Det tager fem minutter at lukke sommerventilen på dit varmeanlæg og det eneste sted,  du vil kunne mærke forskellen, er på din pengepung og den grønne samvittighed.

Om sommeren gør solen det meste af varmearbejdet for os. Alligevel kører anlægget hos halvdelen af de danske fjernvarmemodtagere for fuldt blus hele sommeren igennem, og belaster både varmeregningen og miljøet helt unødvendigt.

Derfor er en række forsyningsselskaber, kommuner og miljøorganisationer gået sammen om at sprede budskabet: Lad os åbne for sommeren ved at sommerlukke for fjernvarmen.

Der er gevinst hver gang

Når man ikke synes, der længere et brug for varmen fra radiatorerne, lukker man for sommerventilen på anlægget og slukker for cirkulationspumpen til radiatorerne.

Hvis en parcelhusfamilie sommerlukker for deres fjernvarmeanlæg kan de spare op til 5 % på varmeregningen. Det svarer til cirka 500 kroner om året og for boligforeningerne er der også penge at hente ved at dreje på ventilen.

Samtidig med at der er råd til flere is i sommervarmen, sparer vi samtidig miljøet for en unødvendig belastning, når varmen ikke suser gennem systemet uden at gøre gavn. Faktisk kan et parcelhus reducere deres CO2-udledning med 100 kg, hvis de sommerlukker.
Du kan læse mere om Sommerluk-kampagnen på www.sommerluk.dk

Initiativtagerne er Københavns Energi og 10:10 Danmark. Derudover deltager bl.a. Det Økologiske Råd, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Gladsaxe Kommune og en række forsyningsselskaber samt en række miljøpunkter, herunder Miljøpunkt Indre by Christianshavn

En hurtig måling viser en klar tendens for ultrafine  partikler ved Søtorvet og i Vendersgade

Omlægning af trafikken på Nørreport har fået to beboere i  området til at reagere. Luften i deres stuer er blevet anderledes, som fyldt af
forurening. Og ja, målinger fra den 17. januar ved Søtorvet og i Vendersgade  viser en markant øgning af luftens indhold af ultrafine partikler

Nørreport er  spærret af for biler. Det giver øget trafik i gaderne tæt på Nørreport. Spørgsmålet er, om det ændrede trafikmønster også medfører øget forurening med  ultrafine partikler.

Den 17. januar var Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ude at måle ultrafine partikler ved Søtorvet og i Vendersgade.  På disse to lokaliteter blev der også målt
for ultrafine partikler i september 2011 i forbindelse med VM i cykelløb. Ville de nye målinger vise et større eller mindre indhold af ultrafine partikler i
luften i forhold til september året før?

For i videst mulig omfang at eliminere forskelle i faktorer, der påvirker antallet af partikler, er målingerne foretaget på samme placering og tidspunkt på dagen, og
under gunstige klimatiske forhold og med samme målemetode.

For Søtorvets vedkommende blev der registreret et indhold på 18.751 partikler / cm³ mod 8336 partikler / cm³ i september 2011, altså godt dobbelt så
mange partikler. For Vendersgades vedkommende blev der registreret et indhold på 13.070 partikler / cm³ mod 8671 partikler / cm³ i september 2011, altså ca. 1½ gange så mange partikler.

Trækker man baggrundsniveauet for luftens indhold af ultrafine partikler fra måleresultatet, får man den lokale trafiks bidrag. Med den udregning var den lokale trafiks bidrag den 17. januar fem gange højere sammenlignet med september året før og i
Vendersgade tre gange højere.

Omlægningen af trafikken

Målingen den 17. januar 2012 viser, at omlægningen af trafikken i forbindelse med byggeriet på Nørreport medførte signifikant højere indhold af ultrafine partikler i luften  ved Søtorvet og Vendersgade på måledagen. Det indikerer at man må forvente en markant ændring af luftens indhold af ultrafine partikler i byen i forbindelse med et ændret trafikmønster, når  betalingsringen gennemføres. Hvor stor en ændring, der er tale om, vil vise sig.

To beboer fra nærområdet registrerer markante ændringer i luften i deres lejligheder i forbindelse med omlægningen på Nørreport og ja, målingen den 17. januar 2012 understøtter det, de mærker.

Hanne Christensen/Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Ren luft

Når man bor i en by, er luften anderledes end når man bor langt væk fra biler, maskiner, fabrikker og brændeovne. Luften er ganske enkelt ikke ren. I luften er der mange forskellige stoffer, som kommer med ind i kroppen, når du trækker vejret. Disse stoffer sidder på partikler og findes i skadelige gasser. Der er også partikler i den rene luft, men de skader ikke din sundhed. Hvor kommer de skadelige stoffer fra og kan man gøre noget for at undgå dem? Blogindlægget fokuserer på de ultrafine partikler fra trafikken. Hvis du har mod på at læse sandheden, så læs videre.

