Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Det var for nyligt fremme, at en væsentlig grund til at Grønlands ismasser smelter hurtigere end hidtil beregnet er store mængder af kulstøv fra kulafbrændingen – og at dermed at en filtrering af verdens kulafbændinger står højt på listen over øjeblikkelige indgreb. Kulstøvet fra i høj grad kinesiske kulkraftværker medfører, at de udstrakte hvide flader i de polare egne ikke mere er helt så hvide som tidligere, hvilket medfører, at isen reflekterer mindre af solens lys – hvilket igen fører til, at isen opvarmes mere (se tidligere blog-indlæg: Kulstøv øger isafsmeltningen).

Parallelt hermed fremfører Hashem Akbari fra Berkeley, at hvis vi i stor udstrækning malede vores byer hvide – ikke mindst de tagflader, kørebaner og fortove, som vender mod himlen – ville det kunne reflektere så meget mere sollys end de nu ofte mørke flader, at det kunne hjælpe med at køle ikke bare huset, men den globale temperatur. Gader og tagflader dækker mere end halvdelen af verdens byområder, som tilsammen udgør 2,4% af verdens areal.

Et mørkt tag reflekterer kun 10-20% af sollyset, mens en hvid flade typisk reflekterer mere end halvdelen af solindstrålingen. Hvis disse flader blev hvide, ville det øge den del af den samlede solindstråling, som bliver reflekteret, med 0,03%, og dette skulle kunne kompensere for en opvarmning forårsaget af 44 mia. ton CO₂. Effekten er større længere sydpå, hvor solindstrålingen og behovet for bygningsafkøling i sommerperiode er større end herhjemme, men ifølge Akbari vil man for hver 10 m², man maler hvide, i gennemsnit kunne kompensere for 1 ton CO₂.¹

Hvis verdens 100 største byer ændrede deres tagflader og befæstede arealer til lysreflekterende flader, ville det kompensere for 44 gigaton CO₂ – eller mere end den samlede udledning fra alle lande.² Så den hvide by har et kolossalt potentiale.

Se også det forudgående blog-indlæg: Kølende grønt.

David Adam: Paint it white, The Guardian 16.01.2009.¹

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008 (pdf).¹

Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008 (pdf).¹

Hashem Akbari: Global Cooling: Increasing World-wide Urban Albedos to Offset CO₂, (præsentation) sept 2008 (pdf).

Margot Rosewelt: New anti-warming tool: white roofs, Los Angeles Times 10.09.2008.²

Margot Rosewelt: To slow global warming, install white roofs, Los Angeles Times 10.09.2008.

Julen var i udgangspunktet en hjerternes fest, en lysets og håbets fest, et vendepunkt i mørket. Men op igennem det 20. århundrede har julen ændret karakter til en gigantisk udladning af forbrug og smid væk, som smelter ikke bare hjerterne, men hele kloden.

En god jul behøver ikke at være uforenelig med klimahensyn. På julemarkedet i Christianshavns Beboerhus i den kommende weekend finder du en bod, hvor du kan få inspiration til en mere klimavenlig jul:

♥ Hent et faktaark med klimajuleråd.

♥ Hør om KlimaKBH og bliv selv en del af kampagnen.

♥ Få ideer til klimavenlige julegaver og julepynt.

♥ Deltag i konkurrencen om en klimavenlig julekurv.

♥ Lån udstyr til måling af el-forbrug.

Tid og sted:

Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K

♥ Lørdag den 13. december kl. 14.00-18.00

♥ Søndag den 14. december kl. 11.00-18.00

Se julefaktaark (pdf).

Arrangør: Agendacenter Indre By/Christianshavn v. Lisbeth Boye Jensen.

Bispebjerg Miljøcenter har inviteret Martin Lidegaard, formand for Danmarks første grønne tænketank CONCITO til at fortælle om, hvorfor omstillingen til det klimaneutrale samfund er en vindersag – både på kort og på lang sigt, for miljøet, for økonomien og for danskerne.

Mandag den 1. december kl.19.00-21.00 kan man således i Lygten Station opleve Martin Lidegaard fortælle om “Sidste udkald – Sådan halverer vi Danmarks CO₂-udslip.”

