Borgermøde: Vand i byen- ikke din kælder

Var dit hjem, din virksomhed, lokale, arbejdsplads eller

din yndlingsresturant, oversvømmet ved skybruddet

i sommers ?

Hvordan håndterer vi vand i byen

i fremtiden og hvad kan du gøre for at medvirke til at København bliver vandrobust ?

Hvad gør Københavns kommune?-og hvad kan du selv gøre!

Foredragsholder:

Anne-Mette Wehmüller,centerleder for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Palle Sørensen og Jeppe Tolstrup ved Københavns Kommune.

Søren Meyer,Udviklingschef ved  Grundejernes Investeringsfond

og Alectia.

Klik nedenfor for at downloade PDF af de afholdte oplæg på mødet :

Miljopunkt-23april-Vandibyenikkeidinkælder

KBH Kommune-Klimatilpasning Indre By

Alectia borgermøde 23-4-2012

I forlængelse af Københavns Kommunes klimaplan, som blev vedtaget i august 2009, er der udarbejdet en egentlig klimatilpasningsplan. Den har været i høring i de seneste tre måneder, og fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi i dag indleveret høringssvaret Det klimapolitiske hovedgreb.

Selv hvis vi verden rundt var i stand til at standse vores CO2-udledninger fra dag til dag, vil de drivhusgasser, som er udledt siden industrialiseringens begyndelse, i lang tid fremover have deres indvirkning på det globale klima.

Klimatilpasning er kun mulig indtil et vist punkt. Det er derfor vigtigt, at København først og fremmest søger at opfylde sin klimaplan – og at bringe sit samlede klimafodaftryk i nul. Herfra må man arbejde for, at en tilsvarende proces ser i andre byer, både i nord og i syd.  KKs nuværende klimapan ser på udledninger, som svarer til 5 ton CO₂ pr. københavner. Imidlertid ligger vores samlede udledninger langt højere, Concito kom lige inden jul frem til, at hver dansker udleder 19 ton CO₂, mens Niras har beregnet Københavnernes klimafodaftryk til at være 19,3 ton CO₂. Sådanne tal lægger op til en markant revurdering af klimaplanen og dens sigte og virkemidler. Miljøpunkts høringssvar argumenterer for at anlægge den strategi at gøre København 200% CO₂-neutral.

Download Høringssvar fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vedrørende KKs klimaplan (pdf) - samme i høj opløsning (pdf).

Høringssvaret består af tre dele:

1. del - Det klimapolitiske hovedgreb - ser på sammenhængen med Klimaplanen og kommer med forslag om oprettelse af en Klimatilpasningfond af det provenue af en vel gennemført klimatilpasning, som kan sikre, at København reelt bliver klimatilpasset på den begavede måde, dvs. med masser af byforgrønnelse og grønne tage frem for blot at udbygge kloaknettet dertil, at det kan rumme en kommende tids mere voldsomme nedbør.

Download Det klimapolitiske hovedgreb. Høringssvar vedrørende Københavns Kommunes klimatilpasningsplan (pdf).

2. del – Skolehaver i centrum - ser på mulighederne for, som del af klimatilpasningsarbejdet at sikre etableringen af skolenære skolehaver i det centrale København.

Download Skolehaver i centrum – om skolenære skolehaver i Indre By-Christianshavn (pdf).

3. del – et Urban Farming manifest - belyser mulighederne for at etablere bylandbrug og bynære landbrug som del af klimatilpasningsarbejdet – hvilket samtidig vil have vigtige implikationer for en nedsættelse af københavnernes samlede klimatilpasningplan. Se også det foregåennde blog-indlæg: Hvorfor Urban Farming? .

Download Urban Farming manifest – en vision for København (pdf).

Nedenfor er indkopieret kort over Københavns-området med henholdsvis 3 m havstigning og 7 m havstigning.

KK introside: København skal klædes på til fremtidens vejr.

KK: Klimatilpasningsplanen er sendt i høring.

Københavns Klimatilpasningsplan, høringsudkast februar 2011 (pdf).

Se indkomne høringssvar.

Olive Heffernan: Revised Sea Change, Science nr. 321 2008 pp. 1340–43.

Kort med 3 m havstigninger.

Kort med 7 m havstigninger – her skal der voldsomt mange diger til at holde København og Amager.

Sådan fører vi klimaplanen ud i livet: Biomasse, Grønne tage, Klimaambassadører, Lokal afledning af regnvand, Vindmøller.

Under temaet ’Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum’ lagde Miljøpunkt Indre By-Christianshavn op til debat med et særarrangement i Rundetaarn 22. marts.

Er storbyhaver noget, vi vil? Og hvad skal der til for, at vi går med sprudlende drivkraft fra Rundetaarn i dag? Bent Lohmann, der er formand for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lagde op til debatten ved at fortælle, at Miljøpunkterne og Lokaludvalgene gerne vil være bindeled mellem kommunen og borgere, der tager lokale grønne initiativer. At skabe byforgrønnelse og storbyhaver handler både om at skabe sociale netværk og om at mødes i en smukkere by. Han mente, at det er vigtigt, at projekterne i sig selv er bæredygtige, og at borgerne selv har et ejerskab og drivkraft.

Hvor kan man gå hen og gå i gang? Kan vi få hjælp fra nogle uddannede fagfolk? Og hvor kan man finde viden om, hvem der ellers arbejder med storbyhaver? For flere af de 120 deltagere i debatmødet i Rundetaarn var det ikke er et spørgsmål OM, det er en god idé at have storbyhaver og dyrke spiselige planter i byen? Spørgsmålene var: HVOR kan og må vi lave dem? Hvordan kommer vi i gang? og Hvor henter vi hjælp?

Spørgsmålet om, hvor borgerne kan lave haver, var direkte adresseret til centerchefen for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, der indledte debatmødet med at fortælle om Kommunens Grønne Visioner. Han kunne blandt andet fortælle, at Københavns Kommune har besluttet at plante 100.000 nye træer i byens fælles rum. I dag er der omkring 80.000 træer, så det er mere end en fordobling. Nogle vil være gadetræer, nogle parktræer og andre skal plantes ved institutioner og skoler.

Foruden den æstetiske og sanselige oplevelse, har begrønning en lang række fordele og medvirker til at binde CO₂ og luftforurenende støvpartikler, give levested for dyr og fugle, opsuge regnvand og afkøle byen, fremgår det af Københavns Kommunes Klimaplan, hvor planerne for byforgrønnelse, lommeparker, grønne tage og lokal afledning af regnvand er beskrevet.

Det at lave storbyhaver passer rigtigt godt ind i kommunens planer om både at øge bynaturens biologiske mangfoldighed og at understøtte frivillige kræfter og fællesskaber af borgere, der ønsker at deltage aktivt i plejen af grønne uderum. Jon Pape forestiller sig, at der kan opstå nye partnerskaber mellem forvaltningen og borgerne, hvor kommunen hjælper borgere, som gerne vil sætte grønne initiativer i gang i deres lokalområde og samtidig være med til at pleje arealerne.

”Når borgere er med til at plante træer i deres lokalområde, bidrager det til, at de føler ejerskab for træerne og det grønne område”, sagde Jon Pape.

Allerede for 15 år siden anlagde kommunen beboerhaverne på Enghave Plads, som beboerne selv passer og plejer. Marijke Zwaan fra Byhavenetværket var med i beboergruppen dengang og kunne på mødet fortælle, at der ikke er særlige problemer med hærværk, og at beboerne stadig passer haverne, men at de ønsker sig at kunne få sparring fra nogle professionelle gartnere.

Center for Park og Natur har øremærket en pulje på 10 millioner kroner til storbyhaver og lommeparker som gerne må etableres som frivillige aktiviteter og partnerskaber mellem kommune og borgere. De regner med at have bevillingen en del år frem, så midlerne kan støtte op om kvarterløft fra område til område i byen. Omkring 2 millioner kr. fra puljen kan søges af alle bydele.  

Vi har det problem, at der er rigtigt mange, der også gerne vil bruge byens rum til andre ting, sagde Jon Pape. Der er unge, som gerne vil have flere fodboldbaner og rum til leg. I Fælledparken har kommunen eksempelvis lavet en danseplads og en skaterbane. Der er også nogle borgere, der gerne bare vil have rolige parker, hvor de kan gå og nyde det grønne i fred og ro. Så der er rift om byens fælles rum.

Her var et bud fra mødet, at opgaven også er at tænke spiselige planter og frugter ind i de aktive byrum – måske også omkring boldbanerne, som nogle pegede på. Som svar på et uddelt spørgeark kom der bud om at bruge alle de mange små åbne lommer rundt om i byen. Der kan være storbyhaver med spiselige planter i gårdrum, på fælles tagterrasser, balkoner, hjørner, tomme byggetomter, facader og gavle.

Blandt deltagerne var der nogle, som var i gang med at etablere urtehaver i Urbanplanen, på Vestamager, Nørrebro, Østerbro og andre steder.

