Den 19.-21. september blev mobile træer med tilhørende bænke og højbede parkeret på et stykke af Frederiksborggade. Som del af et større afspærringsnetværk, var gaden lukket af mellem Rømersgade og Linnésgade. Byens lukkede gaderum sørgede for, at VM landevejscyklister kunne køre rundt i byen, og gav os en mulighed for at udfolde en grøn oase.

Plantetips og ukrudtsgourmet

Folk der kom forbi blev inviteret til at plante med, komme med forslag til hvor nye mobile træer kan sættes op i bydelen, og fik en smagsprøve på hjemmelavet ukrudtspesto. I de trekantede højbede plantede vi grønkål, rosenkål, palmekål, rødgrønkål, efterårshindbær, blåbær og jordbær, og citronmelisse, mynte, oregano og timian fik plads som bundvegetation i bedene. Undervejs fortalte ’Den grønne linie’, alias Peder Clement, hvordan, man giver en god grobund for planterne. Planterne skal have den rette jordtype, for eksempel skal der surbundsjord til blåbær, hindbær og jordbær. Hindbærbuske er gode at have med i bybilledet, da de giver bær langt ud på sensommeren. Blåbær skal sættes sammen af forskellige blåbærsorter, for at de bestøves og giver frugt af sig. Og mange andre gode planttip blev delt ud af Peder.

Hvordan får vi plads til grønt i bydelen?

Den 21. september blev træer og møbler flyttet til to andre steder i bydelen: Til Børnehusbroen ved Christianshavn Torv og mellem de nye Torvehaller. Her har vi aftaler med borgere og erhvervsliv, som nu passer planterne til dagligt. Undervejs i jagten på opsætningssteder til de mobile træer har vi fået indsigt i bydelens udfordringer. De mobile træer kunne gøre sig godt på for eksempel en p-plads, men Københavns Kommune afkræver 137 kr. pr. dag for brug af en p-plads. Derfor kan vi desværre ikke gøre brug af de gode ideer til opsætningssteder og samarbejdsmuligheder med frivillige, der gerne ville være med til at etablere mere grønt i bydelen til glæde for alle, der passerer de frit tilgængelige steder.
Miljøpunkt vil gerne arbejde videre for at opnå en dispensation fra betaling af p-pladser, men det kræver en lang politisk proces, da der først skal rejses en sag – så vi må med tiden se, hvad der kan opnås. Andre udfordringer har været bydelens kompakthed, hvor der skal tages hensyn til mange funktioner. Smalle fortove, cykelstativer og adgang for varevogne er nogle af de forhindringer, der besindigt skal med i planlægningen af flere mobile træer i bybilledet og er en udmærket afspejling af de daglige udfordringer, som bydelen møder til dagligt. En måde at udvide det grønne rum i bydelen kunne være transformering af flere gadeetaper til grønne bilfrizoner. For eksempel skriver en borger til Miljøpunkt: ”Rosenborggade og Tornebuskegade har i årevis været underlagt vejarbejde. Her trænger vi til grønt og samværsmøbler.”

Vi beholder de indkomne forslag til steder og frivillige til de mobile træer, og vi tager stadigvæk mod flere. Trods udfordringer i det nuværende byliv vil vi gerne sætte spot på andre gode steder til flere mobile træer, der gemmer sig i bydelen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

vis slideshow »

De mobile træer som midlertidigt byrum i Frederiksborggade den 19. – 21. september.

vis slideshow »

vis slideshow »

Den 19. september bliver Frederiksborggade indtaget af oliventræer, grønne højbede og dialogmøbler. Sammen med Indre By Lokaludvalg vil vi gerne illustrere, hvordan man kan indrette grønne, midlertidige rum i byen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Skiftet hænger sammen med, at undertegnede Jens Hvass med udgangen af september ophører som centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Fremover vil man derfor på dette sted primært finde Miljøpunkt-specifikke indlæg, mens Strøtanker om bæredygtighed fortsætter den mere generelle afsøgning af klima- og bæredygtighedsudfordringen på www.jenshvass.com.