Luftforurening

Trafikken er en af de kilder, der giver mange skadelige stoffer i luften inde i byen. Stoffer, vi i form af skadelige gas -NO₂- og partikler får ind i kroppen. Langt de fleste skadelige stoffer kommer fra bilernes udstødning og slid fra bremser og dæk.

Dieselos
Partikler deles op i tre kategorier alt efter størrelse. De allermindste kaldes for ultrafine partikler. De er mindre end 0,1 µ (0,1 mikrometer eller 100 nanometer). De ultrafine partikler og NO₂ kommer hovedsagelig fra dieselmotorer. Udstødningen fra disse motorer er i søgelyset for dens skadelige virkning på helbredet på grund af dens kemiske indhold. Af partiklerne anses de ultrafine partikler for at være de værste for helbredet.

Varevogne, lastbiler, busser og taxi kører næsten altid på diesel. En del af de private biler kører også på diesel og der i de senere år blevet flere af dem på vejene. Luften nær de stærkt trafikerede gader har et stort indhold af ultrafine partikler. Her kan indholdet af ultrafine partikler ligge mellem 40.000 til 100.000 ultrafine partikler pr. cm³. På områder væk fra de trafikerede veje i København vil der være mellem 5000 til 10.000. Til sammenligning er der i den rene naturluft mellem 1000 – 2000 ultrafine partikler pr. cm³. Udstødning fra dieselmotorer står for 90 % af indholdet. Den tunge køretøjer bidrager markant til forurening med ultrafine partikler, også selv om de kun udgør en lille andel af trafikken.

Partikler store som små
Når vi snakker om den samlede mængde af partikler og ikke kun de ultrafine, så er de gamle varevogne  storsyndere. De udleder en fjerdedel af alle partikler og de allerældste udleder 10 % af partiklerne, selvom disse kun udgør én % af trafikken. Men den allerstørste kilde er dog personbiler på diesel, som der er langt flest af. De udleder 60 % af forureningen med partikler.

NOx’erne
60 % af NOx’erne kommer fra bilerne, resten kommer fra andre kilder. Skibstrafikken i Øresund er den allerstørste kilde til de sidste 40 %.

Måling af luftforureningen
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftforureningen tre steder i København. Målingerne registrerer luftens indhold af 15 stofgrupper og resultaterne bliver udgivet i en rapport én gang om året. Rapporten og de månedlige målinger kan ses på: http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/. Det er ikke alle trafikerede veje i København, der  overholder EU’s grænseværdi for NO₂. 29 veje ud af 138 overholder ikke grænseværdien for NO₂.

Sundhed

Forskning indenfor de ultrafine partiklers påvirkning af helbredet er forholdsvis ny og der mangler endnu megen viden. Men man ved, at de kan kommer langt ind i kroppen, fordi de er så små. I lungerne kommer de ud i de fineste forgreninger og derfra over i blodet, muligvis også gennem slimhinden i næsen og ind i blodet. Man har fundet ud af, at i dagene efter høje værdier for ultrafine partikler er der 21 % flere tilfælde af blodpropper i hjernen på grund af slagtilfælde. Man ved også, at de ultrafine partikler øger tilfælde af hjerte- og kredsløbssygdomme, lunge- og blærekræft,  bronkitis – såvel kronisk som akut, astma, Parkinson og Alzheimer samt  at de er skadelige for fostre. De ultrafine partikler påvirker i mange henseender helbredet på samme måde som rygning.

Man anslår, at luftforureningen fra trafikken i København medfører 500 dødsfald om året. Til sammenligning dør 10-15 personer på grund af trafikuheld.

Alle, der færdes og opholder sig nær de trafikerede gader, påvirkes af luftforureningen. Luftforureningen er derfor også et problem for arbejdsmiljøet. Alle, der arbejder i nærheden af de trafikerede veje, udsættes for de sundhedsskadelige stoffer. Det gælder for  chauffører, vej- og anlægsarbejdere og renovationsarbejdere.

Politik

Hvad skal der til for at få renere luft i København?

Miljøzoner
En mulighed er oprettelse af miljøzoner med relevante  miljøkrav. Der er erfaringer med miljøzoner i større byer i Tyskland. De tyske miljøzoner blev oprettet i 2008 og de gælder i dag i ca. 15 tyske byer. Dieselbiler, der er ældre end 5-6 år uden partikelfiltre må ikke køre ind i byerne. Biler og erhvervskøretøjer skal opfylde bestemte miljøkrav. Køretøjer skal være forsynet med et grønt miljømærke for at køre i miljøzonen og det koster 300 kr. i bøde, hvis mærket mangler. Der er dog ikke krav om lukkede partikelfiltre på lette køretøjer, arbejdsmaskiner og tunge køretøjer. Der er heller ikke krav om katalysatorer til tunge køretøjer og varebiler, hvilket vil være nødvendigt, hvis EU’s grænseværdi for NO₂ skal opfyldes. Miljøkravene er ikke ambitiøse, men dog bedre end de danske miljøzoner. I de danske miljøzoner stilles der kun krav til ældre lastbiler og busser.

