Hvordan når man hele vejen rundt, når man vil give sin virksomhed et klimaløft og mindske energiregningerne? www.klimabevidst.dk er et nyt gratis ’klimaværktøj’ der gennem information, vejledning og opfølgning gør det lettere at komme rundt i de grønne muligheder, der gemmer sig i små og mellemstore virksomheder. Med mere end 200 konkrete guides fordelt på forskellige temaer, inviteres virksomhederne til at bruge værktøjet, alt efter hvor de står i klimaindsatsen.

For at gøre det nemmere for alle at tænke og agere grønt er en ny version af www.klimabevidst.dk under udvikling. Fra december bliver siden også målrettet den enkelte borger, så også enkeltpersoner og husstande finder vejen fra tanke til handling afkortet, mindre besværlig og mere attraktiv, når det gælder en indsats for miljø og klima.

www.klimabevidst.dk udspringer af en rapport fra Concito, Danmarks grønne tænketank, som fastslog, at adskillige små og mellemstore virksomheder gerne vil gennemføre ‘grønne’ tiltag, men at mange endnu ikke er kommet igang med tiltagene. På den nye hjemmeside er tiltagene lavet så alle kan være med, så man behøver ikke at være klimaekspert for at gennemføre sine indsatser, og man vælger selv tempo og indsatsområder efter behov. Virksomhederne kan følge sine fremskridt – både de økonomiske gevinster for virksomheden såvel som de miljømæssige effekter. For mange tiltag kan man kan se, hvor hurtigt investeringer er tjent ind igen. Det bliver hurtigt tydeligt, at det er god forretning af gennemføre ‘grønne’ tiltag.

Udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed

Der er flere aktører, som arbejder for at støtte virksomheder i at gøre en klimaindsats. Men det kan være vanskeligt at favne indsatsen på en helhedsorienteret måde. Københavns Kommune har etableret Grønne Erhverv og ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop gennemført en undersøgelse af bydelen Indre Bys virksomheder. Resultatet viser, at virksomhederne er positivt indstillet over for en klimaindsats, men at mange mangler overblik og muligheder. På a21.dk kan du læse mere om undersøgelsen, som vi håber at kunne arbejde videre med i et projekt, hvor vi kan afprøve nye måder til at støtte virksomhederne i klimaindsatsen. Som også klimabevidsthed.dk har vi fokus på, at en helhedsorienteret indsats er vejen frem.

Med nye tiltag på banen er det vigtigt at høre brugernes mening. Så hvis du som læser af bloggen på klimabevidst.dk vil dele ud af dine klima-erfaringer, sparetips og kommentarer, kan du sende dem til projektleder Andreas Harnisch via andreas@klimabevidst.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Oplægsholderne i Rundetaarn, fra venstre mod højre, Kasper Dam Mikkelsen fra Niras, Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad, Carsten Lunding fra Københavns Fødevarefællesskab, Thomas Fremming fra Fødevarebanken samt Daniel Sholeva og Yael Sholeva, skraldere. (Foto: Henning Sjøstrøm)

Klimavenlig mad i køkken og samfund

Indtil den 27. marts kan du nå at opleve udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn.

Skoletjenesten er en succes, og tirsdagsforedragene er fortsat med to ekstra ud over de programsatte. Den 22. marts indbydes der til det gratis arrangement ”Visioner for et grønnere København”. Den 15. marts deltog jeg i arrangementet ”Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!” Her var de mange indslag en buket af entusiastiske, energiske og optimistiske mennesker, der fortalte om deres projekter. Det første oplæg tydeliggjorde hvor skoen ‘trykker’ i forhold til vores forbrug og tilhørende CO₂-udledning. Dernæst udfoldede der sig en række spændende muligheder, som tydeligt viser, at vi hver i sær kan gribe fat i håndgribelige tiltag for at gøre vores måltid langt mindre CO₂-belastende, samtidig med at maden er sund og nærende.

Niras A/S

Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S fortalte om en undersøgelse bestilt af Region Hovedstaden. Undersøgelsen måler vore fodaftryk, det vil sige vores samlede miljøbelastning. Den måler alt hele vejen fra landbrugsjorden i Brasilien, hvor sojabønnerne dyrkes, transporten til dyrene i Danmark, som spiser dem, transporten af dyrene til slagteri og til butik.

Det viser sig, at den største del af de drivhusgasser, vi udleder, kommer fra produktion og forbrug af fødevarer, nemlig 30%. Energiforsyning udleder til sammenligning 25%. Drivhusgasser er CO₂ + metangas + det mistede optag fra skovene der fældes + andre drivhusgasser.

Nogle forbavsende tal om hvor stort vores klimafodaftryk er, og hvordan det kan gå:

.

I 2010 udledte hver borger i Region Hovedstaden 19,3 ton CO₂, heraf var de 4,2 ton fra fødevareforbrug. De 4,2 ton CO₂ kommer fra: Kød = 1,9 ton, ikke-animalske fødevarer = 1,2 ton, mejeriprodukter = 0,8 ton og drikkevarer + tobak = 0,3 ton.

Hvorfor er vores CO₂-udledning så høj? Kødforbruget er lige så stort som i USA og i Argentina, madspild svarer til 30% af al mad regnet fra grossist-ledet, og det svarer igen til hele vores benzinforbrug, vi importerer megen mad fra udlandet og endelig er der intet eller meget lidt fokus på dette område.

Hvad kan vi gøre?

Niras har regnet ud, at hvis 50% af Frederiksbergs borgere blev vegetarer, så ville CO₂-udledningen falde fra 409.000 til 345.000 ton, det vil sige kun 15%. Så vi har lang vej at gå.

Hvis Danmark er uden fossile brændstoffer i 2050, vil vi gå fra 18,4 ton til 15 ton CO₂ per dansker, så det forslår ikke. Vi kan starte med at købe årstidens lokalt producerede økologiske frugt og grønt, spise mindre kød og mejeriprodukter samt lave mindre madspild. Vi skal gøre det hele.

Københavns Fødevarefællesskab

Det næste foredrag var af Carsten Lundin fra Københavns Fødevarefællesskab, hvor 1600 københavnere hver uge får ca. 2,7 ton økologisk frugt og grønt fra sjællandske producenter, som de selv frivilligt pakker om og køber for 100 kr. Årstidens grønt er især gulerødder, løg, selleri, jordskokker, rødbeder og kålrabi. De har nu eksisteret i 3 år, og deres køb muliggør, at mindre producenter, som ikke kan sælge til de store kæder, kan få afsat deres produkter og endda udvide produktionen. Kædernes krav om store volumener og ensartethed gør, at vi taber fornemmelsen af årstidernes frugt og grønt. Men i Københavns Fødevarefællesskab følger man årets gang, også når der skal laves mad. Moset kålrabi med citron og kokos-drys er godt til fisk. Se www.kbhff.dk

Skralderne og Folkekøkken

De to unge søskende Yael og Daniel Sholeva fortalte om at være skralder i København. De laver aftaler med butikker om at de må hente den mad, der ikke kan sælges på grund af sidste salgsdato. De lever sundt og får meget varieret mad, for moden frugt er rig på antioxidanter. De kalder sig selv for menneskelige svampe, der udgør bunden af fødekæden og spiser det, andre ikke vil have. Når de laver aftaler med butikkerne, behandler medarbejderne maden bedre, og alle er glade for, at maden bliver brugt. Butikken sparer transport af madaffaldet til forbrænding, og der er i København hver dag et folkekøkken, hvor du kan få gratis mad lavet af mad, som ellers skulle være smidt væk. Find dit folkekøkken i Korsgade, Baldersgade, Christiania, Bolsjefabrikken eller det nye ungdomshus. Følg med på www.gratismad.com.

