Denne side er langsomt under udarbejdelse - jo længere ned ad siden, jo mere byggepladsagtig. Overskrifterne kom lidt brainstorm-agtigt til verden som små fyndord til en vignet i bloggens margin under overskriften A21 visioner … og i en tid, hvor man laver dream boards og visualiseringsøvelser, fortjente hver af de små udsagn en lille uddybende kommentar.
Efter hvert lille afsnit er der links til uddybende blog-indlæg, så man kan bruge siden som en slags nøgle til blog-indlæg.
Et CO2-neutralt København i 2025, og et CO2-neutralt Danmark i 2050
Det kan lade sig gøre, det skal ske ved systematiske strukturelle forandringer i København og i Danmark - ikke ved opkøb af CO2-kvoter. København nåede i 2005 en 20% reduktion i forhold til 1990, og Københavns Kommune arbejder lige nu på en klimaplan, som sigter mod yderligere 20% reduktion i 2015 og en CO2-neutralitet i 2025.
Hvis Københavns planer om at blive ‘Verdens Miljømetropol’ skal være andet end festtaleretorik, skal der i de kommende år træffes en række konsekvente, sammenhængende beslutninger, som vil få vidtrækkende indflydelse på byens fremtid. Og det er glædeligt at se, at der er enighed om de overordnede mål i den by, som bliver vært for verdens kommende klimaaftale.
Når man læser energi-scenarier fra IDA, CASA og Risø, er det overraskende billigt at gennemføre en sådan omlægning til et samfund, som ikke er afhængig af fossile brændstoffer. Og med de himmelstræbende oliepriser, vil investeringer i vedvarende energi vise sig at være en rigtig god investering – jo mere, jo hurtigere, jo bedre.
Ingeniørforeningens Energiplan 2030
Milliardbesparelser ved systematisk satsning på vedvarende energi
Ingeniørens Klimaråd: Syv anbefalinger om CO2-reduktioner
Grøn fremtid – brikker til en bæredygtig udvikling
Tilbageholdte energirapporter frigivet / 80% dansk CO2-reduktion inden 2050
København som verdens miljømetropol i 2015
Al Gore: Al elektricitet fra vedvarende energikilder om ti år
De liberale demokrater: England CO2-neutral i 2050
Costa Rica CO2-neutral i 2021
Vatikanet som klimamodel
Samsø på verdenskortet
En CO2-målsætning på 350 ppm
IPCC har hidtil sagt, at vi måtte sigte på at stabilisere atmosfærens CO2-koncentrationer på 450 ppm (parts per million) for at holde den globale opvarmning på under 2ºC. men ifølge den seneste klimaforskning fra NASAs Goddard Institute for Space Studies er vi nødt til at sigte på en CO2-koncentration på blot 350 ppm, hvis vi skal reetablere et stabilt globalt klima. Fortsættelse af den nuværende udvikling vil medføre temperaturstigninger på 6ºC i det 21. århundrede og vil over tid vil få polernes og gletsjernes ismasser til at smelte, med store havstigninger til følge.
Den nuværende CO2-koncentration er 387 ppm, og den stiger i disse år med 2 ppm pr. år. Slutmålet for den danske klimaindsats behøver derfor ikke at være CO2-neutralitet – I-landenes CO2-regnskab burde i løbet af det 21. århundrede blive CO2-negativt, så vi akkumulerede CO2. Efter al den CO2, vi har lukket ud i de sidste mere end 100 år vil det være ikke bare rimeligt, men nødvendigt.
350 bliver således et helt centralt tal for det 21. århundrede, som burde indskrives i målsætningen for den kommende klimapan.
I mit perspektiv skal man ikke tænke i rene klimaløsninger, men systematisk tænke klima ind i alle andre løsninger. En bæredygtig by er klimavenlig, hvorimod en CO2-optimeret by ikke nødvendigvis er bæredygtig.
James Hansen: Tipping Points Near
En klimatologs perspektiv
NASA-forskere varsler havstigninger på op til 75 meter
Gletsjere smelter med rekordhastighed
100% CO2-reduktion krævet for at standse global opvarmning
30 skridt mod en oliefri verden
350.org / 350.dk
Et moratorium for kulkraft
Lederen af NASAs klimaforskning James E. Hansen har i de senere år til stadighed understreget nødvendigheden af, at vi bringer den nuværende afbrænding
Det er vigtigt at gøre sig klart, at på den måde man beregner CO2-neutralitet i den klimaplan, som Københavns Kommune er ved at færdiggøre, vil hver Københavner selv i et CO2-neutralt København i 2025 stadig udlede adskillige ton CO2 pr. person pr. år, og der vil stadig blive brændt ganske betydelige mængder af fossilt brændstof af. Mindre end i dag, men meget mere end klimaet kan tåle.
