Hvad er det med den natur? Hvornår mærker vi den umiskendeligt og uden tvivl? – som ramme og ophav for vort liv.

Hvornår anes naturen som noget, vi er indfældet i og ikke blot som noget, vi kan gå ud i når vi vil forkæle os selv lidt, rekreere, nyde det grønne, det blå og alle de andre farver? Er ét tidspunkt netop dér, hvor den højgravide kvinde ved, at der ingen vej er uden om den forestående fødsel, ved, at den proces kan ikke skrues tilbage, at den kører helt af sig selv, er uden for egen vilje? Ligesom døden.

Kán vi overhovedet mærke naturen som rammebetingelse for vores liv?

Er det sådan, at vi som mennesker er så forblændede?

af vores kulturskabende evner
af vores resultater
af vores forskning
af vores teknologi
af vores produkter
af vores velstand

Så forblændede, at vi overser:

at før alle vores kulturfrembringelser, hen over hovedet på os, er der en tilværelse og en naturverden, som vi mennesker ikke har lavet? Og hvad er vi – mennesker – i øvrigt uden den?

Har vi glemt? - i vores iver efter

at skabe nyt
at opfinde
at sætte i værk
at producere
at bruge / forbruge
at se fremad
at komme videre

Har vi glemt at undres over og at ære og agte Naturen?

Ole Jensen har skrevet en spændende bog, ”På kant med klodens klima”, om dette tema. Den er let at læse og handler om vores syn på naturen… “det billige skidt”, som der var én, der skrev engang! Bogen er udgivet på forlaget ANIS  tidligere i år og postulerer, at uden et ændret syn på og opfattelse af naturen, så nytter al klimakamp ikke noget. En bæredygtig fremtid til glæde for de kommende generationer skabes ikke kun med afsæt i den logiske slutning, at den globale opvarmning vil ødelægge livsbetingelserne for os selv, men må også funderes i respekt for alt det andet, der også lever på jorden og som vi som mennesker krænker igen og igen med den omsiggribende artsudryddelse, vi er ansvarlige for. Ole Jensen spørger i sin bog, om vi har glemt at undres over og at ære og agte naturen?

I Japan fejrer man kirsebærtræernes blomstring. Det hedder Sakura, se evt. tidligere blog-indlæg: Sakura.

Kan man forestille sig Sakura taget op her hos os? Kunne det blive til en tradition sådan stille at sætte sig ud til et af kvarterets nyligt udsprungne træer, sammen eller alene, og lade sig fylde af undren, ærefrygt og agtelse for det, der folder sig ud – helt uden vores hjælp og på smukkeste vis?

Indlæg ved Hanne Christensen.

Moder Jord, Moder Natur, Nerthus, Mater Terra, Gaia, Pachamama, osv…., kært barn har mange navne.

Den 22. april 2011 blev Moder Jord for anden gang fejret i København. En hyldest til naturen som vores ophav – er vi virkeligt kommet op af havet, som udviklingsteorien siger?

Naturen blev symboliseret med en cirkel skabt af jord. Et lille bål og en hyldest ceremonielt udført af 2 herboende indianere fra Sydamerikas bjergkæde, Andes, skabte en højtidsstund sammen med musik, danse, taler og digte, alt til Moder Jords ære. Om aftenen spisning, taler, musik og dans. Alt til Moder Jords ære.

Ikke kun i København var Moder Jord i centrum den dag. I Indien gjorde enkeltpersoner en fest ud af dagen til ære for Moder Jord. Én sendte 500 sms’er og 5.000 mails om Moder Jords storhed af sted og fik 5.000 sms’er og 50.000 mails tilbage. Én skrev: ”We do not inherit the earth from our ancestors, we borrow it from our children. ~Native American Proverb.”

Og en anden: “Today we join billions to celebrate the EARTH DAY and Thank God for its amazing attributes for mankind. Sustaining us, providing us, teaching us. Looking at her beauty and at her destructive power, our hearts are gratified as well as horrified. Man by nature is contrast to the nature. While nature gives, man is never satisfied. Today its deterioration is man’s greed for more. Years ago, Pepsi came with an ad, ‘Yeh Dil Mange More. “There is plenty for everyone, so the insatiable urge of man has no meaning. Let’s celebrate by sharing its abundance with each other…”.

Den 22. april falder sammen med Earth Day og i New York kombinerede man Earth Day med Mother Earth Day. Ikonen for  industri, Time Square, var omdannet til en virtuel skov, og en interaktiv udstilling for grønne og non-profit virksomheder fandt sted sideløbende med kampagner for miljøvenlige biler og grøn udvikling sammen med talere og masser af musik.

