Ferien er forbi og byen summer igen af liv. Det fejrer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ved at slå dørene op for en ny omgang grøn lørdagsrådgivning. Første gang 14. august.

Der er masser af inspiration at hente, når “Den grønne linje” deler gode råd ud om beplantninger af enhver slags. Kom forbi Rådhuspladsen 77 og få svar på spørgsmål om alt fra altankasser til grønne tage.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 14. august kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

.

En lille gruppe ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn tog i juni til Berlin for at gå på jagt efter byforgrønnelsesinspiration. Som i ovenstående video med San Franciscos begrønnede gader med bedre plads til det gående og cyklende folk, mødte vi i Berlin ildsjæle, der med en smittende entusiasme planter byen grønnere, og som får byens borgere til selv at stikke fingrene i plantearbejdet.

Midt i Berlins befærdede gader oplevede vi et område med ’urban farming’, hvor borgere af vidt forskellig herkomst på eget initiativ tropper op for at dyrke grøntsager i store plantekasser. Vi oplevede skolehaver som et fælles læringsrum, frem for at hver elev har sin egen jordlod, og på UFA-fabrik – et udstillingsvindue for bæredygtige levevis – gik vi rundt på et tag med mere end 60 plantearter, der voksede side om side med et solcelleanlæg, der ligesom blomsterne drejer sig efter solens stråler for at fange energien på bedste vis.
Under vores besøg bød Berlin på en ’lang byforgrønnelsesweekend’, hvor borgere og besøgende blev inviteret på en række foredrag, naturoplevelser og præsentationer af byforgrønnelses- og parkprojekter.

I Berlin fik vi en masse spændende indtryk, etableret kontakt med engagerede mennesker og indsamlet ideer, som vi gerne vil bruge i vores daglige arbejde for at gøre vores bydel mere grøn.

Indlæg: Gazelle Buchholtz

Det er efterhånden en kendt sag, at klimaforandringerne er en realitet, og at vi må forholde os til de ændringer, de bringer rundt omkring på kloden. Især har der været meget fokus på naturkatastrofer og ekstreme forhold i fjerne lande og mindre på de konkrete konsekvenser for de danske byer og mulighederne for tilpasning herhjemme.

Byforgrønnelse, dvs. en forøgelse af mængden af grønne overflader i byerne, bliver af mange fremhævet som en god løsning på flere problemer samtidigt, idet den store andel befæstet areal i byerne medvirker til både oversvømmelser og varme-ø-effekt. Der hersker dog stadig en del tvivl om, hvor effektiv en tilgang det egentlig er, samt hvilke grønne teknologier der kan og bør benyttes. Ydermere stiller denne løsning store krav til velvilje i lokalbefolkningen og erhvervslivet, da størstedelen af de ”brugbare” flader befinder sig på privat ejendom.

For at opnå en reel effekt i forhold til klimaforandringerne i et byområde er det nødvendigt med en gennemgående lokal forankring. Der er således skabt et behov for mere proaktiv planlægning og udbredelse af den forhåndenværende viden på området. Denne rapport kan være et skridt i den retning. Nedenfor kan den downloades som enkelte dele eller som samlet fil.
..

Introduktion til projektet

Denne første del giver et overblik over projektets for­mål, opbygning og metode med ud­gangspunkt i spørgsmålene: Hvad vil vi frem til, og hvorfor er det relevant? Hvad er det faglige udgangspunkt, og hvordan søges den nødvendige viden? Hvordan benyttes den, og hvordan kan resultaterne formidles videre?

Metodikken forener tekniske, byplanmæssige og arkitektoniske overvejelser forbundet med emnet byforgrønnelse.

Download 1: Introduktion til projektet (pdf).
..

Klimatilpasning i DK – problematikken

Her introduceres mere uddybende, hvilke miljø- og samfundsmæssige mekanismer, der ligger til grund for rapporten, samt hvad de betyder for ud­viklingen i vores byer: Hvad forventes at blive de afgørende ændringer i vores klima som følge af den global opvarmning? Hvad bliver de mere konkrete konsekvenser i danske byer? Hvad er mulighederne for tilpasning til de nye og kommende miljømæssige betingelser? Hvilke fordele og ulemper ser man i de forskellige tiltag? Og hvilke teknologier er under udvikling?

Download 2: Klimatilpasning i DK – problematikken (pdf).
..

Byforgrønnelse – en holistisk løsning

Dette afsnit udfolder det valgte fokusområde: klima­tilpasning vha. begrønning af byrum og især bygn­inger. Hvilke grønne teknologier har vi at gøre godt med? Og hvilke af disse er at foretrække hvor? Hvad er virkningerne, og hvor store er omkostningerne? Hvordan implementeres det, og hvad ligger der af samfundsmæssige barrierer, for at det bliver realiseret?

Download 3: Byforgrønnelse – en holistisk løsning (pdf).
..

Casestudie – en typisk Københavnerkarré

Den konkrete afprøvning af teorierne fra byfor­grønnelses-afsnittet. Der fokuseres på klimatil­pasning af København gennem studie af potentialerne ved begrønning af en enkelt klassisk boligkarré: Hvad kan man typisk opnå på matrikel­plan i den tætte, eksisterende by? Hvor omfattende et indgreb vil der være tale om, og hvilke parame­tre skal man tage højde for? Hvordan kombineres teknologierne bedst, og hvor stor en forskel vil det kunne gøre på byniveau?

Download 4: Casestudie – en typisk Københavnerkarré (pdf).
..

Afrunding – hvad kan vi bruge det til?

En opsamling af delkonklusionerne fra hvert af de oven­stående afsnit, hvorefter de diskuteres, og relevante kritikpunkter opridses. På dette grundlag bringes den endelige konklusion på problemet. Herefter følger en perspektivering, hvor der zoomes ud igen, og større samfundsmæssige perspektiver overvejes i forhold til de opnåede resultater: Hvad har vi lært? Er byforgrønnelse en effektiv løsning på konsekvenserne af den globale opvarmning? Kan det stå alene, eller skal der andre tiltag i spil? Hvad er der af faldgruber, utilstrækkeligheder og ulemper? Er det realistisk at opnå en tilstræk­kelig grad af byforgrønnelse på byniveau? Eller ville en anden tilgang kunne tænkes at løse problemet bedre? Er der nogle eksterne parametre, som kan få en betydning, og som der ikke er taget højde for?

Download 5: Afrunding – hvad kan vi bruge det til? (pdf).
..

Bilag

Referater fra feltarbejde, tekniske beregninger og beskrivelse af referenceprojekter.

Download 6: Bilag (pdf).
..

Samlet rapport

Download Klimatilpasning – byforgrønnelse som middel til bymæssig bæredygtighed, DTU-speciale 2010 (pdf).

