Den 19.-21. september blev mobile træer med tilhørende bænke og højbede parkeret på et stykke af Frederiksborggade. Som del af et større afspærringsnetværk, var gaden lukket af mellem Rømersgade og Linnésgade. Byens lukkede gaderum sørgede for, at VM landevejscyklister kunne køre rundt i byen, og gav os en mulighed for at udfolde en grøn oase.

Plantetips og ukrudtsgourmet

Folk der kom forbi blev inviteret til at plante med, komme med forslag til hvor nye mobile træer kan sættes op i bydelen, og fik en smagsprøve på hjemmelavet ukrudtspesto. I de trekantede højbede plantede vi grønkål, rosenkål, palmekål, rødgrønkål, efterårshindbær, blåbær og jordbær, og citronmelisse, mynte, oregano og timian fik plads som bundvegetation i bedene. Undervejs fortalte ’Den grønne linie’, alias Peder Clement, hvordan, man giver en god grobund for planterne. Planterne skal have den rette jordtype, for eksempel skal der surbundsjord til blåbær, hindbær og jordbær. Hindbærbuske er gode at have med i bybilledet, da de giver bær langt ud på sensommeren. Blåbær skal sættes sammen af forskellige blåbærsorter, for at de bestøves og giver frugt af sig. Og mange andre gode planttip blev delt ud af Peder.

Hvordan får vi plads til grønt i bydelen?

Den 21. september blev træer og møbler flyttet til to andre steder i bydelen: Til Børnehusbroen ved Christianshavn Torv og mellem de nye Torvehaller. Her har vi aftaler med borgere og erhvervsliv, som nu passer planterne til dagligt. Undervejs i jagten på opsætningssteder til de mobile træer har vi fået indsigt i bydelens udfordringer. De mobile træer kunne gøre sig godt på for eksempel en p-plads, men Københavns Kommune afkræver 137 kr. pr. dag for brug af en p-plads. Derfor kan vi desværre ikke gøre brug af de gode ideer til opsætningssteder og samarbejdsmuligheder med frivillige, der gerne ville være med til at etablere mere grønt i bydelen til glæde for alle, der passerer de frit tilgængelige steder.
Miljøpunkt vil gerne arbejde videre for at opnå en dispensation fra betaling af p-pladser, men det kræver en lang politisk proces, da der først skal rejses en sag – så vi må med tiden se, hvad der kan opnås. Andre udfordringer har været bydelens kompakthed, hvor der skal tages hensyn til mange funktioner. Smalle fortove, cykelstativer og adgang for varevogne er nogle af de forhindringer, der besindigt skal med i planlægningen af flere mobile træer i bybilledet og er en udmærket afspejling af de daglige udfordringer, som bydelen møder til dagligt. En måde at udvide det grønne rum i bydelen kunne være transformering af flere gadeetaper til grønne bilfrizoner. For eksempel skriver en borger til Miljøpunkt: ”Rosenborggade og Tornebuskegade har i årevis været underlagt vejarbejde. Her trænger vi til grønt og samværsmøbler.”

Vi beholder de indkomne forslag til steder og frivillige til de mobile træer, og vi tager stadigvæk mod flere. Trods udfordringer i det nuværende byliv vil vi gerne sætte spot på andre gode steder til flere mobile træer, der gemmer sig i bydelen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

vis slideshow »

De mobile træer som midlertidigt byrum i Frederiksborggade den 19. – 21. september.

vis slideshow »

vis slideshow »

Den 19. september bliver Frederiksborggade indtaget af oliventræer, grønne højbede og dialogmøbler. Sammen med Indre By Lokaludvalg vil vi gerne illustrere, hvordan man kan indrette grønne, midlertidige rum i byen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Både privatpersoner, virksomheder, andelsforeninger og ejerforeninger er velkomne til at slå vejen forbi Rådhuspladsen 77, når landskabsarkitekten og gartneren Peder Clement byder velkommen til forsommerens torsdagsrådgivning, hvor han vil øse ud af sin omfattende viden om valg og pleje af planter. 

Ganske lidt plads skal der til for at skabe en frodig oplevelse for alle sanser i et gårdrum eller en have. Det kan være med duftende planter som duftpelargonier eller roser. Eller med spiselige krydderurter som mynte, timian, citronmelisse og løvstikke. Blomstrende buske og små træer kan give farveoplevelser i haven hele året rundt. Den lyserøde Kejserbusk, der blomstrer fra december til april, både dufter og lyser op i den mørke tid ligesom den hvide snebærbusk og det lille vinterblomstrende kirsebærtræ. En blomstrende Forsythia eller vindrueplante kan skabe frodighed og liv på facaden eller læ omkring en rolig læsekrog i gårdrummet. Snart vil man opleve, at små sommerfugle kommer til, og at fuglene finder nye steder at fouragere. Hver plante har sine særlige egenskaber, og Peder Clement rådgiver om, hvilke planter, der egner sig til det lys og den plads, der er på stedet, og den oplevelse man ønsker at skabe.

Tid: 5. maj, 12. maj, 26. maj og 29. juni kl. 16.00 - 19.00.

Sted: Rådhuspladsen 77 i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler.

Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Debatmøde om, hvordan København bliver en grønnere by

Debatmødet 22. marts indledes med et oplæg om ‘Københavns Grønne Visioner’ af Jon Pape, Centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune. Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus viser eksempler på byforgrønnelse, skolehaver, storbyhaver og generationshaver, som samtidig fungerer som sociale fællesskaber, hvor borgerne i et område kan mødes på tværs af generationer og kulturer.

“Med borgermødet håber vi at få en debat om, hvordan Lokaludvalgene og Miljøpunkterne bedst kan støtte borgere, der ønsker en grønnere by, siger Bent Lohmann, der er formand for Indre By Lokaludvalg. Sammen med Miljøpunkterne kan vi hjælpe med at skabe kontakt mellem byens forskellige netværk og borgergrupper, og vi kan formidle borgernes ønsker til Københavns Kommune. Flere grønne rum i byen går godt i spænd med borgernes ønsker om en sundere by med bedre vilkår for cyklister og gående, færre biler og mindre luftforurening. Mange steder optager bilerne områder i byen, som i stedet kunne være oaser og åndehuller for byens borgere.”

Carolyn Steels oplæg 1. marts handlede om, hvordan Københavns byudvikling er formet af, at byens voksende befolkning skulle forsynes med mad fra oplandet. Friske fødevarer blev fragtet i kærrer ind ad Københavns porte og ad kanalerne til byens torve. I dag sker indkøbene fortrinsvis i supermarkeder og kurvene fyldes af en overvægt af industrielt forarbejdede madvarer.  Markederne havde også en social funktion i byen på samme måde, som måltidet har det i familien. Det er her, vi udveksler historier og sladder om vigtige begivenheder i nærområdet. Derfor har storbyerne brug for flere sociale mødesteder om mad, var Carolyn Steels budskab.

I Berlin og London og andre storbyer er der opstået fællesskaber om at dyrke frugt og grønt, som giver borgerne mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer og generationer. Også København har brug for byhaver, som kan formidle fortællingerne om, hvordan tomater smager, når de har fået den rette mængde sol og vand, og hvordan friske ærter fra bælgen er mere sprøde end dem på frost.

Besøger du Indre Bys gamle haver i høsttiden, kan du finde solmodne ferskner i Kunstindustrimuseets gård, vindruer i Konsistoriegården og figner i Bispegården. Kun ganske lidt plads kræver de små intense oplevelsesrum, der ånder lys og duft og smag, afskærmet fra byens tumult.

Debatmøde 22. marts i Rundetaarn kl. 19.15 – 21.00

Deltagelse er gratis, men tilmelding på www.rundetaarn.dk.

Der er mulighed for at se udstillingen efter debatmødet.

Find detaljeret program på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Læs Karsten Ifversens artikel: Arkitekt: Det er måltidet, der civiliserer os.

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianhavns to grønne gårdvandringer.

Skjult bag byens porte gemmer der sig de mest fantastiske grønne oaser. På to anderledes byvandringer satte Miljøpunkt indre By-Christianshavn i den forgangne uge fokus på en række af de gårde – små som store – der er usynlige I vores daglige færd gennem byen, men som gør, at det centrale København er langt mere frodig og grøn, end man umiddelbart fornemmer fra gaden.

Baggrunden for initiativet er et ønske om at videregive den fantastiske erfaring med, hvilken skat af enestående grønne gårde, der findes i  byen, og hvad der fungerer under byens særlige vilkår. Som centerleder Jens Hvass udtrykker det: ”Hvis de fleste blev som de bedste så ville København blive et endnu mere fantastisk sted at være.”

En af de gårde, der vakte særlig stor begejstring var Strandgade 28, hvor der findes en barokinspireret parterrehave anlagt af C.Th. Sørensen med  inspiration fra mønstret fra et persisk tæppe.

Rundturenes guide Peder Clement gjorde meget ud af at forklare de forskellige typer af  facadeplanter og demonstrere forskellen på selvhæftende, slyngede og bladklatrende planter – og hvornår den ene er at foretrække frem for den anden. 

”Interessen for turene har været helt overvældende. Vi har måttet sige nej til alt for mange, og vi vil givet gentagne succesen næste år i forsommeren.”

En række af de store gårdanlæg, som blev til efter omfattende saneringer for omkring 30 år siden, vakte stor begejstring. Det, der gør dem så betagende, er,  at der her er blevet plads til både små hyggekroge af mere privat karakter og store fællesarealer med græsplane, frodige blomsterbede og mange forskellige træer.  Disse grønne oaser giver deres beboere en kolossal livskvalitet.

Grønne tage var ligeledes et populært indslag. Der blev vist eksempler på både sedum-tage og tage med en blanding af rådhusvin, efeu og klematis. Spørgelysten var stor undervejs og Peder Clement delte ud af sin store viden om træer og planter. Har du også spørgsmål om, etablering af grønne tage eller hvilke planter du skal vælge for at forvandle din gård til en grøn oase, byder Miljøpunkt Indre By-Christianshavn indenfor til grøn lørdagsrådgivning lørdag den 25.09. og 09.10.

Se billederne fra de to gårdvandringer herunder:

vis slideshow »

Billeder fra første gårdvandring på Christianshavn 01.09.2010.

vis slideshow »

Billeder fra anden gårdvandring i Latinerkvarteret 08.09.2010.

Afrundende fortalte Jens Hvass, at byens grønne elementer ikke kun er vigtige, fordi de er med til at gøre byen sundere og smukkere. Som vi har fået en forsmag på i den eneste tid, så står vi i de kommende år overfor klimaforandringer, som vil give markant mere voldsomme regnskyl. Hvis al det vand skal ledes i kloakkerne, skal kapaciteten udvides med omkring 30%. Det vil koste 10 mia. ekstra, eller 20.000 kr. pr. københavner.  Hvis vi derimod systematisk styrkede byforgrønnelsen, anlagde grønne tage og vandåbne belægninger, som forsinker regnvandet og leder det tilbage i grundvandet, så ville vi kunne klare os med den nuværende kloakkapacitet. Så der er mange gode grunde til at arbejde for en grønne by.”

Gårde besøgt på Christianshavn 1. september

Cort Adelers gård, Strandgade 22
Behagens gård, Strandgade 26
Barokanlæg, Strandgade 30
Irgens gård, Strandgade 44
Kassernen, Wildersgade
Brøste-karreen, Overgaden oven Vandet
Amagergade-karreen
Beboerhuset, Dronningensgade

Gårde besøgt i Latinerkvarteret 8. september

Elers kollegium, Store Kanikkestræde 9
Professorgården, Store Kanikkestræde 11-15
Admiral Geddes gård, Store Kanikkestræde 10
Passerer Konsistoriegården og anlægget omkring Sankt Petri
Valkendorf-kollegiet, Sankt Peders Stræde
Sankt Peders Stræde-Teglgårdsstræde karreen
Larsbjørnsstræde-Sankt Peders Stræde karreen
Larsbjørnsstræde 20
Krebsegaarden, Studiestræde 17
Studiegården

Ferien er forbi og byen summer igen af liv. Det fejrer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ved at slå dørene op for en ny omgang grøn lørdagsrådgivning. Første gang 14. august.

Der er masser af inspiration at hente, når “Den grønne linje” deler gode råd ud om beplantninger af enhver slags. Kom forbi Rådhuspladsen 77 og få svar på spørgsmål om alt fra altankasser til grønne tage.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 14. august kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

.

I disse dage bliver der grønt over alt – nogle steder i byen kunne der blot være meget mere grønt. Men det kræver, at der er nogen som tager initiativ, og som tager sig af det.

Byforgrønnelsen er til glæde for alle - den er en vigtig grundsten i udviklingen af den bæredygtige by. Derfor har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn etableret en grøn lørdagsrådgivning, hvor vi på en række lørdage hen over sommerhalvåret 2010 holder åben for rådgivning om alt om facadeplanter, grønne tage og gårde.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 1. maj kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

Det er som om at vinteren i år har strammet sig an i anledning af klimatopmødet, måske for lige at give os en ekstra chance for at huske, at der er forskel på vejr og på klima, måske for at give os en ekstra chance for at indse, hvor skingert klimaskeptikerne fører sig frem. I hvert fald har januar i år ligget 3,2 grader under normalen – hvilket der ikke er noget unormalt i. Det har medført, at Søerne er frosset til, så man har kunnet gå på vandet, og vi halvanden måned i træk har haft noget så sjældent som sne inde midt i byen.

Den hårde vinter præger også livet for de mange dyr og fugle, som vi deler byen med. Og i den Lommepark 77, som vi netop har anlagt foran Miljøpunkt Indre By-Christianshavns vinduer, har vi flere gange i løbet af januar haft besøg af rødkælken.

Med sin orangerøde strube er rødkælken utrolig synlig i sneen, og fra mit barndomshjem, hvor vi fra spisestuen havde vinduer fra loft til gulv ud mod haven, kunne vi i vintertiden følge livet på foderbrættet på nærmeste hold. Her blev rødkælkene nogle år så fortrolige med os mennesker, som fredsommeligt spiste morgenmad på den anden side af glasset, at man ud på vinteren kunne fordre dem af hånden.

Men alt dette blot for at glæde sig over, at når giver naturen bare den mindste plads mellem husene, så rykker den gavmildt ind. Har tidligere i denne blog plæderet for, at i stedet for at en afstand på x-hundrede meter til nærmeste lommepark skulle være kriteriet for nærhed til grønne arealer i byen, så skulle alle fra deres bolig og arbejdsplads kunne høre fuglenes sang.

Med op imod 10% af den voksne danske befolkning lidende af angst og depression¹ har vi brug for deres opmuntrende strofer.

Jeannette Ringkøbing: Hver tiende dansker er i kulkælderen, Politiken 06.02.2010.¹

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop igangsat Den Grønne By, en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København.

Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en smukkere, sundere og mere levende og bæredygtig by, som er rustet til at møde de kommende års klimaforandringer.

Den Grønne By er en idékonkurrence som efterlyser forslag til indplacering af grønne elementer i forskellige situationer i den historiske by. Det kan for eksempel være grønne gårde, taghaver, levende vægisolering, åbne belægninger eller anden forgrønnelse.

Man kan undersøge gaderummets og gadekrydsets muligheder, tagfladernes potentiale, støjdæmpning og luftrensning med planter, hængende haver, flydende haver, støjdæmpende luftrensende facadebeplantninger, havnefronten som laboratorium for lommeparker, cykel- og busskure af klippede vækster, rislende, sivende vand, opsamling af vand … måske en lommepark, som samtidig er spillested eller stillested. Det kan være et bud på en midlertidig brug af byrummet omkring de kommende metro-stationer, eller man kan styrke fæstningsringens grønne forbindelseslinjer.

Det handler kort sagt om at sætte fantasien i sving – om at åbne mulighedsrummet for et grønnere København!

Konkurrencen er åben for studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Danmarks Tekniske Universitet samt KU Life (Skov og Landskab) – gerne i samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretninger.

Afleveringsfristen er den 31. oktober kl. 24.00. Projekterne afleveres digitalt. Konkurrencens program kan downloades fra www.lommeparker.dk. Her vil alle forslag efterfølgende blive tilgængelige.

Afholdelsen af konkurrencen er muliggjort af støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Metroselskabet, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Med tak til sponsorerne og håbet om en masse spændende bidrag,
Jens Hvass

Download konkurrencebetingelserne: Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København (pdf).

Se www.lommeparker.dk.

Efter en høringsfase, som har strukket sig over det meste af dette år, har Københavns Kommune i går endelig vedtaget sin nye klimaplan. Den rummer en målsætning på en 20% reduktion inden 2015 (som vil bringe byens udledninger 40% under niveauet i 1990) og en vision om at blive CO₂-neutral i 2025.

Selvom planen sine steder bør strammes op – den lider af samme systemafgrænsningsproblemer som Kyoto-planen, som gør at en teknisk CO₂-neutralitet langt fra vil være en reel CO₂-neutralitet – er der al mulig grund til at sige tillykke til byen. Alene visualiseringen af, at vi ikke bare kan, men nødvendigvis skal udvikle CO₂-neutralitet inden for ganske få år, er et vigtigt signal ikke bare overfor københavnerne, men overfor hele verden.

En af konsekvenserne vil være, at der i de kommende år vi blive satset kraftigt på grønne tage – ifølge planerne skal der inden for ganske få år etableres 325.000 m² grønne tage. Det er faktisk rigtig meget – rundt regnet 40-50 fodboldbaner. Det bliver i første omgang nybyggeriet, som kommer til at trække de store arealer. For eksempel vil den nye bydel på Nordhavnsområdet i stor udstrækning få grønne tage. Men de grønne tage har også en plads i den ældre bygningsmasse, hvor taghældningen ikke er for stor.

Det typiske grønne tag har et blot få centimeter tykt jordlag, som gør, at en bestemt plantefamilie, sedum eller salturtfamilien, som har specialiseret sig i at overleve lang tids udtørring, har fine vilkår, mens græs og urter, som med tiden ville blive for store, måske kan klare sig i en fugtig periode, men bukker under i tørre sommerperioder. Rigtigt anlagt behøver sedum-tagene således ikke at blive luget, men er stort set vedligeholdelsesfri. Og sedum-tagene er smukke med deres vekslende blomstringer igennem året. Så vi må håbe, at man i stor udstrækning udser sig tagflader som herover ved Vesterport, hvor vi rent faktisk ser de grønne tage.

Sedum-tagene har også den fordel, at de er ganske lette – de vejer blot 40-50 kg pr m², så på langt de fleste eksisterende tagflader vil de kunne anlægges uden at tagkonstruktionen behøver at blive forstærket. Det sagt er der grund til også at arbejde med andre typer af grønne tage. For sedum-taget har en meget lille biologisk aktivitet. Bladoverfladen pr. m² er blot 6-8 m², hvor fritvokset græs kan have op til 200 m² bladoverflade pr. m² – og dermed en luftrensningseffekt og en CO₂-absorption / iltproduktion, som tilsvarende er langt langt højere.

Hvis man slog de langhårede tage inden de dræede og betragtede tagene som dyrkningsflader for biobrændsel – græs har en kolossal biologisk tilvækst – kunne man sandsynligvis finde vegetationstyper, som med meget lille vedligeholdelse havde en langt større positiv klimaeffekt end sedum-tagene.

Et andet vigtigt aspekt af de grønne tage er den lokale afledning af regnvandet, så det enten bruges lokalt, til toiletskyl, vanding osv. eller nedsives lokalt frem for som nu at løbe i kloakkerne (se forudgående blog-indlæg: Reetablering af Københavns vandkredsløb).

Nicolai Østergaard: København: Nu skal der græs på storbyen tage, Ingeniøren 28.08.2009.

Københavns Kommune er lige nu ved at udvikle en LAR metodehåndbog (Lokal Afledning af Regnvand), som rummer en hel række teknikker til lokal afledning af regnvand, som bliver samlet i en LAR metodehåndbog. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg har skullet udarbejde høringssvar, og i den forbindelse har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lavet et notat derom, som findes gengivet i sin helhed nedenfor.

Byen har op igennem det 20. århundrede forseglet en stadig større del af sit areal, dels med bebyggelse, dels med asfalteringer og andre belægninger, som regnvandet ikke kan sive igennem. En meget stor del af den regn, som falder over København, skal derfor i dag gennem kloaksystemet. Og med udsigten til, at de forestående klimaforandringer vil give op til 30% kraftigere regnskyl end vi kender i dag, står man overfor valget, om kloakkapaciteten skal udvides tilsvarende for ikke at få stadige oversvømmelser. Eller om man skal prøve i tide at lægge kursen om, så man ved systematisk at aflede regnvandet lokalt får mindsket behovet.