Bliver den 22. april mon en dag, hvor mange danskere – i fællesskab eller hver for sig – hylder naturen?

Indlæg ved Hanne Christensen.

Fredag den 22. april er den årlige Moder Jords Dag. Det besluttede FN sig for sidste år på foranledning af Bolivias præsident Evo Morales. I år er det anden gang, at Moder Jord i den anledning fejres i København. Dagen er en hyldest til Jorden, der i sandhed er spændt for vognen med at forsyne de cirka 2 mio. dyrearter, der bor på Jorden og så os mennesker - små 7 mia. med mad og ting. Det er en kæmpe opgave. Dagen bliver en perlerække af indiansk ceremoni, sange, digte, musik og talere. Et stort og inderligt tak! Kik ind på www.hummingbee.dk, bliv inspireret og få nærmere oplysninger.

Dagen starter på Halmtorvet kl. 15, og kl. 18 er der fest i Valby. Men det stopper ikke ved det. For lørdag den 23. april kl. 10-17 er der Be The Change-symposium også i Valby og lørdag den 30. april kl. 11-16 er der Seminar for Moder Jord med temaet “Omstilling til Bæredygtighed” i Vanløse Kulturhus.

Jo flere - jo bedre. Så har du lyst, kan du bruge påskens langfredag til sammen med andre at glædes over Jorden og bliv klogere på fredelig sameksistens mellem natur og menneske de efterfølgende dage.

Det fulde program for alle tre Moder Jord-events kan ses på www.hummingbee.dk.

Download flyer (pdf), A3-plakat for 22. april (pdf) samt A3-plakat for 30. april (pdf).

Se flyeren nedenfor.

Se det fulde program på www.hummingbee.dk.

Blandt fotografier af alverdens familier sammen med hvad de spiser på en uge, bliver børn og unge fra skoleklasser og andre institutioner indført i temaerne, der er forbundet til fotoudstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Der sættes spot på løsninger, som er med til at nedsætte vores CO₂-udledninger, og som skaber mere bæredygtige samfund, der producerer sunde og alsidige fødevarer til planetens mange beboere.

’Hvad er mad?’ spørger Charlott Christensen indledningsvist sine besøgende i skoletjenesten, og ‘hvad sker der, når vi spiser?’. For nok er der brug for fokus på problemer og løsninger, men mad er også en sanselig oplevelse, der sætter gang i mundvandet, og som sender os afsted ud efter de livgivende komponenter, der holder kroppen i gang. Jo mere vi har gode oplevelser med alsidig, sund og bæredygtig mad, des mere går vi efter lignende løsninger, når vi næste gang skal stille sulten.

vis slideshow »

9. klasse fra Copenhagen Euroschool i Rundetaarn 09.02.2011. Foto: Henning Sjøstrøm.

Med udsigt til at blive 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 er det noget af en balanceakt at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der både tager hensyn til de mange munde, der skal mættes, og samtidig ikke udpiner eller opbruger vores ressourcer.

I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.

Når eleverne går på jagt i udstillingen efter gode løsninger på vores daglige klimaudfordringer, bliver de præsenteret for en række redskaber. For eksempel ses temaplancher, der viser forskellige landes økologisk fodaftryk, en fødevaremærkningsordning der lægger op til reflektion under indkøb og en CO₂-pyramide, der kategoriserer et bredt udvalg af fødevarer alt efter, hvor meget de belaster klimaet med deres CO₂-udledning. Med CO₂-pyramiden som omdrejningspunkt igangsættes diskussionen om bæredygtig mad og samtidig bliver der slået fast, at rejer kan skifte plads fra den mest belastende plads i toppen til lavere i pyramiden, hvis de spises friskfanget fra lokalområdet, og ikke er blevet nedfrosset enkeltvist og sat på en lang transport, inden de når frem på spisebordet.

I glasmontrer vises tre danske familiers køkkenaffald på en uge. Den del af affaldet som kan blive til jord - blandt andet frugt, grønt, teblade og æggeskaller – er i kompostfasen blevet tilsat orme og høhakkelse, der er med til at forvandle affald til næringsholdig jord. At kunne se affald som en anvendelig ressource åbner op for en snak med eleverne om, at vi med fordel for os selv og kloden kan gøre en indsats for at blive en mere integreret del af det naturlige kredsløb.