I disse dage bliver der grønt over alt – nogle steder i byen kunne der blot være meget mere grønt. Men det kræver, at der er nogen som tager initiativ, og som tager sig af det.

Byforgrønnelsen er til glæde for alle - den er en vigtig grundsten i udviklingen af den bæredygtige by. Derfor har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn etableret en grøn lørdagsrådgivning, hvor vi på en række lørdage hen over sommerhalvåret 2010 holder åben for rådgivning om alt om facadeplanter, grønne tage og gårde.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 1. maj kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

Efter en høringsfase, som har strukket sig over det meste af dette år, har Københavns Kommune i går endelig vedtaget sin nye klimaplan. Den rummer en målsætning på en 20% reduktion inden 2015 (som vil bringe byens udledninger 40% under niveauet i 1990) og en vision om at blive CO₂-neutral i 2025.

Selvom planen sine steder bør strammes op – den lider af samme systemafgrænsningsproblemer som Kyoto-planen, som gør at en teknisk CO₂-neutralitet langt fra vil være en reel CO₂-neutralitet – er der al mulig grund til at sige tillykke til byen. Alene visualiseringen af, at vi ikke bare kan, men nødvendigvis skal udvikle CO₂-neutralitet inden for ganske få år, er et vigtigt signal ikke bare overfor københavnerne, men overfor hele verden.

En af konsekvenserne vil være, at der i de kommende år vi blive satset kraftigt på grønne tage – ifølge planerne skal der inden for ganske få år etableres 325.000 m² grønne tage. Det er faktisk rigtig meget – rundt regnet 40-50 fodboldbaner. Det bliver i første omgang nybyggeriet, som kommer til at trække de store arealer. For eksempel vil den nye bydel på Nordhavnsområdet i stor udstrækning få grønne tage. Men de grønne tage har også en plads i den ældre bygningsmasse, hvor taghældningen ikke er for stor.

Det typiske grønne tag har et blot få centimeter tykt jordlag, som gør, at en bestemt plantefamilie, sedum eller salturtfamilien, som har specialiseret sig i at overleve lang tids udtørring, har fine vilkår, mens græs og urter, som med tiden ville blive for store, måske kan klare sig i en fugtig periode, men bukker under i tørre sommerperioder. Rigtigt anlagt behøver sedum-tagene således ikke at blive luget, men er stort set vedligeholdelsesfri. Og sedum-tagene er smukke med deres vekslende blomstringer igennem året. Så vi må håbe, at man i stor udstrækning udser sig tagflader som herover ved Vesterport, hvor vi rent faktisk ser de grønne tage.

Sedum-tagene har også den fordel, at de er ganske lette – de vejer blot 40-50 kg pr m², så på langt de fleste eksisterende tagflader vil de kunne anlægges uden at tagkonstruktionen behøver at blive forstærket. Det sagt er der grund til også at arbejde med andre typer af grønne tage. For sedum-taget har en meget lille biologisk aktivitet. Bladoverfladen pr. m² er blot 6-8 m², hvor fritvokset græs kan have op til 200 m² bladoverflade pr. m² – og dermed en luftrensningseffekt og en CO₂-absorption / iltproduktion, som tilsvarende er langt langt højere.

Hvis man slog de langhårede tage inden de dræede og betragtede tagene som dyrkningsflader for biobrændsel – græs har en kolossal biologisk tilvækst – kunne man sandsynligvis finde vegetationstyper, som med meget lille vedligeholdelse havde en langt større positiv klimaeffekt end sedum-tagene.

Et andet vigtigt aspekt af de grønne tage er den lokale afledning af regnvandet, så det enten bruges lokalt, til toiletskyl, vanding osv. eller nedsives lokalt frem for som nu at løbe i kloakkerne (se forudgående blog-indlæg: Reetablering af Københavns vandkredsløb).

Nicolai Østergaard: København: Nu skal der græs på storbyen tage, Ingeniøren 28.08.2009.

Frankrig har en lang tradition for arkitektoniske manifester, fra solkongernes paladser over Napoleons omlægning af store dele af Paris under Haussmann til Mitterand, som lagde navn til Peis glaspyramide foran Louvre og Sprechelsens Triumfbue. Og den nu siddende præsident Nicolas Sarkozy er da også godt i gang med at lægge an til at få sig foreviget i de parisiske bylandskaber. Det har han gjort ved at invitere ti af verdens ledende tegnestuer til at komme med et oplæg til byens fremtid, og ikke mindst forstædernes fremtid. Paris er nemlig ikke kun turisternes Paris. Udenfor den charmerende bykerne har der op igennem det 20. århundrede spredt sig en grød af mere eller mindre karakterløs forstadsbebyggelse. Og det er i høj grad her, projekterne sætter ind.

Siden juni har de ti teams arbejdet på to temaer ’the 21st century post-Kyoto metropolis’ og ‘the present and future analysis of the Paris agglomeration’. Kan man gennem fortætning, nytænkning og andre byplanmæssige greb føre Paris fra den fossile æra ind i en bæredygtig udvikling? Foreløbig er de ti forslag udstillet på Musée de la Cité, og der er lagt op til offentlig debat om projekterne. 

Forslaget på billedet herover herover stammer fra Ateliers Castro/Denissof/Casi. Jeg har stadigvæk svært ved at se, at klodens befolkning ved udgangen af det 21. århundrede i større udstrækning kommer til at bo i en sådan ikon-arkitektur – det minder lidt om Tyskland i 80erne, hvor alt miljørigtigt byggeri skulle have græstørvstag. Der findes langt mindre demonstrative (og ressourcekrævende) måder at fortætte byen på. Men hvis ellers disse lådne bygningssøjler med urskov frodigt vældende ud fra hver anden etage, som om det aldrig blæste eller sneede, er fremtidens højhuse, så kan vi i Købøenhavn prise os lykkelige over ikke at have fået plastret den historiske by til med deres vegetationsløse forgængere. Og stadig kan jeg meget bedre se den slags bebyggelse i Nordhavnen eller på Refshaleøen.

Se tidligere blog-indlæg om gønne højhuse: Det levende tårn (fransk projekt) og William McDonough: Tower of Tomorrow (amerikansk cradle to cradle-projekt).

Ten Scenarios for ‘Grand Paris’ Metropolis Now Up for Public Debate, Bustler 13.03.2009.

Ten Scenarios for ‘Grand Paris’ Metropolis Now Up for Public Debate, ArchiCentral 14.03.2009.

Karsten Ifversen: Sarkozy vil genskabe Paris, Politiken 21.03.2009.

Lovforsalget blev fremlagt i maj, se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum, hvorfra der er link til projektets prospekt. Hvis man gennemfører projektet i sin intention, vil det kunne få store positive konsekvenser for livsrummet og livskvaliteten, såvel for menneskene som for de mange planter og dyr, som vi deler byen med.   
 

