Hvordan når man hele vejen rundt, når man vil give sin virksomhed et klimaløft og mindske energiregningerne? www.klimabevidst.dk er et nyt gratis ’klimaværktøj’ der gennem information, vejledning og opfølgning gør det lettere at komme rundt i de grønne muligheder, der gemmer sig i små og mellemstore virksomheder. Med mere end 200 konkrete guides fordelt på forskellige temaer, inviteres virksomhederne til at bruge værktøjet, alt efter hvor de står i klimaindsatsen.

For at gøre det nemmere for alle at tænke og agere grønt er en ny version af www.klimabevidst.dk under udvikling. Fra december bliver siden også målrettet den enkelte borger, så også enkeltpersoner og husstande finder vejen fra tanke til handling afkortet, mindre besværlig og mere attraktiv, når det gælder en indsats for miljø og klima.

www.klimabevidst.dk udspringer af en rapport fra Concito, Danmarks grønne tænketank, som fastslog, at adskillige små og mellemstore virksomheder gerne vil gennemføre ‘grønne’ tiltag, men at mange endnu ikke er kommet igang med tiltagene. På den nye hjemmeside er tiltagene lavet så alle kan være med, så man behøver ikke at være klimaekspert for at gennemføre sine indsatser, og man vælger selv tempo og indsatsområder efter behov. Virksomhederne kan følge sine fremskridt – både de økonomiske gevinster for virksomheden såvel som de miljømæssige effekter. For mange tiltag kan man kan se, hvor hurtigt investeringer er tjent ind igen. Det bliver hurtigt tydeligt, at det er god forretning af gennemføre ‘grønne’ tiltag.

Udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed

Der er flere aktører, som arbejder for at støtte virksomheder i at gøre en klimaindsats. Men det kan være vanskeligt at favne indsatsen på en helhedsorienteret måde. Københavns Kommune har etableret Grønne Erhverv og ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop gennemført en undersøgelse af bydelen Indre Bys virksomheder. Resultatet viser, at virksomhederne er positivt indstillet over for en klimaindsats, men at mange mangler overblik og muligheder. På a21.dk kan du læse mere om undersøgelsen, som vi håber at kunne arbejde videre med i et projekt, hvor vi kan afprøve nye måder til at støtte virksomhederne i klimaindsatsen. Som også klimabevidsthed.dk har vi fokus på, at en helhedsorienteret indsats er vejen frem.

Med nye tiltag på banen er det vigtigt at høre brugernes mening. Så hvis du som læser af bloggen på klimabevidst.dk vil dele ud af dine klima-erfaringer, sparetips og kommentarer, kan du sende dem til projektleder Andreas Harnisch via andreas@klimabevidst.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

I forlængelse af udstillingen ’Hungry Planet’ i Rundetaarn og med særligt udgangspunkt i tirsdagsforedraget ’Klimafodaftrykket fra fødevarer - gør det mindre’, ville Miljøpunkt Indre By-Christianshavn sætte fokus på madspild som en betydelig del af vores individuelle klimafodaftryk. Det gjorde vi ved at opsætte et madspildsbjerg ved Rundetaarn tirsdag d. 22. marts. Bjerget bestod af 252 kg rødbeder og økologiske gulerødder i poser, hvilket svarer til den mængde mad en dansk familie på fire personer i gennemsnit smider ud hvert år. Mange af de forbipasserende på vej ned ad Købmagergade kiggede nysgerrigt efter madbunken. Alle var overraskede over den enorme mængde mad, der bliver spildt, og flere gange hørte vi kommentaren: ”Så meget smider jeg altså ikke ud.”

vis slideshow »

Hver dansker smider i gennemsnit 63 kg mad i skraldespanden i stedet for at spise den. Faktisk ryger der så meget spiseligt mad i skraldespanden, at alle kunne stoppe små 3.000 kroner i lommen hvert år, hvis vi stopper vores madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arbejder for at komme madspild til livs, fordi de ser, hvor meget det påvirker verden omkring os.  Vores overforbrug af fødevarer hænger direkte sammen med udledningen af drivhusgasser, vores klimafodaftryk og et unødvendigt stort forbrug af vores i forvejen knappe ressourcer. Derudover er der et etisk ansvar forbundet med at begrænse madspild; på verdensplan dør ca. 15 millioner børn af sult årligt.