Stop Spild af Mad

Selina Juul fortalte om organisationen Stop Spild af Mad, som senest har udgivet en kogebog med samme titel. Bogen beskriver, hvordan man undgår madspild i husholdningen, og hvordan man bruger sine madrester. Hvert år smider hver dansker 63 kg mad væk, og det svarer til 10.000 kr. om året. Den mad, som verden smider ud, kan brødføde 3 mia. mennesker! USA smider ca. 40% af maden væk. Hvad kan du selv gøre? Køb kun den mængde du behøver. Tilbered kun den mængde, du behøver. Sæt rester i køleskabet og brug dem senere. Lær dine børn at: Det er sejt at spise op! Vi skal have respekt for mad! Stop Spild af Mad har anbefalet EU, at inden 2025 skal madspildet reduceres med 50%. Se mere på www.stopspildafmad.dk.

FødevareBanken

Jo, madspild er også sat i system i københavnsområdet af Thomas Fremming. Han har med støtte fra Social- og Sundhedsministeriet og i dag ca. 45 frivillige personer startet en fødevarebank. Fødevarefirmaerne kontakter ”Banken” og fortæller, at de for eksempel har to tons æbler, som skal sælges indenfor en uge, og det kan de ikke, så alternativet til FødevareBanken er, at æblerne destrueres. FødevareBanken henter æblerne og fordeler dem til de ca. 45 organisationer, og få dage efter ”flyder” det med æbleskrog ved asylcentre og hjælpeorganisationers lokaler.

I 2010 modtog de 115 tons mad til en værdi af 4,3 mil. kr., og det bidrog med at reducere Danmarks CO₂-udslip med 487 ton CO₂. De samarbejdede med 9 virksomheder. Der er i dag lidt over 3 ansatte, og med de mange frivillige samler og udleverer de mad seks dage om ugen fra kl. 8 til 18. Læs meget mere på www.foedevarebanken.dk.

Indlæg ved Kirsten V. Andersen.

Se mere om det afsluttende debatarrangement i tirsdagsrækken 22.03.:  Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum.

Se mere om udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO₂-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO₂e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO₂e pr. år.

De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.

I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.

Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³

Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.

Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.

Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.

indlæg ved Jens Hvass.

Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³

Med netværket Vores hjem - Vores klima inviterer Klimabevægelsen alle boligforeninger i Københavns brokvarterer og det centrale København til at slutte sig til et nyt netværk, som skal samle boligforeningerne i kampen mod den globale opvarmning.

Netværket Vores hjem - Vores klima giver din boligforening mulighed for at få et grundigt energitjek af lejligheder og fællesarealer, hjælper med at få lagt en realistisk klimaplan for foreningen og tilbyder et fællesskab med andre foreninger, der arbejder for de samme mål.

Boligmassen er ansvarlig for ca. 25% af Danmarks CO₂-udledninger. Det skyldes primært det kul og den naturgas, som brændes i de danske kraftværker for at forsyne vores hjem med el, varme, og varmt vand.

A/B Søpassagen på Østerbro har vist, at man kan vende den tendens. De har lavet en miljøhandlingsplan, som vil gøre foreningen til Danmarks første CO₂-neutrale andelsboligforening – og de er i fuld gang med at føre planen ud i livet. Vores hjem - Vores klima vil hjælpe andre boligforeninger til også at komme i gang.

Udover at skabe konkrete forbedringer i energiforbruget, vil vi også bruge netværket til at diskutere sammenhængen mellem beboernes lokale indsats og den bredere indsats mod global opvarmning – hvad kan vi gøre lokalt, og hvad bør samfundet gøre? Hvilke barrierer eller udfordringer oplever vi, når vi arbejder på lokale energiforbedringer?

Vi vil gå i dialog med politikere og energiselskaber om vores erfaringer og arbejde på at eksponere netværket i pressen, så vi kan inspirere endnu flere til at være med eller starte lignende initiativer.

Vil du være med?

Du kan læse mere om netværket Vores hjem - Vores klima på Klimabevægelsens hjemmeside. Du kan også kontakte projektgruppen på voreshjem@klimabevaegelsen.dk eller tlf. 50 59 77 79. De har netop ansat en ny projektmedarbejder, Sofie Dam, som har fået kontorplads hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Her er du også velkommen til at kigge forbi. I første omgang vil der være plads til op til 15 boligforeninger efter først-til-mølle princippet.

Se folderen Vores hjem – Vores klima (pdf).

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

vis slideshow »

Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77. 