”Vi har brug for mere viden og hjælp fra gartnere”, lød det fra nogle af de aktive. Hvortil Thorkild Ljørring fra Landsforeningen for Økosamfund og landmand gennem 30 år svarede: Når vi taler om faglighed, vidensudveksling og erfaring, kan I godt trække på eksempelvis landbrugsskolerne og gartnere fra andelsgartnerierne”. Han mente, at mange landmænd rigtigt gerne vil være med til at skabe en by-land akse, hvor der etableres en større forståelse for, hvad der kræves for at producere sunde fødevarer på en miljørigtig måde. Randområderne og det nære opland bør i højere grad bestå af gartnerier, der producerer økologiske fødevarer til København.

Med mødet ”Visioner for et Grønnere København” tager Miljøpunkt Indre By- Christianshavn fat, hvor den engelske byplanlægger Carolyn Steel slap i sit oplæg ’Hungry Cities.’ Hun pegede på behovet for at byens borgere og særligt byens børn får en mere umiddelbar forståelse af, hvor maden kommer fra. Hendes budskab er, at der er behov for mødesteder om mad på tværs af generationer og kulturer.

Projekterne, som mødets mange deltagere fortalte om, peger på, at der så småt er ved at starte en bevægelse omkring det at få spiselige planter, mødesteder og fællesskaber om at dyrke fødevarer ind i byens rum.  

Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus kom med inspiration fra ’Growing Communities’ i London, hvor storbyhaver og markeder er med til at samle borgere i en bydel og skabe nye fællesskaber og netværk. Netværkene inkluderer de lokale landmænd og har både store miljøfordele og sociale fordele. Camilla Friederichsen fra Københavns Skolehaver fortalte om, hvordan skolehaverne opstod i 1903 med det formål at give byens børn mulighed for at dyrke grøntsager. I dag er der 1000 børn, der bruger haverne i sæsonen. Hun har en vision om, at alle børn i en skoleårgang har en have, og at der er skolehaver til alle bydele, så også børnene i Indre By har adgang til en skolehave. Erik Lemcke fra OmstillingDanmark fortalte om initiativer til at etablere bylandbrug, ’farmers markets’ og samarbejde med lokale landmænd fra det lokale opland.  

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil gerne understøtte skoler, borgere og netværk i Indre By og på Christianshavn, der ønsker at etablere lommeparker og spiselige oaser. Vi har etableret den lille lommepark 77 foran kontoret, som hver dag er til glæde for de forbipasserende. Børnehaveklasser stopper op og spiser deres madpakke på den runde gule bænk under oliventræet. Og par sætter sig og får en fortrolig samtale i det lille fortættede rum midt i byens centrum og tumult. Sådanne steder skal der være flere af også i Indre By. Små oaser til afslapning og samvær. Og gerne med frugttræer og spiselige planter.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Politiken I Byens omtale af arrangementet.

Politiken I Byens omtale af Carolyn Steels indlæg den 1. marts.

Åbent Hus: Kom ud og oplev foråret i skolehaverne (pdf).

Her kan du downloade Center for Park og Naturs pjece ”Frivillighed i det fri”.

Teknik og Miljøforvaltningen: ”Tag Parken i Lommen, forslag til 14 lommeparker i København”.

Nedenstående tekst er indleveret som bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Køvenhavns Kommunes fodgængerstrategi. Høringen havde frist for aflevering i dag, 27. marts. 

Efter flere tilløb har Københavns Kommune (KK) sendt en fodgængerstrategi i høring. Den må hilses varmt velkommen - det er uomgængeligt vigtigt, at en by af Københavns størrelse har en fodgængerstrategi. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge, ser vintergækkerne springe ud og ikke mindst ser hinanden som mennesker - og der opstår sjældent blandt gående den form for aggressioner, som den hjulede trafik formår. Sammen med cyklismen og den kollektive trafik er gangen fundamentet i en bæredygtig trafikstruktur. Men alt for ofte har vi tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik.

I dag får fodgængerne ofte restarealerne og sendes på mærkelige omveje og forhindringsløb for at “optimere trafikken”. Mange steder er fodgængerarealerne helt utilstrækkelige, og de betragtes af andre trafikanter som frit tilgængelige for vareaflæsning, korttidsparkering, cykelparkering, café-serveringer og varesalg, så der er brug for i langt højere grad end i dag at tænke i at optimere fodgænger-flowet og opprioritere fodgængerkomforten, hvis vi skal kunne afvikle trafikken i det centrale København optimalt. 

Fodgængerstrategien ser i sin nuværende form på en række forskellige fodgængersituationer, og hvordan de hver især kan gøres bedre. Men den sætter ikke gangen og fodgængeren i relation til resten af byen, og den giver ikke fodgængerne den prioritering og plads i den samlede disponering af byrummet, som er nødvendig, hvis det skal blive en del af aflastningen af det trafikale pres på det centrale København.

København er i dag kendt som en by, hvor mange tager cyklen, og som del af klimaplanen er der planer om at få endnu flere til at tage cyklen. Men hvis man sammenligner København med byer som Berlin og Helsinki, så er der langt flere københavnere, som hver dag tager deres egen bil på arbejde. Her må den kollektive trafik styrkes, og for at gøre den til et attraktivt valg, må man samtidig sikre sig, at det centrale København fungerer optimalt som fodgængerzone. Det vil mindske oplevelsen af afstand mellem station og destination – og gøre de få minutters frisk luft attraktive.

Løget som metafor

Som del af et løbende udviklingsarbejde i Trafikværkstedet¹ er det blevet stadig mere klart, at trafikken i et bycenter må forstås og prioriteres som et løg, hvor den inderste ring er den gående trafik. Herefter følger de cyklende, den kollektive trafik, den nødvendige vare- og service-trafik, dernæst den private trafik og alleryderst den gennemkørende trafik, som på sigt bør fuldstændigt afvikles.

Gangen giver stor kapacitet og smidighed – og ingen parkeringsproblemer. Der kan passere langt flere fodgængere gennem Strøget end bilister – og de kan opleve, socialisere og deltage i handels- og kulturlivet under vejs.  

Bedre fodgængerforhold skal ikke først og fremmest opnås gennem at ændre på eksisterende fodgængerarealer, men ved at ændre på fordelingen af gaderummet tilsvarende den måde, man har ændret Nørrebrogade, således at gaderummet frem for at være 80% tildelt bilismen fordeles, så de ønskede, mere klimavenlige transportformer, gang og cyklisme, sammen med den kollektive transport får en langt større del af den samlede plads mellem husene. En sådan samlet prioritering vil være et fantastisk løft for byens livskvalitet. 

Plan for et sammenhængende gågadenet 

Gågadenettet i Middelalderbyen har gradvist udviklet sig gennem snart et halvt århundrede. Det har placeret København på verdenskortet som en by, der i den grad har god plads til – og god forståelse for - ’livet mellem husene’. Og det har skabt basis for en enestående udendørsliv.

Københavns fodgængerstrategi bør derfor indeholde målsætninger om at udvide gågadenettet, så det på sigt får forbindelse til alle de omliggende brokvarterer. Grundstrukturen kunne naturligt være en forlængelse af det nuværende gågadesystem, så vi på sigt fik gågade fra Dronning Louises Bro til Amagerbro og fra Vesterbro Torv til Den Lille Havfrue. Ud fra dette store kors kunne der så opstå afgreninger efter behov. 

At ændre Store Kongens Gade og Bredgade fra det nuværende tafik-inferno til cykel-bus-gade og gågade vil kræve en bred vifte af indsatser, hvoraf en del rækker ud over Københavns Kommune. Men det er vigtigt at have den slags visioner. Og det er nødvendigt at holde sig for øje, at det er den slags løsninger, som er mulige, og som skal til, hvis vi vil høste fordelene af en CO₂-neutral og fossilfri by og ikke blot erstatte det nuværende trafikale kaos med et tilsvarende af elbiler.

Den historiske by som (primært) fodgænger-zone

Middelalderbyen, Frederiksstaden og Christianshavn bør gradvist indrettes som et system af sivegader, hvor den kørende trafik er begrænset til den nødvendige ærindekørsel, og hvor afviklingen af trafikken sker på fodgængerens vilkår. Der har været indkøringsproblemer i Strædet, men efterhånden som der opstår en modus for en sådan fælles brug af gadearealerne for fodgængere, biler og cykler, vil der opstå en stadig større fortrolighed med formen. Og der synes at være en umiddelbar forståelse fra både biler og cykler af, at sivegaden (ligesom gågaderne) er på de gåendes betingelser.

En sådan styrkelse af gangbarheden for det centrale København vil ikke bare virke stimulerende for, at langt flere går. Det vil også styrke Københavns position som en enestående imødekommende turistby, hvor man kan gå rundt fra oplevelse til oplevelse.

En god fodgængerstrategi handler således ikke bare om at få det bedste ud af de arealer, som er tilbage, når bilerne og cyklerne har fået deres. Det handler om at give gangen og de gående en større andel af den til rådighed værende plads. For gangen er den trafikform, som fylder mindst, som kan få flest mennesker forbi på samme plads, og som er mest retfærdig forstået på den måde, at vi tidligt lærer at gå og stort set alle kan være med på de gåendes præmisser.