For at sikre, at vi ikke selv medvirkede til madspild, aftalte vi med fødevareBanken, at de til slut ville komme og hente madposerne. Nonprofitorganisationen fødevareBanken er opstået som svar på to samfundsproblemer: madspild og madfattigdom. De etablerer aftaler med aktører i fødevarebranchen om at afhente overskydende fødevarer, som de derefter videredistribuerer til  sociale hjælpeorganisationer og projekter i Danmark, som er i direkte kontakt med samfundets svageste borgere.

Det var tydeligt, at mange på Købmagergade mente, det var et godt initiativ med en event, og at det er en god idé at begrænse sit madspild. Den eneste, der kan begrænse dit personlige madspild, er dig selv, og du kan gøre det ved at følge disse råd: 1) køb kun det du skal bruge, 2) tilbered kun den mængde du kan spise og 3) hvis der alligevel er rester, spis dem dagen efter.

Indlæg ved Janus Juell-Sundbye.

Oplægsholderne i Rundetaarn, fra venstre mod højre, Kasper Dam Mikkelsen fra Niras, Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad, Carsten Lunding fra Københavns Fødevarefællesskab, Thomas Fremming fra Fødevarebanken samt Daniel Sholeva og Yael Sholeva, skraldere. (Foto: Henning Sjøstrøm)

Klimavenlig mad i køkken og samfund

Indtil den 27. marts kan du nå at opleve udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn.

Skoletjenesten er en succes, og tirsdagsforedragene er fortsat med to ekstra ud over de programsatte. Den 22. marts indbydes der til det gratis arrangement ”Visioner for et grønnere København”. Den 15. marts deltog jeg i arrangementet ”Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!” Her var de mange indslag en buket af entusiastiske, energiske og optimistiske mennesker, der fortalte om deres projekter. Det første oplæg tydeliggjorde hvor skoen ‘trykker’ i forhold til vores forbrug og tilhørende CO₂-udledning. Dernæst udfoldede der sig en række spændende muligheder, som tydeligt viser, at vi hver i sær kan gribe fat i håndgribelige tiltag for at gøre vores måltid langt mindre CO₂-belastende, samtidig med at maden er sund og nærende.

Niras A/S

Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S fortalte om en undersøgelse bestilt af Region Hovedstaden. Undersøgelsen måler vore fodaftryk, det vil sige vores samlede miljøbelastning. Den måler alt hele vejen fra landbrugsjorden i Brasilien, hvor sojabønnerne dyrkes, transporten til dyrene i Danmark, som spiser dem, transporten af dyrene til slagteri og til butik.

Det viser sig, at den største del af de drivhusgasser, vi udleder, kommer fra produktion og forbrug af fødevarer, nemlig 30%. Energiforsyning udleder til sammenligning 25%. Drivhusgasser er CO₂ + metangas + det mistede optag fra skovene der fældes + andre drivhusgasser.

Nogle forbavsende tal om hvor stort vores klimafodaftryk er, og hvordan det kan gå:

.

I 2010 udledte hver borger i Region Hovedstaden 19,3 ton CO₂, heraf var de 4,2 ton fra fødevareforbrug. De 4,2 ton CO₂ kommer fra: Kød = 1,9 ton, ikke-animalske fødevarer = 1,2 ton, mejeriprodukter = 0,8 ton og drikkevarer + tobak = 0,3 ton.

Hvorfor er vores CO₂-udledning så høj? Kødforbruget er lige så stort som i USA og i Argentina, madspild svarer til 30% af al mad regnet fra grossist-ledet, og det svarer igen til hele vores benzinforbrug, vi importerer megen mad fra udlandet og endelig er der intet eller meget lidt fokus på dette område.

Hvad kan vi gøre?

Niras har regnet ud, at hvis 50% af Frederiksbergs borgere blev vegetarer, så ville CO₂-udledningen falde fra 409.000 til 345.000 ton, det vil sige kun 15%. Så vi har lang vej at gå.

Hvis Danmark er uden fossile brændstoffer i 2050, vil vi gå fra 18,4 ton til 15 ton CO₂ per dansker, så det forslår ikke. Vi kan starte med at købe årstidens lokalt producerede økologiske frugt og grønt, spise mindre kød og mejeriprodukter samt lave mindre madspild. Vi skal gøre det hele.

