Herover fortæller Peder Clement om sjældne træer, som findes i bymiljøet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn inviterer på guidede ture bag byens porte

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer, deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianshavns gårdvandringer i efteråret 2010 og i 2011. Interessen for gårdvandringerne har været stor, derfor er planen at lave flere ture i 2012.

På sine gårdvandringer fører Peder Clement dig ind bag byens mure og porte til grønne rum med en overraskende frodighed - fra den fine barokinspirerede parterrehave, som er anlagt af C. Th. Sørensen med  inspiration fra mønstret i et persisk tæppe, til de rummelige anlæg, som blev muliggjort gennem omfattende gårdsaneringer for omkring 30 år siden. Her kan man gå på opdagelse og finde private kroge med pergolaer, krukker og potter og store plæner med blomstrende bede og en rig variation af træer.

- Indre By og på Christianshavn gemmer en enestående skat af hemmelige grønne haver og grønne oaser. Vi vil gerne inspirere flere borgere til at plante træer og begrønne gårdrum og facader omkring sig, siger Jens Hvass, der er leder af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

24. maj kl. 17.00 – 19.00 går turen til Latinerkvarteret – mødested foran Rundetaarn.

7. juni kl. 17.00 - 19.00 går turen til Christianshavn – mødested Strandgade 22.

Turene starter præcist.

Pris for deltagelse: 80 kr.

Tilmelding og yderligere information: 33 93 21 21 eller på mail til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Se billeder fra Grønne gårdvandringer i 2010.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Under temaet ’Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum’ lagde Miljøpunkt Indre By-Christianshavn op til debat med et særarrangement i Rundetaarn 22. marts.

Er storbyhaver noget, vi vil? Og hvad skal der til for, at vi går med sprudlende drivkraft fra Rundetaarn i dag? Bent Lohmann, der er formand for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lagde op til debatten ved at fortælle, at Miljøpunkterne og Lokaludvalgene gerne vil være bindeled mellem kommunen og borgere, der tager lokale grønne initiativer. At skabe byforgrønnelse og storbyhaver handler både om at skabe sociale netværk og om at mødes i en smukkere by. Han mente, at det er vigtigt, at projekterne i sig selv er bæredygtige, og at borgerne selv har et ejerskab og drivkraft.

Hvor kan man gå hen og gå i gang? Kan vi få hjælp fra nogle uddannede fagfolk? Og hvor kan man finde viden om, hvem der ellers arbejder med storbyhaver? For flere af de 120 deltagere i debatmødet i Rundetaarn var det ikke er et spørgsmål OM, det er en god idé at have storbyhaver og dyrke spiselige planter i byen? Spørgsmålene var: HVOR kan og må vi lave dem? Hvordan kommer vi i gang? og Hvor henter vi hjælp?

Spørgsmålet om, hvor borgerne kan lave haver, var direkte adresseret til centerchefen for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, der indledte debatmødet med at fortælle om Kommunens Grønne Visioner. Han kunne blandt andet fortælle, at Københavns Kommune har besluttet at plante 100.000 nye træer i byens fælles rum. I dag er der omkring 80.000 træer, så det er mere end en fordobling. Nogle vil være gadetræer, nogle parktræer og andre skal plantes ved institutioner og skoler.

Foruden den æstetiske og sanselige oplevelse, har begrønning en lang række fordele og medvirker til at binde CO₂ og luftforurenende støvpartikler, give levested for dyr og fugle, opsuge regnvand og afkøle byen, fremgår det af Københavns Kommunes Klimaplan, hvor planerne for byforgrønnelse, lommeparker, grønne tage og lokal afledning af regnvand er beskrevet.

Det at lave storbyhaver passer rigtigt godt ind i kommunens planer om både at øge bynaturens biologiske mangfoldighed og at understøtte frivillige kræfter og fællesskaber af borgere, der ønsker at deltage aktivt i plejen af grønne uderum. Jon Pape forestiller sig, at der kan opstå nye partnerskaber mellem forvaltningen og borgerne, hvor kommunen hjælper borgere, som gerne vil sætte grønne initiativer i gang i deres lokalområde og samtidig være med til at pleje arealerne.

”Når borgere er med til at plante træer i deres lokalområde, bidrager det til, at de føler ejerskab for træerne og det grønne område”, sagde Jon Pape.

Allerede for 15 år siden anlagde kommunen beboerhaverne på Enghave Plads, som beboerne selv passer og plejer. Marijke Zwaan fra Byhavenetværket var med i beboergruppen dengang og kunne på mødet fortælle, at der ikke er særlige problemer med hærværk, og at beboerne stadig passer haverne, men at de ønsker sig at kunne få sparring fra nogle professionelle gartnere.

Center for Park og Natur har øremærket en pulje på 10 millioner kroner til storbyhaver og lommeparker som gerne må etableres som frivillige aktiviteter og partnerskaber mellem kommune og borgere. De regner med at have bevillingen en del år frem, så midlerne kan støtte op om kvarterløft fra område til område i byen. Omkring 2 millioner kr. fra puljen kan søges af alle bydele.  

Vi har det problem, at der er rigtigt mange, der også gerne vil bruge byens rum til andre ting, sagde Jon Pape. Der er unge, som gerne vil have flere fodboldbaner og rum til leg. I Fælledparken har kommunen eksempelvis lavet en danseplads og en skaterbane. Der er også nogle borgere, der gerne bare vil have rolige parker, hvor de kan gå og nyde det grønne i fred og ro. Så der er rift om byens fælles rum.

Her var et bud fra mødet, at opgaven også er at tænke spiselige planter og frugter ind i de aktive byrum – måske også omkring boldbanerne, som nogle pegede på. Som svar på et uddelt spørgeark kom der bud om at bruge alle de mange små åbne lommer rundt om i byen. Der kan være storbyhaver med spiselige planter i gårdrum, på fælles tagterrasser, balkoner, hjørner, tomme byggetomter, facader og gavle.

Blandt deltagerne var der nogle, som var i gang med at etablere urtehaver i Urbanplanen, på Vestamager, Nørrebro, Østerbro og andre steder.

”Vi har brug for mere viden og hjælp fra gartnere”, lød det fra nogle af de aktive. Hvortil Thorkild Ljørring fra Landsforeningen for Økosamfund og landmand gennem 30 år svarede: Når vi taler om faglighed, vidensudveksling og erfaring, kan I godt trække på eksempelvis landbrugsskolerne og gartnere fra andelsgartnerierne”. Han mente, at mange landmænd rigtigt gerne vil være med til at skabe en by-land akse, hvor der etableres en større forståelse for, hvad der kræves for at producere sunde fødevarer på en miljørigtig måde. Randområderne og det nære opland bør i højere grad bestå af gartnerier, der producerer økologiske fødevarer til København.

Med mødet ”Visioner for et Grønnere København” tager Miljøpunkt Indre By- Christianshavn fat, hvor den engelske byplanlægger Carolyn Steel slap i sit oplæg ’Hungry Cities.’ Hun pegede på behovet for at byens borgere og særligt byens børn får en mere umiddelbar forståelse af, hvor maden kommer fra. Hendes budskab er, at der er behov for mødesteder om mad på tværs af generationer og kulturer.

Projekterne, som mødets mange deltagere fortalte om, peger på, at der så småt er ved at starte en bevægelse omkring det at få spiselige planter, mødesteder og fællesskaber om at dyrke fødevarer ind i byens rum.  

Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus kom med inspiration fra ’Growing Communities’ i London, hvor storbyhaver og markeder er med til at samle borgere i en bydel og skabe nye fællesskaber og netværk. Netværkene inkluderer de lokale landmænd og har både store miljøfordele og sociale fordele. Camilla Friederichsen fra Københavns Skolehaver fortalte om, hvordan skolehaverne opstod i 1903 med det formål at give byens børn mulighed for at dyrke grøntsager. I dag er der 1000 børn, der bruger haverne i sæsonen. Hun har en vision om, at alle børn i en skoleårgang har en have, og at der er skolehaver til alle bydele, så også børnene i Indre By har adgang til en skolehave. Erik Lemcke fra OmstillingDanmark fortalte om initiativer til at etablere bylandbrug, ’farmers markets’ og samarbejde med lokale landmænd fra det lokale opland.  

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil gerne understøtte skoler, borgere og netværk i Indre By og på Christianshavn, der ønsker at etablere lommeparker og spiselige oaser. Vi har etableret den lille lommepark 77 foran kontoret, som hver dag er til glæde for de forbipasserende. Børnehaveklasser stopper op og spiser deres madpakke på den runde gule bænk under oliventræet. Og par sætter sig og får en fortrolig samtale i det lille fortættede rum midt i byens centrum og tumult. Sådanne steder skal der være flere af også i Indre By. Små oaser til afslapning og samvær. Og gerne med frugttræer og spiselige planter.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Politiken I Byens omtale af arrangementet.

Politiken I Byens omtale af Carolyn Steels indlæg den 1. marts.

Åbent Hus: Kom ud og oplev foråret i skolehaverne (pdf).

Her kan du downloade Center for Park og Naturs pjece ”Frivillighed i det fri”.

Teknik og Miljøforvaltningen: ”Tag Parken i Lommen, forslag til 14 lommeparker i København”.

Med netværket Vores hjem - Vores klima inviterer Klimabevægelsen alle boligforeninger i Københavns brokvarterer og det centrale København til at slutte sig til et nyt netværk, som skal samle boligforeningerne i kampen mod den globale opvarmning.

Netværket Vores hjem - Vores klima giver din boligforening mulighed for at få et grundigt energitjek af lejligheder og fællesarealer, hjælper med at få lagt en realistisk klimaplan for foreningen og tilbyder et fællesskab med andre foreninger, der arbejder for de samme mål.

Boligmassen er ansvarlig for ca. 25% af Danmarks CO₂-udledninger. Det skyldes primært det kul og den naturgas, som brændes i de danske kraftværker for at forsyne vores hjem med el, varme, og varmt vand.

A/B Søpassagen på Østerbro har vist, at man kan vende den tendens. De har lavet en miljøhandlingsplan, som vil gøre foreningen til Danmarks første CO₂-neutrale andelsboligforening – og de er i fuld gang med at føre planen ud i livet. Vores hjem - Vores klima vil hjælpe andre boligforeninger til også at komme i gang.

Udover at skabe konkrete forbedringer i energiforbruget, vil vi også bruge netværket til at diskutere sammenhængen mellem beboernes lokale indsats og den bredere indsats mod global opvarmning – hvad kan vi gøre lokalt, og hvad bør samfundet gøre? Hvilke barrierer eller udfordringer oplever vi, når vi arbejder på lokale energiforbedringer?

Vi vil gå i dialog med politikere og energiselskaber om vores erfaringer og arbejde på at eksponere netværket i pressen, så vi kan inspirere endnu flere til at være med eller starte lignende initiativer.

Vil du være med?

Du kan læse mere om netværket Vores hjem - Vores klima på Klimabevægelsens hjemmeside. Du kan også kontakte projektgruppen på voreshjem@klimabevaegelsen.dk eller tlf. 50 59 77 79. De har netop ansat en ny projektmedarbejder, Sofie Dam, som har fået kontorplads hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Her er du også velkommen til at kigge forbi. I første omgang vil der være plads til op til 15 boligforeninger efter først-til-mølle princippet.

Se folderen Vores hjem – Vores klima (pdf).

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop igangsat Den Grønne By, en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København.

Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en smukkere, sundere og mere levende og bæredygtig by, som er rustet til at møde de kommende års klimaforandringer.

Den Grønne By er en idékonkurrence som efterlyser forslag til indplacering af grønne elementer i forskellige situationer i den historiske by. Det kan for eksempel være grønne gårde, taghaver, levende vægisolering, åbne belægninger eller anden forgrønnelse.

Man kan undersøge gaderummets og gadekrydsets muligheder, tagfladernes potentiale, støjdæmpning og luftrensning med planter, hængende haver, flydende haver, støjdæmpende luftrensende facadebeplantninger, havnefronten som laboratorium for lommeparker, cykel- og busskure af klippede vækster, rislende, sivende vand, opsamling af vand … måske en lommepark, som samtidig er spillested eller stillested. Det kan være et bud på en midlertidig brug af byrummet omkring de kommende metro-stationer, eller man kan styrke fæstningsringens grønne forbindelseslinjer.

Det handler kort sagt om at sætte fantasien i sving – om at åbne mulighedsrummet for et grønnere København!

Konkurrencen er åben for studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Danmarks Tekniske Universitet samt KU Life (Skov og Landskab) – gerne i samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretninger.

Afleveringsfristen er den 31. oktober kl. 24.00. Projekterne afleveres digitalt. Konkurrencens program kan downloades fra www.lommeparker.dk. Her vil alle forslag efterfølgende blive tilgængelige.

Afholdelsen af konkurrencen er muliggjort af støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Metroselskabet, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Med tak til sponsorerne og håbet om en masse spændende bidrag,
Jens Hvass

Download konkurrencebetingelserne: Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København (pdf).

Se www.lommeparker.dk.

Efter en høringsfase, som har strukket sig over det meste af dette år, har Københavns Kommune i går endelig vedtaget sin nye klimaplan. Den rummer en målsætning på en 20% reduktion inden 2015 (som vil bringe byens udledninger 40% under niveauet i 1990) og en vision om at blive CO₂-neutral i 2025.

Selvom planen sine steder bør strammes op – den lider af samme systemafgrænsningsproblemer som Kyoto-planen, som gør at en teknisk CO₂-neutralitet langt fra vil være en reel CO₂-neutralitet – er der al mulig grund til at sige tillykke til byen. Alene visualiseringen af, at vi ikke bare kan, men nødvendigvis skal udvikle CO₂-neutralitet inden for ganske få år, er et vigtigt signal ikke bare overfor københavnerne, men overfor hele verden.

En af konsekvenserne vil være, at der i de kommende år vi blive satset kraftigt på grønne tage – ifølge planerne skal der inden for ganske få år etableres 325.000 m² grønne tage. Det er faktisk rigtig meget – rundt regnet 40-50 fodboldbaner. Det bliver i første omgang nybyggeriet, som kommer til at trække de store arealer. For eksempel vil den nye bydel på Nordhavnsområdet i stor udstrækning få grønne tage. Men de grønne tage har også en plads i den ældre bygningsmasse, hvor taghældningen ikke er for stor.

Det typiske grønne tag har et blot få centimeter tykt jordlag, som gør, at en bestemt plantefamilie, sedum eller salturtfamilien, som har specialiseret sig i at overleve lang tids udtørring, har fine vilkår, mens græs og urter, som med tiden ville blive for store, måske kan klare sig i en fugtig periode, men bukker under i tørre sommerperioder. Rigtigt anlagt behøver sedum-tagene således ikke at blive luget, men er stort set vedligeholdelsesfri. Og sedum-tagene er smukke med deres vekslende blomstringer igennem året. Så vi må håbe, at man i stor udstrækning udser sig tagflader som herover ved Vesterport, hvor vi rent faktisk ser de grønne tage.

Sedum-tagene har også den fordel, at de er ganske lette – de vejer blot 40-50 kg pr m², så på langt de fleste eksisterende tagflader vil de kunne anlægges uden at tagkonstruktionen behøver at blive forstærket. Det sagt er der grund til også at arbejde med andre typer af grønne tage. For sedum-taget har en meget lille biologisk aktivitet. Bladoverfladen pr. m² er blot 6-8 m², hvor fritvokset græs kan have op til 200 m² bladoverflade pr. m² – og dermed en luftrensningseffekt og en CO₂-absorption / iltproduktion, som tilsvarende er langt langt højere.

Hvis man slog de langhårede tage inden de dræede og betragtede tagene som dyrkningsflader for biobrændsel – græs har en kolossal biologisk tilvækst – kunne man sandsynligvis finde vegetationstyper, som med meget lille vedligeholdelse havde en langt større positiv klimaeffekt end sedum-tagene.

Et andet vigtigt aspekt af de grønne tage er den lokale afledning af regnvandet, så det enten bruges lokalt, til toiletskyl, vanding osv. eller nedsives lokalt frem for som nu at løbe i kloakkerne (se forudgående blog-indlæg: Reetablering af Københavns vandkredsløb).

Nicolai Østergaard: København: Nu skal der græs på storbyen tage, Ingeniøren 28.08.2009.

Flemming Pahus Jensen står bag dette forslag til en blå-grøn oplevelsesrute, som fra Fælledparken i vest krydser først Søerne, siden Østre Anlæg, Kastellet og Havnen under vejs til Holmen og det nordligste af Christianshavns voldanlæg. Under vejs passerer man en lang række meget forskelligartede grønne og blå rum, så ruten åbner for mangfoldige naturoplevelser. Ikke mindst kan man opleve mange af de mange dyr og fugle, som efterhånden har lært sig kunsten at overleve  i det urbane landskab.

Der mangler dog noget i dag – Pahus’ forslag er således også et forslag om etablering af to nye broforbindelser. Dels en fodgængerbro over Søerne, hvorfra man vil kunne opleve vandet og lydene og fuglene på en helt anden måde, end når man går langs de store veje. Dels en reetablering af den bro, som indtil for få år siden forbandt Østre Anlæg med Frederiksstaden ved Stokhusgade, som ville give den del af Frederiksstaden langt bedre forbindelse til grønne områder. Hvor ruten krydser havnen, kan man i dag tage HTs havnebus og fortsætte nord om Christiania helt ud til havet og Amager Strandpark. Så tag badetøjet med. Eller man kunne via Norddyssen bevæge sig ned gennem Christiania, som udgør en af byens rigeste bybiotoper. 
 

vis slideshow »

‘Åben Zoo’ eller ‘Blågrøn linje’ har Flemming Pahus også kaldt projektet, og under vejs kan man møde mange af byens dyr. Herover blot nogle få af vores ‘vilde’ medborgere, som lever mere miljøvenligt, mere CO₂-neutralt og mere stilfærdigt elegant indordnende sig deres omgivelser end vi tobenede, så måske der var noget at lære under vejs mod det, som Michael Braungart i september så præcist beskrev som at vi måtte lære på ny at blive indfødte på planeten.

Forslaget er et koncept i sin vorden som åbner med latente muligheder for kreativ deltagelse inden for både biologi, fysik, det havekunstneriske, det designmæssige og det praktisk politiske, så se forslaget med mailadresse her: 

Blågrøn linie – et snit gennem Indre By i København, Flemming Pahus Jensen, januar 2009 (1,2 Mb pdf).

Flemming Pahus har siden arbejdet videre med passagen gennem Østre Anlæg. Se:   

Historien eksponeret i Østre Anlæg, Flemming Pahus Jensen, juli 2010 (1,2 Mb pdf).

Lovforsalget blev fremlagt i maj, se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum, hvorfra der er link til projektets prospekt. Hvis man gennemfører projektet i sin intention, vil det kunne få store positive konsekvenser for livsrummet og livskvaliteten, såvel for menneskene som for de mange planter og dyr, som vi deler byen med.   
 

Lommeparker, træer og andet grønt

- et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Fra Indre By Lokaludvalg finder vi, at Lommeparker, træer og andet grønt er et helt centralt initiativ for udviklingen af livskvaliteten i Indre By, som vi hilser meget velkomment.

Stor bebyggelsestæthed giver stort behov

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor meget lidt plads mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det.

Med de mange arbejdende og besøgende i bydelen er afstandskravet på max. 400 m ikke retvisende for behovet. Man bør systematisk opgradere opholdskvaliteten på alle åbne arealer.

Projektrammen taler om 14 lommeparker og 3.000 træer for hele København, men de rækker ikke langt i hele kommunen. Det ville være et mere passende mål for Indre By. Suppleret af 3.000 facadebeplantninger ville det kunne være med til at skabe en blidere, smukkere og mere oplevelsesrig by med en luft, som var sundere at indånde.

Bedre succeskriterier

Frem for planer om at 90% af alle skal have max. 400 m til grønne områder, burde man overveje at have som mål, at alle skulle kunne se noget grønt fra deres vinduer, og at alle skulle kunne høre fuglesang fra sin bolig.

Vi kan yderligere anbefale, at man som integreret del af en strategi for et grønnere København indførte biofaktor-beregninger, dels ved udarbejdelsen af alle nye lokalplaner, dels som målsætninger på karré- og bydelsplan. Man kunne i udgangspunktet sigte på, at alle karreer havde en biofaktor på min. 0,3 – med krav om 0,6 for institutioner, børnehaver og skoler.

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil dette kræve stor opfindsomhed, med grønt på gavle og bagmure, lygtepæle, busskure og tage, men det ville alt sammen være med til at gøre byen til et smukkere og sundere sted at være.

Øget trivsel og velvære

Gennem årene har mere grønt stået højt på borgerne ønskeseddel, så vi kan stærkt anbefale en markant udvidelse af projektets omfang. Det vil blive vel modtaget blandt byens borgere og højt værdsat af de mange, som kommer til Indre By for at arbejde eller opleve byen.

Samtidig viser nyere forskning, at de grønne elementer har en vigtig rolle for vores livskvalitet og mentale sundhed. Vi er (meget) kort sagt bedre ved os selv og vores omgivelser, når der er grønne omgivelser.

Integreret del af Københavns klimatilpasningsstrategi

Det forventes, at klimaforandringerne inden for de kommende årtier vil føre til ændrede nedbørsmønstre, som vil kræve op imod 30% større kloakkapacitet end i dag. Frem for blot at udbygge kloaknettet burde man her systematisk satse på gennem grønne tagflader og mere vandåbne belægninger inde på karreerne at reducere den del af nedbøren, som ledes i kloakkerne, så vi også fremover kan klare os med den nuværende kloakkapacitet.

Hvis man ser på Londons klimatilpasningsplan, som udkom tidligere på året, er systematisk byforgrønnelse et af de vigtigste redskaber. Ud over at mindske risikoen for oversvømmede kloakker er det et vigtigt redskab til at afbøde varmeø-fænomenet på, som inden for få årtier vil give markant flere ubehageligt varme sommerdage selv på vores breddegrader.

Styrket biodiversitet

Projektrammens vision om, at byens grønne områder bliver forbundne til en samlet grønt netværk af allé-gader facadebeplantninger, og parker af forskellig størrelse er af stor vigtighed, ikke bare for den menneskelige trivsel, men for styrkelsen af bynaturens biodiversitet.

Placering af lommeparker

Indre By har mange oplagte steder for placering af lommeparker. Nogle umiddelbart oplagte vil være:

• Jarmers Plads, foran borgerservice
• Rådhuspladsen, foran Vartov
• Ny Østergade-Rigensgade
• Aborreparken – få samling på de sidste stumper
• Nansensgade ved Ahlefeldtsgade og Vendersgade
• Teglgårdstræde – foran Sundhedshuset
• Kronprinsessegade v. den gamle benzinstation
• Langs havnepromenaden – særlig ved Havnegade

Langs havnen kunne man forestille sig dels grønne pontoner, hvor man kommer tæt på vandspejlet. Dels at man fik gamle coastere tilbage langs kajen, som blev tilplantet som grønne øer. Dette kunne være en mulighed for, at bydelen fik plads til skolehaver. I det hele taget kunne man gøre havnepromenaden til et eksperimentarium for udvikling af forskellige typer af lommeparker – åbne, lukkede, kontemplative, aktivitetsbetonede, legevenlige.

Man kunne også udvikle elementer, som gjorde det muligt på få dage at møblere en lommepark, hvor mulighederne opstod i et begrænset tidsrum.

Vejtræer

Det kan være svært at tyde kortskitserne i oplægget til Lommeparker træer og andet grønt, men det ser ud til, at man har villet plante træer langs de store gennemfartsveje. Det vil oftest være disse gaderum, som er store nok til gadetræer, så det virker som et indlysende hovedgreb. Hvis gadetræerne placeres mellem kørebane og cykelsti, kan de være med til at gøre det tryggere at færdes som blød trafikant langs de store trafikårer og dermed medvirke til, at endnu flere vælger cyklen.

Vi tvivler dog på, at det vil være en god idé at plante vejtræer i Stormgade – et sted som her vil facadeplanter sandsynligvis være eneste mulighed for at forgrønne gaderummet. Til gengæld vil det være oplagt at have vejtræer i hele Vester Voldgades udstrækning.

I det hele taget skulle man prioritere med de grønne elementer at tydeliggøre den oprindelige bygrænse og voldanlæg – selv hvor man senere har bebygget området.

Sikring af markante træer i bybilledet

Særlig i middelalderbyen er gaderummene ofte for snævre til gadetræer. Her vil facadebeplantninger kunne komme på tale, og her er det vigtigt at notere sig, at den oprindelige måde, hvorpå træerne stod i gadebilledet, var inde på karreerne i haver, hvorfra trækronen rakte sin krone ud i gadebilledet.

Situationen findes endnu flere steder, i Sankt Peders Stræde, Fiolstræde, Teglgårdstræde osv. Det var også tilfældet indtil for nylig i Larsbjørnsstræde 3, men træet blev fældet. Disse få træer er af uvurderlig vigtighed for bybilledet, og man burde som del af Lommeparker træer og andet grønt sikre sig at disse få steder blev fredet, eller i hvert fald at ejerne blev gjort opmærksomme på, at de var vigtige for bybilledet.

De lodrette haver

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil brugen af de lodrette flader ofte være den eneste mulighed for at få grønt i byrummet. Ved at inddrage den historiske bys mange tomme gavle og bagmure til beplantning kan man opnå et betragteligt beplantningsvolumen.

Særligt markante gavle og vægpartier ville kunne tilplantes som lodrette haver.

Særlig langs de store trafikkorridorer er luftkvaliteten i dag ikke tilfredsstillende, og store dele af tiden ligger partikelforureningen over EUs grænseværdier. Beplantningen kan udgøre en del af luftrensningen, samtidig med, at den kan dæmpe akustikken i gaderum med ellers hårde flader. Vi vil derfor foreslå, at man systematisk indleder beplantningskampagner i en grøn zone omkring de store veje.

I den forbindelse kunne man ønske sig, Københavns Kommune som tak for, at byens borgere og virksomheder lægger gavle og bagmure til, tilbyder en årlig klipning af facadeplanter. Det vil kunne sikre, at de aldrig kommer til at volde problemer oppe i taghøjde, og dermed mindske problemerne ved, at de tomme bagmure så godt som altid står i skel.

Involver borgene

Mange steder ville det være muligt – og ønskeligt – at involvere lokale borgere og beboerforeninger i den løbende pleje af byens grønne elementer. Det kan skabe tilhørsforhold og give den løbende opmærksomhed, som gør, at der vil blive værnet om vegetationen.

Lad lommeparkerne få forskelligartet karakter

Lommeparker vil have forskellig funktion alt efter hvor i en bydel, der er tale om, og hvilken bydel, det drejer sig om. Hvor der er gode store parker i nærheden, handler lommeparker mere om nærophold for beboerne eller muligheder for stop under vejs – små steder, hvor man kan læse sin avis eller sætte sig og spise en is med barnet på vej hjem, eller hvis man lige møder en, man kender.

Er der ingen store grønne områder i nærheden må der gerne være mulighed for leg, et lille halvtag, en kaffe/isvogn, man ved kommer forbi, mere fast mødested f. eks. for at børnefamilier på vej hjem fra institutionen kan være ude lidt længere, når vejret er godt.

Lommeparkerne vil også blive elsket af turisterne, som en vigtig del af den imødekommende by, som kan opleves til fods, som små pusterum, hvor man kan hvile benene, kigge kort og guide og få en fornemmelse af byens eget liv.

Det er vigtigt, at det er ukommercielt, altså at man ikke skal købe noget for at sidde der, og at der er en oase-agtig stemning, så lommeparkerne står som et stadigt tilbud om en pause midt i det hektiske byliv.

I lommeparkerne vil man se mange varianter af ’væggen’ eller ’skærmen’, som beskytter, omfavner, definerer rum, skaber læ og solkroge. Lommeparkerne må gerne rumme vand medforskelligartet karakter, brusende, rislende, spejlende, klukkende – og en vandpost med vand, der kan drikkes.

Parker

Generelt er bydelen begavet med mange gode, forskellige parker, og man kan ikke takke byens vise fædre (og mødre) nok for, at de ikke bebyggede voldene. Kongens Have er den flade, velfriserede park, hvilket betyder at den er god til boldspil, kørestole, og barnevogne, men desværre også cykler, mens de andre parker har større landskabelig vildskab både med hensyn til terræn og bevoksning. Det er godt med de forskellige parker og vigtigt at bevare deres forskelligartede udtryk. Som i resten af Københavns Kommune er der slidt i de kommunale parker, og det er trist, at de personalebetjente legepladser er sparet væk, idet de gav en fin mellemting mellem institution og intet opsyn overhovedet, ligesom muligheden for at låne legetøj mv. forsvandt.

Grønne forbindelser

Her skal man kunne promenere, cykle, lære børn at cykle, sparke bold, løbe på rulleskøjter. Der skal altså være plads til alle, og noget at se på – dvs. masser af bænke og gerne nogle lave siddemuligheder for børn. Alle bænke er for voksne.

Mere overordnet kunne man ønske sig, at grønne forbindelser genforbandt nu adskilte dele af det gamle voldanlæg, fra Kastellet over Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Aborreparken til Tivoli.

Grønne gårdrum

Indre By rummer en skat af små vidunderlige gårdrum, som giver daglige glæder og oplevelser til de mennesker, som bor og arbejder omkring. Nabogården kan så være væg til væg-asfalteret parkeringsørken. I en bydel med så sparsom plads som Indre By virker dette ikke rimeligt, og man burde gennem krav om biofaktor og friareal sigte på gradvist at få bilerne og asfalten ud af karreerne, så disse områder blev givet tilbage til mennesker og natur. Blev de fleste gårdrum som de bedste, ville det være et kolossalt løft for bydelens beboere.

Videre afsøgning af muligheder

I Agendacenter Indre By/Christianshavn, som i disse måneder er ved at starte op, har man planer om at iværksætte en registrering af bydelens naturkapital, herunder mere systematisk at finde velegnede steder for lommeparker, gadetræer og andet grønt.

En styrkelse af byens grønne elementer må være et centralt element i enhver plan for den bæredygtige by. Vi ser derfor frem til den videre dialog om udviklingen af de grønne elementer i Indre By. Og er der yderligere spørgsmål til ovenstående, vil vi meget gerne uddybe.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg

Klar og Julien de Smedt Arkitekter har netop fremlagt forslag om en ny strandpark ud for Nykredit og Meriott Hotel, så Indre By nu også står til at få bademulighed i Havnen.

Byplanmæssigt har arkitekterne bag forslaget taget de saksende linjer fra området omkring Politigården med ud i havneløbet. Dette virker noget fremmed i forhold til den formverden, som udfolder sig i mødet mellem sand og vand, og det er et åbent spørgsmål, om det er nødvendigt at lukke 40% af havneløbets bredde for at kunne svømme i havnen. Det sagt er projektet et spændende forsøg på at gøre noget ved et af de mest kiksede kapitler af Københavns nyere byudvukling, den bevidstløse udbygning langs Kalvebod Brygge.