Styrkelse af sammenhængende gangveje langs Søerne og Havnefronten

Samtidig bør man styrke de mere rekreative fodgængerstræk langs søerne og langs havnen, og tænke i søpromenader og havnepromenader. Det er i princippet muligt de fleste steder i dag, og de er særdeles vigtige for det rekreative København. Men der er steder, hvor passagen glipper, og hvis man for eksempel bevæger sig nordud langs havnen forbi Den Sorte Diamant, så ender fodgængersporet brat - uden bare en fodgængerovergang til at komme sikkert over på den anden side.

Samtidig er det vigtigt for eksempel i detailudformningen omkring Bryghusgrunden og tilsvarende nybyggerier langs havnekanten, at denne mulighed for at kunne promenere frit langs havne og kanaler fastholdes og udbygges.

Bedre luftkvalitet

Som fodgænger er man meget direkte udsat for udstødningerne fra trafikken. Skal vi gøre det attraktivt at gå (og at cykle), skal luftkvaliteten bedres, og oplevelsen af at færdes i forurenet luft fjernes. Man oplever ofte kvælende udstødninger fra vareleveringer i strøggaderne og det lille tivolitog, som i sommertiden dagen lang oser sig igennem strøget. Det kunne være rimeligt at stille krav om, at al færdsel på fodgængerområde skete uden sundhedsfarlige udstødninger – på kort sigt med ‘state of the art’ partikelfiltre, på lidt længere sigt eldrevet eller med rugbrødsmotor.

Mere beplantning

Gennem bevidst brug af beplantning kan man ikke bare bedre mikroklimaet (vindstød om hjørnerne særligt hvor der er høje huse) og luftkvaliteten (filtering af støvpartikler), men også øge oplevelsesglæden ved at færdes til fods. Og i bredere gaderum bør man systematisk indtænke gadetræer og andre grønne elementer som rumlige elementer, der kan give en beskyttende fornemmelse overfor den gennemkørende trafik. 

Mere parkering til fodgængerne

Hvor en parkeret bil og en parkeret cykel medfører anneksion og blokering af byrummet, så indebærer en parkeret fodgænger liv i gadebilledet. En af de måder, hvorpå man kan stimulere flere til at gå og til at bruge gaderummet , er at sørge for, at der etableres flere siddemuligheder end i dag. Og i et bycenter, som må forstås som et fælles rum, er det vigtigt, at bystyret ikke udlodder alle solbeskinnede hjørner af byens pladser og uderum til cafeer og restauranter, men tværtimod øger mulighederne for, at man kan sætte sig et øjeblik uden at skulle købe mad eller café latte til turistpriser.

Kampagner for opfattelse af afstand

Metrostationer og busstoppesteder placeres i dag ud fra nogle forudsætninger om, hvor langt mennesker ‘orker’ at bevæge sig til fods, før de i stedet tager en taxa eller tager egen bil. Denne oplevelse af afstand er i høj grad kulturelt betinget – der findes steder i verden, hvor man ikke kunne drømme om at gå 1 km, og andre, hvor 10 og 20 km regnes som en overkommelig afstand.

Denne afstandsfornemmelse er i meget høj grad afhængig af, at fodgængeren har en god oplevelse af at bevæge sig i byen - at der er plads, at det grønne lys ikke slukker ned før man nogensinde nåede midten, at vi får en sammenhængende fodgænger-venlig bykerne, hvor det for eksempel også er naturligt at lade cyklen stå i udkanten og ikke slæbe den med rundt over alt. 

I midten af løget må selv cyklerne lære at kende deres grænser. Ellers bliver det svært at blive dobbelt så mange cykler i centrum.

KK introside: Udkast til fodgængerstrategi “Flere Går Mere”.

Flere går mere. Fodgængerstrategi for København, høringsudkast 29.11.2010 (pdf).

Se mere om trafikværkstedet på www.a21.dk/trafik.¹

Debatmøde om, hvordan København bliver en grønnere by

Debatmødet 22. marts indledes med et oplæg om ‘Københavns Grønne Visioner’ af Jon Pape, Centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune. Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus viser eksempler på byforgrønnelse, skolehaver, storbyhaver og generationshaver, som samtidig fungerer som sociale fællesskaber, hvor borgerne i et område kan mødes på tværs af generationer og kulturer.

“Med borgermødet håber vi at få en debat om, hvordan Lokaludvalgene og Miljøpunkterne bedst kan støtte borgere, der ønsker en grønnere by, siger Bent Lohmann, der er formand for Indre By Lokaludvalg. Sammen med Miljøpunkterne kan vi hjælpe med at skabe kontakt mellem byens forskellige netværk og borgergrupper, og vi kan formidle borgernes ønsker til Københavns Kommune. Flere grønne rum i byen går godt i spænd med borgernes ønsker om en sundere by med bedre vilkår for cyklister og gående, færre biler og mindre luftforurening. Mange steder optager bilerne områder i byen, som i stedet kunne være oaser og åndehuller for byens borgere.”

Carolyn Steels oplæg 1. marts handlede om, hvordan Københavns byudvikling er formet af, at byens voksende befolkning skulle forsynes med mad fra oplandet. Friske fødevarer blev fragtet i kærrer ind ad Københavns porte og ad kanalerne til byens torve. I dag sker indkøbene fortrinsvis i supermarkeder og kurvene fyldes af en overvægt af industrielt forarbejdede madvarer.  Markederne havde også en social funktion i byen på samme måde, som måltidet har det i familien. Det er her, vi udveksler historier og sladder om vigtige begivenheder i nærområdet. Derfor har storbyerne brug for flere sociale mødesteder om mad, var Carolyn Steels budskab.

I Berlin og London og andre storbyer er der opstået fællesskaber om at dyrke frugt og grønt, som giver borgerne mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer og generationer. Også København har brug for byhaver, som kan formidle fortællingerne om, hvordan tomater smager, når de har fået den rette mængde sol og vand, og hvordan friske ærter fra bælgen er mere sprøde end dem på frost.

Besøger du Indre Bys gamle haver i høsttiden, kan du finde solmodne ferskner i Kunstindustrimuseets gård, vindruer i Konsistoriegården og figner i Bispegården. Kun ganske lidt plads kræver de små intense oplevelsesrum, der ånder lys og duft og smag, afskærmet fra byens tumult.

Debatmøde 22. marts i Rundetaarn kl. 19.15 – 21.00

Deltagelse er gratis, men tilmelding på www.rundetaarn.dk.

Der er mulighed for at se udstillingen efter debatmødet.

Find detaljeret program på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Læs Karsten Ifversens artikel: Arkitekt: Det er måltidet, der civiliserer os.

vis slideshow »

Kl. ti begynder de første Mr. Green folk at ankomme til Miljøpunkts lokaler på Rådhuspladsen. Nogle involveres i indledende scener til den film, der optages under optoget. Andre går i gang med at lave slips af gamle cykelslanger. Man kan aldrig få for mange slips. Snart summer huset af aktivitet. Så er der briefing og frokost i kælderen. Det frokostdækkede bord er omgivet af sprudlende unge mennesker iført grønne jakkesæt, hvide skjorter og sorte slips. Stemning er høj. Cyklerne læsses med hvidmalede dagligstuemøbler, og der lines op på række på Farvergade. Og som DSB på en god dag sætter optoget i gang med næsten planmæssig afgang lidt over halv to.

På vej ned gennem Strædet beruses vi af Karmakanonens rytmer og smilene fra de mange fodgængere og  cafégæster. På de magelige trehjulede ladcykler nærmest danses i takt til musikkens inciterende rytmer; ind i mellem råbes begejstret ”Lån en Ladcykel” og ”Det er gratis at låne en ladcykel” i bedste frugtsælger-aspirant stil. Og vi mærker helt ned i maven, at optoget bliver en succes.

På Amagertorv kører Mr. Green folkene i en flot bue rundt om Storkespringvandet, hopper af cyklerne og så er det ellers ud og i dialog med flest mulige fodgængere. Afgangssignalet lyder og optoget begiver sig nu mod Christiansborg. Her poseres foran magtens trappe til ære for fotograferne. Lidt for længe ifølge en betjent, der ikke værdsætter karmakanonens ellers fortryllende rytmer.

På Christianshavns Torv kontaktes vi af filmfolk, som er i gang med en reklameoptagelse på pladsen. De er vildt begejstrede for det grønne look, og vil gerne bruge os som baggrund for deres optagelser.

Turen fortsætter, og overalt mødes vi af store smil. Kort før vi kører ind på Amalienborg Slotsplads støder Miljøpunkts karismatiske konge af god karma til – i dagens anledning er hatten malet grøn. Han får plads i den store lænestol, der passende står i ladet på cykel nr. 1. Nyd ham på billederne.

På Slotspladsen må der ikke spilles musik, i stedet bryder Mr. Green folkene ud i sang. Af deres lungers fulde kraft skråler de ”Jeg er så glad for min cykel”. Luften emmer af godt humør.

Videre går det. Kvart i fire kører optoget ind på Gammel  Torv, og dagligstuen foldes ud. Forbipasserende stopper op og ser nysgerrigt på ”Hvad skal der ske her?” Snart deles flyers ud og forbipasserende inviteres ”ind” i dagligstuen for at høre mere om lån en ladcykel ordningen Endnu to af byens pladser besøges, før vi trætte men glade kan trille hjem.