Det Økologiske Råd har formuleret nogle krav til miljøzonerne i København:

• Lukkede partikelfiltre på alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner
• Krav om katalysatorer på alle dieselkøretøjer og alle benzinbiler
• Emissions- og støjkrav til tohjulede motorkøretøjer, som knallerter
• Trafikbegrænsninger for at kunne leve op til EU’s grænseværdier for NO₂

Hvis der var krav om partikelfiltre og SCR-katalysator  på lastbiler og varevogne  ville forureneren – vognmanden – komme til at betale for den renere luft og derfor bedre sundhed. Med krav om partikelfiltre vil  vognmanden måske hæve prisen for sin ydelse, hvilket i sin tur vil være et incitament for vognmanden til at få filtre og katalysator påmonteret. I næste led ville udgiften blive lagt på ydelser og varer og derved sendt videre til forbrugerne. Men fordelt ud på varegrupper, ville prisen på den enkelte vare ikke stige mærkbart. Til gengæld ville vi få en renere luft inde i byen. I dag betaler samfundet for udgifterne ved sygdom, fordi der ikke er krav til partikelfiltre.

Økonomiske virkemidler:
Grønne afgifter
Med økonomiske virkemidler tænkes der på afgifter, der kan regulere forureningen fra trafikken. De enkelte medlemslande i EU kan frit bestemme sig for miljøafgifter, EU regulerer kun den tekniske indretning af nye biler. Danmark har derfor mulighed for at indføre grønne afgifter på køretøjer og transport. Med grønne afgifter vil forureneren komme til at betale og ikke som i dag, hvor samfundet må stå for udgifterne i forbindelse med sygdom og tabte arbejdsdage forårsaget af trafikkens skadelige indvirkning på helbredet. Miljøafgifter vil i det hele taget motivere til produktion af mere miljøvenlige køretøjer.

Grøn skattereform
En grøn skattereform ville indtænke højere afgifter på forurening og ressourceforbrug. Indkomstskatten ville i sin tur kunne sænkes og provenuet bruges til støtte til miljøforbedrende tiltag som f.eks. montering af filtre og katalysatorer. Dele af de faste afgifter på køretøjer kunne også omlægges til en afgift pr. kørt km.

Roadpricing
På sigt kunne roadpricing – et GPS-baseret system, sikre, at afgifterne varierer i forhold til  kørsel på forskellige tidspunkter som f.eks. højere priser i myldretiden. Det ville få størst effekt på miljøet, hvis begge tiltag bliver differentieret efter bilens brændstofsøkonomi og forurening. Indkomstskatten kunne dernæst reduceres og en del af provenuet kunne samtidig bruges til forbedring af cyklisme, kollektiv transport, samkørsel m.v.

Forbedring påkrævet

Trafikken forurener byens luft,  og bidrager stærkt til, at København ikke overholder EU’s krav til indhold af NO2. Forureningen fra trafikken forårsager for tidlig død, sygdom og sygedage. Der er al mulig grund til at gøre noget.

Links

• Det økologiske Råd:  http://www.ecocouncil.dk/
• Danmarks Miljøundersøgelser: http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/

Mens danskerne lagde de sidste stemmer i boksen til VK-regeringens endeligt – hvilket vi efter 10 års vanrøgt af klima- og bæredygtighedsudfordringen må hilse særdeles velkommen – var vi ved Miljøpunkt på den vidunderligste sanketur ud over Amager Fælled og hjem langs Kalveboderne og Valby Strandpark.

Billedet herover viser blot lidt af det indsamlede i en lille tapas-anretning med vilde urter som lægekokleare, strandtrehage, strandkvan, vild gulerod, hunderose, røllike og rejnfan – selv rucolaen er indsamlet fritvokset. Forud en pastaret med generøse mængder af strandkarse (Lepidium latifolium, ofte kaldet Nordens wasabi), og afsluttende en lysende rød suppe af paradisæbler fra Kongens Have. Har frø af vild pastinak og gulerod til tørre og masser af havtorn i fryseren og vilde urtesmage til adskillige dage frem.

Det behøver ikke at være flyimporteret fra den sydlige halvkugle for at pirre smagsløgene og fryde øjnene.

Se tidligere blog-indlæg: Pluk vild mad i byen.