Tag med på ’sanke-cykeltur’ hvor kultursociolog Søren Espersen er guide i det urbane landskab og går på jagt efter spiselige vilde urter og bær. På turen fortæller Søren, hvordan man finder planterne, plukker og anvender dem i madlavningen.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn står bag to sanke-cykelture, der finder sted 18. august og 15. september. Med start fra Christianshavns Torv påbegyndes en godt 25 km lang cykeltur, der når ud på det grønne Amager og tilbage over Hvidovres strandeng (se rutekort nederst).

Høst fra naturens spisekammer

Man kan indsamle sunde og velsmagende urter, bær og frugter mange steder. De findes i skoven og på stranden, men du kan også gå en tur i byens parker og anlæg, hvor du kan finde brændenælder, skvalderkål og måske fuglegræs. Det er nemt, og det vokser overalt omkring os.

En sanketur er et naturligt åndehul på vej fra arbejde eller sammen med børnene. På mindre end en halv time kan du samle urter nok til ugens salater, supper eller desserter. Ramsløg og løgkarse kan gemmes som pesto eller i olie. Nødder, frugter og svampe kan tilberedes, tørres og gemmes på et utal af måder. Med naturen som spisekammer, er der anledning til spændende naturoplevelser med familie og venner.

Ren jord giver mere vild mad

Mange steder i København er jorden forurenet. Årtier med industri, bilisme og affaldsdepoter  har sat sine spor. Planter og svampe der vokser i forurenet jord er ikke spiselige, så ikke alle indsamlede planter kan man sætte tænderne i. Men med sanketurene får du et nærmere bekendtskab med planterne og viden om, hvordan de høstes og bruges i maden - en indsigt du kan tage med dig overalt.

Når man i storbyen etablerer plantekasser med frisk sund jord, giver man ny grobund for både dyrkede og vilde planter. Ud for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på Rådhuspladsen 77 står en lommepark med plantekasser, hvor henved 20 plantearter har sået sig selv. Her findes spiselige planter som vild spinat, fuglegræs, havre og gederams. Byens biologiske mangfoldighed hjælpes på vej, når planterne får mere plads i byen. Honningbier og humlebier shopper ivrigt næring af de farverige blomster, og hvepsene har fundet bolig i lommeparkens oliventræ.

Fakta

Dag og tidspunkt: Den 18. august og 15. september 2011, kl. 16 - 19.
Mødested: Christianshavns Torv.
Pris: 80 kr. pr. person pr. sanketur.
Tilmelding: Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, tlf. 33 93 21 21./.
gazelle.buchholtz@a21.dk
Medbring: god cykel, vand, en bid mad, saks/kniv, fugtigt viskestykke og pose til planterne.
Ruten: cykelturen kan afkortes ved at tage toget tilbage fra Åmarken Station.

Se tidligere blog-indlæg: Søren Espersen: Vild mad – vildt godt og På cykel rundt i Sydhavnen og Christianshavn/Refshaleøen.

Se Søren Espersens lille A4 sanke-plece: Vild mad Vildt sundt. De danske landskaber bugner af vild mad – også i byen (pdf).

Sanketurens rute er på i alt 28 km.
.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil plante træer sammen med borgerne på offentlige steder.

Træer er små fortættede oplevelser af natur og gode oaser i byen, derfor vil Miljøpunkt Indre By-Christianshavn gerne plante træer som grønne mødesteder i byen. I den forbindelse opfordres bydelens borgere til at skrive og fortælle, hvor der mangler træer og hvem der vil passe og pleje træerne.

Opfordringen henvender sig både til boligejendomme, skoler, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har et ønske om at give byen et grønt løft og mindske luftens indhold af CO_2.

Til en start bliver der placeret et ”mobilt træ” i en beholder med tilhørende siddefaciliteter på to udvalgte steder. På længere sigt er målet at plante træerne permanent, og de to træer skulle gerne blive til mange.