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Fra 16. september vil man i 14 dage kunne møde fodspor i gågaderne, som viser vej til, hvor­dan borgere og virksomheder kan spare på energien – besparelser, der kommer både økonomien og miljøet til gode.

Den 16. september tager 30 medarbejdere ved Teknik- og Miljøforvaltning på vandring i Indre Bys gågader. Her vil de aflægge mere end 300 butikker et besøg, hvor de blandt andet vil give butikkerne et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed. Undervejs vil de lægge en sti af fodspor, som opfordrer byens virksomheder til at blive KLIMA⁺ virksomhed og københavnerne til at blive KlimaKBH’er.

En KLIMA⁺ virksomhed bliver blandt andet tilbudt deltagelse i Københavns Kommunes netværk for klimavenlige virksomheder, individuel energirådgivning, profilering på KLIMA⁺ hjemmesiden samt dør-stickers som kan synliggøre, at det er en virksomhed, som gør noget for miljøet.

KlimaKBH er et tilbud til Københavns borgere. Det er gratis at tilmelde sig, og tilmelding giver mulighed for at få besøg af en klimakonsulent samt adgang til en række web-faciliteter.

KLIMA⁺ og KlimaKBH er iværksat for i de kommende år at inspirere virksomheder og borgere til at handle mere klimavenligt og spare udgifter på det daglige energiforbrug.

Københavns Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som har som mål at reducere byens CO₂-udledninger med 20% inden 2015 og en vision om at være CO₂-neutral i 2025. Hele 70% af byens elforbrug og 35% af byens varmeforbrug stammer fra erhvervslivet. Det er derfor centralt at lave en indsats sammen med byens mange virksomheder.

Klima-eventen i strøggaderne er et samarbejde mellem Teknik- og Miljø­forvaltningen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Der vil på samme dag være klimaprojekter i alle bydele med i alt mere end 200 medarbejdere på gaden. I de kommende to uger vil man derfor kunne se en bølge af fodspor fra Vesterbrogade til Østerbrogade – som forhåbentlig fører til et hav af tilmeldinger til KLIMA⁺ og KlimaKBH.

For yderligere oplysninger vedrørende projektet, kontakt projektleder ved Teknik- og Miljøforvaltningen Per Schandorff: 33 66 59 77 / 26 77 29 01.

Se også det følgende blog-indlæg: Projekt Strøgbutik.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, Cityavisen 09.09.2009.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn markerer Sluk Lyset Dagen den 28. marts ved at invitere til forevisning af filmen En Ubekvem Sandhed (An Inconvenient Truth) og efterfølgende samtale i stearinlysenes skær.

Klimadebatten foregår for det meste i mediernes rampelys, på politikernes bonede gulve eller blandt klimafagfolk på højt niveau – og ikke sjældent i højt tempo.Vi vil gerne give mulighed for at alle der bekymrer sig om klimaet kan komme forbi og snakke om hvad vi kan gøre sammen, på en måde der giver mere plads til nærvær, eftertanke og – ikke mindst – til nye tanker.

Derfor viser vi først ’klimaklassikeren’ En Ubekvem Sandhed, og får dermed genopfrisket hvad klimaudfordringen består i fra en mand, Al Gore, der om noget har kæmpet for at verden både tager problemet alvorligt og samtidig for at bevare håbet om at vi kan løse det.

Selv hvis man har set den før, kan filmen derfor blive en kærkommen lejlighed til at få genopfrisket ‘det store overblik’ over klimaudfordringen, såvel som lyst og inspiration til at handle.

Efter filmen slukkes de elektriske lys og de levende lys bliver tændt. Vi giver kaffe og te og frem for alt en alternativ mulighed for at dele med hinanden, hvordan vi hver især oplever klimaproblematikken – som en udfordring eller trussel eller måske lidt af begge dele.

Der vil ikke være nogen særlige regler eller retningslinier, foredragsholdere, agendaer eller politikker som skal tages hensyn til. Vi inviterer til et anderledes, mere frit og mere stilfærdigt møde om klimasagen. Vi kan lære hinanden bedre at kende, dele vores håb eller frygt for fremtiden – såvel som gamle som nye ideer til hvordan vi bedst forbereder os på den. Ordet er frit for alle.