Projektet bliver nærmere præsenteret ved et åbent hus-arrangement på rådhuset i morgen onsdag kl. 17.00-20.00.

I begyndelsen af februar vil borgerne blive inviteret til dialogmøde, og efter planen vil projektet blive sendt i offentlig høring til sommer.

Karsten Ifversen: Arkitekter foreslår sandstrand i Københavns havn, Politiken 09.12.2008.

Igennem århundreder var Københavns udstrækning  præcist defineret gennem forsvarsværker. Nu står vi ifølge OECD overfor igen at skulle ommure København – denne gang for at holde stigende oceaner fra at oversvømme byen. Et paper fra OECD har set på omkostningerne ved at sikre København mod havstigninger som følge af den globale opvarmning. Det vil ifølge OECD være relativt enkelt at sikre Københavns omkring 60 km kystlinje mod stigende vandstand. Rapporten rummer en række cost-benefit-analyser ved forskellige havstigninger, og konklusionen er i korte træk, at man for en relativt begrænset investering vil kunne modvirke potentielt store stigninger i udgifter til stormflodsskader.¹

Problemerne er størst på Amager og langs sydkysten, hvor ganske store områder ligger mindre end 2 m over havets overflade (se kort nedenfor). Her vil selv mindre havstigninger give markant forøget risiko for, at kombinationer af tidevand og opstuvninger af vand under kraftige uvejr vil kunne presse vand langt ind over de nuværende kystlinjer.

Der er ikke redegjort præcist for, hvordan kystlinjelængden er opgjort, og kortene over København er alle i fejlagtig proportion, så man har ved læsning rapporten en underlig fornemmelse af, at der ikke har været gjort ret mange studier i marken. Min fornemmelse er, at hvis man regner alle kanter langs byens kanaler og voldanlæggene ved Christiania, er der tale om langt mere end 60 km kystlinje. Rapporten taler kun vegt om ’æstetiske omkostninger’ ved at skulle inddæmme langs havnefronten. Endda siger Connie Hedegaard i dag til Berlingske, at vi selvfølgelig skal bygge højere havnekajer.²

Men det vil rent ud sagt være en katastrofe for det københavnske bymiljø, om vi skulle til at have dæmninger langs byens kanaler. Så mit forslag vil være at se tiden an et par år.

Får vi lavet den globale opbremsning af afbrændingen af fossile brændstoffer og den systematiske arealanvendelsespolitik, som kan øge CO₂-bindingen i biosfæren dertil, at vi kan stabilisere atmosfærens CO₂-koncentration på omkring 350 ppm? Eller tøver verdens lande så meget med de nødvendige omlægninger, at vi når serier af klimatiske tipping points, hvorfra klimaforandringerne bliver selvforstærkende? Det ved vi inden for ganske få år – det vil vi have en langt klarere fornemmelse af, når vi kender indholdet af afløseren for Kyoto-aftalen i december næste år.

Dette kort stammer fra flood.firetree.net, hvor man kan zoome ind over hele verden og se, hvilke arealer, som vil blive oversvømmet ved en given stigning i havenes vandstand. Herover er det en stigning på 2 m i Københavnsområdet.

Globalt har man i det 20. århundrede kunnet iagttage en stigning i verdenshavene på 17 cm, som resultat af afsmeltning af ismasser. Men i København har man kun kunnet måle en stigning på 4,4 cm, da størstedelen af Danmark stadigvæk hæver sig langsomt efter afsmeltningen af ismasserne under den seneste istid. Så vi kan vente nogle år endnu og prioritere ressourcerne på at få igangsat en dansk omlægning til et samfund 100% på vedvarende energikilder – og på at skabe global opbakning til en tilsvarende proces.

Rapporten forventer 25-50 cm havstigninger i det 21. århundrede. Det er et meget lavt skøn, som forudsætter en stærkere klimaaftale end der lige nu er udsigt til. For eksempel vurderede NASA tidligere på året vandstigningerne frem mod år 2100 til 2,5 m, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved situationen.³

Hvis ikke vi kommer langt under IPCCs reduktionsmål, som sigter mod at stabilisere atmosfærens CO₂-koncentrationer på under 450 ppm, må vi se i øjnene, at klodens ismasser med tiden vil smelte. Og derfor kan vi lige så godt først som sidst beslutte os for ikke at ødelægge Københavns havnefront og kanalmiljøer med sikring langs kanterne, men at lave sluser ved Nordhavnen og ved Sydhavnen, så hele det centrale Københavns lange vandkant i stormflodstider – og på sigt konstant – kan holdes lavere end det omkringliggende hav.

Andre steder i verden vil konsekvenserne af den globale opvarmning være langt mere drastiske – og umulige at beskytte sig mod. Og det er så urimeligt, at klimaforandringerne rammer voldsomst i troperne, hvis lande intet har med drivhuseffekten at gøre. Inden vi kommer alt for godt i gang med hver især at beskytte os mod konsekvenserne af den globale opvarmning, er det derfor bydende vigtigt, at vi giver det den fulde chance at få klimaforandringerne under kontrol. Det skylder vi verdenssamfundet, biodiversiteten og de kommende generationer.

Stéphane Hallegatte et al.: Assessing Climate Change Impacts, Sea Level Rise and Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen, – OECD Environment Working Paper No. 3 (pdf).¹

How much will sea level rise? RealClimate 04.09.2008.

Jens Ejsing: Høje diger kan fremtidssikre København, Berlingske 08.10.2008.²

Høje diger kan fremtidssikre København, Politiken 08.10.2008.

Birgitte Marfeldt: OECD: Byg diger omkring København eller bliv oversvømmet, Ingeniøren 08.10.2008.

Global vandstand kan stige én meter i 2100, (Ritzau) Politiken 09.10.2008.

Mette Buck Jensen: Nasa: Havene vil stige med 2,5 meter inden 2100, Ingeniøren 21.01.2008.³

John Tagliabue: Low Country Seeks Higher Ground, The Times 06.11.2008.

Ved det moratorium, som Borgerrepræsentationen i torsdags vedtog for højhuse i Indre By, trak man mod sydvest beskyttelsesgrænsen underligt zigzag-agtigt, så Tivoli blev fredet, mens Axeltorv, Aborreparken og Banegraven stadig står åbne for højhuse. Frem for bevaringsmæssige principper, som beskyttede middelalderby og fæstningsanlæg, har man således tydeligvis på pragmatisk vis forholdt sig til hvert enkelt sted. Men kunne man bare finde ud af at lave højhuse som gadekunstnerens på billedet herover - store i ånden uden at skygge omkring sig - er jeg sikker på, at der ikke ville være samme folkelige modstand.