Arrangementet er gratis, og der vil være forskellige forfriskninger undervejs.

I ugen op til arrangementet kan man på Biblioteket på Ørnevej og i Bispebjerg Miljøcenter se og høre mere om KlimaKBH-kampagnen, ligesom man kan hente materiale de to steder om kampagnen.

Yderligere oplysninger om arrangementet via Bispebjerg Miljøcenter. 

Concito – Danmarks grønne tænketank.

martinlidegaard.dk.

Ejvind Larsen: Lidegaards lidelser – og glæder, Information 08.09.2008.

Lars Trier Mogensen: Politikerne er gået kold på klimaet, Politiken 20.09.2008.

Løsningen? er en tankevækkende hollandsk udsendelse om forbrug og produktion, som kan ses mandag den 25.08. kl. 21.40 på DR2 – og nederst i dette indlæg i den originale engelske udgave. Dokumentaren giver et fint indblik i det ‘vugge til vugge’-koncept, som kemikeren Michael Braungart og arkitekten William McDonough har udviklet.

Affaldsproduktionen er enorm på verdensplan, og hvis ikke vi ændrer den nuværende praksis, vil vi snart have transformeret størstedelen af jordens ressourcer til affaldsbjerge. Heroverfor giver Braungart & McDonoughs koncept håb: hvis affald kunne blive føde for biosfæren og teknosfæren (den menneskelige produktion), kan produktion og forbrug gøres på klodens betingelser.

I ‘vugge til vugge’-perspektivet handler det ikke blot om at minimere og ressourcebespare, men om at sikre sig, at begrebet spild og affald ikke forekommer. Ved systematisk at gennemgå alle processer, kan fænomenet affald elimineres, og overskud fra én proces bliver råmateriale i en anden i en stadig procesuden spild. ’Cradle to Cradle’ har fået en næsten folkebevægelsesagtig gennemslagskraft i Holland, og nogle ser det som fundamentet for den næste industrielle revolution.

Waste = Food, som i 2006 blev tildelt en Sølvdrage ved Beijing International Science Film Festival, følger Braungart & McDonoughs arbejder i Kina, hvor man har udfoldet ‘vugge til vugge’-konceptet i bymæssig skala, samt en række samarbejder med firmaer som Ford og Nike. Rigtigt implementeret har ‘vugge til vugge’-perspektivet et kolossalt økonomisk og bæredygtighedsmæssigt potentiale – en obligatorisk video for alle beslutningstagere. 

Læs mere »

Dogme 2000 er et miljøsamarbejde mellem fem byer, Albertslund, Ballerup, Fredericia, Herning og København, som blev indledt i år 2000. Siden har Kolding og Malmø tilsluttet sig, så Dogme-samarbejdet i dag omfatter syv byer.

Dogme 1: Kommunens, boligområdernes og erhvervslivets påvirkninger af naturen skal måles og hvert år rapporteres i grønne regnskaber.

Dogme 2: Der skal opstilles mål for ressource-forbrug og miljøbelastning, som samles i en Lokal Agenda 21 plan. Kommunen skal gå foran i miljøarbejdet.

Dogme 3: Miljøarbejdet skal forankres i boligområder, virksomheder og i kommunen selv.

Dogme 2000 er således et meget enkelt udgangspunkt, som endda har haft en markant indflydelse på udviklingen, særlig det forhold, at alt skal måles – at bæredygtig udvikling på den måde er gjort til noget meget konkret.

København er samtidig medunderskriver af Aalborg-charteret fra 1994, som måske er mindre driftsorienteret, men omvendt rummer en langt stærkere forståelse af bæredygtigheden, som man nogle gange kan savne i den københavnske kurs.

Se blog-indlægget Aalborg-charteret – for bæredygtige byer og bymiljøer.

Dogme 2000 - en håndbog om et kommunalt miljøsamarbejde i udvikling, Dogme Life-projektet 25.10.2007 (pdf).

Steen Christiansen: Dogme 2000 et samarbejde, der rykker, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 2007 (doc).

Dogme2000.dk.