Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

 Sydafrika er vært for det internationale klimatopmøde COP 17 i december, derfor sætter Bispebjerg Lokaludvalg og BIBLIOTEKET også klimaet til debat med inspirerende oplægsholdere, engagerede ildsjæle og prisbelønnede film.
Det lokale klimatopmøde foregår på BIBLIOTEKET, Rentemestervej 76. Alle arrangementerne er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.
Café Glad sælger i anledning af klimatopmødet en særlig raw food menu.

Læse om alle arrangementerne her

Det store Klimabundmødearrangement i december 2009 blev stort set ignoreret af de danske medier, selv om der var mere end 1500 mennesker bag arrangementet og mindst 20.000 tilskuere over de 14 dage, det varede. De udenlandske medier derimod dækkede mødet intensivt.

Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området - lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.

Billedbogen er udgivet af Christianias Kulturforening og redigeret af Nils Vest og Britta Lillesøe. Den koster 75 kr., og kan købes forskellige steder på Christiania, bl.a. i Christianias Grønne Hal, i Kvindesmedien, på Gallopperiet, i Infobutikken og igennem Netbutikken. Og så også under udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetårn indtil d. 27. marts.

Bogen bliver også tilgængelig fra Kulturforeningens hjemmeside i pdf-format, i både dansk og engelsk udgave, og vil fremover også kunne købes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

For yderligere oplysninger, kontakt Britta Lillesøe på 20 64 08 34 eller mail@cakultur.dk.

Med Billedrapporten kommer vi godt omkring på Bundmødet, som havde tilrejsende og bidrag fra hele verden. Billedrapporten har samtidig medtaget tre tekster, som står som centrale konklusioner på Klimabundmødet. Dels Klimabundmøde-manifestet, Bundmødets kulturelt-eksistentielle testamente, som kun kunne få denne stærkt holistiske form fordi Bundmødet havde deltagelse af oprindelige folkeslag og økofællesskaber fra alle dele af verden. Dels Klima-erklæringen, som herfra trækker de nødvendige klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.

Klimabundmøde-manifestet, Klima-erklæringen og De fjorten begravelsestekster findes også tilgængelige i et Klimabundmødehæfte (17 Mb pdf).

Nils Vest og Britta Lillesøe (Eds.): Billedrapport fra Klimabundmøde – Windows of Hope, Christianias Kulturforening 2010.

Se mere om Klimabundmødet på www.climatebottom.dk.

Se flere billeder fra Bundmødet på Christiania (pdf) og fra Bundmødet på Vartov (pdf) – råbilledserier til Bundmøde-udstilling på Galopperiet juli 2010.

Det er efterhånden almindelig kendt, at kødproduktion tegner sig for en betydelig del af den samlede klimabelastning. Nye tal fra Worldwatch Institute viser nu, at andelen er væsentligt større, end man tidligere har regnet med. Nedenstående tekst stammer fra temaplanchen Kød og klima fra udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

Billedet herover er fra en planche, som viser en australsk familie sammen med den mad, de spiser på en uge. Udstillingen har i alt 30 af sådanne portrætter fra hele verden.

FNs fødevareorganisation FAO udgav i 2006 en rapport om landbrugets klimapåvirkning, Livestock’s Long Shadow, som kom til det for mange meget overraskende resultat, at landbrugets animalske produktion tegnede sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Til sammenligning står luftfarten for 2% og skibsfarten for 4-5% af de globale drivhusgas-udledninger. Den animalske produktion er således en af de allerstørste kilder til global opvarmning.

Vores husdyrhold er da også den menneskelige aktivitet, som tager allermest plads på kloden. Det beslaglægger i dag omkring 70% af verdens samlede landbrugsareal og 30% af verdens samlede areal til foderafgrøder og græsning. Og forbruget er stadig stigende, både i I-lande og U-lande. Hvor vi siden 2. verdenskrig er blevet dobbelt så mange mennesker, er der kommet næsten seks gange flere husdyr. For eksempel er der i Danmark 2½ gris for hver indbygger, og foderet til de stadig større produktionsenheder hentes efterhånden hjem fra hele verden – helt ude af balance med de umiddelbare omgivelser.