Den anden løsning indebærer en lang række tiltag, som tilsammen vil give en langt grønnere by: Etablering af grønne tage, som forsinker vandstrømmene, opsamling af regnvand til toiletskyl og vanding, lokal nedsivning gennem vandåbne belægninger. En sådan reetablering af det naturlige vandkredsløb er bæredygtighedsmæssigt det eneste rigtige. Så det er et spændende initiativ med store positive konsekvenser for København, som man må hilse varmt velkommen.

…

LAR – Lokal Afledning af Regnvand

En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen

LAR metodehåndbogen (Lokal Afledning af Regnvand) omfatter i høringsversionen et ganske stort antal enkeltdokumenter, som hver især går i detaljer med et givent teknisk aspekt af problemstillingerne omkring lokal afledning af regnvand. Mange af disse teknikker vil først og fremmest finde anvendelse i nyanlæg i mere forstadsagtige situationer og vil kun finde begrænset anvendelse i den historiske by. Nedenstående kommentarer må forstås i det lys.

Generelt hilser vi LAR metodehåndbogen velkommen. Det er vigtigt, at Københavns Kommune (KK) bliver mere bevidst om sit vandkredsløb og bedre til at håndtere sit vandkredsløb. I store dele af den tæt bebyggede by står man i dag med det dobbelte problem, at kloakkapaciteten ikke kan klare afledningen fra de mange tagflader og befæstede arealer samtidig med, at der er så ørkenagtigt udtørret under de hermetisk forseglede belægninger, at vegetationen har hårde vilkår. Der ligger således i en mere hensigtsmæssig håndtering af regnvandet med en langt større nedsivning på de enkelte parceller end i dag muligheder for synergieffekter, hvor arbejdet med at mindske presset på kloaksystemet samtidig kan medvirke til en styrkelse af bynaturens vilkår og et sundere og mere frodigt bymiljø.

Det strategisk sammenfattende værktøj

Generelt kan man diskutere, om den valgte opbygning af LAR-håndbogen med dens stærke fokus på individuelle afledningsteknikker er den rigtige struktur for det endelige format.

Nu fremstår LAR-metodehåndbogen som en række sideordnede løsninger. Man savner i det store materiale en klarere perspektivering af problemstillingerne og en sammenfattende strategisk diskussion af, hvornår hvilken metode er relevant. Her ville en form for strategisk helhedstænkning måske kunne etablere et hierarki af løsninger i retning af:

1) Afled så meget som muligt af regnen direkte på de flader, hvor den falder – dvs. nedsivning gennem vegetationsåbne flader, græsarmerede belægninger og vandgennemtrængelige belægninger over alt, hvor det er hensigtsmæssigt.

2) Opsaml og anvend så meget af regnvandet fra tagflader som muligt på stedet (til toiletskyl, vandingsdepoter, bassiner i haveanlæg osv.)

3) Mindsk og forsink afledningen fra tagflader gennem grønne tage over alt, hvor det er muligt.

4) Mindsk og forsink afledningen gennem en generelt øget tilstedeværelse af træer, buske og facadeplanter (denne teknik mangler sit kapitel i metodehåndbogen).

5) Brug kun de mere teknik- og anlægstunge løsninger, hvor simplere lokale løsninger ikke er tilstrækkelige.

Her ville det være indlysende at udvikle et generelt værktøj som del af LAR-håndbogen, som for eksempel kunne håndtere et spørgsmål som: Hvilken sum af indsatser skal der til, for at vi ikke fremover får periodiske udledninger af urenset spildevand i forskellige ’recipienter’ – ikke bare med de nuværende nedbørsforhold, men med god sikkerhedsmargin til de forventede ned-børsekstrema i de kommende årtier.

En LAR-pulje

I en baggrundsrapport til KKs klimaplan vedrørende klimatilpasning vurderer COWI, at: ”der skal investeres mellem 5 og 15 mia. kr. i klimasikring af afløbssystemet, hvis funktionen skal leve op til målsætningerne for serviceniveau og aflastninger til vandområderne. Det laveste beløb dækker over en løsning med stort set fuld fraseparering af tagvand og lokal afledning (LAR) og evt. nedsivning af specielt tagvand, mens det store beløb dækker over en mere traditionel udbygning med lukkede bassiner og delvis separatkloakering.”

Dette provenu på 10 mia. kr. bør placeres i en pulje, som målrettet støtter initiativer som grønne tage, erstatning af asfalt og beton på karrearealer med vandåbne belægninger, samt lignende LAR-tiltag, som ud over at mindske presset på kloaksystemet samtidig giver en række ønskværdige forbedringer af bymiljøet.

Overordnede målsætninger

Parallelt med efterlysningen af et værktøj til strategisk helhedsvurdering af LAR-området kunne man ønske sig en række overordnede mål for LAR-initiativet, som for eksempel:

- at KK inden år 2025 afleder +50% af sin nedbør lokalt,

- at 80% af alle toiletter i KK inden år 2025 bruger regnvand,

- at KK inden år 2025 har halveret den del af kommunens areal, som i dag er afskåret fra det naturlige vandkredsløb via bebyggelse, asfalt- og betonbelægninger,

- at KK fremover kun undtagelsesvis giver tilladelse til anlæggelse af ikke-permeable belægninger på karré-arealer,

- at LAR anvendes så konsekvent i nærmere definerede områder, at der ikke fremover ved nedbørsekstrema er behov for udledninger af urenset spildevand i følsomme biotoper, samt

- at LAR-metoderne bliver systematisk miljøvurderet ikke bare for deres indflydelse på vandkvaliteten, men fuldt så meget for deres betydning som biotoper for dyre-, fugle- og planteliv.

De følgende kommentarer knytter sig direkte til LAR-håndbogens enkelte dokumenter.

Grønne tage

En langt større anvendelse af grønne tage er ønskværdig ud fra mange forskellige parametre, skønhed, en grønnere og sundere by. Ikke mindst på steder, hvor man ser ned på tagene, som for eksempel perrontagene i Banegraven og skure og garagetage i boligkarreer, hvor tagfladerne er en stor del af den by, vi ser. I den tætteste by giver tagene mulighed for grønne flader, som ikke er udsat for slid fra mange menneskers færden.

I den skematik, som er anvendt, gør man en del ud af at vurdere de enkelte vandafledningsteknikkers indvirkning på vandets kvalitet. Man kunne for de grønne tages vedkommende (såvel som for en række af de øvrige teknikker) med lige stor ret inddrage positive virkninger af en øget vegetationsmængde på luftkvaliteten, for eksempel øget O₂ / mindsket CO₂ samt øget adsorption og absorption af den fine og ultrafine partikelforurening.

Regnbede

Ved parkeringsarealer og befæstede arealer generelt vil det overalt, hvor det er muligt, være en bedre strategi at benytte belægninger med stor permeabilitet (vangennemtrængelighed) frem for at samle vandet i regnbede.

Som med de grønne tage vil regnbede ikke bare have en indvirkning på vandkvaliteten, men i høj grad også på luftkvaliteten.

Erfaringer fra Los Angeles, som har langt voldsommere nedbørsforhold end vi kan forvente at få i København, viser, at et træbeplantet parkareal med dybmuldet jord har en endog meget stor vandabsorptionskapacitet. Man burde derfor udvikle regnbedstyper med parkkarakter (med sammenhængende løvtag osv.), som måske havde en lidt mindre effektivitet pr. m², men en større brugskvalitet som rekreativt byrum, en større køling, luftrensning osv. qua den større biologiske aktivitet.

I den forbindelse kunne man efterlyse et selvstændigt afsnit i LAR metodehåndbogen, som belyste, hvor stor en mængde regnvand forskellige vegetationstyper tilbageholder og forsinker.

Saltning nævnes som et problem for regnbedene. Men man kunne overveje at løse saltsvidningsproblemet ved at undlade at salte.

Permeable belægninger

Det er påfaldende, at man i denne del af LAR-håndbogen fuldstændig savner behandlingen af de traditionelle belægninger, brosten chaussésten og piksten, som er utroligt smukke og slidstærke, har meget fine vandgennemtrængningsegenskaber, giver rum for en stor variation af vegetation samtidig med at de matcher de historiske bymiljøer og er tæt forbundet med en dansk byggetradition. (Om ønsket kan et billedmateriale stilles til rådighed).

I forhold til den historiske bydannelse kunne man ønske sig en sum af indsatser, som gradvist førte til, at de nu mange vandtætte belægninger over en årrække blev erstattet af vandåbne belægninger. Det ville samtidig give bedre kår for byforgrønnelsen.

I et år, hvor København er vært for Klimatopmødet, var det måske på sin plads at udvikle en ny københavnerflise, som fandtes med forskellige vandgennemsivningsegenskaber (lille/nogen/stor vandgennemtrængelighed), så man i alle situationer kunne vælge den optimale gennemstrømmelighed. Dels kunne man ved at lave den lysere end den nuværende københavnerflise øge lysrefleksionen og dermed bidrage lidt til den globale nedkøling.

Opsamling og anvendelse

I den strategiske LAR-nøgle bør den lokale anvendelse af regnvand have første prioritet: Er der et vandforbrug på lokaliteten til vanding, toiletskyl osv., som med rimelighed vil kunne dækkes med lokalt opsamlet regnvand, bør det i princippet gøres.

I den historiske by er flertallet af tagene så stejle, eller de bevaringsmæssige interesser så udtalte, at det i mange situationer ikke er på tale at anlægge grønne tage. Kunne man her forestille sig en lille smuk vandopsamlingsenhed til vanding, som stod i alle gårde, og altid var halvt fuld med vand? Når det så satte ind med kraftig regn, kunne vandet gennem sit fald i faldstammerne udløse en ventil, som fyldte disse vandingsbeholdere helt op. En simpel mekanik kunne så et antal timer senere frigive vandet, så tanken igen var halvt fuld. En form for decentral buffer, som samtidig havde en funktion.

Lokal anvendelse af regnvand er ofte blandt de investeringer, som isoleret set er så dyre, at de ender med at blive fravalgt på grund af lang tilbagebetalingstid. Det kunne derfor være en oplagt opgave for en LAR-pulje at sætte målrettet ind overfor anvendelse til basale funktioner som vaskeri, toiletter osv. ved at give tilskud i en størrelsesorden, så tilbagebetalingstiden ligger på linje med almindelige efterisoleringsarbejder.

Nedsivning

Nedsivning på græs har kun et begrænset potentiale i den tættest bebyggede by. Her tåler græsflader ikke den massive brug af fladerne, og den rekreative værdi vil være negativ.

Adsorption

Adsorption (rensning af vand med adsorberende materialer) kan måske være på tale visse steder, men principielt bør man i videst mulig omfang sikre sig mindre forurening ved kilden (for eksempel ved at udskifte oliedryppende dieselbiler med el-biler på vedvarende energi).

1) Klimaforskerne taler om albedo eller refleksivitet, hvor for eksempel Arktis’ isdække har en stor albedo. For­skere fra Berke­ley har beregnet, at der i gennemsnit vil ligge en CO₂-kompensation på 1 ton CO₂ for hver 10 m², man maler hvi­de. Tagflader udgør typisk 19-25% af en bys areal og befæstede are­aler andre 29-39%. Hvis man malede disse flader hvide i verdens 100 største byer, ville det have en kølende effekt svarende til reduktionen af 44 gigaton CO₂ – eller mere end de nu samlede CO₂-udlednin­ger på verdensplan. Se:

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008.
Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008. 

Se ovenstående notat i pdf: LAR – Lokal Afledning af Regnvand. En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 04.08.2009 (pdf).

Flemming Pahus Jensen står bag dette forslag til en blå-grøn oplevelsesrute, som fra Fælledparken i vest krydser først Søerne, siden Østre Anlæg, Kastellet og Havnen under vejs til Holmen og det nordligste af Christianshavns voldanlæg. Under vejs passerer man en lang række meget forskelligartede grønne og blå rum, så ruten åbner for mangfoldige naturoplevelser. Ikke mindst kan man opleve mange af de mange dyr og fugle, som efterhånden har lært sig kunsten at overleve  i det urbane landskab.

Der mangler dog noget i dag – Pahus’ forslag er således også et forslag om etablering af to nye broforbindelser. Dels en fodgængerbro over Søerne, hvorfra man vil kunne opleve vandet og lydene og fuglene på en helt anden måde, end når man går langs de store veje. Dels en reetablering af den bro, som indtil for få år siden forbandt Østre Anlæg med Frederiksstaden ved Stokhusgade, som ville give den del af Frederiksstaden langt bedre forbindelse til grønne områder. Hvor ruten krydser havnen, kan man i dag tage HTs havnebus og fortsætte nord om Christiania helt ud til havet og Amager Strandpark. Så tag badetøjet med. Eller man kunne via Norddyssen bevæge sig ned gennem Christiania, som udgør en af byens rigeste bybiotoper. 
 

vis slideshow »

‘Åben Zoo’ eller ‘Blågrøn linje’ har Flemming Pahus også kaldt projektet, og under vejs kan man møde mange af byens dyr. Herover blot nogle få af vores ‘vilde’ medborgere, som lever mere miljøvenligt, mere CO₂-neutralt og mere stilfærdigt elegant indordnende sig deres omgivelser end vi tobenede, så måske der var noget at lære under vejs mod det, som Michael Braungart i september så præcist beskrev som at vi måtte lære på ny at blive indfødte på planeten.

Forslaget er et koncept i sin vorden som åbner med latente muligheder for kreativ deltagelse inden for både biologi, fysik, det havekunstneriske, det designmæssige og det praktisk politiske, så se forslaget med mailadresse her: 

Blågrøn linie – et snit gennem Indre By i København, Flemming Pahus Jensen, januar 2009 (1,2 Mb pdf).

Flemming Pahus har siden arbejdet videre med passagen gennem Østre Anlæg. Se:   

Historien eksponeret i Østre Anlæg, Flemming Pahus Jensen, juli 2010 (1,2 Mb pdf).

Fredag-lørdag-søndag var der Klimafestival i København, og det var umiddelbart en broget omgang, med fest og ballade, gøgl og lidt alvor, som lige som forløberen, de årlige Miljøfestivaler, trak mange besøgende.

Nedenfor har jeg samlet nogle billeder, dels fra vores stand for Angendacenter Indre By / Christianshavn, hvor vi serverede økologisk grøn te og viste en udstilling om byforgrønnelse, dels fra nogle af de mange andre aktiviteter på Gammel Strand og Højbro Plads.

vis slideshow »

 
Vi havde besøgende fra Canada, Kina, Japan, New Zealand, Australien, USA, Argentina, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Italien – 12 lande fra 5 kontinenter endte det med – og alle tre dage gik snakken livligt om bordene. Der er en kolossal interesse i at få vores byer mere grønne, mere levende, og i at bringe os nærmere naturen – både den omgivende og vores egen natur.

Billederne fra udstillingen kan ses online fra en tidligere Billedvæg på Rådhuspladsen, maj 2005.  

vis slideshow »

 
Det for mig vigtigste i Københavns Kommunes udstilling var lommeparken. Det var en oplevelse at se børn fuldstændigt fortabt-salige ved den bugtende bæk, legende med små både.