Lommeparker, træer og andet grønt

- et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Fra Indre By Lokaludvalg finder vi, at Lommeparker, træer og andet grønt er et helt centralt initiativ for udviklingen af livskvaliteten i Indre By, som vi hilser meget velkomment.

Stor bebyggelsestæthed giver stort behov

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor meget lidt plads mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det.

Med de mange arbejdende og besøgende i bydelen er afstandskravet på max. 400 m ikke retvisende for behovet. Man bør systematisk opgradere opholdskvaliteten på alle åbne arealer.

Projektrammen taler om 14 lommeparker og 3.000 træer for hele København, men de rækker ikke langt i hele kommunen. Det ville være et mere passende mål for Indre By. Suppleret af 3.000 facadebeplantninger ville det kunne være med til at skabe en blidere, smukkere og mere oplevelsesrig by med en luft, som var sundere at indånde.

Bedre succeskriterier

Frem for planer om at 90% af alle skal have max. 400 m til grønne områder, burde man overveje at have som mål, at alle skulle kunne se noget grønt fra deres vinduer, og at alle skulle kunne høre fuglesang fra sin bolig.

Vi kan yderligere anbefale, at man som integreret del af en strategi for et grønnere København indførte biofaktor-beregninger, dels ved udarbejdelsen af alle nye lokalplaner, dels som målsætninger på karré- og bydelsplan. Man kunne i udgangspunktet sigte på, at alle karreer havde en biofaktor på min. 0,3 – med krav om 0,6 for institutioner, børnehaver og skoler.

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil dette kræve stor opfindsomhed, med grønt på gavle og bagmure, lygtepæle, busskure og tage, men det ville alt sammen være med til at gøre byen til et smukkere og sundere sted at være.

Øget trivsel og velvære

Gennem årene har mere grønt stået højt på borgerne ønskeseddel, så vi kan stærkt anbefale en markant udvidelse af projektets omfang. Det vil blive vel modtaget blandt byens borgere og højt værdsat af de mange, som kommer til Indre By for at arbejde eller opleve byen.

Samtidig viser nyere forskning, at de grønne elementer har en vigtig rolle for vores livskvalitet og mentale sundhed. Vi er (meget) kort sagt bedre ved os selv og vores omgivelser, når der er grønne omgivelser.

Integreret del af Københavns klimatilpasningsstrategi

Det forventes, at klimaforandringerne inden for de kommende årtier vil føre til ændrede nedbørsmønstre, som vil kræve op imod 30% større kloakkapacitet end i dag. Frem for blot at udbygge kloaknettet burde man her systematisk satse på gennem grønne tagflader og mere vandåbne belægninger inde på karreerne at reducere den del af nedbøren, som ledes i kloakkerne, så vi også fremover kan klare os med den nuværende kloakkapacitet.

Hvis man ser på Londons klimatilpasningsplan, som udkom tidligere på året, er systematisk byforgrønnelse et af de vigtigste redskaber. Ud over at mindske risikoen for oversvømmede kloakker er det et vigtigt redskab til at afbøde varmeø-fænomenet på, som inden for få årtier vil give markant flere ubehageligt varme sommerdage selv på vores breddegrader.

Styrket biodiversitet

Projektrammens vision om, at byens grønne områder bliver forbundne til en samlet grønt netværk af allé-gader facadebeplantninger, og parker af forskellig størrelse er af stor vigtighed, ikke bare for den menneskelige trivsel, men for styrkelsen af bynaturens biodiversitet.

Placering af lommeparker

Indre By har mange oplagte steder for placering af lommeparker. Nogle umiddelbart oplagte vil være:

• Jarmers Plads, foran borgerservice
• Rådhuspladsen, foran Vartov
• Ny Østergade-Rigensgade
• Aborreparken – få samling på de sidste stumper
• Nansensgade ved Ahlefeldtsgade og Vendersgade
• Teglgårdstræde – foran Sundhedshuset
• Kronprinsessegade v. den gamle benzinstation
• Langs havnepromenaden – særlig ved Havnegade

Langs havnen kunne man forestille sig dels grønne pontoner, hvor man kommer tæt på vandspejlet. Dels at man fik gamle coastere tilbage langs kajen, som blev tilplantet som grønne øer. Dette kunne være en mulighed for, at bydelen fik plads til skolehaver. I det hele taget kunne man gøre havnepromenaden til et eksperimentarium for udvikling af forskellige typer af lommeparker – åbne, lukkede, kontemplative, aktivitetsbetonede, legevenlige.

Man kunne også udvikle elementer, som gjorde det muligt på få dage at møblere en lommepark, hvor mulighederne opstod i et begrænset tidsrum.

Vejtræer

Det kan være svært at tyde kortskitserne i oplægget til Lommeparker træer og andet grønt, men det ser ud til, at man har villet plante træer langs de store gennemfartsveje. Det vil oftest være disse gaderum, som er store nok til gadetræer, så det virker som et indlysende hovedgreb. Hvis gadetræerne placeres mellem kørebane og cykelsti, kan de være med til at gøre det tryggere at færdes som blød trafikant langs de store trafikårer og dermed medvirke til, at endnu flere vælger cyklen.

Vi tvivler dog på, at det vil være en god idé at plante vejtræer i Stormgade – et sted som her vil facadeplanter sandsynligvis være eneste mulighed for at forgrønne gaderummet. Til gengæld vil det være oplagt at have vejtræer i hele Vester Voldgades udstrækning.

I det hele taget skulle man prioritere med de grønne elementer at tydeliggøre den oprindelige bygrænse og voldanlæg – selv hvor man senere har bebygget området.

Sikring af markante træer i bybilledet

Særlig i middelalderbyen er gaderummene ofte for snævre til gadetræer. Her vil facadebeplantninger kunne komme på tale, og her er det vigtigt at notere sig, at den oprindelige måde, hvorpå træerne stod i gadebilledet, var inde på karreerne i haver, hvorfra trækronen rakte sin krone ud i gadebilledet.

Situationen findes endnu flere steder, i Sankt Peders Stræde, Fiolstræde, Teglgårdstræde osv. Det var også tilfældet indtil for nylig i Larsbjørnsstræde 3, men træet blev fældet. Disse få træer er af uvurderlig vigtighed for bybilledet, og man burde som del af Lommeparker træer og andet grønt sikre sig at disse få steder blev fredet, eller i hvert fald at ejerne blev gjort opmærksomme på, at de var vigtige for bybilledet.

De lodrette haver

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil brugen af de lodrette flader ofte være den eneste mulighed for at få grønt i byrummet. Ved at inddrage den historiske bys mange tomme gavle og bagmure til beplantning kan man opnå et betragteligt beplantningsvolumen.

Særligt markante gavle og vægpartier ville kunne tilplantes som lodrette haver.

