Ferien er forbi og byen summer igen af liv. Det fejrer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ved at slå dørene op for en ny omgang grøn lørdagsrådgivning. Første gang 14. august.

Der er masser af inspiration at hente, når “Den grønne linje” deler gode råd ud om beplantninger af enhver slags. Kom forbi Rådhuspladsen 77 og få svar på spørgsmål om alt fra altankasser til grønne tage.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 14. august kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

.

vis slideshow »

Kl. ti begynder de første Mr. Green folk at ankomme til Miljøpunkts lokaler på Rådhuspladsen. Nogle involveres i indledende scener til den film, der optages under optoget. Andre går i gang med at lave slips af gamle cykelslanger. Man kan aldrig få for mange slips. Snart summer huset af aktivitet. Så er der briefing og frokost i kælderen. Det frokostdækkede bord er omgivet af sprudlende unge mennesker iført grønne jakkesæt, hvide skjorter og sorte slips. Stemning er høj. Cyklerne læsses med hvidmalede dagligstuemøbler, og der lines op på række på Farvergade. Og som DSB på en god dag sætter optoget i gang med næsten planmæssig afgang lidt over halv to.

På vej ned gennem Strædet beruses vi af Karmakanonens rytmer og smilene fra de mange fodgængere og  cafégæster. På de magelige trehjulede ladcykler nærmest danses i takt til musikkens inciterende rytmer; ind i mellem råbes begejstret ”Lån en Ladcykel” og ”Det er gratis at låne en ladcykel” i bedste frugtsælger-aspirant stil. Og vi mærker helt ned i maven, at optoget bliver en succes.

På Amagertorv kører Mr. Green folkene i en flot bue rundt om Storkespringvandet, hopper af cyklerne og så er det ellers ud og i dialog med flest mulige fodgængere. Afgangssignalet lyder og optoget begiver sig nu mod Christiansborg. Her poseres foran magtens trappe til ære for fotograferne. Lidt for længe ifølge en betjent, der ikke værdsætter karmakanonens ellers fortryllende rytmer.

På Christianshavns Torv kontaktes vi af filmfolk, som er i gang med en reklameoptagelse på pladsen. De er vildt begejstrede for det grønne look, og vil gerne bruge os som baggrund for deres optagelser.

Turen fortsætter, og overalt mødes vi af store smil. Kort før vi kører ind på Amalienborg Slotsplads støder Miljøpunkts karismatiske konge af god karma til – i dagens anledning er hatten malet grøn. Han får plads i den store lænestol, der passende står i ladet på cykel nr. 1. Nyd ham på billederne.

På Slotspladsen må der ikke spilles musik, i stedet bryder Mr. Green folkene ud i sang. Af deres lungers fulde kraft skråler de ”Jeg er så glad for min cykel”. Luften emmer af godt humør.

Videre går det. Kvart i fire kører optoget ind på Gammel  Torv, og dagligstuen foldes ud. Forbipasserende stopper op og ser nysgerrigt på ”Hvad skal der ske her?” Snart deles flyers ud og forbipasserende inviteres ”ind” i dagligstuen for at høre mere om lån en ladcykel ordningen Endnu to af byens pladser besøges, før vi trætte men glade kan trille hjem.

Lidt over fem er vi tilbage på Rådhuspladsen 77. I lommeparken ved oliventræet skåles i skøn, afkølet champagne på en sjov og vellykket dag.

Se mere om ‘Lån en ladcykel’-ordningen på www.a21.dk.

Indlæg: Maiken Lykkegaard

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn var med til at fejre den første Moder Jords Dag den 22. april 2010.

FN udnævnte i 2009 den 22. april til at være Moder Jords dag. Mange kender sikkert den 22. april for at være ”Earth Day”, som blev startet i 1970 af den amerikanske senator Gaylord Nelson. Udnævnelsen af Moder Jords Dag faldt også sammen med 60-året for Menneskerettighederne, og fejring af dagen skal være med til at kaste lys over menneskets fælles afhængighed af Jorden, dets økosystemer og det, at Jorden også har rettigheder - der skal respekteres.

Du kan læse om FN-beslutningen her: www.un.org/News/Press/docs/2009/ga10823.doc.htm.

Vi fejrede dagen med afholdelse af flere workshops om ”Gaver til Jorden”. Om formiddagen havde børn i kvarteret mulighed for at høre historien om en rigtig god ven, som godt kan lide at få gaver. Derefter lavede børnene gaver, som de gav til den gode ven. Det samme gjorde en 8. klasse først på eftermiddagen. Senere på eftermiddagen havde alle forbipasserende på pladsen mellem Københavns Hovedbanegård og Tivoli mulighed for at give en gave til Moder Jord.

Ved en jordhøj – skabt til dagen – kunne man med en klump ler i hånden forme en figur og give den tilbage til Moder Jord – jordhøjen – en lille symbolsk handling, der fik mange til at udtrykke både glæde og fornøjelse ved at være med.

”Hvad kan en gave til Jorden være?”

7 svarede:

”En gave til Jorden kunne være - at huske på, hvor vi kommer fra!” Margrethe 23 år.

”Min gave til jorden er altid at følge mit hjerte for det banker i takt med Jordens.” Camilla 25 år.

”Ønsker at alle mennesker er med og har dagligt i tankerne, at vi må tage godt vare på den flotte planet, vi bor på.” Ellinor 69 år

”Trå varsomt og gjør ditt for resirkuleringssamfunnet” Mon 43 år.

”Kærlighed, omtanke og taknemmelighed for livet som Jorden har givet os!!” Marie 30 år

”At finde harmonien i livet, at leve fælles med hinanden, at give igen uden at forlange” Richard 34 år.

”Opfør dig pænt og lad være med at svine så meget!” Ulle 51 år og Lone 66 år.

vis slideshow »

2.500 flyers og 300 frøposer blev uddelt til forbipasserende. Frøposerne indeholdt rugkerner, der kan sås i en potte. For mere end 10.000 år siden begyndte mennesket at dyrke korn. Netop kornet rummer megen symbolik i forholdet mellem menneske og natur og indgår i mange litterære tekster og religiøse forestillinger. Kornet har alle dage været en grundsubstans i vores mad – en daglig oplevelse af naturens gaver.

Har du ideer til næste års Moder Jords Dag, så hører vi gerne om dem. Kontakt Hanne via miljopunkt@a21.dk

I disse dage bliver der grønt over alt – nogle steder i byen kunne der blot være meget mere grønt. Men det kræver, at der er nogen som tager initiativ, og som tager sig af det.

Byforgrønnelsen er til glæde for alle - den er en vigtig grundsten i udviklingen af den bæredygtige by. Derfor har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn etableret en grøn lørdagsrådgivning, hvor vi på en række lørdage hen over sommerhalvåret 2010 holder åben for rådgivning om alt om facadeplanter, grønne tage og gårde.

Så læg vejen forbi – luft dine planer og problemer. Næste gang er her førstkommende lørdag den 1. maj kl. 13-17.00.

Se annoncen fra CityAvisen nedenfor.

22. april holder vi Moder Jords Dag ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, i samarbejde med en række andre organisationer. I løbet af dagen er der en hel række aktiviteter:

Først på dagen afholdes en workshop, der hedder “Gaver til Jorden”. Børn i KK’s Børneinstitution og en 8. kl. på Den Classenske Legatskole laver gaver og giver dem til Jorden.

En jordhøj bygges på pladsen foran Hovedbanens indgang overfor Tivoli. Her har forbipassenrende mellem 14.00 – 17.00 mulighed for at sidde og lave en lille gave formet i ler, som derefter gives til Jorden.

Senere på Skt. Hans Torv,  fra 17.45 – vil der være forskellige aktiviteter som sang, musik, talere, oplæsning af digte og en ceremoni. Fra kl. 20.30 vises der en direkte transmission fra den store folkekonference om klima og Moder Jords rettigheder i Cochabamba, Bolivia.

Det fulde program fremgår af Moder Jords Dag flyer (pdf) – der er tre på hvert ark, så lad de to andre gå videre.

Du kan også se dagens program på flyeren nedenfor.

Det er som om at vinteren i år har strammet sig an i anledning af klimatopmødet, måske for lige at give os en ekstra chance for at huske, at der er forskel på vejr og på klima, måske for at give os en ekstra chance for at indse, hvor skingert klimaskeptikerne fører sig frem. I hvert fald har januar i år ligget 3,2 grader under normalen – hvilket der ikke er noget unormalt i. Det har medført, at Søerne er frosset til, så man har kunnet gå på vandet, og vi halvanden måned i træk har haft noget så sjældent som sne inde midt i byen.

Den hårde vinter præger også livet for de mange dyr og fugle, som vi deler byen med. Og i den Lommepark 77, som vi netop har anlagt foran Miljøpunkt Indre By-Christianshavns vinduer, har vi flere gange i løbet af januar haft besøg af rødkælken.

Med sin orangerøde strube er rødkælken utrolig synlig i sneen, og fra mit barndomshjem, hvor vi fra spisestuen havde vinduer fra loft til gulv ud mod haven, kunne vi i vintertiden følge livet på foderbrættet på nærmeste hold. Her blev rødkælkene nogle år så fortrolige med os mennesker, som fredsommeligt spiste morgenmad på den anden side af glasset, at man ud på vinteren kunne fordre dem af hånden.

Men alt dette blot for at glæde sig over, at når giver naturen bare den mindste plads mellem husene, så rykker den gavmildt ind. Har tidligere i denne blog plæderet for, at i stedet for at en afstand på x-hundrede meter til nærmeste lommepark skulle være kriteriet for nærhed til grønne arealer i byen, så skulle alle fra deres bolig og arbejdsplads kunne høre fuglenes sang.

Med op imod 10% af den voksne danske befolkning lidende af angst og depression¹ har vi brug for deres opmuntrende strofer.

Jeannette Ringkøbing: Hver tiende dansker er i kulkælderen, Politiken 06.02.2010.¹

Klimatopmødets 192 deltagerlande magtede ikke at nå den verdensomspændende klimakontrakt, som langtidsstabiliserer klimaet, og det kan derfor være fristende at barrikadere sig i sofaen og afvente det næste klimamøde i Mexico, der skal redde os alle ud af suppedasen, eller til det efterfølgende COP17, 19, 19, 20 … . På den baggrund var det under klimabundmødet sprudlende håbefuldt at møde de vitalitetssitrende erfaringer, råd og visioner rodfæstet  i allerede eksisterende levemåder.

Det blev to uger spækket med nærværende talere, som mødte tilhørerne i øjenhøjde i et lille intenst samtaleforum, hvor døren altid stod åben for endnu en gæst. Resultatet blev en mangfoldig buket, som bugnede af eksempler på bæredygtige leve- og tankemåder. Hvert møde fremstod som enkeltstående inspiration, samtidig med at de mange ’blomster’ føjede sig sammen til en vidtløftig og håndgribelig vision, som vækker håb om en fremtid, hvor mennesket er sundere til stede på planeten.

Taler-buketten bød på repræsentanter fra mange forskellige fællesskaber - for eksempel organisationer, myndigheder, uddannelsecentre, videnskaber og landsbyer - som alle kunne bevidne, at det moderne menneske kan leve med stor livskvalitet uden at splitte kloden ad.

Geologen Tove Damholt åbnede rækken af dialogbaserede oplæg. En fortællende tidsrejse 65 millioner år tilbage i tiden afslørede, at meteornedslag og vulkanudbrud resulterede i udryddelse af halvdelen af verdens dyre- og plantearter. Katastrofen efterlod de tilbageblevne med helt nye tilpasningskrav og muligheder. Også idag skal der nye levemåder på bordet, for at de nulevende arter – inklusive mennesket – kan klare klimaudfordringerne.

Jonathan Dawson fra økosamfundet Findhorn i Skotland bor i et samfund, hvis økologiske fodaftryk er halvt så stort som resten af nationens. Når aftrykket kan holdes så lavt, er det blandt andet fordi, Findhorn er teknisk optimeret (for eksempel når det gælder energiforsyning, isolering af huse såvel som deleordninger om biler og andre ejendele) og er lokalt forsynet med fødevarer.