Her er det Henning Larsen Architects forslag til nyt højhus på Axeltorv, hvor nu Scala ligger. Med 80 m højde er det det laveste af de forslag til stedet – det højeste af metropolzone-projekterne nåede på samme sted op på 147 m. Der er store økonomiske interesser i, om man kan få lov at bygge 5, 10, 20 eller 40 etager på et sted som her. Men i forhold til at beskytte Middelalderbyen virker det paradoksalt, at dette hjørne af det historiske København ikke kom med i beskyttelseszonen. Det er jo knapt nok et argument, at det allerede lider mere end mange andre kvarterer under forskellige bybygningstraditioners sammenblanding.

Herover er det blot en af mange visualiseringer af, hvordan højhusene med metropolzone-planerne ville have kunnet dannet ring omkring Middelalderbyen. Det vil være en katastrofe, hvis byen her får lov at gå i luften på denne måde. Men af de viste bygninger, er det kun højhuset i Tivoli, som er stoppet med det nu vedtagne forslag (se kort i tidligere blog-indlæg: Ingen højhuse i Middelalderbyen). Så dels her, dels på Krøyers plads på Christianshavn, er der stadig risiko for at få klemt futuristisk højhusbyggeri klemt ind i det historiske Københavns enestående bystruktur.

Her lå frem til 1. verdenskrig Aborreparken, så historisk set er området en del af det gamle fæstningsanlæg, som i løbet af anden halvdel af 1800-tallet med stor fremsynethed blev omdannet til et parkbånd. Omkring århundredeskiftet, hvor billedet herover er taget, fortsatte det grønne parkbånd fra Ørstedsparken til Tivoli.

I en tid, hvor det som en del af klimatilpasningen bliver nødvendigt at øge tilstedeværelsen af grønt i byen markant, virker de højtstræbende metropol-visioner med deres turbulens, varmeø-problemer og manglende evne til at fungere i den historiske bys kontekst rent ud sagt ubegavede. I stedet burde man satse målrettet på at genskabe dette grønne bånd – ikke ved at fjerne alle bygninger, men ved at optimere beplantning på tage, facader og i gaderum.

Herover er det Banegraven, som gjorde det definitivt af med Aborreparken. Med sin ganske store vegetationsmængde på et af Danmarks mest trafikerede og luftforurenede steder står området i dag stilfærdigt og filtrerer luften. Overdækning for mere opholdsareal, måske ja, men det ville være et stort tilbageslag for byen at bygge i højden her.

Marianne Krogh Andersen: Skammekrogen. Henning Larsen Architects’ projekt til et højhus på Scala-grunden i Københavns centrum, Weekendavisen 06.07.2007.

Købmagergade har i snart mange år trængt alvorligt til en overhaling, og lige inden sommerferien blev den indbudte konkurrence om renoveringen af Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads afgjort.

Vinderforslaget herover, ‘Fra Kultorvet til Mælkevejen’, som er udført i et samarbejde mellem Polyform og Karres en Brands Landschhapsarchitecten, hører til i den absolut stilfærdige ende. Ellers er det umiddelbare indtryk (se den 58-siders pdf), at forslagene gennemgående gør sig endog meget store anstrengelser for at proppe opmærksomhedspåkaldende skæverter, larmende mønstre og gestik ind i de snævre byrum. Meget få af de 12 besvarelser overholder, hvad man kunne kalde det urbane rums grundlæggende spilleregler, endsige lytter til, hvad der allerede er på stedet.

Jeg er alt for mere vegetation i gaderummene, og isoleret set er det et fint set at etablere lodrette Patrick Blanc‘ske haver på modernistisk tillukkede facader som Illums. Men det bør ske med en vis urban stringens.

At placere et sart træ som en japansk kirsebær lige midt i en snæver gågade med 50.000 gående i døgnet virker ret malplaceret, og den stærke artikulation af pladsernes flader til legepladsagtige landskaber, som alligevel ikke formår for alvor at kontrastere byrummenes stærke arkitektoniske karakter, gør dem meget lidt generelt anvendelige til markeder og skiftende løbende aktiviteter.

Trinitatis Kirkeplads, den smalle træoverdækkede plads bag Trinitatis Kirke, hvor Exner lavede bænke ud af de gamle konsoller, da Rundetaarns tag for nogle år siden blev renoveret, er i al sin stilfærdighed ganske velfungerende. Så man bør overveje en ekstra gang, før man begynder at rode med det.

‘Fra Kultorvet til Mælkevejen’ foreslår en stjernehimmel på stedet med tusindvis af lys i belægningen – og dermed at en af byens smukkeste stenbelægninger med stor sandsynlighed skal brækkes op.

Jeg mindes stadig en varm sommeraften sidste år, hvor rummet med ét var transformeret til tango-dansesal med statelige kvinder og mænd intenst bevægende stig til Piazzolas smægtende toner. Hvis alt bliver til skateboard-baner og græsklædte klitlandskaber, mister byen meget let en fundamental brugbarhed.

Renoveringen af Købmagergade, Kultorvet og Hauser Plads forventes gennemført i 2012. De 12 besvarelser af den indbudte konkurrence kan frem til 4. september ses i Arkitekternes hus i Strandgade ma.-to. 9.00-16.30, fre. 9.00-15.30.

Købmagergade, Hauser Plads og Kultorvet. Indbudt projektkonkurrence, Københavns Kommune 2008 (pdf).

Ansigtsløft til Købmagergadekvarteret, (omtale) Akademisk Arkitektforening.

Jacob Weiss: 100 mio. til Købmagergade, Berlingske 26.06.2008.

I den forgangne uge blev det klart, at Borgerrepræsentationen 28. august vil vedtage, at der ikke kan bygges højhuse i Middelalderbyen – endda med et utraditionelt flertal uden om Socialdemokratiet, som ikke har været til sinds at afskære sig fra muligheden for at bygge i højden, hvis det rette projekt viste sig. Men i betragtning af, hvor stærk en folkelig modstand der er mod højhuse i det centrale København, er det vel en passende løsning.