Det hænger sammen med, at man ikke indregner vareforbrug og ikke indregner international skibsfart og luftfart. Vi ved, at en stor del af vores egentlige vareproduktion finder sted i andre dele af verden, så der er brug for nye opgørelsesmetoder, og der vil blive brug for yderligere klimamål, hvor de industrialiserede lande i en periode må udvikle CO2-negativitet.
Det vil være af stor betydning, at København og Danmark viser vejen ved at gennemføre et moratorium for kulkraft og arbejde for, at det bliver globalt. Den amerikanske klimaekspert James E. Hansen har igen og igen påpeget nødvendigheden af en hurtig udfasning af den nuværende afbrænding af kulkraft. Ifølge ham må de rige lande standse afbrændingen inde 2025 og resten af verrrden inden 2030.
Hvor store CO2-reduktioner skal der til?
James Hansen: Stop afbrændingen af kul
James Hansen: Kulkraftværker er dødsfabrikker
James Hansen: “Coal is best left in the ground”
At gode klimavalg er lette, mens dårlige klimavalg dyre
Samtidig med, at vi alle tager ansvar som forbrugere og som borgere, er det vigtigt, at klimaet ikke blot bliver en kronisk dårlig samvittighed. Der ligger således en stor opgave i at skabe en by, hvor vi i vores adfærd naturligt er tilskyndet til at være gode ved klimaet, når vi er gode ved os selv - så vi skal have gode cykelforhold og billig (hvorfor ikke gratis) offentlig transport, mens det skal være dyrere at bruge privatbil. Der skal være økonomisk opmuntring til øget anvendelse af hjemmearbejde og telekonferencer, mens det ikke skulle være muligt at trække fly og privatbil fra til privat pendling.
For min skyld kunne benzinen godt koste 50 kr. literen og flyrejser blive rationeret eller prissat, så det blev jo dyrere, jo flere gange om året vi flyver.
Vi bekymrer os om miljøet …
Al Gore: New thinking on the climate crisis
Erhvervslivet vil flyve mindre
Clearing The Air
Ét ton mindre
No Impact Man
Miljøbevidste er ikke nødvendigvis miljøvenlige
Et mindsket globalt økologisk fodaftryk
Hver borger i verden har adgang til 1,9 hektar dyrkbart land – eller 1,9 gh (global hektar). Men i Danmark bruger vi løs af verdens ressourcer som om vi havde tre ekstra jordkloder til rådighed. Og vi forbruger vores areal på en så ubegavet ubæredygtig måde, at arealet devalueres, da kun en forsvindende lille del af vores forbrug vender hensigtsmæssigt tilbage i det naturlige kredsløb.
Det er vigtigt, at vi indser, at vi ikke blot er nødt til at reducere CO2-udledningerne markant, men også må indskrænke vores globale økologiske fodaftryk og lade resterne fra vores produktion og forbrug recirkulere fuldt ud.
Europe 2007: Gross Domestic Product and Ecological Footprint
One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint
EUs forbrug forurener globalt
Agenda 21
Min bil kører på algesuppe
Faktor 10 – en udbygget livskvalitet med en tiendedel materielt forbrug
Ved Wuppertal Institut für Klimat, Umwelt, Energie Gmbh har man igennem men årrække arbejdet systematisk med faktor 4, at vi som en opnåelig målsætning inden 2030 skulle have reduceret vores materielle forbrug med 75%. Det var samme institut i Wuppertal, som i 1994 tog initiativ til etableringen af et forum for faktor 10 (se Factor 10 Institute og faktor 10-erklæringen fra Carnoules, 1994 Declaration of the Factor 10 Club).
Det er uomgængeligt vigtigt, at vi i de kommende år lærer os at opfylde vores livsfornødenheder og opretholde ‘det gode liv’ på en ressourcemæssigt set langt mere intelligent måde, med et langt mindre materielt forbrug end i dag.
Vi bliver nødt til at indlede en diskussion om legitime behov, hvis vi skal regne med at få udviklingslandene med på at agere klimavenligt. Og hvis den globale kabale skal have nogen chance for at gå op, må vi blive meget bedre til at skelne mellem livskvalitet og livskvantitet. Som Gandhi så viseligt sagde, har kloden nok til alles behov, men ikke til alles begær.