Skoletjenesten er gratis (der skal dog betales entreen til Rundetaarn). Den foregår i hverdagene kl. 10.00, 11.30 og 13.30 indtil 27. marts 2011. Der kan bookes tid ved at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på telefon 33 93 21 21.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

vis slideshow »

Udstillingens temaplancher

Temaplancherne kan downloades fra www.hungryplanet.dk. Her er der også yderligere oplysninger om skoletjenesten, som løber frem til 27. marts 2011.

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var med til at fejre den første Moder Jords Dag den 22. april 2010.

FN udnævnte i 2009 den 22. april til at være Moder Jords dag. Mange kender sikkert den 22. april for at være ”Earth Day”, som blev startet i 1970 af den amerikanske senator Gaylord Nelson. Udnævnelsen af Moder Jords Dag faldt også sammen med 60-året for Menneskerettighederne, og fejring af dagen skal være med til at kaste lys over menneskets fælles afhængighed af Jorden, dets økosystemer og det, at Jorden også har rettigheder - der skal respekteres.

Du kan læse om FN-beslutningen her: www.un.org/News/Press/docs/2009/ga10823.doc.htm.

Vi fejrede dagen med afholdelse af flere workshops om ”Gaver til Jorden”. Om formiddagen havde børn i kvarteret mulighed for at høre historien om en rigtig god ven, som godt kan lide at få gaver. Derefter lavede børnene gaver, som de gav til den gode ven. Det samme gjorde en 8. klasse først på eftermiddagen. Senere på eftermiddagen havde alle forbipasserende på pladsen mellem Københavns Hovedbanegård og Tivoli mulighed for at give en gave til Moder Jord.

Ved en jordhøj – skabt til dagen – kunne man med en klump ler i hånden forme en figur og give den tilbage til Moder Jord – jordhøjen – en lille symbolsk handling, der fik mange til at udtrykke både glæde og fornøjelse ved at være med.

”Hvad kan en gave til Jorden være?”

7 svarede:

”En gave til Jorden kunne være - at huske på, hvor vi kommer fra!” Margrethe 23 år.

”Min gave til jorden er altid at følge mit hjerte for det banker i takt med Jordens.” Camilla 25 år.

”Ønsker at alle mennesker er med og har dagligt i tankerne, at vi må tage godt vare på den flotte planet, vi bor på.” Ellinor 69 år

”Trå varsomt og gjør ditt for resirkuleringssamfunnet” Mon 43 år.

”Kærlighed, omtanke og taknemmelighed for livet som Jorden har givet os!!” Marie 30 år

”At finde harmonien i livet, at leve fælles med hinanden, at give igen uden at forlange” Richard 34 år.

”Opfør dig pænt og lad være med at svine så meget!” Ulle 51 år og Lone 66 år.

vis slideshow »

2.500 flyers og 300 frøposer blev uddelt til forbipasserende. Frøposerne indeholdt rugkerner, der kan sås i en potte. For mere end 10.000 år siden begyndte mennesket at dyrke korn. Netop kornet rummer megen symbolik i forholdet mellem menneske og natur og indgår i mange litterære tekster og religiøse forestillinger. Kornet har alle dage været en grundsubstans i vores mad – en daglig oplevelse af naturens gaver.

Har du ideer til næste års Moder Jords Dag, så hører vi gerne om dem. Kontakt Hanne via miljopunkt@a21.dk

22. april holder vi Moder Jords Dag ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, i samarbejde med en række andre organisationer. I løbet af dagen er der en hel række aktiviteter:

Først på dagen afholdes en workshop, der hedder “Gaver til Jorden”. Børn i KK’s Børneinstitution og en 8. kl. på Den Classenske Legatskole laver gaver og giver dem til Jorden.

En jordhøj bygges på pladsen foran Hovedbanens indgang overfor Tivoli. Her har forbipassenrende mellem 14.00 – 17.00 mulighed for at sidde og lave en lille gave formet i ler, som derefter gives til Jorden.

Senere på Skt. Hans Torv,  fra 17.45 – vil der være forskellige aktiviteter som sang, musik, talere, oplæsning af digte og en ceremoni. Fra kl. 20.30 vises der en direkte transmission fra den store folkekonference om klima og Moder Jords rettigheder i Cochabamba, Bolivia.

Det fulde program fremgår af Moder Jords Dag flyer (pdf) – der er tre på hvert ark, så lad de to andre gå videre.

Du kan også se dagens program på flyeren nedenfor.

Lovforsalget blev fremlagt i maj, se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum, hvorfra der er link til projektets prospekt. Hvis man gennemfører projektet i sin intention, vil det kunne få store positive konsekvenser for livsrummet og livskvaliteten, såvel for menneskene som for de mange planter og dyr, som vi deler byen med.   
 

Lommeparker, træer og andet grønt

- et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Fra Indre By Lokaludvalg finder vi, at Lommeparker, træer og andet grønt er et helt centralt initiativ for udviklingen af livskvaliteten i Indre By, som vi hilser meget velkomment.

Stor bebyggelsestæthed giver stort behov

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor meget lidt plads mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det.

Med de mange arbejdende og besøgende i bydelen er afstandskravet på max. 400 m ikke retvisende for behovet. Man bør systematisk opgradere opholdskvaliteten på alle åbne arealer.

Projektrammen taler om 14 lommeparker og 3.000 træer for hele København, men de rækker ikke langt i hele kommunen. Det ville være et mere passende mål for Indre By. Suppleret af 3.000 facadebeplantninger ville det kunne være med til at skabe en blidere, smukkere og mere oplevelsesrig by med en luft, som var sundere at indånde.

Bedre succeskriterier

Frem for planer om at 90% af alle skal have max. 400 m til grønne områder, burde man overveje at have som mål, at alle skulle kunne se noget grønt fra deres vinduer, og at alle skulle kunne høre fuglesang fra sin bolig.

Vi kan yderligere anbefale, at man som integreret del af en strategi for et grønnere København indførte biofaktor-beregninger, dels ved udarbejdelsen af alle nye lokalplaner, dels som målsætninger på karré- og bydelsplan. Man kunne i udgangspunktet sigte på, at alle karreer havde en biofaktor på min. 0,3 – med krav om 0,6 for institutioner, børnehaver og skoler.

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil dette kræve stor opfindsomhed, med grønt på gavle og bagmure, lygtepæle, busskure og tage, men det ville alt sammen være med til at gøre byen til et smukkere og sundere sted at være.

Øget trivsel og velvære

Gennem årene har mere grønt stået højt på borgerne ønskeseddel, så vi kan stærkt anbefale en markant udvidelse af projektets omfang. Det vil blive vel modtaget blandt byens borgere og højt værdsat af de mange, som kommer til Indre By for at arbejde eller opleve byen.

Samtidig viser nyere forskning, at de grønne elementer har en vigtig rolle for vores livskvalitet og mentale sundhed. Vi er (meget) kort sagt bedre ved os selv og vores omgivelser, når der er grønne omgivelser.

Integreret del af Københavns klimatilpasningsstrategi

Det forventes, at klimaforandringerne inden for de kommende årtier vil føre til ændrede nedbørsmønstre, som vil kræve op imod 30% større kloakkapacitet end i dag. Frem for blot at udbygge kloaknettet burde man her systematisk satse på gennem grønne tagflader og mere vandåbne belægninger inde på karreerne at reducere den del af nedbøren, som ledes i kloakkerne, så vi også fremover kan klare os med den nuværende kloakkapacitet.

Hvis man ser på Londons klimatilpasningsplan, som udkom tidligere på året, er systematisk byforgrønnelse et af de vigtigste redskaber. Ud over at mindske risikoen for oversvømmede kloakker er det et vigtigt redskab til at afbøde varmeø-fænomenet på, som inden for få årtier vil give markant flere ubehageligt varme sommerdage selv på vores breddegrader.

Styrket biodiversitet

Projektrammens vision om, at byens grønne områder bliver forbundne til en samlet grønt netværk af allé-gader facadebeplantninger, og parker af forskellig størrelse er af stor vigtighed, ikke bare for den menneskelige trivsel, men for styrkelsen af bynaturens biodiversitet.

Placering af lommeparker

Indre By har mange oplagte steder for placering af lommeparker. Nogle umiddelbart oplagte vil være:

• Jarmers Plads, foran borgerservice
• Rådhuspladsen, foran Vartov
• Ny Østergade-Rigensgade
• Aborreparken – få samling på de sidste stumper
• Nansensgade ved Ahlefeldtsgade og Vendersgade
• Teglgårdstræde – foran Sundhedshuset
• Kronprinsessegade v. den gamle benzinstation
• Langs havnepromenaden – særlig ved Havnegade

Langs havnen kunne man forestille sig dels grønne pontoner, hvor man kommer tæt på vandspejlet. Dels at man fik gamle coastere tilbage langs kajen, som blev tilplantet som grønne øer. Dette kunne være en mulighed for, at bydelen fik plads til skolehaver. I det hele taget kunne man gøre havnepromenaden til et eksperimentarium for udvikling af forskellige typer af lommeparker – åbne, lukkede, kontemplative, aktivitetsbetonede, legevenlige.

Man kunne også udvikle elementer, som gjorde det muligt på få dage at møblere en lommepark, hvor mulighederne opstod i et begrænset tidsrum.

Vejtræer

Det kan være svært at tyde kortskitserne i oplægget til Lommeparker træer og andet grønt, men det ser ud til, at man har villet plante træer langs de store gennemfartsveje. Det vil oftest være disse gaderum, som er store nok til gadetræer, så det virker som et indlysende hovedgreb. Hvis gadetræerne placeres mellem kørebane og cykelsti, kan de være med til at gøre det tryggere at færdes som blød trafikant langs de store trafikårer og dermed medvirke til, at endnu flere vælger cyklen.

Vi tvivler dog på, at det vil være en god idé at plante vejtræer i Stormgade – et sted som her vil facadeplanter sandsynligvis være eneste mulighed for at forgrønne gaderummet. Til gengæld vil det være oplagt at have vejtræer i hele Vester Voldgades udstrækning.

I det hele taget skulle man prioritere med de grønne elementer at tydeliggøre den oprindelige bygrænse og voldanlæg – selv hvor man senere har bebygget området.

Sikring af markante træer i bybilledet

Særlig i middelalderbyen er gaderummene ofte for snævre til gadetræer. Her vil facadebeplantninger kunne komme på tale, og her er det vigtigt at notere sig, at den oprindelige måde, hvorpå træerne stod i gadebilledet, var inde på karreerne i haver, hvorfra trækronen rakte sin krone ud i gadebilledet.

Situationen findes endnu flere steder, i Sankt Peders Stræde, Fiolstræde, Teglgårdstræde osv. Det var også tilfældet indtil for nylig i Larsbjørnsstræde 3, men træet blev fældet. Disse få træer er af uvurderlig vigtighed for bybilledet, og man burde som del af Lommeparker træer og andet grønt sikre sig at disse få steder blev fredet, eller i hvert fald at ejerne blev gjort opmærksomme på, at de var vigtige for bybilledet.

De lodrette haver

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil brugen af de lodrette flader ofte være den eneste mulighed for at få grønt i byrummet. Ved at inddrage den historiske bys mange tomme gavle og bagmure til beplantning kan man opnå et betragteligt beplantningsvolumen.

Særligt markante gavle og vægpartier ville kunne tilplantes som lodrette haver.

Særlig langs de store trafikkorridorer er luftkvaliteten i dag ikke tilfredsstillende, og store dele af tiden ligger partikelforureningen over EUs grænseværdier. Beplantningen kan udgøre en del af luftrensningen, samtidig med, at den kan dæmpe akustikken i gaderum med ellers hårde flader. Vi vil derfor foreslå, at man systematisk indleder beplantningskampagner i en grøn zone omkring de store veje.

I den forbindelse kunne man ønske sig, Københavns Kommune som tak for, at byens borgere og virksomheder lægger gavle og bagmure til, tilbyder en årlig klipning af facadeplanter. Det vil kunne sikre, at de aldrig kommer til at volde problemer oppe i taghøjde, og dermed mindske problemerne ved, at de tomme bagmure så godt som altid står i skel.

Involver borgene

Mange steder ville det være muligt – og ønskeligt – at involvere lokale borgere og beboerforeninger i den løbende pleje af byens grønne elementer. Det kan skabe tilhørsforhold og give den løbende opmærksomhed, som gør, at der vil blive værnet om vegetationen.

Lad lommeparkerne få forskelligartet karakter

Lommeparker vil have forskellig funktion alt efter hvor i en bydel, der er tale om, og hvilken bydel, det drejer sig om. Hvor der er gode store parker i nærheden, handler lommeparker mere om nærophold for beboerne eller muligheder for stop under vejs – små steder, hvor man kan læse sin avis eller sætte sig og spise en is med barnet på vej hjem, eller hvis man lige møder en, man kender.

Er der ingen store grønne områder i nærheden må der gerne være mulighed for leg, et lille halvtag, en kaffe/isvogn, man ved kommer forbi, mere fast mødested f. eks. for at børnefamilier på vej hjem fra institutionen kan være ude lidt længere, når vejret er godt.

Lommeparkerne vil også blive elsket af turisterne, som en vigtig del af den imødekommende by, som kan opleves til fods, som små pusterum, hvor man kan hvile benene, kigge kort og guide og få en fornemmelse af byens eget liv.

Det er vigtigt, at det er ukommercielt, altså at man ikke skal købe noget for at sidde der, og at der er en oase-agtig stemning, så lommeparkerne står som et stadigt tilbud om en pause midt i det hektiske byliv.

I lommeparkerne vil man se mange varianter af ’væggen’ eller ’skærmen’, som beskytter, omfavner, definerer rum, skaber læ og solkroge. Lommeparkerne må gerne rumme vand medforskelligartet karakter, brusende, rislende, spejlende, klukkende – og en vandpost med vand, der kan drikkes.

Parker

Generelt er bydelen begavet med mange gode, forskellige parker, og man kan ikke takke byens vise fædre (og mødre) nok for, at de ikke bebyggede voldene. Kongens Have er den flade, velfriserede park, hvilket betyder at den er god til boldspil, kørestole, og barnevogne, men desværre også cykler, mens de andre parker har større landskabelig vildskab både med hensyn til terræn og bevoksning. Det er godt med de forskellige parker og vigtigt at bevare deres forskelligartede udtryk. Som i resten af Københavns Kommune er der slidt i de kommunale parker, og det er trist, at de personalebetjente legepladser er sparet væk, idet de gav en fin mellemting mellem institution og intet opsyn overhovedet, ligesom muligheden for at låne legetøj mv. forsvandt.

Grønne forbindelser

Her skal man kunne promenere, cykle, lære børn at cykle, sparke bold, løbe på rulleskøjter. Der skal altså være plads til alle, og noget at se på – dvs. masser af bænke og gerne nogle lave siddemuligheder for børn. Alle bænke er for voksne.

Mere overordnet kunne man ønske sig, at grønne forbindelser genforbandt nu adskilte dele af det gamle voldanlæg, fra Kastellet over Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Aborreparken til Tivoli.

Grønne gårdrum

Indre By rummer en skat af små vidunderlige gårdrum, som giver daglige glæder og oplevelser til de mennesker, som bor og arbejder omkring. Nabogården kan så være væg til væg-asfalteret parkeringsørken. I en bydel med så sparsom plads som Indre By virker dette ikke rimeligt, og man burde gennem krav om biofaktor og friareal sigte på gradvist at få bilerne og asfalten ud af karreerne, så disse områder blev givet tilbage til mennesker og natur. Blev de fleste gårdrum som de bedste, ville det være et kolossalt løft for bydelens beboere.

Videre afsøgning af muligheder

I Agendacenter Indre By/Christianshavn, som i disse måneder er ved at starte op, har man planer om at iværksætte en registrering af bydelens naturkapital, herunder mere systematisk at finde velegnede steder for lommeparker, gadetræer og andet grønt.

En styrkelse af byens grønne elementer må være et centralt element i enhver plan for den bæredygtige by. Vi ser derfor frem til den videre dialog om udviklingen af de grønne elementer i Indre By. Og er der yderligere spørgsmål til ovenstående, vil vi meget gerne uddybe.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg

Fredag-lørdag-søndag var der Klimafestival i København, og det var umiddelbart en broget omgang, med fest og ballade, gøgl og lidt alvor, som lige som forløberen, de årlige Miljøfestivaler, trak mange besøgende.

Nedenfor har jeg samlet nogle billeder, dels fra vores stand for Angendacenter Indre By / Christianshavn, hvor vi serverede økologisk grøn te og viste en udstilling om byforgrønnelse, dels fra nogle af de mange andre aktiviteter på Gammel Strand og Højbro Plads.

vis slideshow »

 
Vi havde besøgende fra Canada, Kina, Japan, New Zealand, Australien, USA, Argentina, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Italien – 12 lande fra 5 kontinenter endte det med – og alle tre dage gik snakken livligt om bordene. Der er en kolossal interesse i at få vores byer mere grønne, mere levende, og i at bringe os nærmere naturen – både den omgivende og vores egen natur.

Billederne fra udstillingen kan ses online fra en tidligere Billedvæg på Rådhuspladsen, maj 2005.  

vis slideshow »

 
Det for mig vigtigste i Københavns Kommunes udstilling var lommeparken. Det var en oplevelse at se børn fuldstændigt fortabt-salige ved den bugtende bæk, legende med små både.

Man spørger sig om det klimamæssige perspektiv? Fører Klimafestival 2008 og de strenge, der anslås, København i bæredygtig retning? Gør de København til en klimavenlig by på vej mod CO2-neutralitet? Eller er det blot små emblematiske tiltag for en by – og en byform – som trods sine ambitioner om at blive Verdens Miljømetropol bevæger sig stadig længere bort fra sit naturgrundlag.

Tekst- og billedredigering stadig under vejs. 

I dagene 5.-7. september kan du møde det kommende Agenda 21-center for Indre By / Christianshavn på Klimafestival 2008. Vores stand vil være på Gammel Strand, så se efter det grønne telt lige ved Fiskekonens Plads lige dér, hvor trappen går ned til kanalrundfartens brygge.

Der vil være en lille udstilling om facadeplanter i bybilledet: Byens grønne lunger. Måske du kan få en god idé til at få mere grønt i din gade eller gård. Og hvis vi kan få strøm, vil vi gerne vise en video om produktion og affald: The Story of Stuff.

Men allermest håber vi, at rigtig mange vil lægge vejen omkring og give deres besyv med om, hvordan vores bydel kan udvikle sig i en bæredygtig retning, hvordan vi kan tage aktiv del i de omfattende forandringer, som skal til i de kommende år for at genskabe den globale balance, og hvordan det kommende agendacenter kan være med til at hjælpe denne udvikling på vej.

Vi vil indrette teltet som et lille tehus, hvor snakken går omkring bordet og man kan få sig en kop økologisk te fra Sing Tehus - en hvid eller grøn grøn kinesisk te eller en let fermenteret nepalesisk Oolong. Så giv dig tid til at sidde ned og lade tankerne og inspirationen fri.

Yderligere informationer via Jens Hvass, 27 37 87 94 / info@a21.dk.

Vi ses på Gammel Strand fredag kl. 15-20, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16.

Se Agendacenter Indre By/Christianshavn på Klimafestival 2008 (pdf).

Se blog-indlæg med billeder fra Klimafestival 2008.

Se Program for Klimafestival 2008 (pdf).

Se mere om Klimafestival 2008 på Københavns Kommunes hjemmeside.

Se mere om Byens grønne lunger.

Se mere om The Story of Stuff.

Løsningen? er en tankevækkende hollandsk udsendelse om forbrug og produktion, som kan ses mandag den 25.08. kl. 21.40 på DR2 – og nederst i dette indlæg i den originale engelske udgave. Dokumentaren giver et fint indblik i det ‘vugge til vugge’-koncept, som kemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough har udviklet.

Affaldsproduktionen er enorm på verdensplan, og hvis ikke vi ændrer den nuværende praksis, vil vi snart have transformeret størstedelen af jordens ressourcer til affaldsbjerge. Heroverfor giver Braungart & McDonoughs koncept håb: hvis affald kunne blive føde for biosfæren og teknosfæren (den menneskelige produktion), kan produktion og forbrug gøres på klodens betingelser.

I ‘vugge til vugge’-perspektivet handler det ikke blot om at minimere og ressourcebespare, men om at sikre sig, at begrebet spild og affald ikke forekommer. Ved systematisk at gennemgå alle processer, kan fænomenet affald elimineres, og overskud fra én proces bliver råmateriale i en anden i en stadig procesuden spild. ’Cradle to Cradle’ har fået en næsten folkebevægelsesagtig gennemslagskraft i Holland, og nogle ser det som fundamentet for den næste industrielle revolution.

Waste = Food, som i 2006 blev tildelt en Sølvdrage ved Beijing International Science Film Festival, følger Braungart & McDonoughs arbejder i Kina, hvor man har udfoldet ‘vugge til vugge’-konceptet i bymæssig skala, samt en række samarbejder med firmaer som Ford og Nike. Rigtigt implementeret har ‘vugge til vugge’-perspektivet et kolossalt økonomisk og bæredygtighedsmæssigt potentiale – en obligatorisk video for alle beslutningstagere. 

Waste = Food, 49:23 min Google video.

I 2002 udgav McDonough og Braungart bogen Cradle To Cradle. Remaking the Way We Make Things. Se mere om ‘vugge til vugge’-konceptet på McDonoughs hjemmeside mcdonough.com.

Søren Lyngsgaard og Martin Fluri: Opskriften på bæredygtig vækst, Information 22.05.2008.

Se også tidligere blog-indlæg: William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle.

Dogme 2000 er et miljøsamarbejde mellem fem byer, Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, som blev indledt i år 2000. Siden har Kolding og Malmø tilsluttet sig, så Dogme-samarbejdet i dag omfatter syv byer.

Dogme 1: Kommunens, boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber.