Lad os slukke lyset og tænde for nærværet kl. 18.30-21.30 d. 28. marts 2009 i Miljøpunkts lokaler på Rådhuspladsen 77, stuen tv.

Hvis du regner med at komme, så send os venligst en mail på miljopunkt@a21.dk. Så ved vi bedre hvor meget kaffe og te, såvel som borde og stole, som vi skal have klar. På forhånd tak.

Om Sluk Lyset-kampagnen

Sluk Lyset Danmark er den danske udgave af den globale event Earth Hour. Klimaeventen startede i Sydney i Australien i 2007 med opfordring om at slukke lyset en time. I 2008 udviklede Earth Hour sig til en global begivenhed med deltagelse af over 30 lande, hundredvis af byer, 20.000 virksomheder og millioner af mennesker verden over. Alle deltog med fælles ønske om, at der skal gøres noget mod den globale opvarmning. Hvad der i 2007 startede som et stærkt – men samtidig også isoleret klima-statement fra Sydney – blev i 2008 en global klimaevent med stor gennemslagskraft rundt om i verden. Sluk Lyset Danmark foregik første gang lørdag den 29. marts 2008.

Om filmen

En Ubekvem Sandhed er en amerikansk dokumentarfilm fra 2006 af Davis Guggenheim. Filmen har den tidligere demokratiske politiker og præsidentkandidat Al Gore i hovedrollen og er lavet på baggrund af et foredrag, Al Gore har holdt i en årrække omkring drivhuseffekten. Foredraget blev i første omgang til bogen En Ubekvem Sandhed, som udkom på amerikansk i 2006 og i dansk oversættelse samme år. Filmens hovedtema er selve Al Gores foredrag om den globale opvarmning, men den handler også om Al Gore som person, efter at han har forladt politik.

An Inconvenient Truth Trailer, 2:30 min. YouTube video.

Indlæg ved Ulrik Kristiansen.

Sluk Lyset-kampagnen.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

An Inconvenient Truth.

Earth Hour.

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn er vi faldet over denne lampe, Koncept Z-Bar som med blot 9 watt ved fuld styrke giver et virkelig godt arbejdslys.

LED-lamper – eller diodelys – er fremtidens lyskilde. LED-lamperne giver mere lys pr. watt end sparepærer, men allervigtigst har de til forskel fra sparepærernes gustne lys, som får det meste til at fremstå sygeligt, det vidunderligste solskinsklare lys. Og Koncept Z-Bar er en diodelampe, som ikke blot er en interessant fremtidens teknologi, men en smuk ting. Z-Bar-lampen fik da også i 2006 ID Magazines pris for bedste design i furniture-kategorien.

De i alt 66 lysdioder fordelt hen over det yderste led på Koncept Z-Bar lampen giver et ganske koncentreret lys. Det er derfor en eminent tegnelampe eller læselampe, hvorimod den ikke egner sig til generel rumbelysning. Med en bog under dette lys føler man nærmest, at man bliver vågen af at læse.

Ofte forbindes LED-lamperne med et meget køligt lys. Men Z-Bar fremstilles med to forskellige lyskilder, en dagslysudgave med en farvetemperatur på 4.600-5.600 K og en udgave med varmt lys på 3.200-3.700 K, som passer langt bedre ind i dansk belysningskultur.

De nuværende sparepærer sparer måske på strømmen, men er ikke nogen blivende løsning, dels på grund af kviksølvforureningen, dels på grund af den mistrøstige lyskvalitet. Det at kunne have et godt og klimavenligt arbejdslys med blot 9 watt har gjort, at vi har valgt at have Koncept Z-Bar lamperne til salg ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Så kom forbi ved lejlighed og se dem i aktion.

LED-lamper er desværre ikke helt billige. Koncept Z-Bar har en vejledende udsalgspris på kr. 1.699,- for bordmodellen og kr. 1.899,- for gulvmodellen. Men set i forhold til en levetid på 15-30.000 timer er det blot få øre i minuttet.

