Under temaet ’Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum’ lagde Miljøpunkt Indre By-Christianshavn op til debat med et særarrangement i Rundetaarn 22. marts.

Er storbyhaver noget, vi vil? Og hvad skal der til for, at vi går med sprudlende drivkraft fra Rundetaarn i dag? Bent Lohmann, der er formand for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lagde op til debatten ved at fortælle, at Miljøpunkterne og Lokaludvalgene gerne vil være bindeled mellem kommunen og borgere, der tager lokale grønne initiativer. At skabe byforgrønnelse og storbyhaver handler både om at skabe sociale netværk og om at mødes i en smukkere by. Han mente, at det er vigtigt, at projekterne i sig selv er bæredygtige, og at borgerne selv har et ejerskab og drivkraft.

Hvor kan man gå hen og gå i gang? Kan vi få hjælp fra nogle uddannede fagfolk? Og hvor kan man finde viden om, hvem der ellers arbejder med storbyhaver? For flere af de 120 deltagere i debatmødet i Rundetaarn var det ikke er et spørgsmål OM, det er en god idé at have storbyhaver og dyrke spiselige planter i byen? Spørgsmålene var: HVOR kan og må vi lave dem? Hvordan kommer vi i gang? og Hvor henter vi hjælp?

Spørgsmålet om, hvor borgerne kan lave haver, var direkte adresseret til centerchefen for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, der indledte debatmødet med at fortælle om Kommunens Grønne Visioner. Han kunne blandt andet fortælle, at Københavns Kommune har besluttet at plante 100.000 nye træer i byens fælles rum. I dag er der omkring 80.000 træer, så det er mere end en fordobling. Nogle vil være gadetræer, nogle parktræer og andre skal plantes ved institutioner og skoler.

Foruden den æstetiske og sanselige oplevelse, har begrønning en lang række fordele og medvirker til at binde CO₂ og luftforurenende støvpartikler, give levested for dyr og fugle, opsuge regnvand og afkøle byen, fremgår det af Københavns Kommunes Klimaplan, hvor planerne for byforgrønnelse, lommeparker, grønne tage og lokal afledning af regnvand er beskrevet.

Det at lave storbyhaver passer rigtigt godt ind i kommunens planer om både at øge bynaturens biologiske mangfoldighed og at understøtte frivillige kræfter og fællesskaber af borgere, der ønsker at deltage aktivt i plejen af grønne uderum. Jon Pape forestiller sig, at der kan opstå nye partnerskaber mellem forvaltningen og borgerne, hvor kommunen hjælper borgere, som gerne vil sætte grønne initiativer i gang i deres lokalområde og samtidig være med til at pleje arealerne.

”Når borgere er med til at plante træer i deres lokalområde, bidrager det til, at de føler ejerskab for træerne og det grønne område”, sagde Jon Pape.

Allerede for 15 år siden anlagde kommunen beboerhaverne på Enghave Plads, som beboerne selv passer og plejer. Marijke Zwaan fra Byhavenetværket var med i beboergruppen dengang og kunne på mødet fortælle, at der ikke er særlige problemer med hærværk, og at beboerne stadig passer haverne, men at de ønsker sig at kunne få sparring fra nogle professionelle gartnere.

Center for Park og Natur har øremærket en pulje på 10 millioner kroner til storbyhaver og lommeparker som gerne må etableres som frivillige aktiviteter og partnerskaber mellem kommune og borgere. De regner med at have bevillingen en del år frem, så midlerne kan støtte op om kvarterløft fra område til område i byen. Omkring 2 millioner kr. fra puljen kan søges af alle bydele.  

Vi har det problem, at der er rigtigt mange, der også gerne vil bruge byens rum til andre ting, sagde Jon Pape. Der er unge, som gerne vil have flere fodboldbaner og rum til leg. I Fælledparken har kommunen eksempelvis lavet en danseplads og en skaterbane. Der er også nogle borgere, der gerne bare vil have rolige parker, hvor de kan gå og nyde det grønne i fred og ro. Så der er rift om byens fælles rum.

Her var et bud fra mødet, at opgaven også er at tænke spiselige planter og frugter ind i de aktive byrum – måske også omkring boldbanerne, som nogle pegede på. Som svar på et uddelt spørgeark kom der bud om at bruge alle de mange små åbne lommer rundt om i byen. Der kan være storbyhaver med spiselige planter i gårdrum, på fælles tagterrasser, balkoner, hjørner, tomme byggetomter, facader og gavle.

Blandt deltagerne var der nogle, som var i gang med at etablere urtehaver i Urbanplanen, på Vestamager, Nørrebro, Østerbro og andre steder.

”Vi har brug for mere viden og hjælp fra gartnere”, lød det fra nogle af de aktive. Hvortil Thorkild Ljørring fra Landsforeningen for Økosamfund og landmand gennem 30 år svarede: Når vi taler om faglighed, vidensudveksling og erfaring, kan I godt trække på eksempelvis landbrugsskolerne og gartnere fra andelsgartnerierne”. Han mente, at mange landmænd rigtigt gerne vil være med til at skabe en by-land akse, hvor der etableres en større forståelse for, hvad der kræves for at producere sunde fødevarer på en miljørigtig måde. Randområderne og det nære opland bør i højere grad bestå af gartnerier, der producerer økologiske fødevarer til København.

Med mødet ”Visioner for et Grønnere København” tager Miljøpunkt Indre By- Christianshavn fat, hvor den engelske byplanlægger Carolyn Steel slap i sit oplæg ’Hungry Cities.’ Hun pegede på behovet for at byens borgere og særligt byens børn får en mere umiddelbar forståelse af, hvor maden kommer fra. Hendes budskab er, at der er behov for mødesteder om mad på tværs af generationer og kulturer.

Projekterne, som mødets mange deltagere fortalte om, peger på, at der så småt er ved at starte en bevægelse omkring det at få spiselige planter, mødesteder og fællesskaber om at dyrke fødevarer ind i byens rum.  

Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus kom med inspiration fra ’Growing Communities’ i London, hvor storbyhaver og markeder er med til at samle borgere i en bydel og skabe nye fællesskaber og netværk. Netværkene inkluderer de lokale landmænd og har både store miljøfordele og sociale fordele. Camilla Friederichsen fra Københavns Skolehaver fortalte om, hvordan skolehaverne opstod i 1903 med det formål at give byens børn mulighed for at dyrke grøntsager. I dag er der 1000 børn, der bruger haverne i sæsonen. Hun har en vision om, at alle børn i en skoleårgang har en have, og at der er skolehaver til alle bydele, så også børnene i Indre By har adgang til en skolehave. Erik Lemcke fra OmstillingDanmark fortalte om initiativer til at etablere bylandbrug, ’farmers markets’ og samarbejde med lokale landmænd fra det lokale opland.  

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil gerne understøtte skoler, borgere og netværk i Indre By og på Christianshavn, der ønsker at etablere lommeparker og spiselige oaser. Vi har etableret den lille lommepark 77 foran kontoret, som hver dag er til glæde for de forbipasserende. Børnehaveklasser stopper op og spiser deres madpakke på den runde gule bænk under oliventræet. Og par sætter sig og får en fortrolig samtale i det lille fortættede rum midt i byens centrum og tumult. Sådanne steder skal der være flere af også i Indre By. Små oaser til afslapning og samvær. Og gerne med frugttræer og spiselige planter.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Politiken I Byens omtale af arrangementet.

Politiken I Byens omtale af Carolyn Steels indlæg den 1. marts.

Åbent Hus: Kom ud og oplev foråret i skolehaverne (pdf).

Her kan du downloade Center for Park og Naturs pjece ”Frivillighed i det fri”.

Teknik og Miljøforvaltningen: ”Tag Parken i Lommen, forslag til 14 lommeparker i København”.

Nedenstående tekst er indleveret som bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Køvenhavns Kommunes fodgængerstrategi. Høringen havde frist for aflevering i dag, 27. marts. 

Efter flere tilløb har Københavns Kommune (KK) sendt en fodgængerstrategi i høring. Den må hilses varmt velkommen - det er uomgængeligt vigtigt, at en by af Københavns størrelse har en fodgængerstrategi. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge, ser vintergækkerne springe ud og ikke mindst ser hinanden som mennesker - og der opstår sjældent blandt gående den form for aggressioner, som den hjulede trafik formår. Sammen med cyklismen og den kollektive trafik er gangen fundamentet i en bæredygtig trafikstruktur. Men alt for ofte har vi tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik.

I dag får fodgængerne ofte restarealerne og sendes på mærkelige omveje og forhindringsløb for at “optimere trafikken”. Mange steder er fodgængerarealerne helt utilstrækkelige, og de betragtes af andre trafikanter som frit tilgængelige for vareaflæsning, korttidsparkering, cykelparkering, café-serveringer og varesalg, så der er brug for i langt højere grad end i dag at tænke i at optimere fodgænger-flowet og opprioritere fodgængerkomforten, hvis vi skal kunne afvikle trafikken i det centrale København optimalt. 

Fodgængerstrategien ser i sin nuværende form på en række forskellige fodgængersituationer, og hvordan de hver især kan gøres bedre. Men den sætter ikke gangen og fodgængeren i relation til resten af byen, og den giver ikke fodgængerne den prioritering og plads i den samlede disponering af byrummet, som er nødvendig, hvis det skal blive en del af aflastningen af det trafikale pres på det centrale København.

København er i dag kendt som en by, hvor mange tager cyklen, og som del af klimaplanen er der planer om at få endnu flere til at tage cyklen. Men hvis man sammenligner København med byer som Berlin og Helsinki, så er der langt flere københavnere, som hver dag tager deres egen bil på arbejde. Her må den kollektive trafik styrkes, og for at gøre den til et attraktivt valg, må man samtidig sikre sig, at det centrale København fungerer optimalt som fodgængerzone. Det vil mindske oplevelsen af afstand mellem station og destination – og gøre de få minutters frisk luft attraktive.

Løget som metafor

Som del af et løbende udviklingsarbejde i Trafikværkstedet¹ er det blevet stadig mere klart, at trafikken i et bycenter må forstås og prioriteres som et løg, hvor den inderste ring er den gående trafik. Herefter følger de cyklende, den kollektive trafik, den nødvendige vare- og service-trafik, dernæst den private trafik og alleryderst den gennemkørende trafik, som på sigt bør fuldstændigt afvikles.

Gangen giver stor kapacitet og smidighed – og ingen parkeringsproblemer. Der kan passere langt flere fodgængere gennem Strøget end bilister – og de kan opleve, socialisere og deltage i handels- og kulturlivet under vejs.  

Bedre fodgængerforhold skal ikke først og fremmest opnås gennem at ændre på eksisterende fodgængerarealer, men ved at ændre på fordelingen af gaderummet tilsvarende den måde, man har ændret Nørrebrogade, således at gaderummet frem for at være 80% tildelt bilismen fordeles, så de ønskede, mere klimavenlige transportformer, gang og cyklisme, sammen med den kollektive transport får en langt større del af den samlede plads mellem husene. En sådan samlet prioritering vil være et fantastisk løft for byens livskvalitet. 

Plan for et sammenhængende gågadenet 

Gågadenettet i Middelalderbyen har gradvist udviklet sig gennem snart et halvt århundrede. Det har placeret København på verdenskortet som en by, der i den grad har god plads til – og god forståelse for - ’livet mellem husene’. Og det har skabt basis for en enestående udendørsliv.

Københavns fodgængerstrategi bør derfor indeholde målsætninger om at udvide gågadenettet, så det på sigt får forbindelse til alle de omliggende brokvarterer. Grundstrukturen kunne naturligt være en forlængelse af det nuværende gågadesystem, så vi på sigt fik gågade fra Dronning Louises Bro til Amagerbro og fra Vesterbro Torv til Den Lille Havfrue. Ud fra dette store kors kunne der så opstå afgreninger efter behov. 

At ændre Store Kongens Gade og Bredgade fra det nuværende tafik-inferno til cykel-bus-gade og gågade vil kræve en bred vifte af indsatser, hvoraf en del rækker ud over Københavns Kommune. Men det er vigtigt at have den slags visioner. Og det er nødvendigt at holde sig for øje, at det er den slags løsninger, som er mulige, og som skal til, hvis vi vil høste fordelene af en CO₂-neutral og fossilfri by og ikke blot erstatte det nuværende trafikale kaos med et tilsvarende af elbiler.

Den historiske by som (primært) fodgænger-zone

Middelalderbyen, Frederiksstaden og Christianshavn bør gradvist indrettes som et system af sivegader, hvor den kørende trafik er begrænset til den nødvendige ærindekørsel, og hvor afviklingen af trafikken sker på fodgængerens vilkår. Der har været indkøringsproblemer i Strædet, men efterhånden som der opstår en modus for en sådan fælles brug af gadearealerne for fodgængere, biler og cykler, vil der opstå en stadig større fortrolighed med formen. Og der synes at være en umiddelbar forståelse fra både biler og cykler af, at sivegaden (ligesom gågaderne) er på de gåendes betingelser.

En sådan styrkelse af gangbarheden for det centrale København vil ikke bare virke stimulerende for, at langt flere går. Det vil også styrke Københavns position som en enestående imødekommende turistby, hvor man kan gå rundt fra oplevelse til oplevelse.

En god fodgængerstrategi handler således ikke bare om at få det bedste ud af de arealer, som er tilbage, når bilerne og cyklerne har fået deres. Det handler om at give gangen og de gående en større andel af den til rådighed værende plads. For gangen er den trafikform, som fylder mindst, som kan få flest mennesker forbi på samme plads, og som er mest retfærdig forstået på den måde, at vi tidligt lærer at gå og stort set alle kan være med på de gåendes præmisser.

Styrkelse af sammenhængende gangveje langs Søerne og Havnefronten

Samtidig bør man styrke de mere rekreative fodgængerstræk langs søerne og langs havnen, og tænke i søpromenader og havnepromenader. Det er i princippet muligt de fleste steder i dag, og de er særdeles vigtige for det rekreative København. Men der er steder, hvor passagen glipper, og hvis man for eksempel bevæger sig nordud langs havnen forbi Den Sorte Diamant, så ender fodgængersporet brat - uden bare en fodgængerovergang til at komme sikkert over på den anden side.

Samtidig er det vigtigt for eksempel i detailudformningen omkring Bryghusgrunden og tilsvarende nybyggerier langs havnekanten, at denne mulighed for at kunne promenere frit langs havne og kanaler fastholdes og udbygges.

Bedre luftkvalitet

Som fodgænger er man meget direkte udsat for udstødningerne fra trafikken. Skal vi gøre det attraktivt at gå (og at cykle), skal luftkvaliteten bedres, og oplevelsen af at færdes i forurenet luft fjernes. Man oplever ofte kvælende udstødninger fra vareleveringer i strøggaderne og det lille tivolitog, som i sommertiden dagen lang oser sig igennem strøget. Det kunne være rimeligt at stille krav om, at al færdsel på fodgængerområde skete uden sundhedsfarlige udstødninger – på kort sigt med ‘state of the art’ partikelfiltre, på lidt længere sigt eldrevet eller med rugbrødsmotor.

Mere beplantning

Gennem bevidst brug af beplantning kan man ikke bare bedre mikroklimaet (vindstød om hjørnerne særligt hvor der er høje huse) og luftkvaliteten (filtering af støvpartikler), men også øge oplevelsesglæden ved at færdes til fods. Og i bredere gaderum bør man systematisk indtænke gadetræer og andre grønne elementer som rumlige elementer, der kan give en beskyttende fornemmelse overfor den gennemkørende trafik. 

Mere parkering til fodgængerne

Hvor en parkeret bil og en parkeret cykel medfører anneksion og blokering af byrummet, så indebærer en parkeret fodgænger liv i gadebilledet. En af de måder, hvorpå man kan stimulere flere til at gå og til at bruge gaderummet , er at sørge for, at der etableres flere siddemuligheder end i dag. Og i et bycenter, som må forstås som et fælles rum, er det vigtigt, at bystyret ikke udlodder alle solbeskinnede hjørner af byens pladser og uderum til cafeer og restauranter, men tværtimod øger mulighederne for, at man kan sætte sig et øjeblik uden at skulle købe mad eller café latte til turistpriser.

Kampagner for opfattelse af afstand

Metrostationer og busstoppesteder placeres i dag ud fra nogle forudsætninger om, hvor langt mennesker ‘orker’ at bevæge sig til fods, før de i stedet tager en taxa eller tager egen bil. Denne oplevelse af afstand er i høj grad kulturelt betinget – der findes steder i verden, hvor man ikke kunne drømme om at gå 1 km, og andre, hvor 10 og 20 km regnes som en overkommelig afstand.

Denne afstandsfornemmelse er i meget høj grad afhængig af, at fodgængeren har en god oplevelse af at bevæge sig i byen - at der er plads, at det grønne lys ikke slukker ned før man nogensinde nåede midten, at vi får en sammenhængende fodgænger-venlig bykerne, hvor det for eksempel også er naturligt at lade cyklen stå i udkanten og ikke slæbe den med rundt over alt. 

I midten af løget må selv cyklerne lære at kende deres grænser. Ellers bliver det svært at blive dobbelt så mange cykler i centrum.

KK introside: Udkast til fodgængerstrategi “Flere Går Mere”.

Flere går mere. Fodgængerstrategi for København, høringsudkast 29.11.2010 (pdf).

Se mere om trafikværkstedet på www.a21.dk/trafik.¹

Under overskriften Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre! har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 15. marts inviteret en række foreninger og organisationer til at fortælle om, hvordan de arbejder for at mindske borgernes klimafodaftryk fra fødevarer. Det kan blandt andet ske ved bevidst indkøb og forbrug af fødevarer og ved at mindske madspild. Grundlæggende handler det om, at byens borgere og særligt byens børn får større viden om bæredygtige fødevarer blandt andet ved bedre adgang til skolehaver og grønne rum i byen med mere spiseligt frugt og grønt.

Klimafodaftryk er en betegnelse for den samlede udledning af drivhusgasser fra en persons, en virksomheds eller et samfunds aktiviteter. Niras’ beregninger af klimafodaftrykket i Region Hovedstaden viser, at fødevarer udgør 22% af en borgers klimafodaftryk.

En markant del af klimavirkningen fra landbruget er metangas, som ikke bliver i atmosfæren så længe som CO₂, men som tilgengæld har en langt kraftigere drivhusgaseffekt. Hvis man derfor ser på klimaeffekten over kortere tid, så har vores fødefareproduktion en endnu større del af den øjeblikkelige klimavirkning.

I en artikel i World Watch Magazine i 2009 blev det således  beregnet, at verdens kødproduktion tegner sig for omkring halvdelen af de øjeblikkelige drivhusgasudledninger – se blog-indlægget Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion.

Det giver derfor, som Jørgen Steen Nielsen formulerede det ved åbningen af udstillingen Hungry Planet, god mening at drive klimakamp med kniv og gaffel.

Så vær med til Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!
15. marts i Rundetaarn kl. 19:15-21:00.

Program 

Velkommen
ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Klimafodaftrykket fra fødevarer
Kasper Dam Mikkelsen, Klimachef ved Niras A/S.

’Urban Farming – mad tættere på byen’
Mie Kongstad Søgaard, Københavns Madhus.

Fælles indkøb af lokalt producerede økologiske fødevarer
Carsten Lunding, Københavns Fødevarefællesskab.

’Derfor er vi skraldere’ – privat indsamling af overskudsmad
Yael Sholeva og Daniel Sholeva, gratismad.com.

Stop spild af Mad!
Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad!

Fødevarebanken – organiseret indsamling af overskudsfødevarer
Thomas Fremming, direktør for og stifter af Fødevarebanken.

Afrunding og opsamling

Efterfølgende vil der være mulighed for at se udstillingen Hungry Planet. 

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download program for 15.03.: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!  (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO₂-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO₂e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO₂e pr. år.

De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.

I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.

Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³

Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.

Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.

Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.

indlæg ved Jens Hvass.

Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Casales-familien fra Mexico består af to voksne og tre børn under 7 år. Og de må have tre borde og en stol i brug for at få plads til den mad, de spiser på en uge. Det store runde bord bugner af friske grøntsager og frugt. En ananas står med sine strittende blade bag et væld af mørkerøde tomater, modne avocado, friske grønne bønner, mangoer og bananer. Alt strutter af vitaminer. Store mængder citroner, limefrugter og chili giver retterne smag. Her bor en familie der ved, hvordan man på traditionel vis laver mad af sunde råvarer.

Men familien Casales- madvaner rammer meget præcist ind i det tema, Peter Menzel og Faith D’Aluisio også beskriver med deres bog Hungry Planet. For når man ser, hvad der fylder på de to andre borde, bliver det tydeligt hvor de ekstra kalorier kommer fra. Vandkvaliteten er så dårlig, at familien drikker 24 liter Coca Cola på en uge. De to drenge læner sig ind over det tredje bord, som er dækket med hvidt floffy brød uden næring og en betydelig mængde sukkerholdigt slik. Da Peter og Faith talte med familien om den store mængde cola, kom det bag på dem, at der ikke er anden næring i vandet end sukkerstoffer. De mange tomme kalorier gør, at hele familien er meget trivelig, og at sønnen på 7 år allerede er overvægtig.

En anden familie fra Arizona blev så chokeret over at se, hvad de fortærede på en uge, at de skiftede til en sundere diæt med flere grøntsager. Men da Peter og Faith besøgte dem igen, var de gået tilbage til, hvad de kaldte ’regular food’. Det var for dyrt at spise grøntsager.

Peter Menzel og Faith D’Aluisio stiller spørgsmål og afdækker nogle af de problemer, udviklingen af vores madkultur medfører. Worldwatch Institute har redegjort for, at der er lige så mange overspisere som sultende i verden. USA har større udgifter til sundhed pr. indbygger end alle andre lande. Her findes også uendeligt store industrielt drevne kvægfarme, hvor køerne går i deres eget skidt til knæene. Verden over spiser vi mere og mere kød af dårligere og dårligere kvalitet og med en meget lille omtanke for dyrevelfærden.

Mange steder i verden er kød stadig ikke en hovedret men et tilskud. Vestlig mad behøver heller ikke at være så usund. I Japan spiser man traditionelt sundere end andre steder. De Japanske familier får ikke så mange overflødige kalorier, men spiser en balanceret kost med en del proteiner og grønt.

Udstillingens temaplancher om klima og fødevareproduktion sætter fokus på, hvordan vi bør kræve en sundere fødevareproduktion – et mere bæredygtigt landbrug og en mere klimavenlig bearbejdning og håndtering af fødevarer fra jord til bord. Som forbrugere har vi indflydelse, når vi lægger varerne i indkøbskurven. Vi kan overveje og tage bevidste valg blandt andet ud fra spørgsmålene: Hvor kommer varen fra? Er dyrevelfærden i orden? Er produktionen økologisk? Er der kun den mest nødvendige emballage?

Du kan få mere viden om mad, klima og bæredygtighed ved at besøge udstillingen i Rundetaarn, der vises dagligt 10-17 frem til 27. marts.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

.
Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Blandt fotografier af alverdens familier sammen med hvad de spiser på en uge, bliver børn og unge fra skoleklasser og andre institutioner indført i temaerne, der er forbundet til fotoudstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Der sættes spot på løsninger, som er med til at nedsætte vores CO₂-udledninger, og som skaber mere bæredygtige samfund, der producerer sunde og alsidige fødevarer til planetens mange beboere.

’Hvad er mad?’ spørger Charlott Christensen indledningsvist sine besøgende i skoletjenesten, og ‘hvad sker der, når vi spiser?’. For nok er der brug for fokus på problemer og løsninger, men mad er også en sanselig oplevelse, der sætter gang i mundvandet, og som sender os afsted ud efter de livgivende komponenter, der holder kroppen i gang. Jo mere vi har gode oplevelser med alsidig, sund og bæredygtig mad, des mere går vi efter lignende løsninger, når vi næste gang skal stille sulten.

vis slideshow »

9. klasse fra Copenhagen Euroschool i Rundetaarn 09.02.2011. Foto: Henning Sjøstrøm.

Med udsigt til at blive 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 er det noget af en balanceakt at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der både tager hensyn til de mange munde, der skal mættes, og samtidig ikke udpiner eller opbruger vores ressourcer.

I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.

Når eleverne går på jagt i udstillingen efter gode løsninger på vores daglige klimaudfordringer, bliver de præsenteret for en række redskaber. For eksempel ses temaplancher, der viser forskellige landes økologisk fodaftryk, en fødevaremærkningsordning der lægger op til reflektion under indkøb og en CO₂-pyramide, der kategoriserer et bredt udvalg af fødevarer alt efter, hvor meget de belaster klimaet med deres CO₂-udledning. Med CO₂-pyramiden som omdrejningspunkt igangsættes diskussionen om bæredygtig mad og samtidig bliver der slået fast, at rejer kan skifte plads fra den mest belastende plads i toppen til lavere i pyramiden, hvis de spises friskfanget fra lokalområdet, og ikke er blevet nedfrosset enkeltvist og sat på en lang transport, inden de når frem på spisebordet.

I glasmontrer vises tre danske familiers køkkenaffald på en uge. Den del af affaldet som kan blive til jord - blandt andet frugt, grønt, teblade og æggeskaller – er i kompostfasen blevet tilsat orme og høhakkelse, der er med til at forvandle affald til næringsholdig jord. At kunne se affald som en anvendelig ressource åbner op for en snak med eleverne om, at vi med fordel for os selv og kloden kan gøre en indsats for at blive en mere integreret del af det naturlige kredsløb.

Skoletjenesten er gratis (der skal dog betales entreen til Rundetaarn). Den foregår i hverdagene kl. 10.00, 11.30 og 13.30 indtil 27. marts 2011. Der kan bookes tid ved at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på telefon 33 93 21 21.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

vis slideshow »

Udstillingens temaplancher

Temaplancherne kan downloades fra www.hungryplanet.dk. Her er der også yderligere oplysninger om skoletjenesten, som løber frem til 27. marts 2011.

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

En årstidsangivelse, en komplementær modsætning, 17 stavelser i en 5-7-5-rytme … det er i al sin enkelthed opskriften på et haiku, en form for fortættet digtekunst, som den japanske kultur har forfinet siden begyndelsen af 1600-tallet. Haiku bygger videre på en lang tradition for tilsvarende digtformer, som kan føres tilbage til Tang-dynastiets kinesiske digtetradition (dansk broncealder), hvor det typiske digt havde 4 strofer à 7 tegn, som ikke skulle rime, som når en pølse skal spises med følelse, men hvor stroferne fulgte fælles intonationsmønstre.

I det moderne haiku er der ikke nødvendigvis nogen årstidsangivelse eller komplementær modsætning, det med de 17 stavelser tages ikke så tungt, og i transformationen til de vestlige sprogs alfabeter er hele det visuelle univers, som skrifttegnenene fremmaner, fordampet. Endda er det som skribent, læser og lytter let at lade sig indfange af haiku-digtets stadige legen med det store i det små og dets uafladelige søgen mod den ultimative afklarethed, enkelhed og præcision.

Bo Lille er blandt de danske forfattere, som gennem en årrække har arbejdet seriøst med haiku-formen – ofte med stærke samfundskritiske undertoner. En af de oplevelser fra Klimabundmødet i 2009, som stadig står lysende klart, er mødet med Bo Lilles haikugruppes klimahaiku. Derfor var det nærliggende at spørge, om Bo Lille ville haiku-introducere udstillingen Hungry Planet. Sammen med basklarinettisten Saxi har han taget udfordringen op, og 22. februar kan vi i Rundetaarn opleve “Haiku-digte til en Sulten Planet”.

Her blot et enkelt af Bo Lilles haiku, brutalt flået ud af sammenhængen:

Her: aircondition
Der: overlevelseskamp
CO2-logik

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Bagefter vil man kunne fortsætte ud i udstillingens virtuelle verdensomrejse. Sing Tehus vil være til stede på aftenen og efterfølgende servere en kop god japansk grøn te.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via Rundetaarns billetservice.

 Aftenens arrangement er støttet af Statens Kunstfond. 

www.bolille.dk.

Bo Lille et al: Klimahaiku 2009, Klimabundmødet 2009.

Se mere om haiku på wikipedia.org.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet - mellem køkken og klode vil Søren Espersen tirsdag den 8. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “vild mad – vildt godt”, hvor han fortæller om den vildtvoksende mad, som naturen bugner med overalt omkring os.

Søren Espersen, grundlægger af kulturlandskab.dk, tager i sit virke udgangspunkt i naturens spisekammer. Der findes store mængder spændende og alsidig mad i alle landskaber. Helt ind mellem højhusene kan man finde den, hvis man først har øje for det. Og med fritgående husdyr på naturområder kan vi forme et kulturlandskab, hvor der både er plads til høj biodiversitet og til menneskets tilvejebringelse af føde.

Et levende naturområde med græs- og urtegumlende køer såvel som plads til sommerfugle, fugle og frøer, giver gode betingelser for vild og nærende mad. Områder, hvor mange forskellige plante- og dyrearterlever side om side, vidner ofte om et balanceret stykke natur, med næringsstoffer i de rette doser, og uden forstyrrelser fra sprøjtegifte. Fra dyr, som græsser på naturarealer, får vi sund og velsmagende mælk og kød samtidig med, at et mangfoldigt planteliv kan give et varieret udbud af næringsrige og smagsmættede oplevelser til middagsbordet.

Bag husdyrfoder, landbrugsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarer er der spundet lange tråde af klima- og miljøbelastninger. Med en afkortning af madens vej fra jord til bord, hvor vores fødevalg inkluderer flere lokale vilde planter samt mere kød og mælk fra naturarealer, kan vi være med til at lette klimabelastningen. Med lokalt produceret naturkød og indsamling af vilde bær, nødder, svampe og grøntsager rykker vi samtidig tættere på årstiden med dens skiftende udbud af vidunderlige smagsoplevelser.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz.
.

Laura Toftgaard Nicolaisen: På jagt efter strandengens blegselleri, dr.dk 21.05.2010.

Laura Toftgaard Nicolaisen: Strandens vilde koriander, dr.dk 24.07.2010.

Dorthe Boss Kyhn: Kom havtorn i gryderetten, dr.dk 11.09.2010.

kulturlandskab.dk

Planchen Vild mad – vildt sundt med tekst af Søren Espersen er 1 ud af 82 plancher på udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode.

Foto: Henning Sjøstrøm

21. januar var der åbningsreception for udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Med oplæg fra Evald Vestergaard, formand for Økologisk Landsforening, Jørgen Steen Nielsen, forfatter og journalist ved Dagbladet Information og Jens Hvass, Centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, som står bag udstillingen, blev det en både festlig og indholdsrig åbning. 

Oplæggene vil blive behandlet i eget blog-indlæg, og på hjemmesiden www.hungryplanet.dk er der flere oplysninger om udstillingen, dens skoletjeneste og foredragsrække, som løber over 6 tirsdage, første gang 1. februar, hvor Tor Nørretranders giver bolden op med et indspark om Vild Verden – Fremtidens Føde. 

vis slideshow »

Kl. ti begynder de første Mr. Green folk at ankomme til Miljøpunkts lokaler på Rådhuspladsen. Nogle involveres i indledende scener til den film, der optages under optoget. Andre går i gang med at lave slips af gamle cykelslanger. Man kan aldrig få for mange slips. Snart summer huset af aktivitet. Så er der briefing og frokost i kælderen. Det frokostdækkede bord er omgivet af sprudlende unge mennesker iført grønne jakkesæt, hvide skjorter og sorte slips. Stemning er høj. Cyklerne læsses med hvidmalede dagligstuemøbler, og der lines op på række på Farvergade. Og som DSB på en god dag sætter optoget i gang med næsten planmæssig afgang lidt over halv to.

På vej ned gennem Strædet beruses vi af Karmakanonens rytmer og smilene fra de mange fodgængere og  cafégæster. På de magelige trehjulede ladcykler nærmest danses i takt til musikkens inciterende rytmer; ind i mellem råbes begejstret ”Lån en Ladcykel” og ”Det er gratis at låne en ladcykel” i bedste frugtsælger-aspirant stil. Og vi mærker helt ned i maven, at optoget bliver en succes.

På Amagertorv kører Mr. Green folkene i en flot bue rundt om Storkespringvandet, hopper af cyklerne og så er det ellers ud og i dialog med flest mulige fodgængere. Afgangssignalet lyder og optoget begiver sig nu mod Christiansborg. Her poseres foran magtens trappe til ære for fotograferne. Lidt for længe ifølge en betjent, der ikke værdsætter karmakanonens ellers fortryllende rytmer.

På Christianshavns Torv kontaktes vi af filmfolk, som er i gang med en reklameoptagelse på pladsen. De er vildt begejstrede for det grønne look, og vil gerne bruge os som baggrund for deres optagelser.

Turen fortsætter, og overalt mødes vi af store smil. Kort før vi kører ind på Amalienborg Slotsplads støder Miljøpunkts karismatiske konge af god karma til – i dagens anledning er hatten malet grøn. Han får plads i den store lænestol, der passende står i ladet på cykel nr. 1. Nyd ham på billederne.

På Slotspladsen må der ikke spilles musik, i stedet bryder Mr. Green folkene ud i sang. Af deres lungers fulde kraft skråler de ”Jeg er så glad for min cykel”. Luften emmer af godt humør.

Videre går det. Kvart i fire kører optoget ind på Gammel  Torv, og dagligstuen foldes ud. Forbipasserende stopper op og ser nysgerrigt på ”Hvad skal der ske her?” Snart deles flyers ud og forbipasserende inviteres ”ind” i dagligstuen for at høre mere om lån en ladcykel ordningen Endnu to af byens pladser besøges, før vi trætte men glade kan trille hjem.

Lidt over fem er vi tilbage på Rådhuspladsen 77. I lommeparken ved oliventræet skåles i skøn, afkølet champagne på en sjov og vellykket dag.

Se mere om ‘Lån en ladcykel’-ordningen på www.a21.dk.

Indlæg: Maiken Lykkegaard

Med netværket Vores hjem - Vores klima inviterer Klimabevægelsen alle boligforeninger i Københavns brokvarterer og det centrale København til at slutte sig til et nyt netværk, som skal samle boligforeningerne i kampen mod den globale opvarmning.

Netværket Vores hjem - Vores klima giver din boligforening mulighed for at få et grundigt energitjek af lejligheder og fællesarealer, hjælper med at få lagt en realistisk klimaplan for foreningen og tilbyder et fællesskab med andre foreninger, der arbejder for de samme mål.

Boligmassen er ansvarlig for ca. 25% af Danmarks CO₂-udledninger. Det skyldes primært det kul og den naturgas, som brændes i de danske kraftværker for at forsyne vores hjem med el, varme, og varmt vand.

A/B Søpassagen på Østerbro har vist, at man kan vende den tendens. De har lavet en miljøhandlingsplan, som vil gøre foreningen til Danmarks første CO₂-neutrale andelsboligforening – og de er i fuld gang med at føre planen ud i livet. Vores hjem - Vores klima vil hjælpe andre boligforeninger til også at komme i gang.

Udover at skabe konkrete forbedringer i energiforbruget, vil vi også bruge netværket til at diskutere sammenhængen mellem beboernes lokale indsats og den bredere indsats mod global opvarmning – hvad kan vi gøre lokalt, og hvad bør samfundet gøre? Hvilke barrierer eller udfordringer oplever vi, når vi arbejder på lokale energiforbedringer?

Vi vil gå i dialog med politikere og energiselskaber om vores erfaringer og arbejde på at eksponere netværket i pressen, så vi kan inspirere endnu flere til at være med eller starte lignende initiativer.

Vil du være med?

Du kan læse mere om netværket Vores hjem - Vores klima på Klimabevægelsens hjemmeside. Du kan også kontakte projektgruppen på voreshjem@klimabevaegelsen.dk eller tlf. 50 59 77 79. De har netop ansat en ny projektmedarbejder, Sofie Dam, som har fået kontorplads hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Her er du også velkommen til at kigge forbi. I første omgang vil der være plads til op til 15 boligforeninger efter først-til-mølle princippet.

Se folderen Vores hjem – Vores klima (pdf).

Som en del af forberedelserne til klimatopmødet til december har vi fået en ny kategori af KLIMA+ restauranter. Initiativet kommer som en del af Københavns Kommune virksomhedsarbejde KLIMA+. Ideen er god, da der er virkelig store CO₂-reduktioner at hente på fødevareområdet – ikke mindst i en omlægning af den nuværende industrielle produktionsmåde, som i sin drift konsumerer enorme mængder af fossile brændstoffer, som fører til enorme CO₂-udledninger. Det kan den enkelte restaurant ikke umiddelbart gøre meget ved. Men gennem at efterspørge produkter, som undsiger det industrielle landbrug og dets både for klodens og vores sundhed ofte dybt problematiske produkter, kan restauranterne være med til at skabe grobund for en sundere, mere klimavenlig, lokal fødevareproduktion samtidig med, at det vi som kunder får serveret i restauranterne bliver sundere og mindre belastende for klimaet.

Under præsentationen af KLIMA+ kan man på siden Gå ud og spis klimavenligt læse, at ”københavnske restauranter med en klima-ret på menuen [vil] blive promoveret på klimatopmødet til december, hvor 15.000 tilrejsende skal bespises på byens restauranter.”¹

Én klima-ret lyder dog ikke særlig ambitiøst, og man kan frygte, at man ved at sætte overliggeren så lavt ender med endnu en omgang greenwashing. - ville for eksempel en pølsevogn kunne kvalificere sig, eller er det et krav, at man kan få is til dessert? I anvisningerne for Klima+ restauranterne får man et lidt klarere billede af ambitionsniveauet. Der er ingen krav til eller kontrol af en Klima+ restaurant ud over, at den bør have en særlig klimamenu med 2-3 retter, som følger disse ganske fornuftige retningslinjer:²

1)  Køb dine råvarer lokalt og efter årstiden.
2)  Brug mindre kød, især mindre oksekød. Brug mere fisk og fjerkræ.
3)  Brug flere grøntsager og mere frugt.
4)  Brug økologiske varer, hvor det er muligt.
5)  Brug så lidt halvfabrikata (frosne og konserverede varer) som muligt.
6)  Minimer mængden af madaffald.

Her så jeg meget gerne et punkt syv tilføjet, at

7)  restauranten afstår fra at bruge terrassevarmere.

For et sådant energifråseri hører simpelthen ikke hjemme i en by som skal være vært for Kyoto-aftalens afløser, som taler højt om at være Verdens Miljømetropol og centrum for verdens miljøpolitik, og som pt. har en klimaplan på vej i offentlig høring med en målsætning om CO₂-neutralitet i 2025.

Dette termografiske billede af en udeservering i København i slutningen af marts viser tydeligt den varmeø, som en terrassevarmer skaber. Hvor lufttemperaturen og gadens overflade lå nede i nærheden af frysepunktet, er den for overfladerne i lampens skær helt oppe omkring 15º C.

Jeg kan derfor kun opfordre KLIMA+ til at gentænke kriterierne for at blive KLIMA+ restaurant, og vil opfordre Københavns Kommune til i samarbejde med de relevante brancheorganisationer at skride ind overfor disse ‘grisevarmere’. Det er et af de mest synlige billeder på klima-ignorans, og vores mange klimagæster til december vil tage sig til hovedet over vores klimamæssigt dybt udforsvarlige forsøg på at holde subtropiske temperaturer året rundt på 56. breddegrad. Indtil vores politikere tør tage den slags ansvar, må vi som forbrugere vælge disse steder fra, selvom de har fået prædikatet klima+ restauranter.

Noget andet er, at vi når det gælder mad og klima let kommer til at miste proportionssansen. Den industrielle kødproduktion har ganske rigtigt en voldsomt stor udledning af drivhusgasser, som ikke kan forsvares i noget reelt bæredygtigheds- eller CO₂-neutralitetscenario. En del af problemet er den metangas, som drøvtyggerne producerer gennem deres bøvsen, og en markant del af landbrugets udledninger af drivhusgasser er metangasser, som omregnes i  CO₂-ækvivalenter. Men metangassen forsvinder relativt hurtigt fra atmosfæren, hvorimod kuldioxiden forbliver der i århundreder. I det lidt større perspektiv er det således det industrielle landbrugs stordrift og afhængighed af de fossile brændstoffer, som er problemet – dels i selve produktionen, dels i den helt unødvendigt store globale flytten rundt på foderstoffer og færdige produkter.

Gå ud og spis klimavenligt, KLIMA+, Københavns Kommune marts 2009.¹

Hvad er en Klimamenu, KLIMA+, Københavns Kommune 09.03.2009.²

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn er vi faldet over denne lampe, Koncept Z-Bar som med blot 9 watt ved fuld styrke giver et virkelig godt arbejdslys.

LED-lamper – eller diodelys – er fremtidens lyskilde. LED-lamperne giver mere lys pr. watt end sparepærer, men allervigtigst har de til forskel fra sparepærernes gustne lys, som får det meste til at fremstå sygeligt, det vidunderligste solskinsklare lys. Og Koncept Z-Bar er en diodelampe, som ikke blot er en interessant fremtidens teknologi, men en smuk ting. Z-Bar-lampen fik da også i 2006 ID Magazines pris for bedste design i furniture-kategorien.

De i alt 66 lysdioder fordelt hen over det yderste led på Koncept Z-Bar lampen giver et ganske koncentreret lys. Det er derfor en eminent tegnelampe eller læselampe, hvorimod den ikke egner sig til generel rumbelysning. Med en bog under dette lys føler man nærmest, at man bliver vågen af at læse.

Ofte forbindes LED-lamperne med et meget køligt lys. Men Z-Bar fremstilles med to forskellige lyskilder, en dagslysudgave med en farvetemperatur på 4.600-5.600 K og en udgave med varmt lys på 3.200-3.700 K, som passer langt bedre ind i dansk belysningskultur.

De nuværende sparepærer sparer måske på strømmen, men er ikke nogen blivende løsning, dels på grund af kviksølvforureningen, dels på grund af den mistrøstige lyskvalitet. Det at kunne have et godt og klimavenligt arbejdslys med blot 9 watt har gjort, at vi har valgt at have Koncept Z-Bar lamperne til salg ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Så kom forbi ved lejlighed og se dem i aktion.

LED-lamper er desværre ikke helt billige. Koncept Z-Bar har en vejledende udsalgspris på kr. 1.699,- for bordmodellen og kr. 1.899,- for gulvmodellen. Men set i forhold til en levetid på 15-30.000 timer er det blot få øre i minuttet.

Vi har Koncept Z-Bar lampen i en sølvgrå og en rød udgave. De er meget forskellige – hvor den sølvgrå er yderst diskret-elegant i sin tilstedeværelse, vil den røde i den grad ses.

Flemming Pahus Jensen står bag dette forslag til en blå-grøn oplevelsesrute, som fra Fælledparken i vest krydser først Søerne, siden Østre Anlæg, Kastellet og Havnen under vejs til Holmen og det nordligste af Christianshavns voldanlæg. Under vejs passerer man en lang række meget forskelligartede grønne og blå rum, så ruten åbner for mangfoldige naturoplevelser. Ikke mindst kan man opleve mange af de mange dyr og fugle, som efterhånden har lært sig kunsten at overleve  i det urbane landskab.

Der mangler dog noget i dag – Pahus’ forslag er således også et forslag om etablering af to nye broforbindelser. Dels en fodgængerbro over Søerne, hvorfra man vil kunne opleve vandet og lydene og fuglene på en helt anden måde, end når man går langs de store veje. Dels en reetablering af den bro, som indtil for få år siden forbandt Østre Anlæg med Frederiksstaden ved Stokhusgade, som ville give den del af Frederiksstaden langt bedre forbindelse til grønne områder. Hvor ruten krydser havnen, kan man i dag tage HTs havnebus og fortsætte nord om Christiania helt ud til havet og Amager Strandpark. Så tag badetøjet med. Eller man kunne via Norddyssen bevæge sig ned gennem Christiania, som udgør en af byens rigeste bybiotoper. 
 

vis slideshow »

‘Åben Zoo’ eller ‘Blågrøn linje’ har Flemming Pahus også kaldt projektet, og under vejs kan man møde mange af byens dyr. Herover blot nogle få af vores ‘vilde’ medborgere, som lever mere miljøvenligt, mere CO₂-neutralt og mere stilfærdigt elegant indordnende sig deres omgivelser end vi tobenede, så måske der var noget at lære under vejs mod det, som Michael Braungart i september så præcist beskrev som at vi måtte lære på ny at blive indfødte på planeten.

Forslaget er et koncept i sin vorden som åbner med latente muligheder for kreativ deltagelse inden for både biologi, fysik, det havekunstneriske, det designmæssige og det praktisk politiske, så se forslaget med mailadresse her: 

Blågrøn linie – et snit gennem Indre By i København, Flemming Pahus Jensen, januar 2009 (1,2 Mb pdf).

Flemming Pahus har siden arbejdet videre med passagen gennem Østre Anlæg. Se:   

Historien eksponeret i Østre Anlæg, Flemming Pahus Jensen, juli 2010 (1,2 Mb pdf).

Klar og Julien de Smedt Arkitekter har netop fremlagt forslag om en ny strandpark ud for Nykredit og Meriott Hotel, så Indre By nu også står til at få bademulighed i Havnen.

Byplanmæssigt har arkitekterne bag forslaget taget de saksende linjer fra området omkring Politigården med ud i havneløbet. Dette virker noget fremmed i forhold til den formverden, som udfolder sig i mødet mellem sand og vand, og det er et åbent spørgsmål, om det er nødvendigt at lukke 40% af havneløbets bredde for at kunne svømme i havnen. Det sagt er projektet et spændende forsøg på at gøre noget ved et af de mest kiksede kapitler af Københavns nyere byudvukling, den bevidstløse udbygning langs Kalvebod Brygge.

Projektet bliver nærmere præsenteret ved et åbent hus-arrangement på rådhuset i morgen onsdag kl. 17.00-20.00.

I begyndelsen af februar vil borgerne blive inviteret til dialogmøde, og efter planen vil projektet blive sendt i offentlig høring til sommer.

Karsten Ifversen: Arkitekter foreslår sandstrand i Københavns havn, Politiken 09.12.2008.

En god jul behøver ikke at være uforenelig med klimahensyn. På julemarkedet i Christianshavns Beboerhus i den kommende weekend finder du en bod, hvor du kan få inspiration til en mere klimavenlig jul:

♥ Hent et faktaark med klimajuleråd.

♥ Hør om KlimaKBH og bliv selv en del af kampagnen.

♥ Få ideer til klimavenlige julegaver og julepynt.

♥ Deltag i konkurrencen om en klimavenlig julekurv.

♥ Lån udstyr til måling af el-forbrug.

Tid og sted:

Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K

♥ Lørdag den 13. december kl. 14.00-18.00

♥ Søndag den 14. december kl. 11.00-18.00

Se julefaktaark (pdf).

Arrangør: Agendacenter Indre By/Christianshavn v. Lisbeth Boye Jensen.