Fortsat vækst er kun mulig i rent bio-analoge processer, som føjer sig 100% ind i naturens kredsløb, som det bliver udtrykt i vugge til vugge-perspektivet: ‘Vaste equals food’ (se nedenfor). ….. eller rettere den fortsatte materielle vækst. For kloden rummer store hidtil uudnyttede vækstpotentialer, når det gælder bevidsthed og kærlighed. I min optik er vi nødt til a transformere vores selvforståelse, så vores mål for lykke, velstand og velfærd er langt mindre bundet op på materielle besiddelser og materielt forbrug end det har været tilfældet igennem det 20. århundrede.
Dokumentar om ‘Cradle to Cradle’: Waste = Food
William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle
Prius is not the solution, Hummer is not the problem
Kogebøger og klimastrategier
Vækst og bæredygtighed / Bæredygtig velfærd
Klimaløsning: Forbrug som i 1969
Et reklamefrit bybillede – brug fladerne til kunst eller vegetation
I USA anvender man dobbelt så mange penge på reklame som på uddannelse. Billedet er nok ikke så meget anderledes i Danmark. Reklamens eneste opgave er at skabe forbrug. Den spekulerer kynisk i vores uforløsthed og stimulerer bevidstløst merforbrug – og hører derfor ingen steder hjemme i en bæredygtig by. Og blev vi smarte det ene år, skal det nok vise sig, at det er håbløst ‘not’ året efter.
I et bæredygtigt samfund er vi ikke konsumenter, men borgere. Det er derfor en fadæse, at København forplumrer det offentlige rum gennem at sælge reklameplads. Det gør det sværere at få butikkerne til at holde igen med deres skiltning, og det viser desværre, hvor langt der er mellem drømmen om at gøre København til Verdens Miljømetropol og en sammenhængende forståelse af, hvad det indebærer.
Borgere for reklamefri by
Reklamestandere nej tak!
Klimaløsning: Reklamer nej tak
The Story of Stuff
En systematisk energirenovering af den eksisterende bygningsmasse
En anseelig del af vores samlede energiforbrug sker i vores bygninger, dels til belysning, opvarmning, ventilation, køling, dels til vores stadigt voksende maskinpark af vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køkkenmaskiner, computere og stereoanlæg. Der findes i dag nye byggematerialer og bygningsprincipper, som gør, at man med omtanke og en lille ekstrainvestering kan opføre nye bygninger, som er stort set energineutrale – og man burde snarest stramme byggereglementet betragteligt, i stil med den amerikanske Architecture 2030.
I den eksisterende bygningsmasse er det en anden situation. Her vil det ofte være en sum af mange små indsatser, efterisolering, tætning, skodder, varmegenvinding på ventiationssystemer osv. Den første bølge af efterisolering, som kom nogle år efter den første oliekrise i 1972, gav mange svampeangreb i de gamle huse. Tilsvarende er det vigtigt, at have for øje, at energirenoveringerne ikke medfører forringet indeklima.
Særlig overfor vores historiske bygningsarv står vi med store udfordringer. Frem for bevidstløst at pakke den ind i tykke lag af isolering og sprutpuds for at nå nulenergistatus må vi her acceptere et vist varmeforbrug og skaffe den nødvendige energi via vedvarende energikilder.
A/B Søpassagen CO2-neutral i 2009
Byggesektoren kan bidrage med store CO2-reduktioner
Guide til energiforbedring af etageboligen
Architecture 2030 – CO2-neutrale bygninger
The 2010 Imperative Global Emergency Teach-in
Amory Lovins: Advanced Energy Efficiency
30% mindre biltrafik i 2030, 40% mindre biltrafik i 2040, 50% mindre biltrafik i 2050 osv.
Når infrastrukturkommissionen barsler med en rapport, som forudsiger en 70-90% større trafik på vejene i 2030 og derefter går i gang med at visualisere alle de nye motorveje og gigantiske investeringer, der skal til, for at trafikken endda flyder ubesværet, bliver jeg foruroliget. Så længe vi blot forlænger vækstkurverne fra den bæredygtighedsmæssigt set sorteste periode i menneskehedens historie, bevæger vi os blot længere og længere bort fra bæredygtighed og CO2-neutralitet.