Husdyrene spiser mere end halvdelen af den mad, vi fanger i havet og omkring halvdelen af den mad, vi dyrker på vores marker. For en afgrøde som soja går 80% til foder til husdyr. I en tid, hvor markerne også skal levere stadig større mængder af biobrændstoffer til vores sultne motorer, er der mere pres på de dyrkbare arealer end nogensinde. Den voksende efterspørgsel efter kød er i dag den største drivende faktor bag fældning af regnskov, og over alt i verden æder motorsavene sig hver dag ind på regnskovene for at skaffe plads til flere husdyr.

Læs mere »

Et plantekim har i sig al den saft og kraft, der skal til for at bryde op af den mørke jord og ud i lyset, hvor den folder sig ud til en stærk og livgivende organisme. En lignende kraftfuldhed kunne man opleve under Klimabundmødet 14 dage fra 5.-18. december. Her kom mennesker fra alle dele af verden for at dele deres erfaringer med at håndtere klimaudfordringerne.  Én efter én åbnede de op for nye muligheder for alle os, som lagde vejen forbi Klimabundmødet på Vartov-pladsen ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Klimatopmødets 192 deltagerlande magtede ikke at nå den verdensomspændende klimakontrakt, som langtidsstabiliserer klimaet, og det kan derfor være fristende at barrikadere sig i sofaen og afvente det næste klimamøde i Mexico, der skal redde os alle ud af suppedasen, eller til det efterfølgende COP17, 19, 19, 20 … . På den baggrund var det under klimabundmødet sprudlende håbefuldt at møde de vitalitetssitrende erfaringer, råd og visioner rodfæstet  i allerede eksisterende levemåder.

Det blev to uger spækket med nærværende talere, som mødte tilhørerne i øjenhøjde i et lille intenst samtaleforum, hvor døren altid stod åben for endnu en gæst. Resultatet blev en mangfoldig buket, som bugnede af eksempler på bæredygtige leve- og tankemåder. Hvert møde fremstod som enkeltstående inspiration, samtidig med at de mange ’blomster’ føjede sig sammen til en vidtløftig og håndgribelig vision, som vækker håb om en fremtid, hvor mennesket er sundere til stede på planeten.

Taler-buketten bød på repræsentanter fra mange forskellige fællesskaber - for eksempel organisationer, myndigheder, uddannelsecentre, videnskaber og landsbyer - som alle kunne bevidne, at det moderne menneske kan leve med stor livskvalitet uden at splitte kloden ad.

Læs mere »

Så skete det. Måneders forberedelser var kommet dertil, at det var tid til at åbne. Der var endnu skilte, som endnu ikke var helt på plads, lamper som skal finjusteres, en lille forventningssommerfugl i maven overfor om den vision, som havde udkrystalliseret sig over det sidste halve år nu også holdt til to ugers decemberkulde, og en vis tøven overfor, hvordan det var at flytte ind i de to smukke nomadetelte, som var landet midt i København – kort sagt en lang række småting at finjustere i de kommende dage. Men grundlæggende står der på Vartov-pladsen konturerne af et bevidsthedslandskab, som kunne blive en velegnet ramme om de kommende fjorten dages Klimabundmøde og klimadialoger på Vartov med fokus på de livsstilsmæssige og bevidsthedsmæssige aspekter af klimaudfordringen. Tre dages opstilling var på plads.

Windows of Hope, lyder projektets undertitel. Og jo, der er på Vartov-pladsen et kort over et København med syv meters vandstigning, der er et rids af nødvendigheden af en Klimaaftale, som har som mål at nå tilbage på en CO2-koncentration på 350 ppm. Klimabundmødet står bag kravet om 350 ppm – et krav som i virkelig ikke står til politisk forhandling og ikke er politisk betinget, men et videnskabens krav til det politiske system, et naturens krav til menneskene, et de kommende generationers legitime krav om, at vi ikke i kortsigtet grådighed formøbler vores naturkapital. Men ellers er der meget lidt om klima. Vartov vil i de kommende to uger langt mere handle om at afsøge det eksistentielle ståsted (eller de ståsteder), hvorfra vi som individer, som del af velfungerende fællesskaber, gennem at leve meningsfulde liv kan bidrage til klimavenlige samfund.

Læs mere »

Der har været meget stille her på bloggen i den seneste tid – i høj grad på grund af travlhed med forberedelserne til Klimabundmødet, som vi afholder samtidig med Klimatopmødet. Klimabundmødet løber fra 5.-18. december, og hovedaktiviteterne foregår på Christiania, hvor der er program fra 10 morgen til midnat. Men samtidig har vi hver dag fra 11-18.00 åbent på Vartov-pladsen, hvor vi har etableret et udstillingsvindue mod verden. Og  jeg vil midt i travlheden med at holde dette bevidsthedslandskab i gang prøve i de kommende dage at nedfælde nogle af højdepunkterne fra Vartov.