Man spørger sig om det klimamæssige perspektiv? Fører Klimafestival 2008 og de strenge, der anslås, København i bæredygtig retning? Gør de København til en klimavenlig by på vej mod CO2-neutralitet? Eller er det blot små emblematiske tiltag for en by – og en byform – som trods sine ambitioner om at blive Verdens Miljømetropol bevæger sig stadig længere bort fra sit naturgrundlag.

Tekst- og billedredigering stadig under vejs. 

Det er et prisværdigt initiativ, som ikke bare vil sikre byen flere grønne områder, men også flytter det hidtidige fokus fra byens store parker til flere og mindre enheder – og til sammenhængen mellem de grønne elementer, som er af vital betydning ikke bare for oplevelsen af byen som grøn, men for byens sundhed og for, at byens grønne elementer kædes sammen til et stærkere og mere samlet økosystem end i dag.

Jyllandsposten nævner konkrete planer om at indrette lommeparker på hjørnet af Skt. Hansgade og Ravnsborggade, Århus Plads på Østerbro og Sundbyøster Plads på Amager. Klaus Bondam visualiserer på sin blog en vand- og naturpark i den nye bydel i Nordhavnen. Men derudover er mulighederne mange.

Jeg stødte første gang på begrebet lommeparker via den japanske arkitekt Tsutomu Abe, som i 1984 med sit projekt til ‘Ginza Pocket Park’ skabte en lille (om end vegetationsfri) oase i en af Tokyos tættest bebyggede kvarterer. Netop i den tættest bebyggede by er der særligt behov for disse små åndehuller, som ikke behøver at være særlig store, så det ville være oplagt at få inkluderet en serie lommeparker i kommunens udviklingsplan også i distrikt Indre By.

Der er ikke så mange ubenyttede hjørner i Indre By, men sine steder har der i årtier blot holdt bilere på ubebyggede parceller, og det vil være naturligt at indtænke lommeparker mange steder langs havnen. Ligeledes var det oplagt som del af lommepark-projektet at få rehabiliteret de sidste rester af Aborreparken, som nu står underligt ubenyttede blot få minutters gang fra Rådhuspladsen.  

Kortmaterialet i det nu fremlagte materiale er desværre meget utydeligt, så det kan være svært at aflæse projektets intentioner i detaljer. Men store gennemfartsveje som H.C. Andersens Boulevard, Gothersgade, Strandboulevarden og Torvegade er markerede som grønne gaderum. Og man fornemmer klart af ovenstående kort for situationen i 2008 og i 2015, at kommunens grønstruktur fra i 2008 at være isolerede elementer i 2015 er forbundet til et samlet netværk.

Man kommer et stykke vej med 3.000 gadetræer. Men man skulle langs de samme stærkt trafikerede gader samtidig få etableret 10.000 facadebeplantninger. Rigtigt anvendt ville det kunne være med til at dæmpe støjniveauet og blødgøre hele stemningen langs Københavns store trafikårer, hvor det ikke mindst i myldretiden kan være lidt skræmmende at være cyklist.

Klaus Bondam: Lommeparker, træer og andet grønt, Bondam.dk 09.05.2008.

Lommeparker, træer og andet grønt. Strategi for et grønnere København, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen 2008 (pdf).

Morten Vestergaard: Ny trend: Grønne lommer i København, Jyllandsposten 09.05.2008.

Martin Finnedal: København skal have 14 lommeparker, Politiken 14.05.2008.

Strandboulevarden er en statelig gade med bred midterrabat, og tre kørebaner i hver retning – og dermed langt mere asfalt end nødvendigt for at afvikle trafikken. På den baggrund har Østerbro Lokalråd og Agenda 21 Østerbro fået støtte til et omfattende projekt, hvor de tre østlige kørebaner nedlægges. Herved frigøres et areal på 40.000 m², som svarer til seks fodboldbaner. Sammen med midterrabatten, som sine steder er ganske bred, er der hermed skabt basis for et stort og spændende byrum, som strækker sig gennem hele bydelen.

Planerne er at skabe rum for en lang række forskellige rekreative aktiviteter som grønne plæner, legefaciliteter og en lang række funktioner, som afspejler forskellige aktiviteter i de tilstødende karreer. Langs boligkarreerne kunne der blive plads til små haverum, og ud for Danmarks Designskole måske muligheder for at udstille. I en del af byen, som er ganske fattig på pladser og opholdssteder, er der således skabt et enestående udgangspunkt for at give bydelen et samlende og identitetsskabende byrum.

Samtidig er det meningen at bevare og styrke beplantningen, så det bliver en sammenhængende grøn korridor i et område af byen, som er meget sparsomt grønt.

Herover ser man et udsnit af den sydlige ende af Strandboulevarden, hvor de forskellige farvecirkler angiver forskellige funktioner. Det er en byrumstype uden mange forbilleder, og det bliver en kunst at finde balancen mellem enhed og mangfoldighed. Projektet er stadig i idéfasen, og forslag er meget velkomne.

Efter mere end et halvt århundrede, hvor år for år stadig mere af byens begrænsede friarealer er blevet forseglet med asfalt, er det en udtalt fornøjelse at se et eksempel på, at det kan gå den anden vej.  

indlæg ved Jens Hvass.

Den ny Strandboulevard – Projektforslag. Fra biler til mennesker (12 sider pdf).