I stedet skulle vi vedtage, at vi har asfalt nok, og at vi ved at omorganisere os intelligent skulle blive i stand til ikke bare at klare os på det vejnet, vi allerede har, men at der var rigeligt med kapacitet. Efterhånden som vi fik udbygget den kollektive trafik, bedret vilkårene for de cyklende og gående og fik stoppet den umådeholdne pendling med nogle både for os selv og kloden sundere arbejdsmønstre (sig ikke det er sjovt at bruge 1½ time hver dag på transport), kunne der gå en sport i at klare sig med mindre biltrafik, 30% i 2030, 50% i 2050 – hvor de fossile brændstoffer for længst er sendt på pension som drivmiddel. I dag spildes der hver dag 130.000 timer i bilkøer i Hovedstadsområdet. 130.000 timer!
Forstæderne er dyre for borgeren og for miljøet
Københavns trafikale dilemma
Hjemmearbejde
Rødt lys for myldretidstrafikken
En velfungerende billig kollektiv trafik
Trafikbudgettet kunne så bruges til at styrke den kollektive trafik og vilkårene for cyklister og gående. Men måske vi efterhånden lærte at indrette os i den bæredygtige by, så vi ikke havde samme gigantiske transportbehov som nu. Selv den kollektive trafik kræver store energimængder at drive. Vi er simpelthen nødt til gennem strukturelle ændringer at få reduceret samfundets trafikbehov radikalt.
De senere år er trafikpresset på det København vokset til det næsten ubærlige. En håndværker, der arbejder i de centrale bydele, bruger i snit en uge om året på at finde en parkeringsplads, og der går alt for mange gode timer tabt hver dag i langsommelig trafik. Den stærke opsplitning mellem bolig og arbejde, som giver den store pendlingstrafik, stammer fra en tid, hvor industrien svinede så voldsomt, at det var nødvendigt at komme væk derfra hver dag. Men i dag, hvor de fleste laver informationsarbejde, kunne vi med fordel gentænke relationen mellem bolig og arbejdsplads. Virksomheder er allerede i gang med at udvikle kommunikationsformer og arbejdsgange, som blandt andet med hjælp fra telekonferenceudstyr muliggør langt mindre rejseaktivitet, og vi kunne blive meget bedre til at benytte os af hjemmearbejde.
Kollektive transportpriser
Verdens bedste metro
Erhvervslivet vil flyve mindre
Gratis offentlig transport
Sneglebusser
Bro- og voldgaderne som rygrad i et udbygget system af cykelgader
Klaus Bondam præsenterede i begyndelsen af 2009 et ganske radikalt forslag om at overgive brogaderne til busserne og cyklisterne. Hvis endnu flere skal cykle end i dag, er det sådan noget, der skal til. For mens Københavns gadenet har masser af kapacitet til at vi alle cykler, er der simpelthen ikke plads til, at alle har deres bil med rundt eller kan forvente at have den parkeret, hvor de arbejder, bor eller ønsker at handle. En del af at bo i en metropol er at erkende dette forhold.
Foreløbig har man gennemført eksperimentet på Nørrebrogade – og har besluttet at gøre det permanent. Et tilsvarende projekt for Amagerbrugade burde føres hele vejen ind over Torvegade og Knippelsbro, så man via Bremerholm, Gothersgade og Frederiksborggade havde cykelgadeforbindelse fra nord til syd. Tilsvarende kunne man ønske sig, at Østerbrogade og Vesterbrogade via Nørre Voldgade blev forbundet.
Og cykelgaderne behøver ligesom gågaderne en ny generation byrumsinventar, som er funktionel og smuk – de nuværende foreløbige løsninger er ofte meget grimt udført.
Nørrebrogade bliver cykelgade
Brogaderne som cykelgader
‘At undvære bilen er som at få benene savet af’
Vi cykler meget mindre end før
Indre By indrettet som primært fodgænger-zone
I sommerhalvåret passerer der hver dag 88.000 mennesker forbi den centrale del af Strøget – en del flere end der kører biler på landets mest trafikerede vej H.C. Andersens Boulevard. Man kunne vel få op imod 10-15.000 biler igennem strøget, hvis man ikke ensrettede for at få plads til parkering i den ene side. Gående og cyklende muliggør langt flere mennesker i de samme byrum, end hvis alle skulle frem med bil. Det betyder ikke, at man ikke skal kunne komme frem med varer og håndværkerbiler. Men vi er nødt til at indse, at trængslen i det centrale København kun kan løses hensigtsmæssigt ved at prioritere den gående og cyklende trafik og styrke den kollektive transport.