Lidt over fem er vi tilbage på Rådhuspladsen 77. I lommeparken ved oliventræet skåles i skøn, afkølet champagne på en sjov og vellykket dag.

Se mere om ‘Lån en ladcykel’-ordningen på www.a21.dk.

Indlæg: Maiken Lykkegaard

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

vis slideshow »

Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77. 

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Fra 16. september vil man i 14 dage kunne møde fodspor i gågaderne, som viser vej til, hvor­dan borgere og virksomheder kan spare på energien – besparelser, der kommer både økonomien og miljøet til gode.

Den 16. september tager 30 medarbejdere ved Teknik- og Miljøforvaltning på vandring i Indre Bys gågader. Her vil de aflægge mere end 300 butikker et besøg, hvor de blandt andet vil give butikkerne et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed. Undervejs vil de lægge en sti af fodspor, som opfordrer byens virksomheder til at blive KLIMA⁺ virksomhed og københavnerne til at blive KlimaKBH’er.

En KLIMA⁺ virksomhed bliver blandt andet tilbudt deltagelse i Københavns Kommunes netværk for klimavenlige virksomheder, individuel energirådgivning, profilering på KLIMA⁺ hjemmesiden samt dør-stickers som kan synliggøre, at det er en virksomhed, som gør noget for miljøet.

KlimaKBH er et tilbud til Københavns borgere. Det er gratis at tilmelde sig, og tilmelding giver mulighed for at få besøg af en klimakonsulent samt adgang til en række web-faciliteter.

KLIMA⁺ og KlimaKBH er iværksat for i de kommende år at inspirere virksomheder og borgere til at handle mere klimavenligt og spare udgifter på det daglige energiforbrug.

Københavns Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som har som mål at reducere byens CO₂-udledninger med 20% inden 2015 og en vision om at være CO₂-neutral i 2025. Hele 70% af byens elforbrug og 35% af byens varmeforbrug stammer fra erhvervslivet. Det er derfor centralt at lave en indsats sammen med byens mange virksomheder.

Klima-eventen i strøggaderne er et samarbejde mellem Teknik- og Miljø­forvaltningen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Der vil på samme dag være klimaprojekter i alle bydele med i alt mere end 200 medarbejdere på gaden. I de kommende to uger vil man derfor kunne se en bølge af fodspor fra Vesterbrogade til Østerbrogade – som forhåbentlig fører til et hav af tilmeldinger til KLIMA⁺ og KlimaKBH.

For yderligere oplysninger vedrørende projektet, kontakt projektleder ved Teknik- og Miljøforvaltningen Per Schandorff: 33 66 59 77 / 26 77 29 01.

Se også det følgende blog-indlæg: Projekt Strøgbutik.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, Cityavisen 09.09.2009.

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop igangsat Den Grønne By, en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København.

Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en smukkere, sundere og mere levende og bæredygtig by, som er rustet til at møde de kommende års klimaforandringer.

Den Grønne By er en idékonkurrence som efterlyser forslag til indplacering af grønne elementer i forskellige situationer i den historiske by. Det kan for eksempel være grønne gårde, taghaver, levende vægisolering, åbne belægninger eller anden forgrønnelse.

Man kan undersøge gaderummets og gadekrydsets muligheder, tagfladernes potentiale, støjdæmpning og luftrensning med planter, hængende haver, flydende haver, støjdæmpende luftrensende facadebeplantninger, havnefronten som laboratorium for lommeparker, cykel- og busskure af klippede vækster, rislende, sivende vand, opsamling af vand … måske en lommepark, som samtidig er spillested eller stillested. Det kan være et bud på en midlertidig brug af byrummet omkring de kommende metro-stationer, eller man kan styrke fæstningsringens grønne forbindelseslinjer.

Det handler kort sagt om at sætte fantasien i sving – om at åbne mulighedsrummet for et grønnere København!

Konkurrencen er åben for studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Danmarks Tekniske Universitet samt KU Life (Skov og Landskab) – gerne i samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretninger.

Afleveringsfristen er den 31. oktober kl. 24.00. Projekterne afleveres digitalt. Konkurrencens program kan downloades fra www.lommeparker.dk. Her vil alle forslag efterfølgende blive tilgængelige.

Afholdelsen af konkurrencen er muliggjort af støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Metroselskabet, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Med tak til sponsorerne og håbet om en masse spændende bidrag,
Jens Hvass

Download konkurrencebetingelserne: Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København (pdf).

Se www.lommeparker.dk.

Efter en høringsfase, som har strukket sig over det meste af dette år, har Københavns Kommune i går endelig vedtaget sin nye klimaplan. Den rummer en målsætning på en 20% reduktion inden 2015 (som vil bringe byens udledninger 40% under niveauet i 1990) og en vision om at blive CO₂-neutral i 2025.

Selvom planen sine steder bør strammes op – den lider af samme systemafgrænsningsproblemer som Kyoto-planen, som gør at en teknisk CO₂-neutralitet langt fra vil være en reel CO₂-neutralitet – er der al mulig grund til at sige tillykke til byen. Alene visualiseringen af, at vi ikke bare kan, men nødvendigvis skal udvikle CO₂-neutralitet inden for ganske få år, er et vigtigt signal ikke bare overfor københavnerne, men overfor hele verden.

En af konsekvenserne vil være, at der i de kommende år vi blive satset kraftigt på grønne tage – ifølge planerne skal der inden for ganske få år etableres 325.000 m² grønne tage. Det er faktisk rigtig meget – rundt regnet 40-50 fodboldbaner. Det bliver i første omgang nybyggeriet, som kommer til at trække de store arealer. For eksempel vil den nye bydel på Nordhavnsområdet i stor udstrækning få grønne tage. Men de grønne tage har også en plads i den ældre bygningsmasse, hvor taghældningen ikke er for stor.

Det typiske grønne tag har et blot få centimeter tykt jordlag, som gør, at en bestemt plantefamilie, sedum eller salturtfamilien, som har specialiseret sig i at overleve lang tids udtørring, har fine vilkår, mens græs og urter, som med tiden ville blive for store, måske kan klare sig i en fugtig periode, men bukker under i tørre sommerperioder. Rigtigt anlagt behøver sedum-tagene således ikke at blive luget, men er stort set vedligeholdelsesfri. Og sedum-tagene er smukke med deres vekslende blomstringer igennem året. Så vi må håbe, at man i stor udstrækning udser sig tagflader som herover ved Vesterport, hvor vi rent faktisk ser de grønne tage.

Sedum-tagene har også den fordel, at de er ganske lette – de vejer blot 40-50 kg pr m², så på langt de fleste eksisterende tagflader vil de kunne anlægges uden at tagkonstruktionen behøver at blive forstærket. Det sagt er der grund til også at arbejde med andre typer af grønne tage. For sedum-taget har en meget lille biologisk aktivitet. Bladoverfladen pr. m² er blot 6-8 m², hvor fritvokset græs kan have op til 200 m² bladoverflade pr. m² – og dermed en luftrensningseffekt og en CO₂-absorption / iltproduktion, som tilsvarende er langt langt højere.

Hvis man slog de langhårede tage inden de dræede og betragtede tagene som dyrkningsflader for biobrændsel – græs har en kolossal biologisk tilvækst – kunne man sandsynligvis finde vegetationstyper, som med meget lille vedligeholdelse havde en langt større positiv klimaeffekt end sedum-tagene.

Et andet vigtigt aspekt af de grønne tage er den lokale afledning af regnvandet, så det enten bruges lokalt, til toiletskyl, vanding osv. eller nedsives lokalt frem for som nu at løbe i kloakkerne (se forudgående blog-indlæg: Reetablering af Københavns vandkredsløb).

Nicolai Østergaard: København: Nu skal der græs på storbyen tage, Ingeniøren 28.08.2009.

Københavns Kommune er lige nu ved at udvikle en LAR metodehåndbog (Lokal Afledning af Regnvand), som rummer en hel række teknikker til lokal afledning af regnvand, som bliver samlet i en LAR metodehåndbog. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg har skullet udarbejde høringssvar, og i den forbindelse har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lavet et notat derom, som findes gengivet i sin helhed nedenfor.

Byen har op igennem det 20. århundrede forseglet en stadig større del af sit areal, dels med bebyggelse, dels med asfalteringer og andre belægninger, som regnvandet ikke kan sive igennem. En meget stor del af den regn, som falder over København, skal derfor i dag gennem kloaksystemet. Og med udsigten til, at de forestående klimaforandringer vil give op til 30% kraftigere regnskyl end vi kender i dag, står man overfor valget, om kloakkapaciteten skal udvides tilsvarende for ikke at få stadige oversvømmelser. Eller om man skal prøve i tide at lægge kursen om, så man ved systematisk at aflede regnvandet lokalt får mindsket behovet.

Den anden løsning indebærer en lang række tiltag, som tilsammen vil give en langt grønnere by: Etablering af grønne tage, som forsinker vandstrømmene, opsamling af regnvand til toiletskyl og vanding, lokal nedsivning gennem vandåbne belægninger. En sådan reetablering af det naturlige vandkredsløb er bæredygtighedsmæssigt det eneste rigtige. Så det er et spændende initiativ med store positive konsekvenser for København, som man må hilse varmt velkommen.