Sara Campe fra økosamfundet Sieben Linden i Tyskland igangsatte en samtale om permakultur. Adskillige af tilhørerne øste ud af deres erfaringer og kendskab til brug af denne metode, hvor naturens funktioner aflures og respektfuldt integreres i samfundet. En metode der også er anvendt til moderne byudvikling og byplanlægning.

John Croft, medstifter af Gaia Foundation of Western Australia, videregav sin metode Dragon Dreaming, til hvordan man når i mål med store drømme og projekter.

Nicolas Metro har gennem organisationen Trees and Life opnået samarbejde med lokalbefolkning, forskere og myndigheder i et stort træplantningsprojekt i Afrika, som har udmøntet sig i en målsætning om at plante 15 milliarder træer på verdensplan inden 2018. Gennem en inddragelse af lokalbefolkningen, som styrkede ejerskabsfølelsen af træerne, er der nu plantet og bevaret større arealer med træer. Og man har på nuværende tidspunkt plantet mere end 300.000 træer i Senegal. Samtidig med at vegetationen holder på den sparsomme regn, genererer den nedbør på de ellers tørre egne.

Tre unge englændere kom uanmeldt forbi. Med sig havde de en bunke lommebøger under armen, som blev foræret til interesserede besøgende og beboere i København. Den tankevækkende vandrebog What’s worth saving in THIS PLACE? er baseret på helt almindelige borgeres ytringer, som er hentet ind via hjemmeside og twitter. Citaterne er tikket ind fra alle steder i verden, og teksterne er illustreret med hjælp af frivillige indsatser fra adskillige kunstnere. Bogprojektet er en glimrende demonstration af, at privatpersoner kan dele rigt ud af deres smittende begejstring for at passe på Jorden.

Der var langt flere nævneværdige indspark (se program). Alt i alt har vi fået et springbræt til at komme godt videre fra COP15. Det er mit håb, at vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn kan forbinde mange af de livsnerver, der sammen kan udfolde, udvikle og iværksætte projekter, som styrker klimaindsatsen - nedefra. For vi kan ikke vente på politikernes ageren.

Forfatteren Paul Hawken har i artiklen ’The movement with no name’ skønnet, at der er mere end 2 millioner organisationer på verdensplan, som arbejder for bæredygtighed og social retfærdighed. Alle disse tager form i varierende fællesskaber og popper op overalt: ”… in schoolrooms, farms, jungles, villages, compagnies, deserts, fisheries, slums – and yes, even fancy hotel cenference centres”. I følge Hawken er det bærende fælles udgangspunkt løsningsorienterede ideer frem for ideologier. Man søger løsninger på konkrete udfordringer, som har skabt en ubalanceret klode; og nu forsøger dens beboere i forskellige kontekster at søge mod en helhedsgivende restitution.

Vi har under klimabundmødet opnået fornyet indsigt i, hvordan man som individ og som del af forskellige fællesskaber kan styrke klimaindsatsen – ofte på en måde, der rækker ud over det kliniske fokus på, ’hvor meget kan vi tillade os at smide ud i luften, jorden og vandet’. Det drejer sig i højere grad om at nå ind til kernen: At vi som mennesker helt basalt er del af en levende verden, hvor årsag og virkning griber ind i hinanden. Vi kan civilisere os selv nok så gevaldigt, men uanset hvordan vi anskuer verden, er den opbygget af kredsløbssystemer, hvori alle substanser ustandseligt ændrer form. Men til forskel fra de naturlige kredsløb har mennesket fundet på begrebet ‘affald’, som er de restprodukter, vi ophober i nære og fjerne miljøer, når vi fremstiller, forbruger og bortskaffer produkter.

Alle individer har en væsentlig rolle i ethvert velafbalanceret naturligt miljø. Det gælder helt ned til jordbakterien, som transformerer giftige stoffer til brugbare plantebyggesten. Vi bliver nødt til at indse, at vi alle indgår i et naturligt samspil, hvor vores indsats på individplan faktisk nytter i det store globale system. Og der kan med fordel gives plads til flere alliancer – budene på potentielle samarbejdspartnere er mange og strækker sig fra studerende, myndigheder, interessegrupper til de mange organismer, som udfører livsvigtige funktioner i et harmonisk økosystem – hvis vi vil skabe os et tåleligt klima.

Gazelle Buchholtz

Se tidligere blog-indlæg: Paul Hawken: Sustainability as an Infinite Game, One Planet Budgeting: Making sustainability real with the ecological footprint, Det globale fodaftryk for verdens lande og Dansk forbrug af naturressourcer blandt verdens højeste.

Her på Strøtanker om bæredygtighed har der i de seneste måneder været lidt stille – for nu ikke at sige alt for stille. Der har været masser af spændende og vigtige ting at tage op, og det er ikke lysten der mangler. De manglende indlæg er blot et meget konkret billede på, at vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har haft forrygende travlt med at forberede det Klimabundmøde, som vi afholdt samtidig med Klimatopmødet. Hvor topmødet må siges at være en alvorlig flovser, blev bundmødet til gengæld en kolossal inspirationskilde, og vi regner med i løbet af den kommende måneds tid at få berettet om nogle af de to ugers mange fantastiske øjeblikke.

Strøtanker om bæredygtighed blev i sid til som en del af forberedelse til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, dels for helt basalt at lære mere om web 2.0-strukturer, dels for at skabe en bedre forståelse af klima og bæredygtighed og hvad det overhovedet indebærer at drive et Agenda 21-center i det centrale København. Det har vi på ingen måde fundet noget endegyldigt svar på, så alene af den grund giver det fuld mening at fortsætte. Igennem bloggens første leveår var der nye indlæg stort set hver dag. Sådan bliver det ikke i 2010 – i hvert fald ikke som det ser ud lige nu. Men vi vil i det nye år prøve at åbne op for, at der er flere bidragydere, så der så vidt muligt kommer nye indlæg hver uge. Det felt, som Strøtanker om bæredygtighed har defineret - en blog om klima og bæredygtighed, København og den globale virkelighed – er alligevel mere end noget enkelt menneske kan rumme.