Særlig langs de store trafikkorridorer er luftkvaliteten i dag ikke tilfredsstillende, og store dele af tiden ligger partikelforureningen over EUs grænseværdier. Beplantningen kan udgøre en del af luftrensningen, samtidig med, at den kan dæmpe akustikken i gaderum med ellers hårde flader. Vi vil derfor foreslå, at man systematisk indleder beplantningskampagner i en grøn zone omkring de store veje.

I den forbindelse kunne man ønske sig, Københavns Kommune som tak for, at byens borgere og virksomheder lægger gavle og bagmure til, tilbyder en årlig klipning af facadeplanter. Det vil kunne sikre, at de aldrig kommer til at volde problemer oppe i taghøjde, og dermed mindske problemerne ved, at de tomme bagmure så godt som altid står i skel.

Involver borgene

Mange steder ville det være muligt – og ønskeligt – at involvere lokale borgere og beboerforeninger i den løbende pleje af byens grønne elementer. Det kan skabe tilhørsforhold og give den løbende opmærksomhed, som gør, at der vil blive værnet om vegetationen.

Lad lommeparkerne få forskelligartet karakter

Lommeparker vil have forskellig funktion alt efter hvor i en bydel, der er tale om, og hvilken bydel, det drejer sig om. Hvor der er gode store parker i nærheden, handler lommeparker mere om nærophold for beboerne eller muligheder for stop under vejs – små steder, hvor man kan læse sin avis eller sætte sig og spise en is med barnet på vej hjem, eller hvis man lige møder en, man kender.

Er der ingen store grønne områder i nærheden må der gerne være mulighed for leg, et lille halvtag, en kaffe/isvogn, man ved kommer forbi, mere fast mødested f. eks. for at børnefamilier på vej hjem fra institutionen kan være ude lidt længere, når vejret er godt.

Lommeparkerne vil også blive elsket af turisterne, som en vigtig del af den imødekommende by, som kan opleves til fods, som små pusterum, hvor man kan hvile benene, kigge kort og guide og få en fornemmelse af byens eget liv.

Det er vigtigt, at det er ukommercielt, altså at man ikke skal købe noget for at sidde der, og at der er en oase-agtig stemning, så lommeparkerne står som et stadigt tilbud om en pause midt i det hektiske byliv.

I lommeparkerne vil man se mange varianter af ’væggen’ eller ’skærmen’, som beskytter, omfavner, definerer rum, skaber læ og solkroge. Lommeparkerne må gerne rumme vand medforskelligartet karakter, brusende, rislende, spejlende, klukkende – og en vandpost med vand, der kan drikkes.

Parker

Generelt er bydelen begavet med mange gode, forskellige parker, og man kan ikke takke byens vise fædre (og mødre) nok for, at de ikke bebyggede voldene. Kongens Have er den flade, velfriserede park, hvilket betyder at den er god til boldspil, kørestole, og barnevogne, men desværre også cykler, mens de andre parker har større landskabelig vildskab både med hensyn til terræn og bevoksning. Det er godt med de forskellige parker og vigtigt at bevare deres forskelligartede udtryk. Som i resten af Københavns Kommune er der slidt i de kommunale parker, og det er trist, at de personalebetjente legepladser er sparet væk, idet de gav en fin mellemting mellem institution og intet opsyn overhovedet, ligesom muligheden for at låne legetøj mv. forsvandt.

Grønne forbindelser

Her skal man kunne promenere, cykle, lære børn at cykle, sparke bold, løbe på rulleskøjter. Der skal altså være plads til alle, og noget at se på – dvs. masser af bænke og gerne nogle lave siddemuligheder for børn. Alle bænke er for voksne.

Mere overordnet kunne man ønske sig, at grønne forbindelser genforbandt nu adskilte dele af det gamle voldanlæg, fra Kastellet over Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Aborreparken til Tivoli.

Grønne gårdrum

Indre By rummer en skat af små vidunderlige gårdrum, som giver daglige glæder og oplevelser til de mennesker, som bor og arbejder omkring. Nabogården kan så være væg til væg-asfalteret parkeringsørken. I en bydel med så sparsom plads som Indre By virker dette ikke rimeligt, og man burde gennem krav om biofaktor og friareal sigte på gradvist at få bilerne og asfalten ud af karreerne, så disse områder blev givet tilbage til mennesker og natur. Blev de fleste gårdrum som de bedste, ville det være et kolossalt løft for bydelens beboere.

Videre afsøgning af muligheder

I Agendacenter Indre By/Christianshavn, som i disse måneder er ved at starte op, har man planer om at iværksætte en registrering af bydelens naturkapital, herunder mere systematisk at finde velegnede steder for lommeparker, gadetræer og andet grønt.

En styrkelse af byens grønne elementer må være et centralt element i enhver plan for den bæredygtige by. Vi ser derfor frem til den videre dialog om udviklingen af de grønne elementer i Indre By. Og er der yderligere spørgsmål til ovenstående, vil vi meget gerne uddybe.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg

Det er sjældent, jeg er ubetinget begejstret for moderne arkitektur, ikke mindst den højtstræbende genre, hvor ubrudte spejlglasfacader og teknologisk perfektionerede ‘maskiner’ producerer en urørlighed og utilnærmelighed samtidig med, at de signalerer en betydningsfuldhed og formmæssig selvtilstrækkelighed, som slet ikke står mål med deres indre. Men William McDonough & Partners’ Tower of Tomorrow rammer forbi alle mine parader. Jeg synes det er smukt, og jeg ved, at det bæredygtighedsmæssigt er særdeles gennemtænkt. Det har en skrøbelighed, på samme tid stærk og sårbar, stram og organisk – som en gigantisk blomsterknop, der er lige ved at revne og lade sit frodige liv vælde ud af alle sprækker.

De senere år har der været talt meget om højhuse i København, og der har efterhånden været præsenteret ganske mange funky visioner. Men jeg kan ikke komme på ét eneste af disse projekter, som har ramt rent ind. Fosters tårn til Tivoli havde en uomtvistelig elegance, men havde sin beliggenhed og sin selvbevidsthed imod sig. Selv van Egeraats projekt til Krøyers Plads, som med sine gigantiske bjergkrystalformer af mange blev fremhævet for de skulpturelle kvaliteter, virkede i min optik aldeles fejlplaceret i hjertet af det historiske København og langt bedre egnet til en motorvejsplacering. Og blandt de højhuse, som gennem årene er blevet bygget i København, er der ikke meget at prale med. Arne Jacobsens hotel er stilsikker modernisme, men igen … det omgiver sig med en kulde og uindtagelighed, som ikke yder ret meget til den omkringliggende by. 