…

LAR – Lokal Afledning af Regnvand

En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen

LAR metodehåndbogen (Lokal Afledning af Regnvand) omfatter i høringsversionen et ganske stort antal enkeltdokumenter, som hver især går i detaljer med et givent teknisk aspekt af problemstillingerne omkring lokal afledning af regnvand. Mange af disse teknikker vil først og fremmest finde anvendelse i nyanlæg i mere forstadsagtige situationer og vil kun finde begrænset anvendelse i den historiske by. Nedenstående kommentarer må forstås i det lys.

Generelt hilser vi LAR metodehåndbogen velkommen. Det er vigtigt, at Københavns Kommune (KK) bliver mere bevidst om sit vandkredsløb og bedre til at håndtere sit vandkredsløb. I store dele af den tæt bebyggede by står man i dag med det dobbelte problem, at kloakkapaciteten ikke kan klare afledningen fra de mange tagflader og befæstede arealer samtidig med, at der er så ørkenagtigt udtørret under de hermetisk forseglede belægninger, at vegetationen har hårde vilkår. Der ligger således i en mere hensigtsmæssig håndtering af regnvandet med en langt større nedsivning på de enkelte parceller end i dag muligheder for synergieffekter, hvor arbejdet med at mindske presset på kloaksystemet samtidig kan medvirke til en styrkelse af bynaturens vilkår og et sundere og mere frodigt bymiljø.

Det strategisk sammenfattende værktøj

Generelt kan man diskutere, om den valgte opbygning af LAR-håndbogen med dens stærke fokus på individuelle afledningsteknikker er den rigtige struktur for det endelige format.

Nu fremstår LAR-metodehåndbogen som en række sideordnede løsninger. Man savner i det store materiale en klarere perspektivering af problemstillingerne og en sammenfattende strategisk diskussion af, hvornår hvilken metode er relevant. Her ville en form for strategisk helhedstænkning måske kunne etablere et hierarki af løsninger i retning af:

1) Afled så meget som muligt af regnen direkte på de flader, hvor den falder – dvs. nedsivning gennem vegetationsåbne flader, græsarmerede belægninger og vandgennemtrængelige belægninger over alt, hvor det er hensigtsmæssigt.

2) Opsaml og anvend så meget af regnvandet fra tagflader som muligt på stedet (til toiletskyl, vandingsdepoter, bassiner i haveanlæg osv.)

3) Mindsk og forsink afledningen fra tagflader gennem grønne tage over alt, hvor det er muligt.

4) Mindsk og forsink afledningen gennem en generelt øget tilstedeværelse af træer, buske og facadeplanter (denne teknik mangler sit kapitel i metodehåndbogen).

5) Brug kun de mere teknik- og anlægstunge løsninger, hvor simplere lokale løsninger ikke er tilstrækkelige.

Her ville det være indlysende at udvikle et generelt værktøj som del af LAR-håndbogen, som for eksempel kunne håndtere et spørgsmål som: Hvilken sum af indsatser skal der til, for at vi ikke fremover får periodiske udledninger af urenset spildevand i forskellige ’recipienter’ – ikke bare med de nuværende nedbørsforhold, men med god sikkerhedsmargin til de forventede ned-børsekstrema i de kommende årtier.

En LAR-pulje

I en baggrundsrapport til KKs klimaplan vedrørende klimatilpasning vurderer COWI, at: ”der skal investeres mellem 5 og 15 mia. kr. i klimasikring af afløbssystemet, hvis funktionen skal leve op til målsætningerne for serviceniveau og aflastninger til vandområderne. Det laveste beløb dækker over en løsning med stort set fuld fraseparering af tagvand og lokal afledning (LAR) og evt. nedsivning af specielt tagvand, mens det store beløb dækker over en mere traditionel udbygning med lukkede bassiner og delvis separatkloakering.”

Dette provenu på 10 mia. kr. bør placeres i en pulje, som målrettet støtter initiativer som grønne tage, erstatning af asfalt og beton på karrearealer med vandåbne belægninger, samt lignende LAR-tiltag, som ud over at mindske presset på kloaksystemet samtidig giver en række ønskværdige forbedringer af bymiljøet.

Overordnede målsætninger

Parallelt med efterlysningen af et værktøj til strategisk helhedsvurdering af LAR-området kunne man ønske sig en række overordnede mål for LAR-initiativet, som for eksempel:

- at KK inden år 2025 afleder +50% af sin nedbør lokalt,

- at 80% af alle toiletter i KK inden år 2025 bruger regnvand,

- at KK inden år 2025 har halveret den del af kommunens areal, som i dag er afskåret fra det naturlige vandkredsløb via bebyggelse, asfalt- og betonbelægninger,

- at KK fremover kun undtagelsesvis giver tilladelse til anlæggelse af ikke-permeable belægninger på karré-arealer,

- at LAR anvendes så konsekvent i nærmere definerede områder, at der ikke fremover ved nedbørsekstrema er behov for udledninger af urenset spildevand i følsomme biotoper, samt

- at LAR-metoderne bliver systematisk miljøvurderet ikke bare for deres indflydelse på vandkvaliteten, men fuldt så meget for deres betydning som biotoper for dyre-, fugle- og planteliv.

De følgende kommentarer knytter sig direkte til LAR-håndbogens enkelte dokumenter.

Grønne tage

En langt større anvendelse af grønne tage er ønskværdig ud fra mange forskellige parametre, skønhed, en grønnere og sundere by. Ikke mindst på steder, hvor man ser ned på tagene, som for eksempel perrontagene i Banegraven og skure og garagetage i boligkarreer, hvor tagfladerne er en stor del af den by, vi ser. I den tætteste by giver tagene mulighed for grønne flader, som ikke er udsat for slid fra mange menneskers færden.

I den skematik, som er anvendt, gør man en del ud af at vurdere de enkelte vandafledningsteknikkers indvirkning på vandets kvalitet. Man kunne for de grønne tages vedkommende (såvel som for en række af de øvrige teknikker) med lige stor ret inddrage positive virkninger af en øget vegetationsmængde på luftkvaliteten, for eksempel øget O₂ / mindsket CO₂ samt øget adsorption og absorption af den fine og ultrafine partikelforurening.

Regnbede

Ved parkeringsarealer og befæstede arealer generelt vil det overalt, hvor det er muligt, være en bedre strategi at benytte belægninger med stor permeabilitet (vangennemtrængelighed) frem for at samle vandet i regnbede.

Som med de grønne tage vil regnbede ikke bare have en indvirkning på vandkvaliteten, men i høj grad også på luftkvaliteten.

Erfaringer fra Los Angeles, som har langt voldsommere nedbørsforhold end vi kan forvente at få i København, viser, at et træbeplantet parkareal med dybmuldet jord har en endog meget stor vandabsorptionskapacitet. Man burde derfor udvikle regnbedstyper med parkkarakter (med sammenhængende løvtag osv.), som måske havde en lidt mindre effektivitet pr. m², men en større brugskvalitet som rekreativt byrum, en større køling, luftrensning osv. qua den større biologiske aktivitet.

I den forbindelse kunne man efterlyse et selvstændigt afsnit i LAR metodehåndbogen, som belyste, hvor stor en mængde regnvand forskellige vegetationstyper tilbageholder og forsinker.

Saltning nævnes som et problem for regnbedene. Men man kunne overveje at løse saltsvidningsproblemet ved at undlade at salte.

Permeable belægninger

Det er påfaldende, at man i denne del af LAR-håndbogen fuldstændig savner behandlingen af de traditionelle belægninger, brosten chaussésten og piksten, som er utroligt smukke og slidstærke, har meget fine vandgennemtrængningsegenskaber, giver rum for en stor variation af vegetation samtidig med at de matcher de historiske bymiljøer og er tæt forbundet med en dansk byggetradition. (Om ønsket kan et billedmateriale stilles til rådighed).

I forhold til den historiske bydannelse kunne man ønske sig en sum af indsatser, som gradvist førte til, at de nu mange vandtætte belægninger over en årrække blev erstattet af vandåbne belægninger. Det ville samtidig give bedre kår for byforgrønnelsen.

I et år, hvor København er vært for Klimatopmødet, var det måske på sin plads at udvikle en ny københavnerflise, som fandtes med forskellige vandgennemsivningsegenskaber (lille/nogen/stor vandgennemtrængelighed), så man i alle situationer kunne vælge den optimale gennemstrømmelighed. Dels kunne man ved at lave den lysere end den nuværende københavnerflise øge lysrefleksionen og dermed bidrage lidt til den globale nedkøling.

Opsamling og anvendelse

I den strategiske LAR-nøgle bør den lokale anvendelse af regnvand have første prioritet: Er der et vandforbrug på lokaliteten til vanding, toiletskyl osv., som med rimelighed vil kunne dækkes med lokalt opsamlet regnvand, bør det i princippet gøres.