Samtidig har det været et åbent spørgsmål, hvor tæt bloggen skulle sammenkøres med de konkrete, lokalt funderede aktiviteter, som er en central del af Miljøpunkt Indre By-Christianshavns opgave. Og der vil fremover naturligt komme flere indlæg, som har udgangspunkt i projekter og temaer i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns arbejde. Endda forestiller vi os, at bloggen skal have lov at leve sit eget liv, som appetit- og tankevækker, som formidlende og perspektiverende organ, som det der gør, at Indre By ikke bare er en bydel, men en bydel i en global virkelighed. 

Byforgrønnelse, biochar, bæredygtighed og bærekraft, 350-events, klima-scenarier, el-biler, cykler og fodgængere, udbygning af folkeejede vindmølleparker, vores indre klima, by-land-relationen og vegetarianisme som klima-statement – der er masser at skrive om. Og med dels Københavns Kommunes plan for CO₂-neutralitet i 2025, som det er vigtigt at fastholde dertil, at den blev andet og mere end branding op til topmødet, dels en Copenhagen Accord, som fortjener fuldt fokus i 2010 for at blive den stærke og konsekvente klimaaftale, som kan sikre, at vi holder os under 1½º og 450 ppm, er der i den grad brug for i 2010 at forholde sig til rammevilkårene.

Strøtanker om bæredygtighed har haft stor betydning for vores første år – som en vigtig del af vores udsyn og selvforståelse,  og det er i høj grad bloggen og dens intention om at forstå bydelen i verden, som har gjort det naturligt, at vores første klimaprojekter ikke har været noget med koldtvandsvaskepulver og sparepærer, men pressekonferencer med James E. Hansen og Bill McKibben, 350-events på Rådhuspladsen og et internationalt anlagt bundmøde. Og med mere end 500 daglige besøgende selv i en tid, hvor der har været længere mellem opdateringerne, er vi meget opsatte på at give bloggen et godt 2010.  

Godt Nytår fra Rådhuspladsen 77.

Windows of Hope, lyder projektets undertitel. Og jo, der er på Vartov-pladsen et kort over et København med syv meters vandstigning, der er et rids af nødvendigheden af en Klimaaftale, som har som mål at nå tilbage på en CO2-koncentration på 350 ppm. Klimabundmødet står bag kravet om 350 ppm – et krav som i virkelig ikke står til politisk forhandling og ikke er politisk betinget, men et videnskabens krav til det politiske system, et naturens krav til menneskene, et de kommende generationers legitime krav om, at vi ikke i kortsigtet grådighed formøbler vores naturkapital. Men ellers er der meget lidt om klima. Vartov vil i de kommende to uger langt mere handle om at afsøge det eksistentielle ståsted (eller de ståsteder), hvorfra vi som individer, som del af velfungerende fællesskaber, gennem at leve meningsfulde liv kan bidrage til klimavenlige samfund.

Klimabundmødets fjorten dage er bygget op om hvert sit tema, og hver dag har sit tilhørende begravelsestema. De 14 begravelser giver i kondenseret form et billede af de træk og kulturelle mønstre, som vi er nødt til at gentænke og lægge bag os for at nå frem (tilbage) til en menneskehed i balance med sit livsgrundlag. Begravelserne skal ikke forstås bogstaveligt, men som perspektiverende sindbilleder. Det er således ikke sørgmodige hændelser, men wake-up calls til erkendelsen af, at vores fremtidige tilværelse vil fungere langt bedre uden disse grundpiller for det industrielle samfund. Disse temaer spiller dog en mindre rolle på Vartov for ikke at komme til at flå i de samme mennesker på de samme dage. 

Bent Lohmann fik åbnet fornemt. Jeg fik efterfølgende ridset lidt af baggrunden for Klimabundmødet op sammen med et kort rids af nødvendigheden af 350 ppm, som vi trods vores høje uddannelsesniveau er så lidt vidende om. Og vi kunne gå direkte videre til Malene Hauxners afsløring af, hvem som havde vundet Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København. Resultatet var tre førstepræmier og tre indkøb. Og alle indkomne forslag vil frem til 18. december være udstillet på Vartov-pladsen. En systematisk byforgrønnelse bliver en vigtig del af de kommende årtiers klimatilpasning af København. De 28 forslag giver tilsammen et godt billede af, hvilke muligheder, der ligger i byforgrønnelsen. Her er masser af inspiration til de kommende års arbejde for en grønnere by, og de tre vinderforslag er hver især værd at søge realiseret som pilotprojekter.

Tove Damholt, museumsinspektør fra det geologiske museum på Stevns, gav herefter i Store Yurt en fantastisk beretning om Stevns Klint, som er på vej til at komme på UNESCOs World Heritage liste som det sted i verden, hvor radikale klimaændringer for omkring 65 millioner år siden tydeligst kommer til udtryk i de geologiske aflejringer. Anledningen var Klimavartegnet, hvis store kridtblokke stammer fra Stevns.

Da Thomas Agergaard efterfølgende spillede op til Skrotbjerget, stod det for mig for første gang helt klart, at vi havde valgt rigtigt - at vi stod med en ramme, som kunne formidle genuine oplevelser og erfaringer, og som var lykkeligt fri for gadeudstillingsobjekters ofte hårdhændede dementi af deres udstillingsidé. Det var som om at Thomas’ urklange i samklang med de langsomt skiftende billeder på konkylierne dannede en stor opløftende kuppel over pladsen, som indkredsede en helt fundamental væren, vi ofte haster for meget til at ænse.  

Aftenen inden, hvor vi for første gang havde haft lys på alle dele på pladsen, havde jeg pludselig for et øjeblik standset op i en tidslomme mellem Klimavartegnet med dets urgamle kridtblokke (et sindbillede på den is, som ikke må smelte i drivhuset Jorden) og Skrotbjerget (et sindbillede på den kortsigtethed, hvormed det industrielle samfund ubegrænset gnasker sig gennem Jordens begrænsede ressourcer).

Dagen sluttede i kælderlokalet med filmen Home. Tror alle var berørt, ikke bare over den klodens skønhed, som filmen så fornemt udfolder, men også over den råhed, hvormed vi som art nedtramper såvel vores egne som de kommende generationers og biodiversitetens levevilkår.  Det er vidunderligt at mærke, at der i det kælderrum er ansatser til en samtalekultur. Ligesom vi efter gensynet med An Inconvenient Truth under Sluk Lyset-aftenen i marts lagde vægt på, at man ikke bare efter filmen rejser sig med katastrofealarmerne trykket i bunde, håber jeg at vi som i aften i de kommende to uger kan give de deltagende inspiration til – og værktøjer til – at vi i vores tilværelse kan vælge et spor, som på én gang fører til en berigelse af vores tilværelse og vores levende omgivelser.