Dogme 2: Der skal opstilles mål for ressource-forbrug og miljøbelastning, som samles i en Lokal Agenda 21 plan. Kommunen skal gå foran i miljøarbejdet.

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres i boligområder, virksomheder og i kommunen selv.

Dogme 2000 er således et meget enkelt udgangspunkt, som endda har haft en markant indflydelse på udviklingen, særlig det forhold, at alt skal måles – at bæredygtig udvikling på den måde er gjort til noget meget konkret.

København er samtidig medunderskriver af Aalborg-charteret fra 1994, som måske er mindre driftsorienteret, men omvendt rummer en langt stærkere forståelse af bæredygtigheden, som man nogle gange kan savne i den københavnske kurs.

Se blog-indlægget Aalborg-charteret – for bæredygtige byer og bymiljøer.

Dogme 2000 - en håndbog om et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling, Dogme Life-projektet 25.10.2007 (pdf).

Steen Christiansen: Dogme 2000 et samarbejde, der rykker, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 2007 (doc).

Dogme2000.dk.

Aalborg-charteret er et charter for udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer. Den er vedtaget i forlængelse af FNs topmøde i Rio de Janeiro juni 1992, hvor man i lyset af en gryende erkendelse af verden som et lukket globalt økosystem vedtog et Agenda 21 med generelle retningslinjer for en omlægning fra vækst- og ekspansionsstrategier til udviklingsstrategier for et globalt ligevægtssamfund, hvor kortsigtede interesser ikke ødelægger fremtidige (eller blot andre samfunds) livsbetingelser. Som en del af Rio-agendaet blev det pålagt at udarbejde lokale Agenda 21-planer, og Aalborg-charteret er blevet til i det lys – et forsøg på at udvikle retningslinjer og redskaber for vores bymiljøer og deres rolle i omlægningen til et globalt ligevægtssamfund.

Aalborg-charteret blev vedtaget i maj 1994 på en stor konference i Aalborg – heraf navnet Aalborg-charteret. Jeg var til stede ved vedtagelsen af Aalborg-charteret og står som individuel medunderskriver. Ved vedtagelsen i maj 1994 var der 80 byer, som underskriv Aalborg-charteret, men løbende er flere byer kommet til, og i dag har mere end 800 byer tilsluttet sig. Det er en smuk tekst med en klar og stærk systemisk-holistisk forståelse af byen som levende organisme og af byen som del af et stort, globalt økosystem. Dette kan i høj grad tilskrives de rådgivere fra og omkring ICLEI, en institution i Freiburg i det sydlige Tyskland, som var konsulenter på udarbejdelsen af charter-teksten.

Charter-teksten har tre dele. Første del er en konsensus-erklæring, anden del er en program-erklæring, mens tredje del er en handlingsplan. Hvis man nærlæser teksten, er den skrevet på et meget velreflekteret øko-filosofisk grundlag. Hele den bagvedliggende diskussion og forståelse er imidlertid taget ud af charter-teksten i dens endelige formulering. Og det er et spørgsmål, om det var en rigtig disposition. For når man i dag hører velmenende politikere og embedsmænd tale om økologi og bæredygtighed, er der er i den grad brug for, at det underliggende værdisæt eller forståelsesparadigme blev klarere kommunikeret, så det bliver en reel del af de enkelte bysamfunds forvaltninger og beslutningsprocesser.

For nok må vi hilse velkommen, at der i løbet af de seneste år er opnået en bred konsensus om, at vi er nødt til at gøre noget ved miljøet. Men vi må samtidig indse, at der stadigvæk er store huller i miljø-forståelsen, og at der stadig forestår en kolossal opgave i at få kommunikeret perspektivet. Nu virker det som om et hjørne af forvaltningsapparatet er blevet sat til at varetage miljø-problemerne, mens mange andre dele af forvaltningen tager beslutninger, som trækker i en diametralt modsat retning.

Først på et sent tidspunkt blev jeg klar over, at Københavns Kommune også står som medunderskriver af Aalborg-charteret. Det er både glædeligt og skræmmende – glædeligt, fordi byen på et tidspunkt har anerkendt charter-tekstens betydning, og skræmmende, fordi charter-tekstens stærke holistiske forståelsesramme og perspektivering af miljøindsatsen er svær at genkende i den konkrete forvaltning af byens miljøindsats, som har tendens til at drukne i populistiske manifester.

Men læs Aalborg-charteret (108 kb pdf) og glæd dig over en velreflekteret tekst.

indlæg ved Jens Hvass.