I den historiske by er flertallet af tagene så stejle, eller de bevaringsmæssige interesser så udtalte, at det i mange situationer ikke er på tale at anlægge grønne tage. Kunne man her forestille sig en lille smuk vandopsamlingsenhed til vanding, som stod i alle gårde, og altid var halvt fuld med vand? Når det så satte ind med kraftig regn, kunne vandet gennem sit fald i faldstammerne udløse en ventil, som fyldte disse vandingsbeholdere helt op. En simpel mekanik kunne så et antal timer senere frigive vandet, så tanken igen var halvt fuld. En form for decentral buffer, som samtidig havde en funktion.

Lokal anvendelse af regnvand er ofte blandt de investeringer, som isoleret set er så dyre, at de ender med at blive fravalgt på grund af lang tilbagebetalingstid. Det kunne derfor være en oplagt opgave for en LAR-pulje at sætte målrettet ind overfor anvendelse til basale funktioner som vaskeri, toiletter osv. ved at give tilskud i en størrelsesorden, så tilbagebetalingstiden ligger på linje med almindelige efterisoleringsarbejder.

Nedsivning

Nedsivning på græs har kun et begrænset potentiale i den tættest bebyggede by. Her tåler græsflader ikke den massive brug af fladerne, og den rekreative værdi vil være negativ.

Adsorption

Adsorption (rensning af vand med adsorberende materialer) kan måske være på tale visse steder, men principielt bør man i videst mulig omfang sikre sig mindre forurening ved kilden (for eksempel ved at udskifte oliedryppende dieselbiler med el-biler på vedvarende energi).

1) Klimaforskerne taler om albedo eller refleksivitet, hvor for eksempel Arktis’ isdække har en stor albedo. For­skere fra Berke­ley har beregnet, at der i gennemsnit vil ligge en CO₂-kompensation på 1 ton CO₂ for hver 10 m², man maler hvi­de. Tagflader udgør typisk 19-25% af en bys areal og befæstede are­aler andre 29-39%. Hvis man malede disse flader hvide i verdens 100 største byer, ville det have en kølende effekt svarende til reduktionen af 44 gigaton CO₂ – eller mere end de nu samlede CO₂-udlednin­ger på verdensplan. Se:

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008.
Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008. 

Se ovenstående notat i pdf: LAR – Lokal Afledning af Regnvand. En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 04.08.2009 (pdf).

Som en del af forberedelserne til klimatopmødet til december har vi fået en ny kategori af KLIMA+ restauranter. Initiativet kommer som en del af Københavns Kommune virksomhedsarbejde KLIMA+. Ideen er god, da der er virkelig store CO₂-reduktioner at hente på fødevareområdet – ikke mindst i en omlægning af den nuværende industrielle produktionsmåde, som i sin drift konsumerer enorme mængder af fossile brændstoffer, som fører til enorme CO₂-udledninger. Det kan den enkelte restaurant ikke umiddelbart gøre meget ved. Men gennem at efterspørge produkter, som undsiger det industrielle landbrug og dets både for klodens og vores sundhed ofte dybt problematiske produkter, kan restauranterne være med til at skabe grobund for en sundere, mere klimavenlig, lokal fødevareproduktion samtidig med, at det vi som kunder får serveret i restauranterne bliver sundere og mindre belastende for klimaet.

Under præsentationen af KLIMA+ kan man på siden Gå ud og spis klimavenligt læse, at ”københavnske restauranter med en klima-ret på menuen [vil] blive promoveret på klimatopmødet til december, hvor 15.000 tilrejsende skal bespises på byens restauranter.”¹

Én klima-ret lyder dog ikke særlig ambitiøst, og man kan frygte, at man ved at sætte overliggeren så lavt ender med endnu en omgang greenwashing. - ville for eksempel en pølsevogn kunne kvalificere sig, eller er det et krav, at man kan få is til dessert? I anvisningerne for Klima+ restauranterne får man et lidt klarere billede af ambitionsniveauet. Der er ingen krav til eller kontrol af en Klima+ restaurant ud over, at den bør have en særlig klimamenu med 2-3 retter, som følger disse ganske fornuftige retningslinjer:²

1)  Køb dine råvarer lokalt og efter årstiden.
2)  Brug mindre kød, især mindre oksekød. Brug mere fisk og fjerkræ.
3)  Brug flere grøntsager og mere frugt.
4)  Brug økologiske varer, hvor det er muligt.
5)  Brug så lidt halvfabrikata (frosne og konserverede varer) som muligt.
6)  Minimer mængden af madaffald.

Her så jeg meget gerne et punkt syv tilføjet, at

7)  restauranten afstår fra at bruge terrassevarmere.

For et sådant energifråseri hører simpelthen ikke hjemme i en by som skal være vært for Kyoto-aftalens afløser, som taler højt om at være Verdens Miljømetropol og centrum for verdens miljøpolitik, og som pt. har en klimaplan på vej i offentlig høring med en målsætning om CO₂-neutralitet i 2025.

Dette termografiske billede af en udeservering i København i slutningen af marts viser tydeligt den varmeø, som en terrassevarmer skaber. Hvor lufttemperaturen og gadens overflade lå nede i nærheden af frysepunktet, er den for overfladerne i lampens skær helt oppe omkring 15º C.

Jeg kan derfor kun opfordre KLIMA+ til at gentænke kriterierne for at blive KLIMA+ restaurant, og vil opfordre Københavns Kommune til i samarbejde med de relevante brancheorganisationer at skride ind overfor disse ‘grisevarmere’. Det er et af de mest synlige billeder på klima-ignorans, og vores mange klimagæster til december vil tage sig til hovedet over vores klimamæssigt dybt udforsvarlige forsøg på at holde subtropiske temperaturer året rundt på 56. breddegrad. Indtil vores politikere tør tage den slags ansvar, må vi som forbrugere vælge disse steder fra, selvom de har fået prædikatet klima+ restauranter.

Noget andet er, at vi når det gælder mad og klima let kommer til at miste proportionssansen. Den industrielle kødproduktion har ganske rigtigt en voldsomt stor udledning af drivhusgasser, som ikke kan forsvares i noget reelt bæredygtigheds- eller CO₂-neutralitetscenario. En del af problemet er den metangas, som drøvtyggerne producerer gennem deres bøvsen, og en markant del af landbrugets udledninger af drivhusgasser er metangasser, som omregnes i  CO₂-ækvivalenter. Men metangassen forsvinder relativt hurtigt fra atmosfæren, hvorimod kuldioxiden forbliver der i århundreder. I det lidt større perspektiv er det således det industrielle landbrugs stordrift og afhængighed af de fossile brændstoffer, som er problemet – dels i selve produktionen, dels i den helt unødvendigt store globale flytten rundt på foderstoffer og færdige produkter.

Gå ud og spis klimavenligt, KLIMA+, Københavns Kommune marts 2009.¹

Hvad er en Klimamenu, KLIMA+, Københavns Kommune 09.03.2009.²

Lovforsalget blev fremlagt i maj, se tidligere blog-indlæg: Lommeparker og grønne gaderum, hvorfra der er link til projektets prospekt. Hvis man gennemfører projektet i sin intention, vil det kunne få store positive konsekvenser for livsrummet og livskvaliteten, såvel for menneskene som for de mange planter og dyr, som vi deler byen med.   
 

Lommeparker, træer og andet grønt

- et høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Fra Indre By Lokaludvalg finder vi, at Lommeparker, træer og andet grønt er et helt centralt initiativ for udviklingen af livskvaliteten i Indre By, som vi hilser meget velkomment.

Stor bebyggelsestæthed giver stort behov

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor meget lidt plads mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det.

Med de mange arbejdende og besøgende i bydelen er afstandskravet på max. 400 m ikke retvisende for behovet. Man bør systematisk opgradere opholdskvaliteten på alle åbne arealer.

Projektrammen taler om 14 lommeparker og 3.000 træer for hele København, men de rækker ikke langt i hele kommunen. Det ville være et mere passende mål for Indre By. Suppleret af 3.000 facadebeplantninger ville det kunne være med til at skabe en blidere, smukkere og mere oplevelsesrig by med en luft, som var sundere at indånde.

Bedre succeskriterier

Frem for planer om at 90% af alle skal have max. 400 m til grønne områder, burde man overveje at have som mål, at alle skulle kunne se noget grønt fra deres vinduer, og at alle skulle kunne høre fuglesang fra sin bolig.

Vi kan yderligere anbefale, at man som integreret del af en strategi for et grønnere København indførte biofaktor-beregninger, dels ved udarbejdelsen af alle nye lokalplaner, dels som målsætninger på karré- og bydelsplan. Man kunne i udgangspunktet sigte på, at alle karreer havde en biofaktor på min. 0,3 – med krav om 0,6 for institutioner, børnehaver og skoler.

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil dette kræve stor opfindsomhed, med grønt på gavle og bagmure, lygtepæle, busskure og tage, men det ville alt sammen være med til at gøre byen til et smukkere og sundere sted at være.

Øget trivsel og velvære

Gennem årene har mere grønt stået højt på borgerne ønskeseddel, så vi kan stærkt anbefale en markant udvidelse af projektets omfang. Det vil blive vel modtaget blandt byens borgere og højt værdsat af de mange, som kommer til Indre By for at arbejde eller opleve byen.

Samtidig viser nyere forskning, at de grønne elementer har en vigtig rolle for vores livskvalitet og mentale sundhed. Vi er (meget) kort sagt bedre ved os selv og vores omgivelser, når der er grønne omgivelser.

