan man sætte tænderne i. Men med sanketurene får du et nærmere bekendtskab med planterne og viden om, hvordan de høstes og bruges i maden - en indsigt du kan tage med dig overalt.

Når man i storbyen etablerer plantekasser med frisk sund jord, giver man ny grobund for både dyrkede og vilde planter. Ud for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på Rådhuspladsen 77 står en lommepark med plantekasser, hvor henved 20 plantearter har sået sig selv. Her findes spiselige planter som vild spinat, fuglegræs, havre og gederams. Byens biologiske mangfoldighed hjælpes på vej, når planterne får mere plads i byen. Honningbier og humlebier shopper ivrigt næring af de farverige blomster, og hvepsene har fundet bolig i lommeparkens oliventræ.

Fakta

Dag og tidspunkt: Den 18. august og 15. september 2011, kl. 16 - 19.
Mødested: Christianshavns Torv.
Pris: 80 kr. pr. person pr. sanketur.
Tilmelding: Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, tlf. 33 93 21 21./.
gazelle.buchholtz@a21.dk
Medbring: god cykel, vand, en bid mad, saks/kniv, fugtigt viskestykke og pose til planterne.
Ruten: cykelturen kan afkortes ved at tage toget tilbage fra Åmarken Station.

Se tidligere blog-indlæg: Søren Espersen: Vild mad – vildt godt og På cykel rundt i Sydhavnen og Christianshavn/Refshaleøen.

Se Søren Espersens lille A4 sanke-plece: Vild mad Vildt sundt. De danske landskaber bugner af vild mad – også i byen (pdf).
Læs mere »