Det bliver ikke nogen lineær dagbog, men en række refleksioner og nedslag i stort og småt fra de enkelte dage, og der vil blive skrevet fortløbende på de enkelte dage, så de til sidst danner en slags samlet fortælling om fjorten dage mellem nomadetelte, kridtblokke, skrotbjerge, miljø-haiku, konkurrenceprojekter, gigantiske konkylier, vidunderlige dialoger og forunderlige erfaringer fra fællesskaber og andre levemåder fra hele verden.

Det blev en festlig dag med masser af solskin. Mere følger, her er foreløbig en stribe billeder fra dagen.

vis slideshow »

Fotos: Gregers Kirkegaard og Jens Hvass.

Dagen startede med en morgen-briefing i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Men hurtigt var de 30 medarbejdere ude i strøggaderne for at besøge butikkerne. Der var blomster med til alle, og foran butikkerne blev der lagt fodspor. I løbet af dagen blev næsten 300 butikker besøgt.

Under vejs var der pit stop i Restaurant Krebsegaarden, som netop er blevet KLIMA+ restaurant.

Dagen blev rundet af med erfaringsudveksling og muntert samvær på R77 – Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77. 

Der havde i løbet af dagen været en endog meget positiv respons på besøgene, og i alt 187 af strøgbutikkerne har givet udtryk for, at de gerne vil være med i Klima+. De to teams, som havde fået flest tilsagn om interesse for at tilmelde sig KLIMA+, fik et gavekort på en middag på en KLIMA+ Restaurant og billetter til gallapremieren på klimafilmen Age of Stupid (som i parentes bemærket er en foruroligende fantastisk film).

Se også forudgående blog-indlæg: Projekt Strøgbutik pressemeddelelse.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, CityAvisen 09.09.2009.

Jesper Marthin: Butiker fik fod på klimaet, CityAvisen 23.09.2009.

Fra 16. september vil man i 14 dage kunne møde fodspor i gågaderne, som viser vej til, hvor­dan borgere og virksomheder kan spare på energien – besparelser, der kommer både økonomien og miljøet til gode.

Den 16. september tager 30 medarbejdere ved Teknik- og Miljøforvaltning på vandring i Indre Bys gågader. Her vil de aflægge mere end 300 butikker et besøg, hvor de blandt andet vil give butikkerne et tilbud om at blive KLIMA⁺ virk­som­hed. Undervejs vil de lægge en sti af fodspor, som opfordrer byens virksomheder til at blive KLIMA⁺ virksomhed og københavnerne til at blive KlimaKBH’er.

En KLIMA⁺ virksomhed bliver blandt andet tilbudt deltagelse i Københavns Kommunes netværk for klimavenlige virksomheder, individuel energirådgivning, profilering på KLIMA⁺ hjemmesiden samt dør-stickers som kan synliggøre, at det er en virksomhed, som gør noget for miljøet.

KlimaKBH er et tilbud til Københavns borgere. Det er gratis at tilmelde sig, og tilmelding giver mulighed for at få besøg af en klimakonsulent samt adgang til en række web-faciliteter.

KLIMA⁺ og KlimaKBH er iværksat for i de kommende år at inspirere virksomheder og borgere til at handle mere klimavenligt og spare udgifter på det daglige energiforbrug.

Københavns Kommune har netop vedtaget en klimaplan, som har som mål at reducere byens CO₂-udledninger med 20% inden 2015 og en vision om at være CO₂-neutral i 2025. Hele 70% af byens elforbrug og 35% af byens varmeforbrug stammer fra erhvervslivet. Det er derfor centralt at lave en indsats sammen med byens mange virksomheder.

Klima-eventen i strøggaderne er et samarbejde mellem Teknik- og Miljø­forvaltningen og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Der vil på samme dag være klimaprojekter i alle bydele med i alt mere end 200 medarbejdere på gaden. I de kommende to uger vil man derfor kunne se en bølge af fodspor fra Vesterbrogade til Østerbrogade – som forhåbentlig fører til et hav af tilmeldinger til KLIMA⁺ og KlimaKBH.

For yderligere oplysninger vedrørende projektet, kontakt projektleder ved Teknik- og Miljøforvaltningen Per Schandorff: 33 66 59 77 / 26 77 29 01.

Se også det følgende blog-indlæg: Projekt Strøgbutik.

Mette Moth Fog: Butikker sætter fokus på klima, Cityavisen 09.09.2009.

Ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop igangsat Den Grønne By, en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København.

Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelserne på at skabe en smukkere, sundere og mere levende og bæredygtig by, som er rustet til at møde de kommende års klimaforandringer.

Den Grønne By er en idékonkurrence som efterlyser forslag til indplacering af grønne elementer i forskellige situationer i den historiske by. Det kan for eksempel være grønne gårde, taghaver, levende vægisolering, åbne belægninger eller anden forgrønnelse.

Man kan undersøge gaderummets og gadekrydsets muligheder, tagfladernes potentiale, støjdæmpning og luftrensning med planter, hængende haver, flydende haver, støjdæmpende luftrensende facadebeplantninger, havnefronten som laboratorium for lommeparker, cykel- og busskure af klippede vækster, rislende, sivende vand, opsamling af vand … måske en lommepark, som samtidig er spillested eller stillested. Det kan være et bud på en midlertidig brug af byrummet omkring de kommende metro-stationer, eller man kan styrke fæstningsringens grønne forbindelseslinjer.

Det handler kort sagt om at sætte fantasien i sving – om at åbne mulighedsrummet for et grønnere København!

Konkurrencen er åben for studerende fra Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole, Danmarks Tekniske Universitet samt KU Life (Skov og Landskab) – gerne i samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretninger.

Afleveringsfristen er den 31. oktober kl. 24.00. Projekterne afleveres digitalt. Konkurrencens program kan downloades fra www.lommeparker.dk. Her vil alle forslag efterfølgende blive tilgængelige.