Integreret del af Københavns klimatilpasningsstrategi

Det forventes, at klimaforandringerne inden for de kommende årtier vil føre til ændrede nedbørsmønstre, som vil kræve op imod 30% større kloakkapacitet end i dag. Frem for blot at udbygge kloaknettet burde man her systematisk satse på gennem grønne tagflader og mere vandåbne belægninger inde på karreerne at reducere den del af nedbøren, som ledes i kloakkerne, så vi også fremover kan klare os med den nuværende kloakkapacitet.

Hvis man ser på Londons klimatilpasningsplan, som udkom tidligere på året, er systematisk byforgrønnelse et af de vigtigste redskaber. Ud over at mindske risikoen for oversvømmede kloakker er det et vigtigt redskab til at afbøde varmeø-fænomenet på, som inden for få årtier vil give markant flere ubehageligt varme sommerdage selv på vores breddegrader.

Styrket biodiversitet

Projektrammens vision om, at byens grønne områder bliver forbundne til en samlet grønt netværk af allé-gader facadebeplantninger, og parker af forskellig størrelse er af stor vigtighed, ikke bare for den menneskelige trivsel, men for styrkelsen af bynaturens biodiversitet.

Placering af lommeparker

Indre By har mange oplagte steder for placering af lommeparker. Nogle umiddelbart oplagte vil være:

• Jarmers Plads, foran borgerservice
• Rådhuspladsen, foran Vartov
• Ny Østergade-Rigensgade
• Aborreparken – få samling på de sidste stumper
• Nansensgade ved Ahlefeldtsgade og Vendersgade
• Teglgårdstræde – foran Sundhedshuset
• Kronprinsessegade v. den gamle benzinstation
• Langs havnepromenaden – særlig ved Havnegade

Langs havnen kunne man forestille sig dels grønne pontoner, hvor man kommer tæt på vandspejlet. Dels at man fik gamle coastere tilbage langs kajen, som blev tilplantet som grønne øer. Dette kunne være en mulighed for, at bydelen fik plads til skolehaver. I det hele taget kunne man gøre havnepromenaden til et eksperimentarium for udvikling af forskellige typer af lommeparker – åbne, lukkede, kontemplative, aktivitetsbetonede, legevenlige.

Man kunne også udvikle elementer, som gjorde det muligt på få dage at møblere en lommepark, hvor mulighederne opstod i et begrænset tidsrum.

Vejtræer

Det kan være svært at tyde kortskitserne i oplægget til Lommeparker træer og andet grønt, men det ser ud til, at man har villet plante træer langs de store gennemfartsveje. Det vil oftest være disse gaderum, som er store nok til gadetræer, så det virker som et indlysende hovedgreb. Hvis gadetræerne placeres mellem kørebane og cykelsti, kan de være med til at gøre det tryggere at færdes som blød trafikant langs de store trafikårer og dermed medvirke til, at endnu flere vælger cyklen.

Vi tvivler dog på, at det vil være en god idé at plante vejtræer i Stormgade – et sted som her vil facadeplanter sandsynligvis være eneste mulighed for at forgrønne gaderummet. Til gengæld vil det være oplagt at have vejtræer i hele Vester Voldgades udstrækning.

I det hele taget skulle man prioritere med de grønne elementer at tydeliggøre den oprindelige bygrænse og voldanlæg – selv hvor man senere har bebygget området.

Sikring af markante træer i bybilledet

Særlig i middelalderbyen er gaderummene ofte for snævre til gadetræer. Her vil facadebeplantninger kunne komme på tale, og her er det vigtigt at notere sig, at den oprindelige måde, hvorpå træerne stod i gadebilledet, var inde på karreerne i haver, hvorfra trækronen rakte sin krone ud i gadebilledet.

Situationen findes endnu flere steder, i Sankt Peders Stræde, Fiolstræde, Teglgårdstræde osv. Det var også tilfældet indtil for nylig i Larsbjørnsstræde 3, men træet blev fældet. Disse få træer er af uvurderlig vigtighed for bybilledet, og man burde som del af Lommeparker træer og andet grønt sikre sig at disse få steder blev fredet, eller i hvert fald at ejerne blev gjort opmærksomme på, at de var vigtige for bybilledet.

De lodrette haver

I de tættest bebyggede dele af Indre By vil brugen af de lodrette flader ofte være den eneste mulighed for at få grønt i byrummet. Ved at inddrage den historiske bys mange tomme gavle og bagmure til beplantning kan man opnå et betragteligt beplantningsvolumen.

Særligt markante gavle og vægpartier ville kunne tilplantes som lodrette haver.

Særlig langs de store trafikkorridorer er luftkvaliteten i dag ikke tilfredsstillende, og store dele af tiden ligger partikelforureningen over EUs grænseværdier. Beplantningen kan udgøre en del af luftrensningen, samtidig med, at den kan dæmpe akustikken i gaderum med ellers hårde flader. Vi vil derfor foreslå, at man systematisk indleder beplantningskampagner i en grøn zone omkring de store veje.

I den forbindelse kunne man ønske sig, Københavns Kommune som tak for, at byens borgere og virksomheder lægger gavle og bagmure til, tilbyder en årlig klipning af facadeplanter. Det vil kunne sikre, at de aldrig kommer til at volde problemer oppe i taghøjde, og dermed mindske problemerne ved, at de tomme bagmure så godt som altid står i skel.

Involver borgene

Mange steder ville det være muligt – og ønskeligt – at involvere lokale borgere og beboerforeninger i den løbende pleje af byens grønne elementer. Det kan skabe tilhørsforhold og give den løbende opmærksomhed, som gør, at der vil blive værnet om vegetationen.

Lad lommeparkerne få forskelligartet karakter

Lommeparker vil have forskellig funktion alt efter hvor i en bydel, der er tale om, og hvilken bydel, det drejer sig om. Hvor der er gode store parker i nærheden, handler lommeparker mere om nærophold for beboerne eller muligheder for stop under vejs – små steder, hvor man kan læse sin avis eller sætte sig og spise en is med barnet på vej hjem, eller hvis man lige møder en, man kender.

Er der ingen store grønne områder i nærheden må der gerne være mulighed for leg, et lille halvtag, en kaffe/isvogn, man ved kommer forbi, mere fast mødested f. eks. for at børnefamilier på vej hjem fra institutionen kan være ude lidt længere, når vejret er godt.

Lommeparkerne vil også blive elsket af turisterne, som en vigtig del af den imødekommende by, som kan opleves til fods, som små pusterum, hvor man kan hvile benene, kigge kort og guide og få en fornemmelse af byens eget liv.

Det er vigtigt, at det er ukommercielt, altså at man ikke skal købe noget for at sidde der, og at der er en oase-agtig stemning, så lommeparkerne står som et stadigt tilbud om en pause midt i det hektiske byliv.

I lommeparkerne vil man se mange varianter af ’væggen’ eller ’skærmen’, som beskytter, omfavner, definerer rum, skaber læ og solkroge. Lommeparkerne må gerne rumme vand medforskelligartet karakter, brusende, rislende, spejlende, klukkende – og en vandpost med vand, der kan drikkes.

Parker

Generelt er bydelen begavet med mange gode, forskellige parker, og man kan ikke takke byens vise fædre (og mødre) nok for, at de ikke bebyggede voldene. Kongens Have er den flade, velfriserede park, hvilket betyder at den er god til boldspil, kørestole, og barnevogne, men desværre også cykler, mens de andre parker har større landskabelig vildskab både med hensyn til terræn og bevoksning. Det er godt med de forskellige parker og vigtigt at bevare deres forskelligartede udtryk. Som i resten af Københavns Kommune er der slidt i de kommunale parker, og det er trist, at de personalebetjente legepladser er sparet væk, idet de gav en fin mellemting mellem institution og intet opsyn overhovedet, ligesom muligheden for at låne legetøj mv. forsvandt.

Grønne forbindelser

Her skal man kunne promenere, cykle, lære børn at cykle, sparke bold, løbe på rulleskøjter. Der skal altså være plads til alle, og noget at se på – dvs. masser af bænke og gerne nogle lave siddemuligheder for børn. Alle bænke er for voksne.

Mere overordnet kunne man ønske sig, at grønne forbindelser genforbandt nu adskilte dele af det gamle voldanlæg, fra Kastellet over Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Aborreparken til Tivoli.

Grønne gårdrum

Indre By rummer en skat af små vidunderlige gårdrum, som giver daglige glæder og oplevelser til de mennesker, som bor og arbejder omkring. Nabogården kan så være væg til væg-asfalteret parkeringsørken. I en bydel med så sparsom plads som Indre By virker dette ikke rimeligt, og man burde gennem krav om biofaktor og friareal sigte på gradvist at få bilerne og asfalten ud af karreerne, så disse områder blev givet tilbage til mennesker og natur. Blev de fleste gårdrum som de bedste, ville det være et kolossalt løft for bydelens beboere.

Videre afsøgning af muligheder

I Agendacenter Indre By/Christianshavn, som i disse måneder er ved at starte op, har man planer om at iværksætte en registrering af bydelens naturkapital, herunder mere systematisk at finde velegnede steder for lommeparker, gadetræer og andet grønt.