Københavns Fødevarefællesskab

Det næste foredrag var af Carsten Lundin fra Københavns Fødevarefællesskab, hvor 1600 københavnere hver uge får ca. 2,7 ton økologisk frugt og grønt fra sjællandske producenter, som de selv frivilligt pakker om og køber for 100 kr. Årstidens grønt er især gulerødder, løg, selleri, jordskokker, rødbeder og kålrabi. De har nu eksisteret i 3 år, og deres køb muliggør, at mindre producenter, som ikke kan sælge til de store kæder, kan få afsat deres produkter og endda udvide produktionen. Kædernes krav om store volumener og ensartethed gør, at vi taber fornemmelsen af årstidernes frugt og grønt. Men i Københavns Fødevarefællesskab følger man årets gang, også når der skal laves mad. Moset kålrabi med citron og kokos-drys er godt til fisk. Se www.kbhff.dk

Skralderne og Folkekøkken

De to unge søskende Yael og Daniel Sholeva fortalte om at være skralder i København. De laver aftaler med butikker om at de må hente den mad, der ikke kan sælges på grund af sidste salgsdato. De lever sundt og får meget varieret mad, for moden frugt er rig på antioxidanter. De kalder sig selv for menneskelige svampe, der udgør bunden af fødekæden og spiser det, andre ikke vil have. Når de laver aftaler med butikkerne, behandler medarbejderne maden bedre, og alle er glade for, at maden bliver brugt. Butikken sparer transport af madaffaldet til forbrænding, og der er i København hver dag et folkekøkken, hvor du kan få gratis mad lavet af mad, som ellers skulle være smidt væk. Find dit folkekøkken i Korsgade, Baldersgade, Christiania, Bolsjefabrikken eller det nye ungdomshus. Følg med på www.gratismad.com.

Stop Spild af Mad

Selina Juul fortalte om organisationen Stop Spild af Mad, som senest har udgivet en kogebog med samme titel. Bogen beskriver, hvordan man undgår madspild i husholdningen, og hvordan man bruger sine madrester. Hvert år smider hver dansker 63 kg mad væk, og det svarer til 10.000 kr. om året. Den mad, som verden smider ud, kan brødføde 3 mia. mennesker! USA smider ca. 40% af maden væk. Hvad kan du selv gøre? Køb kun den mængde du behøver. Tilbered kun den mængde, du behøver. Sæt rester i køleskabet og brug dem senere. Lær dine børn at: Det er sejt at spise op! Vi skal have respekt for mad! Stop Spild af Mad har anbefalet EU, at inden 2025 skal madspildet reduceres med 50%. Se mere på www.stopspildafmad.dk.

FødevareBanken

Jo, madspild er også sat i system i københavnsområdet af Thomas Fremming. Han har med støtte fra Social- og Sundhedsministeriet og i dag ca. 45 frivillige personer startet en fødevarebank. Fødevarefirmaerne kontakter ”Banken” og fortæller, at de for eksempel har to tons æbler, som skal sælges indenfor en uge, og det kan de ikke, så alternativet til FødevareBanken er, at æblerne destrueres. FødevareBanken henter æblerne og fordeler dem til de ca. 45 organisationer, og få dage efter ”flyder” det med æbleskrog ved asylcentre og hjælpeorganisationers lokaler.

I 2010 modtog de 115 tons mad til en værdi af 4,3 mil. kr., og det bidrog med at reducere Danmarks CO₂-udslip med 487 ton CO₂. De samarbejdede med 9 virksomheder. Der er i dag lidt over 3 ansatte, og med de mange frivillige samler og udleverer de mad seks dage om ugen fra kl. 8 til 18. Læs meget mere på www.foedevarebanken.dk.

Indlæg ved Kirsten V. Andersen.

Se mere om det afsluttende debatarrangement i tirsdagsrækken 22.03.:  Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum.

Se mere om udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Under overskriften Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 15. marts inviteret en række foreninger og organisationer til at fortælle om, hvordan de arbejder for at mindske borgernes klimafodaftryk fra fødevarer. Det kan blandt andet ske ved bevidst indkøb og forbrug af fødevarer og ved at mindske madspild. Grundlæggende handler det om, at byens borgere og særligt byens børn får større viden om bæredygtige fødevarer blandt andet ved bedre adgang til skolehaver og grønne rum i byen med mere spiseligt frugt og grønt.

Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser fra en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Niras’ beregninger af klimafodaftrykket i Region Hovedstaden viser, at fødevarer udgør 22% af en borgers klimafodaftryk.

En markant del af klimavirkningen fra landbruget er metangas, som ikke bliver i atmosfæren så længe som CO₂, men som tilgengæld har en langt kraftigere drivhusgaseffekt. Hvis man derfor ser på klimaeffekten over kortere tid, så har vores fødefareproduktion en endnu større del af den øjeblikkelige klimavirkning.

I en artikel i World Watch Magazine i 2009 blev det således  beregnet, at verdens kødproduktion tegner sig for omkring halvdelen af de øjeblikkelige drivhusgasudledninger – se blog-indlægget Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion.

Det giver derfor, som Jørgen Steen Nielsen formulerede det ved åbningen af udstillingen Hungry Planet, god mening at drive klimakamp med kniv og gaffel.

Så vær med til Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!
15. marts i Rundetaarn kl. 19:15-21:00.

Program 

Velkommen
ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Klimafodaftrykket fra fødevarer
Kasper Dam Mikkelsen, Klimachef ved Niras A/S.

’Urban Farming – mad tættere på byen’
Mie Kongstad Søgaard, Københavns Madhus.

Fælles indkøb af lokalt producerede økologiske fødevarer
Carsten Lunding, Københavns Fødevarefællesskab.

’Derfor er vi skraldere’ – privat indsamling af overskudsmad
Yael Sholeva og Daniel Sholeva, gratismad.com.

Stop spild af Mad!
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad!

Fødevarebanken – organiseret indsamling af overskudsfødevarer
Thomas Fremming, direktør for og stifter af Fødevarebanken.

Afrunding og opsamling

Efterfølgende vil der være mulighed for at se udstillingen Hungry Planet. 

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download program for 15.03.: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!  (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Løsningen? er en tankevækkende hollandsk udsendelse om forbrug og produktion, som kan ses mandag den 25.08. kl. 21.40 på DR2 – og nederst i dette indlæg i den originale engelske udgave. Dokumentaren giver et fint indblik i det ‘vugge til vugge’-koncept, som kemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough har udviklet.

Affaldsproduktionen er enorm på verdensplan, og hvis ikke vi ændrer den nuværende praksis, vil vi snart have transformeret størstedelen af jordens ressourcer til affaldsbjerge. Heroverfor giver Braungart & McDonoughs koncept håb: hvis affald kunne blive føde for biosfæren og teknosfæren (den menneskelige produktion), kan produktion og forbrug gøres på klodens betingelser.

I ‘vugge til vugge’-perspektivet handler det ikke blot om at minimere og ressourcebespare, men om at sikre sig, at begrebet spild og affald ikke forekommer. Ved systematisk at gennemgå alle processer, kan fænomenet affald elimineres, og overskud fra én proces bliver råmateriale i en anden i en stadig procesuden spild. ’Cradle to Cradle’ har fået en næsten folkebevægelsesagtig gennemslagskraft i Holland, og nogle ser det som fundamentet for den næste industrielle revolution.

Waste = Food, som i 2006 blev tildelt en Sølvdrage ved Beijing International Science Film Festival, følger Braungart & McDonoughs arbejder i Kina, hvor man har udfoldet ‘vugge til vugge’-konceptet i bymæssig skala, samt en række samarbejder med firmaer som Ford og Nike. Rigtigt implementeret har ‘vugge til vugge’-perspektivet et kolossalt økonomisk og bæredygtighedsmæssigt potentiale – en obligatorisk video for alle beslutningstagere. 

Waste = Food, 49:23 min Google video.

I 2002 udgav McDonough og Braungart bogen Cradle To Cradle. Remaking the Way We Make Things. Se mere om ‘vugge til vugge’-konceptet på McDonoughs hjemmeside mcdonough.com.

Søren Lyngsgaard og Martin Fluri: Opskriften på bæredygtig vækst, Information 22.05.2008.

Se også tidligere blog-indlæg: William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle.