Læse om alle arrangementerne her

]]> http://a21.dk/blog/2011/12/01/klimatopmode-pa-bispebjerg/feed/ 0 http://a21.dk/blog/2011/07/19/klimabevidste-virksomheder/ http://a21.dk/blog/2011/07/19/klimabevidste-virksomheder/#comments Tue, 19 Jul 2011 10:14:53 +0000 Gazelle Buchholtz http://a21.dk/blog/?p=23905

Hvordan når man hele vejen rundt, når man vil give sin virksomhed et klimaløft og mindske energiregningerne? www.klimabevidst.dk er et nyt gratis ’klimaværktøj’ der gennem information, vejledning og opfølgning gør det lettere at komme rundt i de grønne muligheder, der gemmer sig i små og mellemstore virksomheder. Med mere end 200 konkrete guides fordelt på forskellige temaer, inviteres virksomhederne til at bruge værktøjet, alt efter hvor de står i klimaindsatsen.

For at gøre det nemmere for alle at tænke og agere grønt er en ny version af www.klimabevidst.dk under udvikling. Fra december bliver siden også målrettet den enkelte borger, så også enkeltpersoner og husstande finder vejen fra tanke til handling afkortet, mindre besværlig og mere attraktiv, når det gælder en indsats for miljø og klima.

www.klimabevidst.dk udspringer af en rapport fra Concito, Danmarks grønne tænketank, som fastslog, at adskillige små og mellemstore virksomheder gerne vil gennemføre ‘grønne’ tiltag, men at mange endnu ikke er kommet igang med tiltagene. På den nye hjemmeside er tiltagene lavet så alle kan være med, så man behøver ikke at være klimaekspert for at gennemføre sine indsatser, og man vælger selv tempo og indsatsområder efter behov. Virksomhederne kan følge sine fremskridt – både de økonomiske gevinster for virksomheden såvel som de miljømæssige effekter. For mange tiltag kan man kan se, hvor hurtigt investeringer er tjent ind igen. Det bliver hurtigt tydeligt, at det er god forretning af gennemføre ‘grønne’ tiltag.

Udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed

Der er flere aktører, som arbejder for at støtte virksomheder i at gøre en klimaindsats. Men det kan være vanskeligt at favne indsatsen på en helhedsorienteret måde. Københavns Kommune har etableret Grønne Erhverv og ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop gennemført en undersøgelse af bydelen Indre Bys virksomheder. Resultatet viser, at virksomhederne er positivt indstillet over for en klimaindsats, men at mange mangler overblik og muligheder. På a21.dk kan du læse mere om undersøgelsen, som vi håber at kunne arbejde videre med i et projekt, hvor vi kan afprøve nye måder til at støtte virksomhederne i klimaindsatsen. Som også klimabevidsthed.dk har vi fokus på, at en helhedsorienteret indsats er vejen frem.

Med nye tiltag på banen er det vigtigt at høre brugernes mening. Så hvis du som læser af bloggen på klimabevidst.dk vil dele ud af dine klima-erfaringer, sparetips og kommentarer, kan du sende dem til projektleder Andreas Harnisch via andreas@klimabevidst.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

I forlængelse af Københavns Kommunes klimaplan, som blev vedtaget i august 2009, er der udarbejdet en egentlig klimatilpasningsplan. Den har været i høring i de seneste tre måneder, og fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi i dag indleveret høringssvaret Det klimapolitiske hovedgreb.

Selv hvis vi verden rundt var i stand til at standse vores CO2-udledninger fra dag til dag, vil de drivhusgasser, som er udledt siden industrialiseringens begyndelse, i lang tid fremover have deres indvirkning på det globale klima.

Klimatilpasning er kun mulig indtil et vist punkt. Det er derfor vigtigt, at København først og fremmest søger at opfylde sin klimaplan – og at bringe sit samlede klimafodaftryk i nul. Herfra må man arbejde for, at en tilsvarende proces ser i andre byer, både i nord og i syd.  KKs nuværende klimapan ser på udledninger, som svarer til 5 ton CO₂ pr. københavner. Imidlertid ligger vores samlede udledninger langt højere, Concito kom lige inden jul frem til, at hver dansker udleder 19 ton CO₂, mens Niras har beregnet Københavnernes klimafodaftryk til at være 19,3 ton CO₂. Sådanne tal lægger op til en markant revurdering af klimaplanen og dens sigte og virkemidler. Miljøpunkts høringssvar argumenterer for at anlægge den strategi at gøre København 200% CO₂-neutral.

Download Høringssvar fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vedrørende KKs klimaplan (pdf) - samme i høj opløsning (pdf).

Høringssvaret består af tre dele:

1. del - Det klimapolitiske hovedgreb - ser på sammenhængen med Klimaplanen og kommer med forslag om oprettelse af en Klimatilpasningfond af det provenue af en vel gennemført klimatilpasning, som kan sikre, at København reelt bliver klimatilpasset på den begavede måde, dvs. med masser af byforgrønnelse og grønne tage frem for blot at udbygge kloaknettet dertil, at det kan rumme en kommende tids mere voldsomme nedbør.

Download Det klimapolitiske hovedgreb. Høringssvar vedrørende Københavns Kommunes klimatilpasningsplan (pdf).

2. del – Skolehaver i centrum - ser på mulighederne for, som del af klimatilpasningsarbejdet at sikre etableringen af skolenære skolehaver i det centrale København.

Download Skolehaver i centrum – om skolenære skolehaver i Indre By-Christianshavn (pdf).

3. del – et Urban Farming manifest - belyser mulighederne for at etablere bylandbrug og bynære landbrug som del af klimatilpasningsarbejdet – hvilket samtidig vil have vigtige implikationer for en nedsættelse af københavnernes samlede klimatilpasningplan. Se også det foregåennde blog-indlæg: Hvorfor Urban Farming? .

Download Urban Farming manifest – en vision for København (pdf).

Nedenfor er indkopieret kort over Københavns-området med henholdsvis 3 m havstigning og 7 m havstigning.

KK introside: København skal klædes på til fremtidens vejr.

KK: Klimatilpasningsplanen er sendt i høring.

Københavns Klimatilpasningsplan, høringsudkast februar 2011 (pdf).

Se indkomne høringssvar.

Olive Heffernan: Revised Sea Change, Science nr. 321 2008 pp. 1340–43.

Kort med 3 m havstigninger.

Kort med 7 m havstigninger – her skal der voldsomt mange diger til at holde København og Amager.

Sådan fører vi klimaplanen ud i livet: Biomasse, Grønne tage, Klimaambassadører, Lokal afledning af regnvand, Vindmøller.

I forlængelse af udstillingen ’Hungry Planet’ i Rundetaarn og med særligt udgangspunkt i tirsdagsforedraget ’Klimafodaftrykket fra fødevarer - gør det mindre’, ville Miljøpunkt Indre By-Christianshavn sætte fokus på madspild som en betydelig del af vores individuelle klimafodaftryk. Det gjorde vi ved at opsætte et madspildsbjerg ved Rundetaarn tirsdag d. 22. marts. Bjerget bestod af 252 kg rødbeder og økologiske gulerødder i poser, hvilket svarer til den mængde mad en dansk familie på fire personer i gennemsnit smider ud hvert år. Mange af de forbipasserende på vej ned ad Købmagergade kiggede nysgerrigt efter madbunken. Alle var overraskede over den enorme mængde mad, der bliver spildt, og flere gange hørte vi kommentaren: ”Så meget smider jeg altså ikke ud.”

vis slideshow »

Hver dansker smider i gennemsnit 63 kg mad i skraldespanden i stedet for at spise den. Faktisk ryger der så meget spiseligt mad i skraldespanden, at alle kunne stoppe små 3.000 kroner i lommen hvert år, hvis vi stopper vores madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arbejder for at komme madspild til livs, fordi de ser, hvor meget det påvirker verden omkring os.  Vores overforbrug af fødevarer hænger direkte sammen med udledningen af drivhusgasser, vores klimafodaftryk og et unødvendigt stort forbrug af vores i forvejen knappe ressourcer. Derudover er der et etisk ansvar forbundet med at begrænse madspild; på verdensplan dør ca. 15 millioner børn af sult årligt.

For at sikre, at vi ikke selv medvirkede til madspild, aftalte vi med fødevareBanken, at de til slut ville komme og hente madposerne. Nonprofitorganisationen fødevareBanken er opstået som svar på to samfundsproblemer: madspild og madfattigdom. De etablerer aftaler med aktører i fødevarebranchen om at afhente overskydende fødevarer, som de derefter videredistribuerer til  sociale hjælpeorganisationer og projekter i Danmark, som er i direkte kontakt med samfundets svageste borgere.

Det var tydeligt, at mange på Købmagergade mente, det var et godt initiativ med en event, og at det er en god idé at begrænse sit madspild. Den eneste, der kan begrænse dit personlige madspild, er dig selv, og du kan gøre det ved at følge disse råd: 1) køb kun det du skal bruge, 2) tilbered kun den mængde du kan spise og 3) hvis der alligevel er rester, spis dem dagen efter.

Indlæg ved Janus Juell-Sundbye.

Under overskriften Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 15. marts inviteret en række foreninger og organisationer til at fortælle om, hvordan de arbejder for at mindske borgernes klimafodaftryk fra fødevarer. Det kan blandt andet ske ved bevidst indkøb og forbrug af fødevarer og ved at mindske madspild. Grundlæggende handler det om, at byens borgere og særligt byens børn får større viden om bæredygtige fødevarer blandt andet ved bedre adgang til skolehaver og grønne rum i byen med mere spiseligt frugt og grønt.

Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser fra en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Niras’ beregninger af klimafodaftrykket i Region Hovedstaden viser, at fødevarer udgør 22% af en borgers klimafodaftryk.

En markant del af klimavirkningen fra landbruget er metangas, som ikke bliver i atmosfæren så længe som CO₂, men som tilgengæld har en langt kraftigere drivhusgaseffekt. Hvis man derfor ser på klimaeffekten over kortere tid, så har vores fødefareproduktion en endnu større del af den øjeblikkelige klimavirkning.

I en artikel i World Watch Magazine i 2009 blev det således  beregnet, at verdens kødproduktion tegner sig for omkring halvdelen af de øjeblikkelige drivhusgasudledninger – se blog-indlægget Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion.

Det giver derfor, som Jørgen Steen Nielsen formulerede det ved åbningen af udstillingen Hungry Planet, god mening at drive klimakamp med kniv og gaffel.

Så vær med til Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!
15. marts i Rundetaarn kl. 19:15-21:00.

Program 

Velkommen
ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Klimafodaftrykket fra fødevarer
Kasper Dam Mikkelsen, Klimachef ved Niras A/S.

’Urban Farming – mad tættere på byen’
Mie Kongstad Søgaard, Københavns Madhus.

Fælles indkøb af lokalt producerede økologiske fødevarer
Carsten Lunding, Københavns Fødevarefællesskab.

’Derfor er vi skraldere’ – privat indsamling af overskudsmad
Yael Sholeva og Daniel Sholeva, gratismad.com.

Stop spild af Mad!
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad!

Fødevarebanken – organiseret indsamling af overskudsfødevarer
Thomas Fremming, direktør for og stifter af Fødevarebanken.

Afrunding og opsamling

Efterfølgende vil der være mulighed for at se udstillingen Hungry Planet. 

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download program for 15.03.: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!  (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Det store Klimabundmødearrangement i december 2009 blev stort set ignoreret af de danske medier, selv om der var mere end 1500 mennesker bag arrangementet og mindst 20.000 tilskuere over de 14 dage, det varede. De udenlandske medier derimod dækkede mødet intensivt.

Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området - lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.

Billedbogen er udgivet af Christianias Kulturforening og redigeret af Nils Vest og Britta Lillesøe. Den koster 75 kr., og kan købes forskellige steder på Christiania, bl.a. i Christianias Grønne Hal, i Kvindesmedien, på Gallopperiet, i Infobutikken og igennem Netbutikken. Og så også under udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetårn indtil d. 27. marts.

Bogen bliver også tilgængelig fra Kulturforeningens hjemmeside i pdf-format, i både dansk og engelsk udgave, og vil fremover også kunne købes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

For yderligere oplysninger, kontakt Britta Lillesøe på 20 64 08 34 eller mail@cakultur.dk.

Med Billedrapporten kommer vi godt omkring på Bundmødet, som havde tilrejsende og bidrag fra hele verden. Billedrapporten har samtidig medtaget tre tekster, som står som centrale konklusioner på Klimabundmødet. Dels Klimabundmøde-manifestet, Bundmødets kulturelt-eksistentielle testamente, som kun kunne få denne stærkt holistiske form fordi Bundmødet havde deltagelse af oprindelige folkeslag og økofællesskaber fra alle dele af verden. Dels Klima-erklæringen, som herfra trækker de nødvendige klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.

Klimabundmøde-manifestet, Klima-erklæringen og De fjorten begravelsestekster findes også tilgængelige i et Klimabundmødehæfte (17 Mb pdf).

Nils Vest og Britta Lillesøe (Eds.): Billedrapport fra Klimabundmøde – Windows of Hope, Christianias Kulturforening 2010.

Se mere om Klimabundmødet på www.climatebottom.dk.

Se flere billeder fra Bundmødet på Christiania (pdf) og fra Bundmødet på Vartov (pdf) – råbilledserier til Bundmøde-udstilling på Galopperiet juli 2010.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode vil Tor Nørretranders tirsdag den 1. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “Vild verden – fremtidens føde”.

Tor Nørretranders er forfatter og videnskabsjournalist, og havde sit store forfattergennembrud i 1991 med bogen Mærk Verden. Han er aktuel med en ny bog, Vild verden - fremtidens føde, som har en vision om et af menneskehedens største problemer: Hvordan skaffer man mad til 9 milliarder mennesker uden samtidig at ødelægge den jord, som maden kommer fra? Hvordan får vi nok at spise, uden at klimaet går amok? Hvorfor er det moderne landbrug i krise?

Og svaret ligger lige for fødderne af os – eller rettere, under dem. Den tilgang til jorden, som afspejles i vores fødevareproduktion, er en trussel for både kloden og det enkelte menneske; jorden udpines på en ikke-bæredygtig måde og der skabes en monokultur af enårige planter, der betydeligt begrænser energikilden i vores kost til de samme fire afgrøder: ”Det er for ensidigt og kedeligt, at vi får 60% af vores kalorier dækket af korn, ris, kartofler og majs. Lad os peppe det op med vilde urter og vildt kød”, siger Tor Nørretranders.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg af Janus Juell-Sundbye.
.

Niels Nørgaard: Nørretranders: Vild mad skal mindske sult og klimachok, Politiken 22.11.2010.

Tor Nørretranders på Wikipedia.

Det er efterhånden almindelig kendt, at kødproduktion tegner sig for en betydelig del af den samlede klimabelastning. Nye tal fra Worldwatch Institute viser nu, at andelen er væsentligt større, end man tidligere har regnet med. Nedenstående tekst stammer fra temaplanchen Kød og klima fra udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

Billedet herover er fra en planche, som viser en australsk familie sammen med den mad, de spiser på en uge. Udstillingen har i alt 30 af sådanne portrætter fra hele verden.

FNs fødevareorganisation FAO udgav i 2006 en rapport om landbrugets klimapåvirkning, Livestock’s Long Shadow, som kom til det for mange meget overraskende resultat, at landbrugets animalske produktion tegnede sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Til sammenligning står luftfarten for 2% og skibsfarten for 4-5% af de globale drivhusgas-udledninger. Den animalske produktion er således en af de allerstørste kilder til global opvarmning.

Vores husdyrhold er da også den menneskelige aktivitet, som tager allermest plads på kloden. Det beslaglægger i dag omkring 70% af verdens samlede landbrugsareal og 30% af verdens samlede areal til foderafgrøder og græsning. Og forbruget er stadig stigende, både i I-lande og U-lande. Hvor vi siden 2. verdenskrig er blevet dobbelt så mange mennesker, er der kommet næsten seks gange flere husdyr. For eksempel er der i Danmark 2½ gris for hver indbygger, og foderet til de stadig større produktionsenheder hentes efterhånden hjem fra hele verden – helt ude af balance med de umiddelbare omgivelser.

Husdyrene spiser mere end halvdelen af den mad, vi fanger i havet og omkring halvdelen af den mad, vi dyrker på vores marker. For en afgrøde som soja går 80% til foder til husdyr. I en tid, hvor markerne også skal levere stadig større mængder af biobrændstoffer til vores sultne motorer, er der mere pres på de dyrkbare arealer end nogensinde. Den voksende efterspørgsel efter kød er i dag den største drivende faktor bag fældning af regnskov, og over alt i verden æder motorsavene sig hver dag ind på regnskovene for at skaffe plads til flere husdyr.

Regnskovene har ikke bare en kolossal biodiversitet. De har også meget store mængder CO₂ bundet i vegetationen. For hver hektar regnskov, som ryddes, fjernes der vegetation, som lagrer omkring 200 ton CO₂. Og i løbet af få år efter frigives der yderligere 200 ton fra jorden i takt med, at rødder og humus går i forrådnelse.

Andre drivhusgasser

Ved landbrugets klimapåvirkning er der ikke blot tale om udledning af CO₂. Når køer (og andre drøvtyggere) fordøjer deres føde, sender de metan ud i luften, og husdyrenes ekskrementer afgiver lattergas. Det er stoffer fra naturlige processer, som i bæredygtig skala ikke er nogen trussel mod økosystemernes balance, men med stadig flere husdyr i stadig større fabriksbrug bliver det tilsammen til en endog meget stor faktor i de globale klimaforandringer.

Koncentrationen i atmosfæren af metan (CH₄) og lattergas (N₂O) er små i forhold til koncentrationen af CO₂. Og modsat CO₂ som bliver meget længe i atmosfæren, er halveringstiden for metan blot 8 år. Men drivhuseffekten er markant større. Metan ansættes ofte til at være omkring 25 gange stærkere end CO₂, mens lattergas er op imod 300 gange ’bedre’ til at tilbageholde varme i atmosfæren end CO₂. Når man taler om CO₂-udledninger fra landbruget, omregnes de øvrige drivhusgasser derfor til CO₂-ækvivalenter for at kunne vurdere den samlede drivhuseffekt.

51% af alle drivhusgasser

Op til klimatopmødet i København i december 2009 bragte Worldwatch Institute en tankevækkende artikel: Livestock and Climate Change, hvor man havde bedt Robert Goodland og Jeff Anhang fra Verdensbankens miljøvurderingsafdeling om at gennemgå FAOs beregninger fra 2006. Goodland & Anhang påviser her store inkonsekvenser og undladelser i FAOs beregninger, som tilsammen gør, at drivhusgasudledningerne fra verdens kødproduktion er markant større.Blandt andet har man slet ikke indregnet husdyrenes udånding af metan, og hvis man yderligere indregner metan med dens fulde øjeblikkelige drivhusgaseffekt (som IPCC anbefaler det), så er metan over en 20-årig periode 72 gange stærkere end CO₂, og verdens kødproduktion tegner sig for hele 51% af de samlede menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Goodland & Anhangs beregninger er illustreret i de to søjler i midten, og forudsætningerne er nærmere beskrevet i boksteksten til højre (se nederst i dette blog-indlæg).

Mængden gør en forskel

Der er bundet en vis udledning af drivhusgasser til al fødevareproduktion. Men gennemgående er den langt højere for den animalske føde end for den vegetabilske føde. Der kan gå op til 20 enheder vegetabilsk føde til at skabe én enhed animalsk føde. Omsætningstabet er størst for oksekød og mindst for fjerkræ. Man kan lave to kg industrikylling med ét kg foder.

Det industrialiserede landbrug bruger i dag tilsvarende 10 enheder fossil energi for at fremstille 1 energienhed føde. Det nuværende landbrug har således udviklet en afhængighed af fossile brændstoffer, som med den nuværende forsyningssituation ikke kan fortsætte fremover, og som er en anden vigtig del af, at landbrugets klimapåvirkning udgør en så stor del af den samlede globale klimaudfordring.

Worldwatch Institute anbefaler på baggrund af Goodland og Anhangs artikel at reducere landbrugets animalske produktion med 25% på verdensplan. Det ville give en 12,5% reduktion af de samlede globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser – eller en reduktion i samme størrelsesorden som den, man forgæves søgte at forhandle sig frem til i ved klimatopmødet i København.

Det store forbrug af forarbejdet og animalsk føde, som kendetegner den gennemsnitlige danske diæt er ikke kun problematisk i et klima- og bæredygtighedsperspektiv. Det ville være sundt for os at spise væsentlig mindre animalsk protein. Dermed er vores spisevaner – og ikke mindst vores forbrug af animalske produkter fra den industrielle fødevareproduktion – et af de områder, hvor vi som familier og enkeltindivider i vores dagligdag kan gøre en markant forskel for klimaet og vores egen sundhed.

indlæg ved Jens Hvass.

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).

Download planchen Kød og klima (2,3 Mb pdf) / plancheteksten i A4-format (1,4 Mb pdf).

Se relaterede links på udstillingens linkside.

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Discussion Forum on Livestock Emissions, WorldWatch Institute.

Robert Goodland and Jeff Anhang: Sources and Resources for “Livestock and Climate Change”.

Robert Goodland and Jeff Anhang: Forests, Fisheries, Agriculture: A Vision for Sustainability: Expert consultation on greenhouse gas emissions and mitigation potentials in the agriculture, forestry and fisheries sectors, U.N. Food and Agriculture Organization in Rome, Italy, 2-4 December 2009 (pdf).

Herunder følger teksten fra planchens søjlediagram, som sammenfatter Goodland & Anhangs analyse af FAOs beregningsgrundlag.

Husdyr og klimaforandringer

Den nederste boks i søjlediagrammet angiver de samlede udledninger af drivhusgasser, som anslået i FAOs rapport Livestock’s Long Shadow fra 2006. Heri anslås det, at rydning af regnskov, drift af husdyrene, tilvejebringelse af foder, bearbejdning og transport af kødprodukterne tilsammen giver en udledning af drivhusgasser fra landbrugets kødproduktion på i alt 7,5 gigaton CO₂-ækvivalenter (samtlige drivhusgasser omregnet til CO₂). Dette svarer til 18% af udledningerne af verdens samlede menneskeskabte drivhusgasser.

1 gigaton CO₂= 1.000.000.000 ton CO₂ eller omkring 20 gange de samlede danske CO₂-udledninger på et år. Således er den globale kødproduktions CO₂-udledninger som vurderet af FAO i 2006 omkring 150 gange de samlede danske udledninger, mens Worldwatch Magazines beregninger svarer til, at den globale kødproduktion udleder 650 gange de samlede danske udledninger af drivhusgasser.

1) Heroverfor påpeger Goodland & Anhang i en artikel i Worldwatch Magazine i 2009 en hel række fejl og udeladelser, som tilsammen gør, at udledningerne fra landbrugets kødproduktion kommer op på 32,5 gigaton CO₂ pr. år – eller mere end fire gange højere end i FAOs estimat.

2) Rapporten undlader fejlagtigt at medregne husdyrenes udånding af metan.

3) Den stadige udbygning af landbrugsareal til husdyrenes foder og græsning er den største enkelte grund til rydning af regnskov, og FAOs rapport har underberegnet dette i en størrelsesorden, som svarer til omkring 50 gange de samlede danske CO₂-udledninger. For hver hektar regnskov, som ryddes, fjernes der umiddelbart vegetation, som lagrer omkring 200 ton CO₂, og inden for få år efter frigives der yderligere tilsvarende 200 ton CO₂ fra jorden i takt med at rødder og humus går i forrådnelse. Med skovrydningen fjerner vi derfor et af verdens vigtigste CO₂-lagre. Hvis vi vendte processen og lod nu ryddede regnskovsområder gå tilbage som regnskov, ville det kunne absorbere store mængder CO₂.

4) Metan regnes normalt til at være omkring 22 gange kraftigere drivhusgas end CO₂. Dette er rigtigt set i et 100-års perspektiv. Men hvis man som IPCC anbefaler regner metans virkning i et 20-års perspektiv, er metan en 72 gange kraftigere drivhusgas end CO₂. Her mangler der ifølge Goodland & Anhang andre 5 gigaton CO₂ i FAOs beregninger, eller næsten 100 gange de danske udledninger.

5) Fire andre fejlkilder omkring vurderingen af omfanget af det globale husdyrhold giver tilsammen yderligere drivhusgasudledninger svarende til mere end 100 gange de danske udledninger: For eksempel regner FAOs rapport med, at der årligt avles omkring 21,7 mia. husdyr, hvor de fleste andre skønner, at vi årligt avler omkring 50 mia. husdyr.

6) FAOs rapport udelukker en række faktorer fra sine beregninger, som for eksempel drivhusgasudslip fra landbrugsrelateret skovfældning i Argentina. Man medregner heller ikke udledninger fra fiskefarme, drivhusgasser nødvendige for køling af kød, drivhusgasser fra tilberedningen, bortskaffelse af spildprodukter fra slagterier, produktion, distribution og bortskaffelse af emballage, medicinsk behandling af husdyr osv. I alt yderligere udledninger i størrelsesordenen 50-60 gange de samlede danske udledninger.

Alt i alt når Goodland & Anhang frem til, at verdens kødproduktion set over en 20-års periode står for mere end halvdelen af verdens samlede udledninger af drivhusgasser.

Jens Hvass, Gazelle Buchholtz og Bent Lohmann fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, som 22.01.-27.03.2011 viser udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetaarn. 

Ved åbningsreceptionen for udstillingen Hungry Planet 21.01.2011 var der oplæg ved Evald Vestergaard, Jørgen Steen Nielsen og Jens Hvass, som tilsammen fint indrammede udstillingens underliggende spørgsmål: Hvordan finder vi veje, som er sunde både for den enkelte og planeten?

Miljøpunkts bestyrelsesformand Bent Lohmann bød velkommen og gav derefter ordet til Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, som lagde ud med “En vision for en bæredygtig fødevareforsyning.”  

Evald Vestergaard står til daglig med fingrene dybt i sin økologiske muld og har samtidig vor tids velkendte produktionsåg tæt inde på livet. Med et fokus på kvantitet frem for kvalitet, har vi nu fået udviklet et landbrug, hvor et husdyr skal producere meget mere kødmasse end tidligere for at kunne konkurrere på markedet – en malkeko producerer i dag dobbelt så meget mælk som for en menneskealder siden. Overalt er vi vant til, at der skal drives maksimalt udbytte. Evald pegede i sin tale på flere steder i samfundets fødevarekæde, hvor der kan gøres en indsats for at skabe flere sundere afgrøder, der ikke kun kommer miljøet og klimaet til gode, men som også bygger på et bæredygtigt regnskab for landmanden.

Tre væsentlige nøgleelementer er: vores syn på fødevarer, handling når vi handler ind, og et reelt bæredygtigt udbud på butikshylderne. En dansker bruger knap 10% af sin indkomst på madvarer. Det er langt mindre end sydeuropæerne, og vi er et af de lande i verden, som bruger den mindste del af vores indtægt på mad. Samtidig lyder der et ramaskrig fra medierne, når fødevarepriserne stiger.

Klimaforandringer i mange dele af verden er med til at give færre afgrøder og dermed forhøjede fødevarepriser. Er det rimeligt, at vi vedholdende forventer en pris, der ikke matcher realiteterne? – endsige forventer kvalitet for pengene?

Vi må tilpasse os omstændighederne og indse, at vi må betale den reelle pris for den kvalitet, der skal til, for at de byggesten, der opbygger vores krop, og hvis dyrkningsmetoder har effekter i vores omgivende luft, vand og jord, kan skabes på en sund og bæredygtig måde. Et nyt syn på hvordan kosten skal sammensættes, kan også være med til at skabe en mere bæredygtig levevis. Her kan mindre mængder kød, flere friske grøntsager og frugter i indkøbskurven være med til at pege på de varer, som vi vil have mere af, eller vil undgå, på hylderne. Dog understreger Evald, at det er væsentligt med et redeligt fødevareudbud på hylderne. For har man nogensinde set en handlende gå tomhændet ud af supermarkedet? Et basalt fødevareudbud, baseret på bæredygtig produktion, skal være tilgængelig for alle. Og Evald Vestergaards virke et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at drive visionært økologisk landbrug i dagens Danmark.

Dernæst bød Bent Lohmann velkommen til Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Dagbladet Information, som fortalte om ”Klimakamp med kniv og gaffel.”

Jørgen Steen Nielsen indviede tilhørerne i boghandlernes bestsellerlister. Når vi køber bøger om mad, er det med et indadskuende blik. Mad bliver enkeltpersonens komponenter, som bruges til at sammensætte den rette portion af kalorier, velsmag og visuel nydelse. Maden sættes i centrum for kroppen sundhed, men betragtes ikke som del af Jordens sundhed - og hvor sund er den mad så egentlig?

Madens miljø- og klimaperspektiver får sjældent plads på boghylderne, og det er ofte svært at få klarhed på madens globale rolle. Jørgen demonstrerede problematikken med en pølse, friskkøbt i nærheden af Rundetaarn. Svin findes i langt større antal end mennesker i Danmark, så det burde være ligetil at fremstille en lokalproduceret pølse. Men med markedskræfter der gør det muligt at sende de danske grisetarme til Kina for at blive renset og klargjort til fyldning, inden de ryger retur til Danmark, tynger produktionens klimaregnskab. Alternativt kan tarmen produceres kunstigt, og i farsen æltes der nitritsalte og andre tilsætningsstoffer. Alt i alt er der mange miljømæssige udfordringer under en pølses tilblivelse, før den danske gris bliver til danskproducerede pølser. Velbekomme.

Jørgen kalder os til klimakamp med kniv og gaffel. Vi kan hver i sær gøre en klimaindsats gennem vores måltider. Det er ikke kun et spørgsmål, om der kommer gris på gaflen eller ej, men også hvad der ryger forbi tallerknen. I gennemsnit smider en dansk familie på fire personer mad i husholdningsaffaldet til en værdi af 10.000 kr. om året. Mad der ender i røg på forbrændingen. Og også affaldscontainere ved restauranter og supermarkeder gemmer ofte på frisk og spiselig mad. Den uudtømmelige overflodstanke, hvor vi har uanede mængder fødevarer til rådighed, må manes til jorden. Vi har kultiveret os selv ud af naturlandskabet og ind i væg til væg-asfalterede bylandskaber - men vi kan ikke sætte os uden for naturens virkemåder. Derfor må vi værne om vores dyrebare fødevareressourcer både ved produktion og fortæring, så fødevarerne ikke belaster klimaet eller ryger ud af vores fint tilpassede kredsløb, som hele vores eksistens bygger på.

Herefter gav Bent Lohmann ordet til centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, Jens Hvass.

Jens Hvass fortalte om baggrunden for udstillingen. I bogen Hungry Planet – What the World Eats, som udkom i 2005, har forfatter-fotograf-parret Faith D’Aluisio og Peter Menzel fotograferet familier fra hele verden sammen med den mad, de spiser på en uge.

Disse billeder har en enestående fortællekraft. Derfor ønskede vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn at vise Menzels billeder fra Hungry Planet under Klimabundmødet – Windows of Hope, som vi afholdt i december 2009 parallelt med Klimatopmødet COP15. Men tiden var kort, alle udstillingssteder var for længst booket, og det var ikke nogen god årstid for udendørs-udstillinger. Så vi aftalte blot at lave en simpel fremvisning på vores vinduesskærm under Klimabundmødet og så efterfølgende lave en egentlig udstilling. Da det så i foråret 2010 viste sig, at det kunne blive i Rundetaarn, blev det klart, at der var plads til en stor udstilling, og at vi ville stå med et meget bredt sammensat publikum. Derfor er udstillingen tosproget, derfor har vi prøvet langt hen ad vejen at lave udstillingen billedbaseret, og derfor har vi etableret en skoleservice til folkeskoleklasserne.

Udstillingen er bygget op, så Peter & Faiths portrætter hænger i midten. Op langs siderne finder man så de danske portrætter og de perspektiverende plancher. Hvor bogen Hungry Planet i høj grad er en etnografisk aflæsning af tilværelsen for de portrætterede familier, da har vi med udstillingen villet forbinde det, som vi hver dag gør i vores køkken og indkøbskurv med den globale klima- og bæredygtighedsudfordring – derfor undertitlen “mellem køkken og klode”.

Man kan spørge sig, hvorfor vise billeder fra hele verden, når vi fremover i langt højere grad må spise lokalt produceret og årstidsbestemt? Vores mad og vores spisevaner er tæt forbundne med vores tryghedskompleks, som trækker stærke tråde tilbage til vores allerførste erfaringer ved mors bryst. Det er så at sige så tæt på os, at det er vanskeligt at få perspektiv på. Ved at dialogstille vores dagligdag med andre måder i verden at spise og leve på, som er opstået ud fra andre forudsætninger, vinder vi et perspektiv – en relativisering – som gør os i stand til overhovedet at indse og håndtere, at det kan være anderledes. Og det er en fornøjelse at erfare, hvordan der opstår samtaler og mønstre, når de fortællingsmættede fotografier bliver foldet ud her i Rundetaarn.

Vi ser, at maden i de rigeste lande ikke nødvendigvis er sundere. Men der er markant mere kød, langt mere emballage og plastic, og langt flere fødevare-brands. Med den industrialiserede mad følger langt flere tilsætningsstoffer, så maden kan holde sig spiselig i den stadig længere vej mellem jord og bord. I de rige lande er vi ved at miste forbindelsen med årstiderne og vores lokale spisetradition. Vi har gjort hele verden til vores spisekammer, spiser sushi, quinoa, avocado og rørsukker, og forventer asparges og jordbær året rundt – om så de skal flyves ind fra den sydlige halvkugle.

I hele arbejdet med forberedelsen af udstillingen har det underliggende spørgsmål været, hvordan vi finder veje, som er sunde både for os selv og for kloden – og dermed også for vores landskaber, for sydlandenes landskaber, for biodiversiteten og for fremtiden. 

En tilbagevendende konklusion fra et års forberedelser har været, at der ikke er nogen lette, entydige svar. Selvom noget er “skidt” i sin nuværende form, er det ikke sikkert, at det bare skal væk. Og selvom noget er “godt”, er det ikke sikkert, at mere deraf er bedre. Der er brug for, at vi bliver meget bedre til at afbalancere og indpasse. Wolfgang Sachs fra Wuppertal Instituttet talte ved et besøg i København sidste forår om sufficiency som et nøgleord – vi kommer fremover til i langt højere grad at skulle navigere efter, hvad som er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt, end hvad som er muligt.

En af temaplancherne med arbejdstitlen “Spis Intelligent” endte med ikke at komme med, men har alligevel haft sin betydning for udviklingen af udstillingens perspektiv. Den ville sammenkæde moderne indsigter om ernæring – og ikke mindst om mikronæringsstoffernes betydning – med det globale perspektiv. Den centrale illustration var et Kali-yantra – et indisk energi-diagram. Kali den indiske gudinde for den cirkulære tid. Hun er verdens skaber, opretholder og ødelægger, og er ofte dramatisk skildret med en halskæde af afhugne hoveder. Kali-yantraet består af en serie trekanter inden i hinanden, den fysiske krop, den mentale og emotionelle krop, energilegemet, den intuitive krop, og allerinderst næsten punktformigt vores essentielle væren – før nogen form for delthed. 

Et yantra er et meditations-, kontemplations- og erkendelsesværktøj – et spejl af vores eksistens. Og Kali-yantret stiller præcist spørgsmålet til det moderne menneske, om alle disse ‘kroppe’ eller aspekter af os selv får den ernæring, de behøver? - mætter vi os rigtigt? Er vi udsat for en total overfodring af information? Forspiser vi os i materie i et forsøg på at stille sulten?

Til udstillingen er der udarbejdet tre danske familieportrætter. Her har vi ikke bare lavet ugeundersøgelsen fra bogen Hungry Planet, men har også set på, hvor meget affald, der laves på en uge. Det tørre affald er samlet for sig, og det organiske affald er med hjælp fra en flok regnorme i fuld gang med at blive omdannet til den fedeste muldjord.

I dag ryger det alt sammen i forbrændingen. Men hvis vi skal standse den stadig eskalerende omdannelse af Jorden til losseplads er vi nødt til at kildesortere langt mere, og til at få en stor del af det organiske materiale tilbage som madjord. I første omgang kunne vi udskifte noget af den giftige byjord, som mange steder i byområderne ligger tilbage efter industrialiseringen.

Til udstillingen er der etableret en gratis skoletjeneste for folkeskoleklasser i Hovedstadsområdet.

I forbindelse med udstillingen afholder vi en række arrangementer over seks tirsdage. 01.02. lægger Tor Nørretranders ud om Vild verden. 08.02. tager Søren Espersen stafetten op med Vild Mad. 15.02. kommer Faith D’Aluisio og Peter Menzel og fortæller om Hungry Planet. 22.02. Introducerer Bo Lille og Saxi udstillingen med haiku og klarinet. 01.03. udfolder Carolyn Steel i forelæsningen Hungry City sin vision om Sitopia, en fremtidens by som er langt mere formet efter vores fødevareforsyning. Og 08.03. runder Hans Laurens af med Sære Fortællinger til en sulten planet. Det samlede program findes i udstillingsfolderen og på udstillingens hjemmeside www.hungryplanet.dk.