En styrkelse af byens grønne elementer må være et centralt element i enhver plan for den bæredygtige by. Vi ser derfor frem til den videre dialog om udviklingen af de grønne elementer i Indre By. Og er der yderligere spørgsmål til ovenstående, vil vi meget gerne uddybe.

Med venlig hilsen
Indre By Lokaludvalg

Klar og Julien de Smedt Arkitekter har netop fremlagt forslag om en ny strandpark ud for Nykredit og Meriott Hotel, så Indre By nu også står til at få bademulighed i Havnen.

Byplanmæssigt har arkitekterne bag forslaget taget de saksende linjer fra området omkring Politigården med ud i havneløbet. Dette virker noget fremmed i forhold til den formverden, som udfolder sig i mødet mellem sand og vand, og det er et åbent spørgsmål, om det er nødvendigt at lukke 40% af havneløbets bredde for at kunne svømme i havnen. Det sagt er projektet et spændende forsøg på at gøre noget ved et af de mest kiksede kapitler af Københavns nyere byudvukling, den bevidstløse udbygning langs Kalvebod Brygge.

Projektet bliver nærmere præsenteret ved et åbent hus-arrangement på rådhuset i morgen onsdag kl. 17.00-20.00.

I begyndelsen af februar vil borgerne blive inviteret til dialogmøde, og efter planen vil projektet blive sendt i offentlig høring til sommer.

Karsten Ifversen: Arkitekter foreslår sandstrand i Københavns havn, Politiken 09.12.2008.

Igennem århundreder var Københavns udstrækning  præcist defineret gennem forsvarsværker. Nu står vi ifølge OECD overfor igen at skulle ommure København – denne gang for at holde stigende oceaner fra at oversvømme byen. Et paper fra OECD har set på omkostningerne ved at sikre København mod havstigninger som følge af den globale opvarmning. Det vil ifølge OECD være relativt enkelt at sikre Københavns omkring 60 km kystlinje mod stigende vandstand. Rapporten rummer en række cost-benefit-analyser ved forskellige havstigninger, og konklusionen er i korte træk, at man for en relativt begrænset investering vil kunne modvirke potentielt store stigninger i udgifter til stormflodsskader.¹

Problemerne er størst på Amager og langs sydkysten, hvor ganske store områder ligger mindre end 2 m over havets overflade (se kort nedenfor). Her vil selv mindre havstigninger give markant forøget risiko for, at kombinationer af tidevand og opstuvninger af vand under kraftige uvejr vil kunne presse vand langt ind over de nuværende kystlinjer.

Der er ikke redegjort præcist for, hvordan kystlinjelængden er opgjort, og kortene over København er alle i fejlagtig proportion, så man har ved læsning rapporten en underlig fornemmelse af, at der ikke har været gjort ret mange studier i marken. Min fornemmelse er, at hvis man regner alle kanter langs byens kanaler og voldanlæggene ved Christiania, er der tale om langt mere end 60 km kystlinje. Rapporten taler kun vegt om ’æstetiske omkostninger’ ved at skulle inddæmme langs havnefronten. Endda siger Connie Hedegaard i dag til Berlingske, at vi selvfølgelig skal bygge højere havnekajer.²

Men det vil rent ud sagt være en katastrofe for det københavnske bymiljø, om vi skulle til at have dæmninger langs byens kanaler. Så mit forslag vil være at se tiden an et par år.

Får vi lavet den globale opbremsning af afbrændingen af fossile brændstoffer og den systematiske arealanvendelsespolitik, som kan øge CO₂-bindingen i biosfæren dertil, at vi kan stabilisere atmosfærens CO₂-koncentration på omkring 350 ppm? Eller tøver verdens lande så meget med de nødvendige omlægninger, at vi når serier af klimatiske tipping points, hvorfra klimaforandringerne bliver selvforstærkende? Det ved vi inden for ganske få år – det vil vi have en langt klarere fornemmelse af, når vi kender indholdet af afløseren for Kyoto-aftalen i december næste år.

Dette kort stammer fra flood.firetree.net, hvor man kan zoome ind over hele verden og se, hvilke arealer, som vil blive oversvømmet ved en given stigning i havenes vandstand. Herover er det en stigning på 2 m i Københavnsområdet.

Globalt har man i det 20. århundrede kunnet iagttage en stigning i verdenshavene på 17 cm, som resultat af afsmeltning af ismasser. Men i København har man kun kunnet måle en stigning på 4,4 cm, da størstedelen af Danmark stadigvæk hæver sig langsomt efter afsmeltningen af ismasserne under den seneste istid. Så vi kan vente nogle år endnu og prioritere ressourcerne på at få igangsat en dansk omlægning til et samfund 100% på vedvarende energikilder – og på at skabe global opbakning til en tilsvarende proces.

Rapporten forventer 25-50 cm havstigninger i det 21. århundrede. Det er et meget lavt skøn, som forudsætter en stærkere klimaaftale end der lige nu er udsigt til. For eksempel vurderede NASA tidligere på året vandstigningerne frem mod år 2100 til 2,5 m, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved situationen.³

Hvis ikke vi kommer langt under IPCCs reduktionsmål, som sigter mod at stabilisere atmosfærens CO₂-koncentrationer på under 450 ppm, må vi se i øjnene, at klodens ismasser med tiden vil smelte. Og derfor kan vi lige så godt først som sidst beslutte os for ikke at ødelægge Københavns havnefront og kanalmiljøer med sikring langs kanterne, men at lave sluser ved Nordhavnen og ved Sydhavnen, så hele det centrale Københavns lange vandkant i stormflodstider – og på sigt konstant – kan holdes lavere end det omkringliggende hav.

Andre steder i verden vil konsekvenserne af den globale opvarmning være langt mere drastiske – og umulige at beskytte sig mod. Og det er så urimeligt, at klimaforandringerne rammer voldsomst i troperne, hvis lande intet har med drivhuseffekten at gøre. Inden vi kommer alt for godt i gang med hver især at beskytte os mod konsekvenserne af den globale opvarmning, er det derfor bydende vigtigt, at vi giver det den fulde chance at få klimaforandringerne under kontrol. Det skylder vi verdenssamfundet, biodiversiteten og de kommende generationer.

Stéphane Hallegatte et al.: Assessing Climate Change Impacts, Sea Level Rise and Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen, – OECD Environment Working Paper No. 3 (pdf).¹

How much will sea level rise? RealClimate 04.09.2008.

Jens Ejsing: Høje diger kan fremtidssikre København, Berlingske 08.10.2008.²

Høje diger kan fremtidssikre København, Politiken 08.10.2008.

Birgitte Marfeldt: OECD: Byg diger omkring København eller bliv oversvømmet, Ingeniøren 08.10.2008.

Global vandstand kan stige én meter i 2100, (Ritzau) Politiken 09.10.2008.

Mette Buck Jensen: Nasa: Havene vil stige med 2,5 meter inden 2100, Ingeniøren 21.01.2008.³

John Tagliabue: Low Country Seeks Higher Ground, The Times 06.11.2008.

Fra i morgen indledes et tre-måneders forsøg med at standse den kørende trafik og gøre Nørrebrogade til cykel- og busgade, dog sådan, at beboere og erhvervsdrivende i gaden stadig vil kunne køre til og fra. Det er et spændende forsøg, som afspejler, at den trængselsplagede gade i forvejen har langt flere cyklister og buspassagerer end privatbilister. Nørrebrogade har nu dagligt omkring 17.000 biler, 33.000 cyklister og 65.000 buspassagerer med linje 5A. For nylig viste en undersøgelse, at busserne på Nørrebrogade kun klarede 12,7 km/t. Samtidig med at der bliver bedre plads og tryggere forhold for de cyklende, skulle forslaget kunne hjælpe busserne til fremover komme hurtigere frem.

Projektet er blot et af mange tiltag, som tilsammen skal gøre det attraktivt for flere københavnere hver dag at tage cyklen og bussen – og lade privatbilen stå. I januar var der flertal for at etablere tilsvarende cykel- og buskorridorer på de øvrige brogader. Og i den udstrækning forsøget på Nørrebrogade bliver en succes, kan vi se frem til tilsvarede løsninger for Vesterbrogade, Østerbrogade og Amagerbrogade.

Stine Thomsen: I morgen lukker Nørrebrogade, Politiken 30.09.2008.

Stine Thomsen: Bondam: Butikker får gavn af bilfrit Nørrebro, Politiken 30.09.2008.

Grafik: Se hvor Nørrebrogade er lukket, Politiken 30.09.2008.

Birgitte Kjær: Cyklisterne glade for ny Nørrebrogade, Politiken 01.10.2008.

Søren Astrup: Butikker frygter store tab efter gade-lukning, Politiken 01.10.2008.

Søs Lykke Sloth: Bondam: Nørrebrogade skal afspejle virkeligheden, Berlingske 01.10.2008.

Sarah van Hagen Lund: Ikke helt bilfri Nørrebrogade, Berlingske 01.10.2008.

Louise Gade Sig: Politisk flertal for bilfri brogader i København, 03.01.2008.