Og det er nok en del af problemet med højhusene, de bliver meget let fremmedlegemer i den karré-strukturerede by. For eksempel Malmös nye vartegn, Turning Torso, skruer sig med en dramatisk gestus op i den blå himmel, og det det står flot i byens profil. Men kommer man tæt på, er den måde, hvorpå bygningen indgår i byen – eller rettere som en middelalderlig borg afskærer sig fra sin omverden – dybt problematisk. Den bruger løs af omgivelsernes urbane miljø uden at yde noget til gengæld.

Dér er Tower of Tomorrow anderledes klart tænkt. Det snævrer ind mod bunden for at bruge så lidt urbant areal som muligt, samtidig med at åbningen mellem solcellefacaden og skyggefacaden inviterer til at bevæge sig ind. Jeg kunne sagtens se klynger med 3-4-5 stykker af sådanne spiralske tårne i let forskellige i højde og drøjde stå på Nordhavn og Refshaleøen omgivet af en parkagtigt overvokset tæt-lav bebyggelse.

William McDonough er den ene af to forfattere til bogen Cradle to Cradle (2002), hvor de udfolder en vision om, at alt skal kunne genbruges i nye processer – at vaste equals food. Så det er lavet af materialer, som er langt mindre sammensatte, og har langt mindre afgasninger end typisk for moderne byggeri. Ifølge McDonough og Braungart skal byens huse være som træer, og byen som en skov. Bygningen producerer ikke bare mere energi end den forbruger. Gennem sin vegetation tilfører den samtidig byluften ilt, renser luften og er med til at mildne mikroklimaet.  

Tower of Tomorrow er blot et idéprojekt bestilt af Forbes Magazine i 2002, men McDonough skriver, at hvor han var bedt om at lave en vision for fremtiden, lavede han en vision, som bygger på nu kendt teknologi, som blot endnu ikke er udnyttet optimalt – og som derfor ville kunne opføres i morgen.

Jeg har kopieret dele af McDonoughs beskrivelse fra Forbes Magazine ind herunder:

Form and function

Curved forms increase structural stability and maximize enclosed space; this reduces the amount of materials needed for construction. The shape is also aerodynamic, diffusing the impact of wind.

Treetops

Traditional rooftops, covered in asphalt and tar, create heat-absorbing surfaces that contribute to the “urban heat island” effect – higher temperatures that can alter weather patterns and intensify smog. A layer of ground cover on this building’s roof helps to regulate temperature, protects waterproof coatings, and absorbs and cleans storm water.

Soil and green

The western side of the building is a series of three-story atrium gardens. The greenery brings the outdoors inside, providing a breath of nature. Plants clean the interior air, and as leaf colors change, the building reacts in step with natural cycles. The north façade (unseen) is clear glass covered with positively-charged mosses that absorb particulates of the air.

Water, water

Water is recycled in the building several times over. Greenhouses treat wastewater from sinks and bathtubs for reuse as irrigation in the building’s gardens, a process made possible when nontoxic cleaning products are used. Cleansed by the gardens, the water can be used again as non-drinking water – for example, in toilets.

Street smarts

After a close study of the sun and shadows, the shape and orientation of the building are tailored to the site. This building faces south toward a park, so it can capture maximum sunlight, and its irregular form allows more daylight to reach the street. Gardens circle the base, contributing to the quality of life at street level.

Solar power

The southern façade, made of about 100,000 square feet of photovoltaic panels that convert sunlight into electricity, collects enough energy to provide up to 40 percent of the building’s needs. Costing at least 20 cents per kilowatt-hour – several times as much as coal or natural gas – solar PV is expensive today. But the trends are good: Solar is getting cheaper, and the relative economics will improve as more states and countries regulate the production of greenhouse gases.

Building skin

The structure is built up in layers of materials that perform different functions, from weatherproofing to insulation to transparency. These surfaces are becoming thinner, lighter, and smarter.

Productive workspaces

Under-floor air distribution improves air quality. Flexible communal spaces replace fixed individual stations. Chairs and workstations are ergonomic. Smart monitors detect the presence of people and adjust temperature, light, air and sound as needed. This allows individuals to control their environment. Our motto: “We don’t heat or cool ghosts.”

Waste equals food

In nature, nutrients are cycled and recycled endlessly. “Eco-effective design” seeks to mimic those cycles. All products, from building materials to furnishings, are designed to return safely to the earth or to be reused – like office chairs that can be disassembled into components and sent back to the manufacturer to become another product.

Heating and cooling

They account for almost 30 percent of a building’s energy use. By transferring heat between the building and the earth using a system that circulates heat-absorbing liquid through underground wells, a building can reduce energy usage. A combined heat-and-power plant, fueled by natural gas, operates at up to 90 percent efficiency and supplies the power that the solar panels cannot.

Se tidligere blog-indlæg om højhuse: Det levende tårn, Ingen højhuse i Middelalderbyen, Højhus på Axeltorv, Kolossen fra Nordhavn.

Se tidligere blog-indlæg om McDonough og Vugge til vugge-konceptet: Dokumentar om ‘Cradle to Cradle’: Waste = Food, William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle.

Fra: William McDonough: Tower of Tomorrow, Fortune 13.11.2006.
Tower of Tomorrow, (11 illustrationer) Fortune 13.11.2006.

William McDonough: Tower of Tomorrow Design Brief (pdf).

Michel Willoughby: McDonough reveals “Tree Tower” concept, 09.01.2008.

Mahesh Basantanti: William McDonough’s Treescraper Tower of Tomorrow, Inhabitat 08.01.2008.

Aline Chahine. McDonough reveals “Tree Tower” concept, Achitecturelab.net 14.01.2008.

Den anden dag faldt jeg over The Soil Carbon Manifesto (se nedenfor), skabt af den australske organisation Carbon Coalition Against Global Warming. Det er et spændende område, som jeg meget gerne vil trænge meget mere ind i. Dels fordi der ligger et stort CO₂-bindingspotentiale i rigtig brug af vores landbrugsarealer, dels fordi det samtidig kunne være nøglen til et landbrug, som producerede langt sundere fødevarer.

Set i dette perspektiv er vores nuværende afbrænding af alt affald dybt problematisk. Stadig føler jeg efter at have boet 28 år i København et lille stik af smerte når jeg dagligt må lade god jordernæring, som burde komposteres, gå i affaldsspanden. Så vidt muligt burde alt det organiske affald fra restauranter, husholdninger og næringsmiddelindustri komposteres og bringes tilbage til landbruget som en livgivende erstatning for de CO₂-tunge kunstgødninger, hvoraf en alt for stor del i dag udvaskes med voldsomme forstyrrelser af vandmiljøet til følge. 

Michael Braungart fortalte for nylig på vugge til vugge-konferencen her i København, at det industrielle landbrug hvert år tærer på muldlaget svarende til, hvad det har taget 5.000 år at opbygge. Hans ærinde var, at det er vitalt for opretholdelsen af landbrugsarealernes vækstkraft – og for bæredygtigheden - at langt det meste af det, der blev høstet fra markerne, kom til tilbage til markerne som organisk materiale. 

Og hvis vi skal lykkes med ikke bare at få bremset CO₂-ophobningerne i atmosfæren, men igen at få koncentrationerne ned på omkring 350 ppm, er vi nødt til ikke bare at ophøre med den fossile afbrænding, men systematisk at arbejde på at øge CO₂-bindingen i biosfærens muld og vegetation. 

Carbon Coalition Against Global Warming har som mål at etablere en CO₂-kvoteordning for det australske landbrug – en såkaldt carbon farming – hvor man gennem ændrede dyrkningsmetoder kan binde store mængder CO₂ i muldjorden. Rigtigt tilrettelagt kunne det blive et økonomisk incentive, som kunne stimulere en bred omlægning til økologisk landbrug med bæredygtigt husdyrhold og stærkt reduceret forbrug af pesticider, kunstgødning og fossile brændstoffer. Det vil dog forudsætte, at perspektivet sættes videre end blot og bar CO₂-reduktion.

Men her er kommer koalitionens Soil Carbon Manifesto:
 

The Soil Carbon Manifesto

Carbon Coalition is a group of concerned Australians who believe the globe is facing a crisis of CO₂ overload leading to Global Warming and that one of the most effective strategies for locking up carbon in our atmosphere is to be found in fostering deep-rooted plant species on land used for agriculture.

Capturing more carbon in agricultural soils will mean water is used where it falls, leading to cleaner waterways and less silting.

We urge governments and the business community to acknowledge the role that agricultural soils can play in addressing the Global Warming crisis. Farmers can play a central role in sequestering carbon in their soils by fostering deep-rooted perennial plant species that have significant biomass in their root systems.

Soil biomass is a natural carbon sink and should be used to create carbon credits which can be traded alongside those currently traded for forests.
 

Soils Can Save the World

We stand by the following facts:

• The terrestrial biosphere currently sequesters 2 billion metric tons of carbon annually. (US Department of Agriculture)
• Soils contain 82% of terrestrial carbon
“Enhancing the natural processes that remove CO₂ from the atmosphere is thought to be the most cost-effective means of reducing atmospheric levels of CO₂.” (US Department of Energy)
• “Soil organic carbon is the largest reservoir in interaction with the atmosphere.” (United Nations Food & Agriculture Organisation) – Vegetation 650 gigatons, atmosphere 750 gigatons, soil 1500 gigatons
• The carbon sink capacity of the world’s agricultural and degraded soils is 50% to 66% of the historic carbon loss of 42 to 78 gigatons of carbon
• Grazing land comprises more than half the total land surface
• An acre of pasture can sequester more carbon than an acre of forest
• “Soil represents the largest carbon sink over which we have control. Improvements in soil carbon levels could be made in all rural areas, whereas the regions suited to carbon sequestration in plantation timber are limited.” (Dr Christine Jones)
 

Benefits for the Nation and the Economy

The benefits of rewarding farmers for contributing to carbon sequestration include the following:

• Improved soil health, protecting our most precious national resource
• Increased soil fertility, boosting productivity and competitiveness
• Better usage of water, reducing erosion, silting, and salination
• Reduced danger of rising salt levels, lowering the water table
• Reduced loss of topsoil to wind and runoff with 100% ground cover
• Increased farm incomes, increasing viability in volatile industries
• Increased farm values, giving farm families financial flexibility
• Foster growth in farm communities, providing employment opportunities and protecting social infrastructure

Carbon Coalition blog.

Robert E. Pettit: Organic Matter, Humus, Humate, Humic Acid, Fulvic Acid, and Humin, 02.04.2006.

Christine Jones: Grazing Management for Healthy Soils, 24.03.2006.

Christine Jones: Soil Carbon’s impact on water retention, marts 2006.

Christine Jones: Carbon Stops Salt, 02.04.2006.

Christine Jones: Creating topsoil, 24.03.2006.

Christine Jones: Soil Carbon and Carbon Credits, 05.03.2006

Fredag-lørdag-søndag var der Klimafestival i København, og det var umiddelbart en broget omgang, med fest og ballade, gøgl og lidt alvor, som lige som forløberen, de årlige Miljøfestivaler, trak mange besøgende.

Nedenfor har jeg samlet nogle billeder, dels fra vores stand for Angendacenter Indre By / Christianshavn, hvor vi serverede økologisk grøn te og viste en udstilling om byforgrønnelse, dels fra nogle af de mange andre aktiviteter på Gammel Strand og Højbro Plads.

vis slideshow »

 
Vi havde besøgende fra Canada, Kina, Japan, New Zealand, Australien, USA, Argentina, Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Italien – 12 lande fra 5 kontinenter endte det med – og alle tre dage gik snakken livligt om bordene. Der er en kolossal interesse i at få vores byer mere grønne, mere levende, og i at bringe os nærmere naturen – både den omgivende og vores egen natur.

Billederne fra udstillingen kan ses online fra en tidligere Billedvæg på Rådhuspladsen, maj 2005.  

vis slideshow »

 
Det for mig vigtigste i Københavns Kommunes udstilling var lommeparken. Det var en oplevelse at se børn fuldstændigt fortabt-salige ved den bugtende bæk, legende med små både.

Man spørger sig om det klimamæssige perspektiv? Fører Klimafestival 2008 og de strenge, der anslås, København i bæredygtig retning? Gør de København til en klimavenlig by på vej mod CO2-neutralitet? Eller er det blot små emblematiske tiltag for en by – og en byform – som trods sine ambitioner om at blive Verdens Miljømetropol bevæger sig stadig længere bort fra sit naturgrundlag.

Tekst- og billedredigering stadig under vejs. 

Ved det moratorium, som Borgerrepræsentationen i torsdags vedtog for højhuse i Indre By, trak man mod sydvest beskyttelsesgrænsen underligt zigzag-agtigt, så Tivoli blev fredet, mens Axeltorv, Aborreparken og Banegraven stadig står åbne for højhuse. Frem for bevaringsmæssige principper, som beskyttede middelalderby og fæstningsanlæg, har man således tydeligvis på pragmatisk vis forholdt sig til hvert enkelt sted. Men kunne man bare finde ud af at lave højhuse som gadekunstnerens på billedet herover - store i ånden uden at skygge omkring sig - er jeg sikker på, at der ikke ville være samme folkelige modstand.
 

Her er det Henning Larsen Architects forslag til nyt højhus på Axeltorv, hvor nu Scala ligger. Med 80 m højde er det det laveste af de forslag til stedet – det højeste af metropolzone-projekterne nåede på samme sted op på 147 m. Der er store økonomiske interesser i, om man kan få lov at bygge 5, 10, 20 eller 40 etager på et sted som her. Men i forhold til at beskytte Middelalderbyen virker det paradoksalt, at dette hjørne af det historiske København ikke kom med i beskyttelseszonen. Det er jo knapt nok et argument, at det allerede lider mere end mange andre kvarterer under forskellige bybygningstraditioners sammenblanding.

Herover er det blot en af mange visualiseringer af, hvordan højhusene med metropolzone-planerne ville have kunnet dannet ring omkring Middelalderbyen. Det vil være en katastrofe, hvis byen her får lov at gå i luften på denne måde. Men af de viste bygninger, er det kun højhuset i Tivoli, som er stoppet med det nu vedtagne forslag (se kort i tidligere blog-indlæg: Ingen højhuse i Middelalderbyen). Så dels her, dels på Krøyers plads på Christianshavn, er der stadig risiko for at få klemt futuristisk højhusbyggeri klemt ind i det historiske Københavns enestående bystruktur.
  

Her lå frem til 1. verdenskrig Aborreparken, så historisk set er området en del af det gamle fæstningsanlæg, som i løbet af anden halvdel af 1800-tallet med stor fremsynethed blev omdannet til et parkbånd. Omkring århundredeskiftet, hvor billedet herover er taget, fortsatte det grønne parkbånd fra Ørstedsparken til Tivoli.

I en tid, hvor det som en del af klimatilpasningen bliver nødvendigt at øge tilstedeværelsen af grønt i byen markant, virker de højtstræbende metropol-visioner med deres turbulens, varmeø-problemer og manglende evne til at fungere i den historiske bys kontekst rent ud sagt ubegavede. I stedet burde man satse målrettet på at genskabe dette grønne bånd – ikke ved at fjerne alle bygninger, men ved at optimere beplantning på tage, facader og i gaderum. 
  

Herover er det Banegraven, som gjorde det definitivt af med Aborreparken. Med sin ganske store vegetationsmængde på et af Danmarks mest trafikerede og luftforurenede steder står området i dag stilfærdigt og filtrerer luften. Overdækning for mere opholdsareal, måske ja, men det ville være et stort tilbageslag for byen at bygge i højden her.

Marianne Krogh Andersen: Skammekrogen. Henning Larsen Architects’ projekt til et højhus på Scala-grunden i Københavns centrum, Weekendavisen 06.07.2007.

Londons borgmester Boris Johnson har i dag fremlagt en klimatilpasningsstrategi, som skal gøre byen bedre i stand til at modvirke følgerne af den globale opvarmning. Klimaforandringerne vil kunne forringe livskvaliteten markant, advarer han, og konkret står 440 skoler, 10 hospitaler, 75 stationer, en halv mio. ejendomme og 1,25 mio. mennesker med voksende risiko for oversvømmelser, som med fremskridende klimaforandringer vil blive flere og mere omfattende.

Det, som i mine øjne er interessant, er, at byforgrønnelse i en sådan klimatilpasningsstrategi står øverst på listen over tiltag: med flere grønne områder i bymiljøet, som kan bedre mikroklimaet og afbøde storbyernes varmeø-fænomen, samt udstrakt anvendelse af grønne tage og træplantninger, som kan absorbere og tilbageholde nedbøren, som man regner med fremover vil falde langt mere voldsomt.

Klimatilpasningspakken indeholder en lang vifte af andre tiltag, blandt andet en eftergang af Londons vandforsyningssystem, hvorfra man regner med, at der dagligt siver 600 mio. liter. 

Man kan indvende, at det eneste, der i længden hjælper, er at udledningen af drivhusgasser både i England og i resten af verden bliver reduceret kraftigt i allernærmeste fremtid. Men selv hvis det lykkes at knække CO₂-kurven, må vi regne med, at der med de nuværende CO₂-koncentrationer er igangsat en proces, som vi blot kan håbe på endnu kun er begrænset selvaccelererende. For at langtidsstabilisere klodens klima og ismasser tyder alt på, at vi skal  tilbage til en koncentration på 350 ppm (se tidligere blog-indlæg: James Hansen: Climate Threat to the Planet).

Samtidig med at vi i de kommende år kommer til at revidere og udbygge vores klimatilpasningsstrategier, er det derfor vitalt, at vi ikke opgiver det fælles projekt at nedbringe CO₂-udledningerne for at koncentrere os om at afbøde konsekvenserne i vores lille del af verden. Det vil sandsynligvis inden for få årtier føre os til sådanne tipping points, hvor den globale opvarmning bliver selvaccelererende. For eksempel er det allerede meget tæt på, at sommerafsmeltningen af polarisen fører til en arktisk mildning, som kan frigive store mængder metan, som nu er bundet i tundraens permafrost.

I takt med at Grønlands og Antarktis’ ismasser afsmeltes, vil vi kunne regne med havstigninger på op til 75 m – ikke i morgen eller i overmorgen, men på sigt. Og hermed vil fænomenet klimatilpasningsstrategier være fortid for byer som London og København. 

Mark Prigg: Boris warns city to prepare for future drought, floods and heat, Evening Standard 29.08.2008.

Mayor’s global warming plan aims to cool London, The Guardian, 29.08.2008.

Mayor reveals climate change plan, BBC News 29.08.2008.

En af denne uges for mig mere tankevækkende nyheder har været, at træernes blade søger at opretholde en konstant temperatur på 70º F. Som det er blevet udlagt i en række overskrifter, holder træerne termostaten på 70º F (21,4º C) - eller komfortmæssigt noget nær den optimale temperatur også for mennesker.

På baggrund af analyser af særlige ilt-isotoper i blade hentet fra tundraegne i nord til De Caribiske Øer i syd har forskere fra University of Pennsylvania opdaget, at størstedelen af fotosyntesen i træernes blade sker ved en temperatur på omkring 70º F, og at træernes blade aktivt søger at opretholde denne temperatur. Bladet kan ændre form for at ændre indstrålingen, og det kan ved at øge fordampningen sænke bladets temperatur med op til 20º F. Eller i kolde klimaer kan træernes nåle samle sig for at mindske udstrålingen og vindafkølingen - og dermed holde på varmen.

Træerne har en tilsvarende virkning på deres nærmeste omgivelser. De mildner om vinteren og køler om sommeren. De skygger, blødgør, opfugter, og giver læ - og skaber herigennem mere stabile livsbetingelser for en lang række dyr og planter. De mindsker nedbrydningen fra den ultraviolette stråling, og vi kunne lære os i langt højere grad end nu at drage nytte af planter til at mindske behovet for opvarmning om vinteren og mindske behovet for køling og skygning om sommeren. Planternes blade renser luften for partikler, producerer ilt og absorberer CO₂ med en elegance, som ingen død teknologi kan matche. Så der er mange gode grunde til, at vi i de kommende år forøger vegetationsvolumenet i byerne markant. 