Vi har Koncept Z-Bar lampen i en sølvgrå og en rød udgave. De er meget forskellige – hvor den sølvgrå er yderst diskret-elegant i sin tilstedeværelse, vil den røde i den grad ses.

Det var for nyligt fremme, at en væsentlig grund til at Grønlands ismasser smelter hurtigere end hidtil beregnet er store mængder af kulstøv fra kulafbrændingen – og at dermed at en filtrering af verdens kulafbændinger står højt på listen over øjeblikkelige indgreb. Kulstøvet fra i høj grad kinesiske kulkraftværker medfører, at de udstrakte hvide flader i de polare egne ikke mere er helt så hvide som tidligere, hvilket medfører, at isen reflekterer mindre af solens lys – hvilket igen fører til, at isen opvarmes mere (se tidligere blog-indlæg: Kulstøv øger isafsmeltningen).

Parallelt hermed fremfører Hashem Akbari fra Berkeley, at hvis vi i stor udstrækning malede vores byer hvide – ikke mindst de tagflader, kørebaner og fortove, som vender mod himlen – ville det kunne reflektere så meget mere sollys end de nu ofte mørke flader, at det kunne hjælpe med at køle ikke bare huset, men den globale temperatur. Gader og tagflader dækker mere end halvdelen af verdens byområder, som tilsammen udgør 2,4% af verdens areal.

Et mørkt tag reflekterer kun 10-20% af sollyset, mens en hvid flade typisk reflekterer mere end halvdelen af solindstrålingen. Hvis disse flader blev hvide, ville det øge den del af den samlede solindstråling, som bliver reflekteret, med 0,03%, og dette skulle kunne kompensere for en opvarmning forårsaget af 44 mia. ton CO₂. Effekten er større længere sydpå, hvor solindstrålingen og behovet for bygningsafkøling i sommerperiode er større end herhjemme, men ifølge Akbari vil man for hver 10 m², man maler hvide, i gennemsnit kunne kompensere for 1 ton CO₂.¹

Hvis verdens 100 største byer ændrede deres tagflader og befæstede arealer til lysreflekterende flader, ville det kompensere for 44 gigaton CO₂ – eller mere end den samlede udledning fra alle lande.² Så den hvide by har et kolossalt potentiale.

Se også det forudgående blog-indlæg: Kølende grønt.

David Adam: Paint it white, The Guardian 16.01.2009.¹

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008 (pdf).¹

Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008 (pdf).¹

Hashem Akbari: Global Cooling: Increasing World-wide Urban Albedos to Offset CO₂, (præsentation) sept 2008 (pdf).

Margot Rosewelt: New anti-warming tool: white roofs, Los Angeles Times 10.09.2008.²

Margot Rosewelt: To slow global warming, install white roofs, Los Angeles Times 10.09.2008.

En god jul behøver ikke at være uforenelig med klimahensyn. På julemarkedet i Christianshavns Beboerhus i den kommende weekend finder du en bod, hvor du kan få inspiration til en mere klimavenlig jul:

♥ Hent et faktaark med klimajuleråd.

♥ Hør om KlimaKBH og bliv selv en del af kampagnen.

♥ Få ideer til klimavenlige julegaver og julepynt.

♥ Deltag i konkurrencen om en klimavenlig julekurv.

♥ Lån udstyr til måling af el-forbrug.

Tid og sted:

Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K

♥ Lørdag den 13. december kl. 14.00-18.00

♥ Søndag den 14. december kl. 11.00-18.00

Se julefaktaark (pdf).

Arrangør: Agendacenter Indre By/Christianshavn v. Lisbeth Boye Jensen.

Bispebjerg Miljøcenter har inviteret Martin Lidegaard, formand for Danmarks første grønne tænketank CONCITO til at fortælle om, hvorfor omstillingen til det klimaneutrale samfund er en vindersag – både på kort og på lang sigt, for miljøet, for økonomien og for danskerne.

Mandag den 1. december kl.19.00-21.00 kan man således i Lygten Station opleve Martin Lidegaard fortælle om “Sidste udkald – Sådan halverer vi Danmarks CO₂-udslip.”

Arrangementet er gratis, og der vil være forskellige forfriskninger undervejs.