Bent Lohmann rundede af med at fortælle, at det var en dobbelt glædelig dag, hvor ikke bare udstillingen Hungry Planet var åbnet, men at en samarbejdsaftale netop var faldet på plads, som gør det muligt, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn kan forsætte trods store kommunale besparelser. 

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz og Jens Hvass.
. 

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

350-formation på Rådhuspladsen i København.

I alt var der mere en 5.200 steder i verden klima-events, som markerede nødvendigheden af en radikalt ny klimakurs. Med 350-events i 181 lande (ud af verdens i alt 192 lande), er det den hidtil største klima-manifestation, og et stærkt signal til politikerne om, at verden er rede til et markant kursskifte.

350 ppm er den koncentration af CO₂, som atmosfæren skal tilbage på, hvis vi skal sikre klimaudviklingen mod at løbe løbsk.  

Samtidig blev der lavet et stort nul på Rådhuspladsen , som her ses sammen med et stort fem-tal fra Indien og et stort tre-tal fra New Zealand – som en illustration af, at alle lande i verden må arbejde sammen for at vi kan langtidsstabilisere klimaet. 

Herover er det tre-, fem- og nul-formationer fra henholdsvis  Jordan, Palestina og Israel.

Herunder er det en række eksempler fra hele verden af markeringer på dagen.

vis slideshow »

På flickr er der mange mange flere billeder fra aktioner verden rundt – over 15.000 billeder fra 350-events rundt omkring i verden.

Jais Hammerlund har lavet denne reportage fra formationen – det var sjovt!

Se også Blaines animation af billederne oppe fra Rådhusets vægtergang.

Her er det et sammenklip af 350-events fra hele verden.

Budskabet er klart, kloden fortjener 350 ppm. Alle vil vinde derved.

Andrew C. Revkin: Campaign Against Emissions Picks Number, New York Times 24.10.2009.

Jørgen Steen Nielsen: Grib chancen: sig ’350′ for klimaet i dag, Information 23.10.2009.

Jørgen Steen Nielsen: Den svære, men nødvendige vej til 350 ppm, Information 23.10.2009.

Heidi Joy Madsen: Kroppe dannede klimabudskab, Jyllandsposten 24.10.2009.

Med netværket Vores hjem - Vores klima inviterer Klimabevægelsen alle boligforeninger i Københavns brokvarterer og det centrale København til at slutte sig til et nyt netværk, som skal samle boligforeningerne i kampen mod den globale opvarmning.

Netværket Vores hjem - Vores klima giver din boligforening mulighed for at få et grundigt energitjek af lejligheder og fællesarealer, hjælper med at få lagt en realistisk klimaplan for foreningen og tilbyder et fællesskab med andre foreninger, der arbejder for de samme mål.

Boligmassen er ansvarlig for ca. 25% af Danmarks CO₂-udledninger. Det skyldes primært det kul og den naturgas, som brændes i de danske kraftværker for at forsyne vores hjem med el, varme, og varmt vand.

A/B Søpassagen på Østerbro har vist, at man kan vende den tendens. De har lavet en miljøhandlingsplan, som vil gøre foreningen til Danmarks første CO₂-neutrale andelsboligforening – og de er i fuld gang med at føre planen ud i livet. Vores hjem - Vores klima vil hjælpe andre boligforeninger til også at komme i gang.

Udover at skabe konkrete forbedringer i energiforbruget, vil vi også bruge netværket til at diskutere sammenhængen mellem beboernes lokale indsats og den bredere indsats mod global opvarmning – hvad kan vi gøre lokalt, og hvad bør samfundet gøre? Hvilke barrierer eller udfordringer oplever vi, når vi arbejder på lokale energiforbedringer?

Vi vil gå i dialog med politikere og energiselskaber om vores erfaringer og arbejde på at eksponere netværket i pressen, så vi kan inspirere endnu flere til at være med eller starte lignende initiativer.

Vil du være med?

Du kan læse mere om netværket Vores hjem - Vores klima på Klimabevægelsens hjemmeside. Du kan også kontakte projektgruppen på voreshjem@klimabevaegelsen.dk eller tlf. 50 59 77 79. De har netop ansat en ny projektmedarbejder, Sofie Dam, som har fået kontorplads hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Her er du også velkommen til at kigge forbi. I første omgang vil der være plads til op til 15 boligforeninger efter først-til-mølle princippet.

Se folderen Vores hjem – Vores klima (pdf).

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

vis slideshow »

Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77. 

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Fra 16. september vil man i 14 dage kunne møde fodspor i gågaderne, som viser vej til, hvor­dan borgere og virksomheder kan spare på energien – besparelser, der kommer både økonomien og miljøet til gode.

Den 16. september tager 30 medarbejdere ved Teknik- og Miljøforvaltning på vandring i Indre Bys gågader. Her vil de aflægge mere end 300 butikker et besøg, hvor de blandt andet vil give butikkerne et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed. Undervejs vil de lægge en sti af fodspor, som opfordrer byens virksomheder til at blive KLIMA⁺ virksomhed og københavnerne til at blive KlimaKBH’er.

En KLIMA⁺ virksomhed bliver blandt andet tilbudt deltagelse i Københavns Kommunes netværk for klimavenlige virksomheder, individuel energirådgivning, profilering på KLIMA⁺ hjemmesiden samt dør-stickers som kan synliggøre, at det er en virksomhed, som gør noget for miljøet.

KlimaKBH er et tilbud til Københavns borgere. Det er gratis at tilmelde sig, og tilmelding giver mulighed for at få besøg af en klimakonsulent samt adgang til en række web-faciliteter.

KLIMA⁺ og KlimaKBH er iværksat for i de kommende år at inspirere virksomheder og borgere til at handle mere klimavenligt og spare udgifter på det daglige energiforbrug.

Københavns Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som har som mål at reducere byens CO₂-udledninger med 20% inden 2015 og en vision om at være CO₂-neutral i 2025. Hele 70% af byens elforbrug og 35% af byens varmeforbrug stammer fra erhvervslivet. Det er derfor centralt at lave en indsats sammen med byens mange virksomheder.

Klima-eventen i strøggaderne er et samarbejde mellem Teknik- og Miljø­forvaltningen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Der vil på samme dag være klimaprojekter i alle bydele med i alt mere end 200 medarbejdere på gaden. I de kommende to uger vil man derfor kunne se en bølge af fodspor fra Vesterbrogade til Østerbrogade – som forhåbentlig fører til et hav af tilmeldinger til KLIMA⁺ og KlimaKBH.

For yderligere oplysninger vedrørende projektet, kontakt projektleder ved Teknik- og Miljøforvaltningen Per Schandorff: 33 66 59 77 / 26 77 29 01.

Se også det følgende blog-indlæg: Projekt Strøgbutik.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, Cityavisen 09.09.2009.

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop igangsat Den Grønne By, en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København.

Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en smukkere, sundere og mere levende og bæredygtig by, som er rustet til at møde de kommende års klimaforandringer.

Den Grønne By er en idékonkurrence som efterlyser forslag til indplacering af grønne elementer i forskellige situationer i den historiske by. Det kan for eksempel være grønne gårde, taghaver, levende vægisolering, åbne belægninger eller anden forgrønnelse.

Man kan undersøge gaderummets og gadekrydsets muligheder, tagfladernes potentiale, støjdæmpning og luftrensning med planter, hængende haver, flydende haver, støjdæmpende luftrensende facadebeplantninger, havnefronten som laboratorium for lommeparker, cykel- og busskure af klippede vækster, rislende, sivende vand, opsamling af vand … måske en lommepark, som samtidig er spillested eller stillested. Det kan være et bud på en midlertidig brug af byrummet omkring de kommende metro-stationer, eller man kan styrke fæstningsringens grønne forbindelseslinjer.

Det handler kort sagt om at sætte fantasien i sving – om at åbne mulighedsrummet for et grønnere København!

Konkurrencen er åben for studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Danmarks Tekniske Universitet samt KU Life (Skov og Landskab) – gerne i samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretninger.

Afleveringsfristen er den 31. oktober kl. 24.00. Projekterne afleveres digitalt. Konkurrencens program kan downloades fra www.lommeparker.dk. Her vil alle forslag efterfølgende blive tilgængelige.

Afholdelsen af konkurrencen er muliggjort af støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Metroselskabet, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Med tak til sponsorerne og håbet om en masse spændende bidrag,
Jens Hvass

Download konkurrencebetingelserne: Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København (pdf).

Se www.lommeparker.dk.

Københavns Kommune er lige nu ved at udvikle en LAR metodehåndbog (Lokal Afledning af Regnvand), som rummer en hel række teknikker til lokal afledning af regnvand, som bliver samlet i en LAR metodehåndbog. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg har skullet udarbejde høringssvar, og i den forbindelse har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lavet et notat derom, som findes gengivet i sin helhed nedenfor.

Byen har op igennem det 20. århundrede forseglet en stadig større del af sit areal, dels med bebyggelse, dels med asfalteringer og andre belægninger, som regnvandet ikke kan sive igennem. En meget stor del af den regn, som falder over København, skal derfor i dag gennem kloaksystemet. Og med udsigten til, at de forestående klimaforandringer vil give op til 30% kraftigere regnskyl end vi kender i dag, står man overfor valget, om kloakkapaciteten skal udvides tilsvarende for ikke at få stadige oversvømmelser. Eller om man skal prøve i tide at lægge kursen om, så man ved systematisk at aflede regnvandet lokalt får mindsket behovet.

Den anden løsning indebærer en lang række tiltag, som tilsammen vil give en langt grønnere by: Etablering af grønne tage, som forsinker vandstrømmene, opsamling af regnvand til toiletskyl og vanding, lokal nedsivning gennem vandåbne belægninger. En sådan reetablering af det naturlige vandkredsløb er bæredygtighedsmæssigt det eneste rigtige. Så det er et spændende initiativ med store positive konsekvenser for København, som man må hilse varmt velkommen.

…

LAR – Lokal Afledning af Regnvand

En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen

LAR metodehåndbogen (Lokal Afledning af Regnvand) omfatter i høringsversionen et ganske stort antal enkeltdokumenter, som hver især går i detaljer med et givent teknisk aspekt af problemstillingerne omkring lokal afledning af regnvand. Mange af disse teknikker vil først og fremmest finde anvendelse i nyanlæg i mere forstadsagtige situationer og vil kun finde begrænset anvendelse i den historiske by. Nedenstående kommentarer må forstås i det lys.

Generelt hilser vi LAR metodehåndbogen velkommen. Det er vigtigt, at Københavns Kommune (KK) bliver mere bevidst om sit vandkredsløb og bedre til at håndtere sit vandkredsløb. I store dele af den tæt bebyggede by står man i dag med det dobbelte problem, at kloakkapaciteten ikke kan klare afledningen fra de mange tagflader og befæstede arealer samtidig med, at der er så ørkenagtigt udtørret under de hermetisk forseglede belægninger, at vegetationen har hårde vilkår. Der ligger således i en mere hensigtsmæssig håndtering af regnvandet med en langt større nedsivning på de enkelte parceller end i dag muligheder for synergieffekter, hvor arbejdet med at mindske presset på kloaksystemet samtidig kan medvirke til en styrkelse af bynaturens vilkår og et sundere og mere frodigt bymiljø.

Det strategisk sammenfattende værktøj

Generelt kan man diskutere, om den valgte opbygning af LAR-håndbogen med dens stærke fokus på individuelle afledningsteknikker er den rigtige struktur for det endelige format.

Nu fremstår LAR-metodehåndbogen som en række sideordnede løsninger. Man savner i det store materiale en klarere perspektivering af problemstillingerne og en sammenfattende strategisk diskussion af, hvornår hvilken metode er relevant. Her ville en form for strategisk helhedstænkning måske kunne etablere et hierarki af løsninger i retning af:

1) Afled så meget som muligt af regnen direkte på de flader, hvor den falder – dvs. nedsivning gennem vegetationsåbne flader, græsarmerede belægninger og vandgennemtrængelige belægninger over alt, hvor det er hensigtsmæssigt.

2) Opsaml og anvend så meget af regnvandet fra tagflader som muligt på stedet (til toiletskyl, vandingsdepoter, bassiner i haveanlæg osv.)

3) Mindsk og forsink afledningen fra tagflader gennem grønne tage over alt, hvor det er muligt.

4) Mindsk og forsink afledningen gennem en generelt øget tilstedeværelse af træer, buske og facadeplanter (denne teknik mangler sit kapitel i metodehåndbogen).

5) Brug kun de mere teknik- og anlægstunge løsninger, hvor simplere lokale løsninger ikke er tilstrækkelige.

Her ville det være indlysende at udvikle et generelt værktøj som del af LAR-håndbogen, som for eksempel kunne håndtere et spørgsmål som: Hvilken sum af indsatser skal der til, for at vi ikke fremover får periodiske udledninger af urenset spildevand i forskellige ’recipienter’ – ikke bare med de nuværende nedbørsforhold, men med god sikkerhedsmargin til de forventede ned-børsekstrema i de kommende årtier.

En LAR-pulje

I en baggrundsrapport til KKs klimaplan vedrørende klimatilpasning vurderer COWI, at: ”der skal investeres mellem 5 og 15 mia. kr. i klimasikring af afløbssystemet, hvis funktionen skal leve op til målsætningerne for serviceniveau og aflastninger til vandområderne. Det laveste beløb dækker over en løsning med stort set fuld fraseparering af tagvand og lokal afledning (LAR) og evt. nedsivning af specielt tagvand, mens det store beløb dækker over en mere traditionel udbygning med lukkede bassiner og delvis separatkloakering.”

Dette provenu på 10 mia. kr. bør placeres i en pulje, som målrettet støtter initiativer som grønne tage, erstatning af asfalt og beton på karrearealer med vandåbne belægninger, samt lignende LAR-tiltag, som ud over at mindske presset på kloaksystemet samtidig giver en række ønskværdige forbedringer af bymiljøet.

Overordnede målsætninger

Parallelt med efterlysningen af et værktøj til strategisk helhedsvurdering af LAR-området kunne man ønske sig en række overordnede mål for LAR-initiativet, som for eksempel:

- at KK inden år 2025 afleder +50% af sin nedbør lokalt,

- at 80% af alle toiletter i KK inden år 2025 bruger regnvand,

- at KK inden år 2025 har halveret den del af kommunens areal, som i dag er afskåret fra det naturlige vandkredsløb via bebyggelse, asfalt- og betonbelægninger,

- at KK fremover kun undtagelsesvis giver tilladelse til anlæggelse af ikke-permeable belægninger på karré-arealer,

- at LAR anvendes så konsekvent i nærmere definerede områder, at der ikke fremover ved nedbørsekstrema er behov for udledninger af urenset spildevand i følsomme biotoper, samt

- at LAR-metoderne bliver systematisk miljøvurderet ikke bare for deres indflydelse på vandkvaliteten, men fuldt så meget for deres betydning som biotoper for dyre-, fugle- og planteliv.