Man kan undre sig over, hvilke studehandler, der ligger bag grænsedragningen. Som man kan se af kortet herover, vil der stadig langs havnen kunne bygges højt på Dokøen, Christiansholm og Krøyers Plads, hvor van Egeraats projekt var tæt på at blive vedtaget. Højhuse langs havnen her i Middelalderbyens hjertekule vil være meget uheldig for hele fornemmelsen af byens åbenhed mod nord.

Ligeledes har man i den gruppe, der står bag højhuszonen, tydeligvis kunnet enes om at beskytte Tivoli mod fremtidige hoteltårne, ligesom beslutningen lægger en kraftig dæmper på udviklingen af metropolzonen omkring Rådhuspladsen og punkterer alle videre planer om højhuse ved Nørreport. Dog har man bevaret muligheden for at bygge højt på Axeltorv og i resterne af Aborreparken. I mine øjne skulle al byplanmæssig udvikling i denne zone have som overordnet tema at reetablere befæstningsringens grønne bånd, så Middelalderbyen blev langt mere præcist defineret i denne del af byen.

Skulle man vurdere zonen ud fra et rent byrumsmæssigt perspektiv, kunne man ønske sig, at den højhusfri zone blev udvidet, så den også beskyttede Søerne og voldanlægget på Christianshavnssiden. Det er to af byens virkelig flotte byrum, som begge ville lide meget, hvis der begyndte at poppe højhuse op her.

Nu er højhuse i Indre By forbudte, (Ritzau) Politiken 28.08.2008.

Martin Justesen: Flertal forbyder højhuse i Indre By, Politiken 14.08.2008.

Martin Justesen: “Et højhus kommer aldrig nogensinde til at passe ind”, Politiken 14.08.2008.

Martin Justesen: S: Skingert flertal fastlåser udviklingen, Politiken 14.08.2008.

Morten Skjoldager: S og R strides om højhuse i København, Politiken 14.06.2008. 

Københavnere siger nej tak til højhuse, Politiken 26.03.2008.

Charlotte Welin: Københavnere: Nej til højhuse i Indre By, Berlingske 29.11.2006.

ChristianshavnerCykelRuten giver en god mulighed for at opleve de gamle københavnske voldanlæg, hvor de stadig er mest intakte. Ruten går gennem Christiania til Refshaleøen og Sejlklubben Lynetten. Her længst i nord kan man se store flydedokke fra værftstiden og man har en flot udsigt til havvindmøllerne ved Lynetten og Middelgrunden.

Med en afstikker til Nyholm kan man blandt andet se en oplagt ubåd og den gamle mastekran fra dengang den danske flåde sejlede på vindkraft. Og både på ud- og hjemvejen vil man passere mange eksempler på Christianias frodige bygningskultur.

Udgangspunktet for cykelruterne er Christianshavns Torv. Alt efter temperament og opdagelsestrang under vejs skal man regne med omkring et par timer til hver.

SydhavnsCykelRuten fører fra Christianshavns Torv ned til Sydhavnstippen, hvor et særpræget stykke natur er ved at udvikle sig. Under vejs er der mange oplevelser. Det første stræk har udsigt til Kalvebod Brygge, som står som en skamstøtte over spildte muligheder og forfejlet byplanlægning. Både på ud- og hjemvejen passerer man hanebadet ved Islands Brygge, så man kan få sig en dukkert, hvis man har badetøjet med.

SydhavnsCykelRuten fører dig forbi Slusen, Fiskerihavnen og videre ud til Sydhavnstippen og Karens Minde-området. Sluseholmen og Teglholme er stadig i stor udstrækning byggeplads. Men med tiden vil man med fordel kunne lægge noget af tilbageturen på vestsiden og så vende tilbage til Amager-siden via den nye cykel- og fodgængerbro. 

På begge ture kan man opleve nærheden til vandet, særpræget arkitektur, historiske minder og spændende naturområder med stor biodiversitet.

De to foldere findes både i engelsk og dansk udgave. Folderne er tilgængelig hos Grøn Agenda Christianshavn, Christianshavns Bibliotek, Christianshavns Beboerhus, Baisikeli samt Dansk Cyklist Forbund, eller de kan downloades i pdf-format nedenfor.

Herover er det til venstre SydhavnsCykelRuten og til højre ChristianshavnerCykelRuten. 

Download ChristianshavnerCykelRuten: side 1, side 2 / English:  page 1, page 2 (pdf).

Download SydhavnsCykelRuten: side 1,  side 2 / English: page 1, page 2 (pdf).

Strandboulevarden er en statelig gade med bred midterrabat, og tre kørebaner i hver retning – og dermed langt mere asfalt end nødvendigt for at afvikle trafikken. På den baggrund har Østerbro Lokalråd og Agenda 21 Østerbro fået støtte til et omfattende projekt, hvor de tre østlige kørebaner nedlægges. Herved frigøres et areal på 40.000 m², som svarer til seks fodboldbaner. Sammen med midterrabatten, som sine steder er ganske bred, er der hermed skabt basis for et stort og spændende byrum, som strækker sig gennem hele bydelen.

Planerne er at skabe rum for en lang række forskellige rekreative aktiviteter som grønne plæner, legefaciliteter og en lang række funktioner, som afspejler forskellige aktiviteter i de tilstødende karreer. Langs boligkarreerne kunne der blive plads til små haverum, og ud for Danmarks Designskole måske muligheder for at udstille. I en del af byen, som er ganske fattig på pladser og opholdssteder, er der således skabt et enestående udgangspunkt for at give bydelen et samlende og identitetsskabende byrum.

Samtidig er det meningen at bevare og styrke beplantningen, så det bliver en sammenhængende grøn korridor i et område af byen, som er meget sparsomt grønt.

Herover ser man et udsnit af den sydlige ende af Strandboulevarden, hvor de forskellige farvecirkler angiver forskellige funktioner. Det er en byrumstype uden mange forbilleder, og det bliver en kunst at finde balancen mellem enhed og mangfoldighed. Projektet er stadig i idéfasen, og forslag er meget velkomne.

Efter mere end et halvt århundrede, hvor år for år stadig mere af byens begrænsede friarealer er blevet forseglet med asfalt, er det en udtalt fornøjelse at se et eksempel på, at det kan gå den anden vej.  

indlæg ved Jens Hvass.

Den ny Strandboulevard – Projektforslag. Fra biler til mennesker (12 sider pdf).