Afholdelsen af konkurrencen er muliggjort af støtte fra Grundejernes Investeringsfond, Metroselskabet, Indre By Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Med tak til sponsorerne og håbet om en masse spændende bidrag,
Jens Hvass

Download konkurrencebetingelserne: Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København (pdf).

Se www.lommeparker.dk.

Københavns Kommune er lige nu ved at udvikle en LAR metodehåndbog (Lokal Afledning af Regnvand), som rummer en hel række teknikker til lokal afledning af regnvand, som bliver samlet i en LAR metodehåndbog. Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg har skullet udarbejde høringssvar, og i den forbindelse har vi ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lavet et notat derom, som findes gengivet i sin helhed nedenfor.

Byen har op igennem det 20. århundrede forseglet en stadig større del af sit areal, dels med bebyggelse, dels med asfalteringer og andre belægninger, som regnvandet ikke kan sive igennem. En meget stor del af den regn, som falder over København, skal derfor i dag gennem kloaksystemet. Og med udsigten til, at de forestående klimaforandringer vil give op til 30% kraftigere regnskyl end vi kender i dag, står man overfor valget, om kloakkapaciteten skal udvides tilsvarende for ikke at få stadige oversvømmelser. Eller om man skal prøve i tide at lægge kursen om, så man ved systematisk at aflede regnvandet lokalt får mindsket behovet.

Den anden løsning indebærer en lang række tiltag, som tilsammen vil give en langt grønnere by: Etablering af grønne tage, som forsinker vandstrømmene, opsamling af regnvand til toiletskyl og vanding, lokal nedsivning gennem vandåbne belægninger. En sådan reetablering af det naturlige vandkredsløb er bæredygtighedsmæssigt det eneste rigtige. Så det er et spændende initiativ med store positive konsekvenser for København, som man må hilse varmt velkommen.

…

LAR – Lokal Afledning af Regnvand

En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen

LAR metodehåndbogen (Lokal Afledning af Regnvand) omfatter i høringsversionen et ganske stort antal enkeltdokumenter, som hver især går i detaljer med et givent teknisk aspekt af problemstillingerne omkring lokal afledning af regnvand. Mange af disse teknikker vil først og fremmest finde anvendelse i nyanlæg i mere forstadsagtige situationer og vil kun finde begrænset anvendelse i den historiske by. Nedenstående kommentarer må forstås i det lys.

Generelt hilser vi LAR metodehåndbogen velkommen. Det er vigtigt, at Københavns Kommune (KK) bliver mere bevidst om sit vandkredsløb og bedre til at håndtere sit vandkredsløb. I store dele af den tæt bebyggede by står man i dag med det dobbelte problem, at kloakkapaciteten ikke kan klare afledningen fra de mange tagflader og befæstede arealer samtidig med, at der er så ørkenagtigt udtørret under de hermetisk forseglede belægninger, at vegetationen har hårde vilkår. Der ligger således i en mere hensigtsmæssig håndtering af regnvandet med en langt større nedsivning på de enkelte parceller end i dag muligheder for synergieffekter, hvor arbejdet med at mindske presset på kloaksystemet samtidig kan medvirke til en styrkelse af bynaturens vilkår og et sundere og mere frodigt bymiljø.

Det strategisk sammenfattende værktøj

Generelt kan man diskutere, om den valgte opbygning af LAR-håndbogen med dens stærke fokus på individuelle afledningsteknikker er den rigtige struktur for det endelige format.

Nu fremstår LAR-metodehåndbogen som en række sideordnede løsninger. Man savner i det store materiale en klarere perspektivering af problemstillingerne og en sammenfattende strategisk diskussion af, hvornår hvilken metode er relevant. Her ville en form for strategisk helhedstænkning måske kunne etablere et hierarki af løsninger i retning af:

1) Afled så meget som muligt af regnen direkte på de flader, hvor den falder – dvs. nedsivning gennem vegetationsåbne flader, græsarmerede belægninger og vandgennemtrængelige belægninger over alt, hvor det er hensigtsmæssigt.

2) Opsaml og anvend så meget af regnvandet fra tagflader som muligt på stedet (til toiletskyl, vandingsdepoter, bassiner i haveanlæg osv.)

3) Mindsk og forsink afledningen fra tagflader gennem grønne tage over alt, hvor det er muligt.

4) Mindsk og forsink afledningen gennem en generelt øget tilstedeværelse af træer, buske og facadeplanter (denne teknik mangler sit kapitel i metodehåndbogen).

5) Brug kun de mere teknik- og anlægstunge løsninger, hvor simplere lokale løsninger ikke er tilstrækkelige.

Her ville det være indlysende at udvikle et generelt værktøj som del af LAR-håndbogen, som for eksempel kunne håndtere et spørgsmål som: Hvilken sum af indsatser skal der til, for at vi ikke fremover får periodiske udledninger af urenset spildevand i forskellige ’recipienter’ – ikke bare med de nuværende nedbørsforhold, men med god sikkerhedsmargin til de forventede ned-børsekstrema i de kommende årtier.

En LAR-pulje

I en baggrundsrapport til KKs klimaplan vedrørende klimatilpasning vurderer COWI, at: ”der skal investeres mellem 5 og 15 mia. kr. i klimasikring af afløbssystemet, hvis funktionen skal leve op til målsætningerne for serviceniveau og aflastninger til vandområderne. Det laveste beløb dækker over en løsning med stort set fuld fraseparering af tagvand og lokal afledning (LAR) og evt. nedsivning af specielt tagvand, mens det store beløb dækker over en mere traditionel udbygning med lukkede bassiner og delvis separatkloakering.”

Dette provenu på 10 mia. kr. bør placeres i en pulje, som målrettet støtter initiativer som grønne tage, erstatning af asfalt og beton på karrearealer med vandåbne belægninger, samt lignende LAR-tiltag, som ud over at mindske presset på kloaksystemet samtidig giver en række ønskværdige forbedringer af bymiljøet.

Overordnede målsætninger

Parallelt med efterlysningen af et værktøj til strategisk helhedsvurdering af LAR-området kunne man ønske sig en række overordnede mål for LAR-initiativet, som for eksempel:

- at KK inden år 2025 afleder +50% af sin nedbør lokalt,

- at 80% af alle toiletter i KK inden år 2025 bruger regnvand,

- at KK inden år 2025 har halveret den del af kommunens areal, som i dag er afskåret fra det naturlige vandkredsløb via bebyggelse, asfalt- og betonbelægninger,

- at KK fremover kun undtagelsesvis giver tilladelse til anlæggelse af ikke-permeable belægninger på karré-arealer,

- at LAR anvendes så konsekvent i nærmere definerede områder, at der ikke fremover ved nedbørsekstrema er behov for udledninger af urenset spildevand i følsomme biotoper, samt

- at LAR-metoderne bliver systematisk miljøvurderet ikke bare for deres indflydelse på vandkvaliteten, men fuldt så meget for deres betydning som biotoper for dyre-, fugle- og planteliv.

De følgende kommentarer knytter sig direkte til LAR-håndbogens enkelte dokumenter.

Grønne tage

En langt større anvendelse af grønne tage er ønskværdig ud fra mange forskellige parametre, skønhed, en grønnere og sundere by. Ikke mindst på steder, hvor man ser ned på tagene, som for eksempel perrontagene i Banegraven og skure og garagetage i boligkarreer, hvor tagfladerne er en stor del af den by, vi ser. I den tætteste by giver tagene mulighed for grønne flader, som ikke er udsat for slid fra mange menneskers færden.

I den skematik, som er anvendt, gør man en del ud af at vurdere de enkelte vandafledningsteknikkers indvirkning på vandets kvalitet. Man kunne for de grønne tages vedkommende (såvel som for en række af de øvrige teknikker) med lige stor ret inddrage positive virkninger af en øget vegetationsmængde på luftkvaliteten, for eksempel øget O₂ / mindsket CO₂ samt øget adsorption og absorption af den fine og ultrafine partikelforurening.

Regnbede

Ved parkeringsarealer og befæstede arealer generelt vil det overalt, hvor det er muligt, være en bedre strategi at benytte belægninger med stor permeabilitet (vangennemtrængelighed) frem for at samle vandet i regnbede.

Som med de grønne tage vil regnbede ikke bare have en indvirkning på vandkvaliteten, men i høj grad også på luftkvaliteten.

Erfaringer fra Los Angeles, som har langt voldsommere nedbørsforhold end vi kan forvente at få i København, viser, at et træbeplantet parkareal med dybmuldet jord har en endog meget stor vandabsorptionskapacitet. Man burde derfor udvikle regnbedstyper med parkkarakter (med sammenhængende løvtag osv.), som måske havde en lidt mindre effektivitet pr. m², men en større brugskvalitet som rekreativt byrum, en større køling, luftrensning osv. qua den større biologiske aktivitet.

I den forbindelse kunne man efterlyse et selvstændigt afsnit i LAR metodehåndbogen, som belyste, hvor stor en mængde regnvand forskellige vegetationstyper tilbageholder og forsinker.

Saltning nævnes som et problem for regnbedene. Men man kunne overveje at løse saltsvidningsproblemet ved at undlade at salte.

Permeable belægninger

Det er påfaldende, at man i denne del af LAR-håndbogen fuldstændig savner behandlingen af de traditionelle belægninger, brosten chaussésten og piksten, som er utroligt smukke og slidstærke, har meget fine vandgennemtrængningsegenskaber, giver rum for en stor variation af vegetation samtidig med at de matcher de historiske bymiljøer og er tæt forbundet med en dansk byggetradition. (Om ønsket kan et billedmateriale stilles til rådighed).

I forhold til den historiske bydannelse kunne man ønske sig en sum af indsatser, som gradvist førte til, at de nu mange vandtætte belægninger over en årrække blev erstattet af vandåbne belægninger. Det ville samtidig give bedre kår for byforgrønnelsen.

I et år, hvor København er vært for Klimatopmødet, var det måske på sin plads at udvikle en ny københavnerflise, som fandtes med forskellige vandgennemsivningsegenskaber (lille/nogen/stor vandgennemtrængelighed), så man i alle situationer kunne vælge den optimale gennemstrømmelighed. Dels kunne man ved at lave den lysere end den nuværende københavnerflise øge lysrefleksionen og dermed bidrage lidt til den globale nedkøling.

Opsamling og anvendelse

I den strategiske LAR-nøgle bør den lokale anvendelse af regnvand have første prioritet: Er der et vandforbrug på lokaliteten til vanding, toiletskyl osv., som med rimelighed vil kunne dækkes med lokalt opsamlet regnvand, bør det i princippet gøres.

I den historiske by er flertallet af tagene så stejle, eller de bevaringsmæssige interesser så udtalte, at det i mange situationer ikke er på tale at anlægge grønne tage. Kunne man her forestille sig en lille smuk vandopsamlingsenhed til vanding, som stod i alle gårde, og altid var halvt fuld med vand? Når det så satte ind med kraftig regn, kunne vandet gennem sit fald i faldstammerne udløse en ventil, som fyldte disse vandingsbeholdere helt op. En simpel mekanik kunne så et antal timer senere frigive vandet, så tanken igen var halvt fuld. En form for decentral buffer, som samtidig havde en funktion.

Lokal anvendelse af regnvand er ofte blandt de investeringer, som isoleret set er så dyre, at de ender med at blive fravalgt på grund af lang tilbagebetalingstid. Det kunne derfor være en oplagt opgave for en LAR-pulje at sætte målrettet ind overfor anvendelse til basale funktioner som vaskeri, toiletter osv. ved at give tilskud i en størrelsesorden, så tilbagebetalingstiden ligger på linje med almindelige efterisoleringsarbejder.

Nedsivning

Nedsivning på græs har kun et begrænset potentiale i den tættest bebyggede by. Her tåler græsflader ikke den massive brug af fladerne, og den rekreative værdi vil være negativ.

Adsorption

Adsorption (rensning af vand med adsorberende materialer) kan måske være på tale visse steder, men principielt bør man i videst mulig omfang sikre sig mindre forurening ved kilden (for eksempel ved at udskifte oliedryppende dieselbiler med el-biler på vedvarende energi).