Der ligger et betragteligt CO2-reduktionspotentiale i at gøre Middelalderbyen til primært fodgængerzone. Rambøll vurderer i en baggrundsrapport for Københavns Kommunes klimaplan, at der vil kunne spares omkring 200.000 ton CO2 pr. år.
x
Langt bedre muligheder for hjemmearbejde
x
Arbejde er en aktivitet, ikke et sted …
Pendling i Hovedstadsområdet
Sultne motorer
Biobrændstof en økologisk katastrofe
Biobrændstof hovedårsag til fødevarekrise
En fordoblet biofaktor og styrket biodiversitet i København
Inden for få år vil vi være nødt til at lave en arealplanlægning, hvor den biologiske aktivitet optimeres i forhold til evnen til at akkumulere CO2 og andre drivhusgasser. For skovbruget vil det indebære dyrkningsmetoder, hvor man arbejder med mange generationer i samme areal og fælder ved plughugst. For landbruget vil det på kort sigt indebære dyrkningsmetoder, som satser på at opbygge koncentrationen af organisk materiale i muldlaget. Det vil muliggøre dyrkningsformer med væsentligt mindre kunstgødning og kemi, som vil medføre sundere fødevarer, renere drikkevand samtidig med at det vil bedre levevilkårene for andre dyr og planter. I byerne vil vi også kunne øge biomassen og dermed CO2-akkumulationen betragteligt - James E. Hansen har vurderet, at en systematisk arealforvaltning, som sigter på højnelse af den biologiske tæthed vil kunne absorbere CO2 svarende til en reduktion af atmosfærens CO2-koncentration i størrelsesordenen 40-80 ppm.
Det er meget glædeligt at konstatere, at sammenhængen i det grønne har fået en plads i Københavns Kommunes nylige udspil om lommeparker, og bliver taget alvorligt i den kommende Agenda 21-plan for 2008-11.
bedre sammenhæng mellem byens grønne enklaver
Lommeparker og grønne gaderum
Mange danske fuglearter truet på livet
Cultivating the Butterfly Effect
Mere grønt kan afbøde den globale opvarmning i storbyerne
Costa København
Halvdelen af alle europæiske padder udryddet i 2050
Byforgrønnelse som del af Londons klimastrategi
Afkøling af varmeøer
Alle gårdrum byforgrønnet og befriet for asfalt og beton
x
Kloakeringens velsignelser
Lodret grønt
Etablering af luftrensende ‘grønne zoner’ langs stærkt trafikerede gader
x
Den nye Strandboulevard – fra biler til mennesker
How to grow fresh air
Partikelfiltre langt fra perfekte
Danmark klarer ikke EUs grænseværdier for partikelforurening
EU-dom muliggør retsligt opgør med luftforurening
Miljøzone etableret
New York får 13.000 hybrid-taxaer
En frodig havnefront med vindkraft langs havnepromenaden
x
Små møller / Danmark EU’s nummer sjok i udbygning af vindkraft
Vindmøller af bambus
Skibsfarten producerer dødelig partikelforurening
Mærsk producerer lige så meget CO2 som hele Danmark
Renere skibsolie kan redde titusindvis af liv
Mindre partikelforurening fra skibsfarten fra 2010
Ni grønne principper for skibsfarten
Magnus-effekt på skibsfarten
Nye bydele indrettet bæredygtige, bilfri, med høj biofaktor
x
Kolossen fra Nordhavn
Dongtan EcoCity / Dongtan EcoCity video
Masdar – en CO2-neutral by
En 100% kildesortering af alt affald i et vugge til vugge-perspektiv
x
Hold Danmark Rent
William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle
Dokumentar om ‘Cradle to Cradle’: Waste = Food
100% biodynamiske fødevarer fra bæredygtige landbrug med styrket by-land kontakt
x
Contaminated – video om genmanipulerede afgrøder
Sprøjtemidler / Gang i sprøjten
Kvoteregulering af Østersøens fosfor- og kvælstofforurening
Michael Pollan: The omnivore’s next dilemma
Økologi er godt for de sultende
Eat Less Meat / Another Inconvenient Truth / Husdyrhold producerer mere CO2 end transport
Meatrix og Meet Your Meat
En styrket forebyggende sundhedsindsats
x
SiCKO
Privatiseringens svøbe
100 tons mindre slik
Iltsvind i atmosfæren
God fornøjelse på Strøtanker om bæredygtighed,
Jens
FN stiller på termostaten
Klima & livsstil
Aalborg-charteret – for bæredygtige byer og bymiljøer