Det bliver ikke nogen lineær dagbog, men en række refleksioner og nedslag i stort og småt fra de enkelte dage, og der vil blive skrevet fortløbende på de enkelte dage, så de til sidst danner en slags samlet fortælling om fjorten dage mellem nomadetelte, kridtblokke, skrotbjerge, miljø-haiku, konkurrenceprojekter, gigantiske konkylier, vidunderlige dialoger og forunderlige erfaringer fra fællesskaber og andre levemåder fra hele verden.

350-formation på Rådhuspladsen i København.

I alt var der mere en 5.200 steder i verden klima-events, som markerede nødvendigheden af en radikalt ny klimakurs. Med 350-events i 181 lande (ud af verdens i alt 192 lande), er det den hidtil største klima-manifestation, og et stærkt signal til politikerne om, at verden er rede til et markant kursskifte.

350 ppm er den koncentration af CO₂, som atmosfæren skal tilbage på, hvis vi skal sikre klimaudviklingen mod at løbe løbsk.  

Samtidig blev der lavet et stort nul på Rådhuspladsen , som her ses sammen med et stort fem-tal fra Indien og et stort tre-tal fra New Zealand – som en illustration af, at alle lande i verden må arbejde sammen for at vi kan langtidsstabilisere klimaet. 

Herover er det tre-, fem- og nul-formationer fra henholdsvis  Jordan, Palestina og Israel.

Herunder er det en række eksempler fra hele verden af markeringer på dagen.

Læs mere »

Som en del af forberedelserne til klimatopmødet til december har vi fået en ny kategori af KLIMA+ restauranter. Initiativet kommer som en del af Københavns Kommune virksomhedsarbejde KLIMA+. Ideen er god, da der er virkelig store CO₂-reduktioner at hente på fødevareområdet – ikke mindst i en omlægning af den nuværende industrielle produktionsmåde, som i sin drift konsumerer enorme mængder af fossile brændstoffer, som fører til enorme CO₂-udledninger. Det kan den enkelte restaurant ikke umiddelbart gøre meget ved. Men gennem at efterspørge produkter, som undsiger det industrielle landbrug og dets både for klodens og vores sundhed ofte dybt problematiske produkter, kan restauranterne være med til at skabe grobund for en sundere, mere klimavenlig, lokal fødevareproduktion samtidig med, at det vi som kunder får serveret i restauranterne bliver sundere og mindre belastende for klimaet.

Under præsentationen af KLIMA+ kan man på siden Gå ud og spis klimavenligt læse, at ”københavnske restauranter med en klima-ret på menuen [vil] blive promoveret på klimatopmødet til december, hvor 15.000 tilrejsende skal bespises på byens restauranter.”¹

Én klima-ret lyder dog ikke særlig ambitiøst, og man kan frygte, at man ved at sætte overliggeren så lavt ender med endnu en omgang greenwashing. - ville for eksempel en pølsevogn kunne kvalificere sig, eller er det et krav, at man kan få is til dessert? I anvisningerne for Klima+ restauranterne får man et lidt klarere billede af ambitionsniveauet. Der er ingen krav til eller kontrol af en Klima+ restaurant ud over, at den bør have en særlig klimamenu med 2-3 retter, som følger disse ganske fornuftige retningslinjer:²

1)  Køb dine råvarer lokalt og efter årstiden.
2)  Brug mindre kød, især mindre oksekød. Brug mere fisk og fjerkræ.
3)  Brug flere grøntsager og mere frugt.
4)  Brug økologiske varer, hvor det er muligt.
5)  Brug så lidt halvfabrikata (frosne og konserverede varer) som muligt.
6)  Minimer mængden af madaffald.

Her så jeg meget gerne et punkt syv tilføjet, at

7)  restauranten afstår fra at bruge terrassevarmere.

For et sådant energifråseri hører simpelthen ikke hjemme i en by som skal være vært for Kyoto-aftalens afløser, som taler højt om at være Verdens Miljømetropol og centrum for verdens miljøpolitik, og som pt. har en klimaplan på vej i offentlig høring med en målsætning om CO₂-neutralitet i 2025.

Læs mere »