Se det introducerende kapitel til Nørre Kvarters grønne lunger pp. 1-13 (1,1 Mb pdf).

From Canada To The Caribbean: Tree Leaves Control Their Own Temperature, Study Reveals, Science daily 11.06.2008.

Richard Harris: Trees Do Their Best Work with Thermostats at 70, NPR (audio) 11.06.2008.

Roger Highfield: All tree leaves have ‘thermostat’ that maintains temperature, Telegraph 11.06.2008.

Hot climate or cold, tree leaves stay in comfort zone: study, Terra Daily 11.06.2008. 

Susan Millus: Goldilocks tree leaves, ScienceNews 11.06.2008. 

Oxygen Isotopes in Tree Rings a Poor Yardstick of Climate Change, Western Institute for Study of the Environment.

Blåregnen er tidligt på den i år, så i disse dage kan man opleve blåregnen folde sine store varmblå blomsterranker ud. Blåregnen kan med tiden blive en virkelig stor plante, som med gode vækstvilkår uden problemer når op i 4. sals højde. Den findes i to varianter, den kinesiske blåregn, Wisteria sinensis, som er den kraftigste og mest robuste, og den japanske blåregn, Wisteria floribunda, som findes med lidt større variation i form og farve.  

vis slideshow »

De to øverste billedrækker er fra en japansk blåregn i Botanisk Have. Midterrækken er fra en kinesisk blåregn, som også står i Botanisk Have, mens fjerde række viser en kinesisk blåregn i Kunstindustrimuseets gårdhave. Nederste række er fra Zürich, som jeg besøgte sidste år. Der var i hundredvis af kinesiske blåregn i gaderne. Efter blomstringen udvikler de en lysende grønt løv, som kan være med til at skygge lidt for den stærke sommersol. Det kunne også være et flot indslag i Københavns gadebillede. 

Få ting kan hamle op med blåregnen, når den sidst i maj flyder over med sine store ranker af lyst blåviolette blomsterranker. Og få steder i byen kan man opleve blåregnens blomstring mere intenst end den espalierede japanske blåregn i Botanisk Have. Der er her en udefinerlig stemning af urskov – om end en særdeles kultiveret urskov.

I de kinesiske og japanske parkhaver er den espalierede blåregn en næsten arketypisk klassiker: At sidde i den lette skygge fra blomstertaget med de velduftende blomsterranker graciøst hængende ned i den blådisede udsigt ud over vandet er klart et af højdepunkterne i havens årscyklus. Selvom blåregnens blomstring kun er kortvarig, lever billedet videre.

For mere information om facadeplanter og deres vækst, se Grønne Lunger. Eksempler på facadebeplantninger fra det historiske København (7,9 Mb pdf). Heri findes to opslag med blåregn:

Kinesisk blåregn – Kunstindustrimuseet, pp. 50-51 (pdf).
Kinesisk blåregn – Botanisk Have og Larsbjørnsstræde 20, pp. 52-53 (pdf).

I løbet af sommeren 2008 vil Strøtanker om bæredygtighed bringe en serie om facadeplanter – se indlæg tagged med facadeplanter.

Det er et prisværdigt initiativ, som ikke bare vil sikre byen flere grønne områder, men også flytter det hidtidige fokus fra byens store parker til flere og mindre enheder – og til sammenhængen mellem de grønne elementer, som er af vital betydning ikke bare for oplevelsen af byen som grøn, men for byens sundhed og for, at byens grønne elementer kædes sammen til et stærkere og mere samlet økosystem end i dag.

Jyllandsposten nævner konkrete planer om at indrette lommeparker på hjørnet af Skt. Hansgade og Ravnsborggade, Århus Plads på Østerbro og Sundbyøster Plads på Amager. Klaus Bondam visualiserer på sin blog en vand- og naturpark i den nye bydel i Nordhavnen. Men derudover er mulighederne mange.

Jeg stødte første gang på begrebet lommeparker via den japanske arkitekt Tsutomu Abe, som i 1984 med sit projekt til ‘Ginza Pocket Park’ skabte en lille (om end vegetationsfri) oase i en af Tokyos tættest bebyggede kvarterer. Netop i den tættest bebyggede by er der særligt behov for disse små åndehuller, som ikke behøver at være særlig store, så det ville være oplagt at få inkluderet en serie lommeparker i kommunens udviklingsplan også i distrikt Indre By.

Der er ikke så mange ubenyttede hjørner i Indre By, men sine steder har der i årtier blot holdt bilere på ubebyggede parceller, og det vil være naturligt at indtænke lommeparker mange steder langs havnen. Ligeledes var det oplagt som del af lommepark-projektet at få rehabiliteret de sidste rester af Aborreparken, som nu står underligt ubenyttede blot få minutters gang fra Rådhuspladsen.  

Kortmaterialet i det nu fremlagte materiale er desværre meget utydeligt, så det kan være svært at aflæse projektets intentioner i detaljer. Men store gennemfartsveje som H.C. Andersens Boulevard, Gothersgade, Strandboulevarden og Torvegade er markerede som grønne gaderum. Og man fornemmer klart af ovenstående kort for situationen i 2008 og i 2015, at kommunens grønstruktur fra i 2008 at være isolerede elementer i 2015 er forbundet til et samlet netværk.

Man kommer et stykke vej med 3.000 gadetræer. Men man skulle langs de samme stærkt trafikerede gader samtidig få etableret 10.000 facadebeplantninger. Rigtigt anvendt ville det kunne være med til at dæmpe støjniveauet og blødgøre hele stemningen langs Københavns store trafikårer, hvor det ikke mindst i myldretiden kan være lidt skræmmende at være cyklist.

Klaus Bondam: Lommeparker, træer og andet grønt, Bondam.dk 09.05.2008.

Lommeparker, træer og andet grønt. Strategi for et grønnere København, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen 2008 (pdf).

Morten Vestergaard: Ny trend: Grønne lommer i København, Jyllandsposten 09.05.2008.

Martin Finnedal: København skal have 14 lommeparker, Politiken 14.05.2008.

Tidsskriftet Danske Ark Byg bragte i oktoberudgaven artiklen Lodret grønt, som giver en introduktion til mulighederne for at øge tilstedeværelsen af grønt i byen gennem at inddrage de mange lodrette flader.

I den tætteste by er der ofte ikke plads til at træer kan udvikle sig, og hvis de når en vis størrelse, kommer de let til at skygge for nogen, så de må fældes. Her er facadeplanter ofte stadig en mulighed. Med facadeplanter kan man få masser af bladvolumen selv på de snævreste steder uden at få problemer med skygge.

Artiklen opsummerer projektet Nørre Kvarters grønne lunger, som kan ses i sin helhed fra min hjemmeside www.jenshvass.com.

Download artiklen “Lodret grønt” i pdf-format.