De følgende kommentarer knytter sig direkte til LAR-håndbogens enkelte dokumenter.

Grønne tage

En langt større anvendelse af grønne tage er ønskværdig ud fra mange forskellige parametre, skønhed, en grønnere og sundere by. Ikke mindst på steder, hvor man ser ned på tagene, som for eksempel perrontagene i Banegraven og skure og garagetage i boligkarreer, hvor tagfladerne er en stor del af den by, vi ser. I den tætteste by giver tagene mulighed for grønne flader, som ikke er udsat for slid fra mange menneskers færden.

I den skematik, som er anvendt, gør man en del ud af at vurdere de enkelte vandafledningsteknikkers indvirkning på vandets kvalitet. Man kunne for de grønne tages vedkommende (såvel som for en række af de øvrige teknikker) med lige stor ret inddrage positive virkninger af en øget vegetationsmængde på luftkvaliteten, for eksempel øget O₂ / mindsket CO₂ samt øget adsorption og absorption af den fine og ultrafine partikelforurening.

Regnbede

Ved parkeringsarealer og befæstede arealer generelt vil det overalt, hvor det er muligt, være en bedre strategi at benytte belægninger med stor permeabilitet (vangennemtrængelighed) frem for at samle vandet i regnbede.

Som med de grønne tage vil regnbede ikke bare have en indvirkning på vandkvaliteten, men i høj grad også på luftkvaliteten.

Erfaringer fra Los Angeles, som har langt voldsommere nedbørsforhold end vi kan forvente at få i København, viser, at et træbeplantet parkareal med dybmuldet jord har en endog meget stor vandabsorptionskapacitet. Man burde derfor udvikle regnbedstyper med parkkarakter (med sammenhængende løvtag osv.), som måske havde en lidt mindre effektivitet pr. m², men en større brugskvalitet som rekreativt byrum, en større køling, luftrensning osv. qua den større biologiske aktivitet.

I den forbindelse kunne man efterlyse et selvstændigt afsnit i LAR metodehåndbogen, som belyste, hvor stor en mængde regnvand forskellige vegetationstyper tilbageholder og forsinker.

Saltning nævnes som et problem for regnbedene. Men man kunne overveje at løse saltsvidningsproblemet ved at undlade at salte.

Permeable belægninger

Det er påfaldende, at man i denne del af LAR-håndbogen fuldstændig savner behandlingen af de traditionelle belægninger, brosten chaussésten og piksten, som er utroligt smukke og slidstærke, har meget fine vandgennemtrængningsegenskaber, giver rum for en stor variation af vegetation samtidig med at de matcher de historiske bymiljøer og er tæt forbundet med en dansk byggetradition. (Om ønsket kan et billedmateriale stilles til rådighed).

I forhold til den historiske bydannelse kunne man ønske sig en sum af indsatser, som gradvist førte til, at de nu mange vandtætte belægninger over en årrække blev erstattet af vandåbne belægninger. Det ville samtidig give bedre kår for byforgrønnelsen.

I et år, hvor København er vært for Klimatopmødet, var det måske på sin plads at udvikle en ny københavnerflise, som fandtes med forskellige vandgennemsivningsegenskaber (lille/nogen/stor vandgennemtrængelighed), så man i alle situationer kunne vælge den optimale gennemstrømmelighed. Dels kunne man ved at lave den lysere end den nuværende københavnerflise øge lysrefleksionen og dermed bidrage lidt til den globale nedkøling.

Opsamling og anvendelse

I den strategiske LAR-nøgle bør den lokale anvendelse af regnvand have første prioritet: Er der et vandforbrug på lokaliteten til vanding, toiletskyl osv., som med rimelighed vil kunne dækkes med lokalt opsamlet regnvand, bør det i princippet gøres.

I den historiske by er flertallet af tagene så stejle, eller de bevaringsmæssige interesser så udtalte, at det i mange situationer ikke er på tale at anlægge grønne tage. Kunne man her forestille sig en lille smuk vandopsamlingsenhed til vanding, som stod i alle gårde, og altid var halvt fuld med vand? Når det så satte ind med kraftig regn, kunne vandet gennem sit fald i faldstammerne udløse en ventil, som fyldte disse vandingsbeholdere helt op. En simpel mekanik kunne så et antal timer senere frigive vandet, så tanken igen var halvt fuld. En form for decentral buffer, som samtidig havde en funktion.

Lokal anvendelse af regnvand er ofte blandt de investeringer, som isoleret set er så dyre, at de ender med at blive fravalgt på grund af lang tilbagebetalingstid. Det kunne derfor være en oplagt opgave for en LAR-pulje at sætte målrettet ind overfor anvendelse til basale funktioner som vaskeri, toiletter osv. ved at give tilskud i en størrelsesorden, så tilbagebetalingstiden ligger på linje med almindelige efterisoleringsarbejder.

Nedsivning

Nedsivning på græs har kun et begrænset potentiale i den tættest bebyggede by. Her tåler græsflader ikke den massive brug af fladerne, og den rekreative værdi vil være negativ.

Adsorption

Adsorption (rensning af vand med adsorberende materialer) kan måske være på tale visse steder, men principielt bør man i videst mulig omfang sikre sig mindre forurening ved kilden (for eksempel ved at udskifte oliedryppende dieselbiler med el-biler på vedvarende energi).

1) Klimaforskerne taler om albedo eller refleksivitet, hvor for eksempel Arktis’ isdække har en stor albedo. For­skere fra Berke­ley har beregnet, at der i gennemsnit vil ligge en CO₂-kompensation på 1 ton CO₂ for hver 10 m², man maler hvi­de. Tagflader udgør typisk 19-25% af en bys areal og befæstede are­aler andre 29-39%. Hvis man malede disse flader hvide i verdens 100 største byer, ville det have en kølende effekt svarende til reduktionen af 44 gigaton CO₂ – eller mere end de nu samlede CO₂-udlednin­ger på verdensplan. Se:

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008.
Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008. 

Se ovenstående notat i pdf: LAR – Lokal Afledning af Regnvand. En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 04.08.2009 (pdf).

Bill McKibben er stifter af organisationen 350.org, en global kampagne, der samler mennesker over hele verden til at tage del i en aktiv respons på de globale klimaforandringer. Til markeringen af Earth Day den 24. oktober har man således allerede nu passeret 1.000 arrangementer.

McKibben er metodist, og på seminaret vil han tale om klimaet med fokus på religionernes rolle og troens muligheder i forbindelse med klimakrisen.

Program

• 19.00 Velkomst ved Ole Birch, formand for Danske Kirkers Råds Klimagruppe
• 19.15 ”Hvorfor haster det med en aktiv respons på klimaforandringerne,
og hvad er troens svar på dem?” ved Bill McKibben
• 20.00 Pause
• 20.15 Spørgsmål og diskussion
• 21.00 Afrunding

Foredraget foregår på engelsk. Kom i god tid, da der er begrænsede pladser.

Tid og sted

19. juni kl. 19.00-21.00 i Skt. Ansgar Kirkes menighedssal, Bredgade 69 A, København (overfor Kunstindustrimuseet).

Arrangør Danske Kirkes Råds Klimagruppe.

Download flyer (pdf).

Marianne Lavalle: How Writers Created the Environmental Movement. Q&A with environmentalist Bill MicKibben, author of a new anthology, U.S.News 02.05.2008.

Bill McKibben: Confronting Carbon, National Geographic oktober 2007.

Bill McKibben: “Deep Economy” Forum (audio).