I ugen op til arrangementet kan man på Biblioteket på Ørnevej og i Bispebjerg Miljøcenter se og høre mere om KlimaKBH-kampagnen, ligesom man kan hente materiale de to steder om kampagnen.

Yderligere oplysninger om arrangementet via Bispebjerg Miljøcenter. 

Concito – Danmarks grønne tænketank.

martinlidegaard.dk.

Ejvind Larsen: Lidegaards lidelser – og glæder, Information 08.09.2008.

Lars Trier Mogensen: Politikerne er gået kold på klimaet, Politiken 20.09.2008.

Løsningen? er en tankevækkende hollandsk udsendelse om forbrug og produktion, som kan ses mandag den 25.08. kl. 21.40 på DR2 – og nederst i dette indlæg i den originale engelske udgave. Dokumentaren giver et fint indblik i det ‘vugge til vugge’-koncept, som kemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough har udviklet.

Affaldsproduktionen er enorm på verdensplan, og hvis ikke vi ændrer den nuværende praksis, vil vi snart have transformeret størstedelen af jordens ressourcer til affaldsbjerge. Heroverfor giver Braungart & McDonoughs koncept håb: hvis affald kunne blive føde for biosfæren og teknosfæren (den menneskelige produktion), kan produktion og forbrug gøres på klodens betingelser.

I ‘vugge til vugge’-perspektivet handler det ikke blot om at minimere og ressourcebespare, men om at sikre sig, at begrebet spild og affald ikke forekommer. Ved systematisk at gennemgå alle processer, kan fænomenet affald elimineres, og overskud fra én proces bliver råmateriale i en anden i en stadig procesuden spild. ’Cradle to Cradle’ har fået en næsten folkebevægelsesagtig gennemslagskraft i Holland, og nogle ser det som fundamentet for den næste industrielle revolution.

Waste = Food, som i 2006 blev tildelt en Sølvdrage ved Beijing International Science Film Festival, følger Braungart & McDonoughs arbejder i Kina, hvor man har udfoldet ‘vugge til vugge’-konceptet i bymæssig skala, samt en række samarbejder med firmaer som Ford og Nike. Rigtigt implementeret har ‘vugge til vugge’-perspektivet et kolossalt økonomisk og bæredygtighedsmæssigt potentiale – en obligatorisk video for alle beslutningstagere. 

Waste = Food, 49:23 min Google video.

I 2002 udgav McDonough og Braungart bogen Cradle To Cradle. Remaking the Way We Make Things. Se mere om ‘vugge til vugge’-konceptet på McDonoughs hjemmeside mcdonough.com.

Søren Lyngsgaard og Martin Fluri: Opskriften på bæredygtig vækst, Information 22.05.2008.

Se også tidligere blog-indlæg: William McDonough: The wisdom of designing Cradle to Cradle.

Dogme 2000 er et miljøsamarbejde mellem fem byer, Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, som blev indledt i år 2000. Siden har Kolding og Malmø tilsluttet sig, så Dogme-samarbejdet i dag omfatter syv byer.

Dogme 1: Kommunens, boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber.

Dogme 2: Der skal opstilles mål for ressource-forbrug og miljøbelastning, som samles i en Lokal Agenda 21 plan. Kommunen skal gå foran i miljøarbejdet.

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres i boligområder, virksomheder og i kommunen selv.

Dogme 2000 er således et meget enkelt udgangspunkt, som endda har haft en markant indflydelse på udviklingen, særlig det forhold, at alt skal måles – at bæredygtig udvikling på den måde er gjort til noget meget konkret.

København er samtidig medunderskriver af Aalborg-charteret fra 1994, som måske er mindre driftsorienteret, men omvendt rummer en langt stærkere forståelse af bæredygtigheden, som man nogle gange kan savne i den københavnske kurs.

Se blog-indlægget Aalborg-charteret – for bæredygtige byer og bymiljøer.

Dogme 2000 - en håndbog om et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling, Dogme Life-projektet 25.10.2007 (pdf).

Steen Christiansen: Dogme 2000 et samarbejde, der rykker, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 2007 (doc).

Dogme2000.dk.