1) Klimaforskerne taler om albedo eller refleksivitet, hvor for eksempel Arktis’ isdække har en stor albedo. For­skere fra Berke­ley har beregnet, at der i gennemsnit vil ligge en CO₂-kompensation på 1 ton CO₂ for hver 10 m², man maler hvi­de. Tagflader udgør typisk 19-25% af en bys areal og befæstede are­aler andre 29-39%. Hvis man malede disse flader hvide i verdens 100 største byer, ville det have en kølende effekt svarende til reduktionen af 44 gigaton CO₂ – eller mere end de nu samlede CO₂-udlednin­ger på verdensplan. Se:

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008.
Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008. 

2) Klimaforskerne taler om albedo eller refleksivitet, hvor for eksempel Arktis’ isdække har en stor albedo. For­skere fra Berke­ley har beregnet, at der i gennemsnit vil ligge en CO₂-kompensation på 1 ton CO₂ for hver 10 m², man maler hvi­de. Tagflader udgør typisk 19-25% af en bys areal og befæstede are­aler andre 29-39%. Hvis man malede disse flader hvide i verdens 100 største byer, ville det have en kølende effekt svarende til reduktionen af 44 gigaton CO₂ – eller mere end de nu samlede CO₂-udlednin­ger på verdensplan. Se:

Hashem Akbari: Urban Surfaces and Heat Island Mitigation Potentials, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008.
Hashem Akbari et al.: Global Cooling: Effect of Urban Albedo on Global Temperature, Lawrence Berkeley National Laboratory 2008.

Se ovenstående notat i pdf: LAR – Lokal Afledning af Regnvand. En skitse til et høringssvar om LAR-metodehåndbogen, Miljøpunkt Indre By-Christianshavn 04.08.2009 (pdf).

Mandag den 11. maj 2009 kl. 15.30–18.30 byder vi velkommen til åbent hus på Rådhuspladsen 77.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og sekretariatet for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg slår dørene op for alle, der vil se de nye lokaler, hilse på stedets ansatte og kende til husets aktiviteter.

Teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam holder åbningstalen. Der vil være en velkomstskål og snack.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ser frem til at skabe energi- og miljømæssige forbedringer sammen med lokale borgere, ansatte, virksomheder, institutioner og foreninger. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn arbejder løbende med projekter, der sigter mod en grønnere og mere bæredygtig bydel.

Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg styrker det lokale demokrati ved at være bindeled og sikre dialog mellem københavnerne i Indre By og på Christianshavn og politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. Lokaludvalgenes medlemmer kommer fra lokalområdernes foreninger, netværk, organisationer og politiske partier.

I forbindelse med åbningen planlægger vi en lang række arrangementer - se program nedenfor.

Program

• 15.30: Dørene åbnes
• 16.00 Den akustiske trio Gdansk synger sange til byens pris.
• 16.15: Åbningstale ved teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam
• 16.45-18.30: En åbningsskål med snack samt te (Sing Tehus) og kaffe

Kom og se nærmere på Buddy-elbiler som fremvises af Poul Refstrup Leasing A/S.

Ved ’Klima-campingvognen’ kan du hente gode råd om at spare på energien. Opret dig som klimakøbenhavner og bestil et besøg af en klimakonsulent, eller giv et godt klimatip til kameraet og få en sparepære eller en indkøbspose i stof.

Energiselskabet Natur-Energi giver dig mulighed for at vælge strøm fra vedvarende energikilder til din bolig.

Mød Klimabevægelsen, som er en partipolitisk uafhængig bevægelse, som arbejder for et bedre klima.

Mød vindmøllelaugene, som har til huse i Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, og hør om planerne for nye folkeejede vindmøller.

I leverer det gode humør.

Medbring paraply om nødvendigt.

Endda var for eksempel Politiken netavis hurtigt ude med lakonisk at konstatere, at det dårligt kunne ses på el-forbruget.¹ Og Kristeligt Dagblad kalder det klimapop.² Ikke desto mindre er det et stærkt signal. Det er symbolpolitik, og der ligger en vigtig markering i, at 1 mio. danskere, eller langt flere end noget dansk parti kan mønstre af stemmer ved et folketingsvalg, står sammen om en sådan markering.

Nedenfor er der tre små YouTube videoer fra Earth Hour 2009, som Sluk Lyset-kampagnen hedder ude i den store verden. Først en lille samling postkort med lys, der bliver slukket verden rundt. Dernæst fortæller den emgelske klimaøkonom Sir Nicholas Stern, hvorfor Earth Hour er vigtig: Det er en mulighed for verdens befolkninger for at lægge pres på regeringer verden rundt om at tage klimaudfordringen alvorligt. Det vil de ifølge Stern simpelthen ikke gøre, hvis ikke der er et massivt folkeligt pres. Stern er fadder til den engelske klimaplan, som i dag står mere konsekvent i sin klimamålsætning end stort set alle de andre store økonomiers. Og Stern er manden, som i de senere år igen og igen har påpeget, dels at vi må regne med fremover kun at have ét ton CO₂ hver at udlede, dels at jo mere vi nøler, jo mere ubetalelig bliver prisen.

Lord Stern: Why Earth Hour 2009 Is Important For The World, 2:12 min. YouTube video.

Lord Stern: The Most Important Issue Facing The World, 2:27 min. YouTube video.

Lord Stern: Why Earth Hour 2009 Is Important For The World, 2:12 min. YouTube video.

I Miljøpunkt Indre By-Christianshavn markerede vi Sluk Lyset med at se Al Gores ‘An Inconvenient Truth’ og derefter tage en lang samtale om de følelsesmæssige aspekter af klimaproblematikken, se tidligere blog-indlæg: Lad os slukke lyset og tænde for nærværet.  

Over 1 million slukkede lyset for klimaet, (pressemeddelelse) WWF 10.04.2009.

Naimah Hussain: ‘Sluk lyset kampagne’ uden målbar effekt, Politiken 28.03.2009.¹

Lars Henriksen: Sluk lyset-kampagne kan skade klimaindsatsen, Kristeligt Dagblad 28.03.2009.²

Mads Nyvold: Sluk lyset-kampagne sparede kun en halv procent af strømmen, Ingeniøren 02.04.2009.