- Vi vil gerne lave en database over mulige placeringer og når de første to er sat op, vil vi arbejde på at få flere træer i bybilledet. Til at realisere dette, er det planen at søge flere midler, fortæller Gazelle Buchholtz, projektleder for træprojektet. Den første del af projektet, der går ud på at få placeret to mobile træer i bydelen, er støttet af Indre By Lokaludvalg.

Hun vil meget gerne modtage e-mails eller breve med gode placeringer, men også tilbud fra træ-passere, som vil sørge for at vande træerne. Kontakt Gazelle Buchholtz på mail: gazelle.buchholtz@a21.dk.

Træmøde

Tirsdag den 7. juni kl. 19.00 er der mulighed for at høre mere om projektet og komme med gode ideer på et møde hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Adressen er Rådhuspladsen 77, stuen tv. Tilmelding til mødet skal ske senest den 6. juni til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Indlæg ved Lene Vind.

Både privatpersoner, virksomheder, andelsforeninger og ejerforeninger er velkomne til at slå vejen forbi Rådhuspladsen 77, når landskabsarkitekten og gartneren Peder Clement byder velkommen til forsommerens torsdagsrådgivning, hvor han vil øse ud af sin omfattende viden om valg og pleje af planter. 

Ganske lidt plads skal der til for at skabe en frodig oplevelse for alle sanser i et gårdrum eller en have. Det kan være med duftende planter som duftpelargonier eller roser. Eller med spiselige krydderurter som mynte, timian, citronmelisse og løvstikke. Blomstrende buske og små træer kan give farveoplevelser i haven hele året rundt. Den lyserøde Kejserbusk, der blomstrer fra december til april, både dufter og lyser op i den mørke tid ligesom den hvide snebærbusk og det lille vinterblomstrende kirsebærtræ. En blomstrende Forsythia eller vindrueplante kan skabe frodighed og liv på facaden eller læ omkring en rolig læsekrog i gårdrummet. Snart vil man opleve, at små sommerfugle kommer til, og at fuglene finder nye steder at fouragere. Hver plante har sine særlige egenskaber, og Peder Clement rådgiver om, hvilke planter, der egner sig til det lys og den plads, der er på stedet, og den oplevelse man ønsker at skabe.

Tid: 5. maj, 12. maj, 26. maj og 29. juni kl. 16.00 - 19.00.

Sted: Rådhuspladsen 77 i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler.

Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Herover fortæller Peder Clement om sjældne træer, som findes i bymiljøet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn inviterer på guidede ture bag byens porte

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer, deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianshavns gårdvandringer i efteråret 2010 og i 2011. Interessen for gårdvandringerne har været stor, derfor er planen at lave flere ture i 2012.

På sine gårdvandringer fører Peder Clement dig ind bag byens mure og porte til grønne rum med en overraskende frodighed - fra den fine barokinspirerede parterrehave, som er anlagt af C. Th. Sørensen med  inspiration fra mønstret i et persisk tæppe, til de rummelige anlæg, som blev muliggjort gennem omfattende gårdsaneringer for omkring 30 år siden. Her kan man gå på opdagelse og finde private kroge med pergolaer, krukker og potter og store plæner med blomstrende bede og en rig variation af træer.

- Indre By og på Christianshavn gemmer en enestående skat af hemmelige grønne haver og grønne oaser. Vi vil gerne inspirere flere borgere til at plante træer og begrønne gårdrum og facader omkring sig, siger Jens Hvass, der er leder af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

24. maj kl. 17.00 – 19.00 går turen til Latinerkvarteret – mødested foran Rundetaarn.

7. juni kl. 17.00 - 19.00 går turen til Christianshavn – mødested Strandgade 22.

Turene starter præcist.

Pris for deltagelse: 80 kr.

Tilmelding og yderligere information: 33 93 21 21 eller på mail til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Se billeder fra Grønne gårdvandringer i 2010.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Fredag den 22. april er den årlige Moder Jords Dag. Det besluttede FN sig for sidste år på foranledning af Bolivias præsident Evo Morales. I år er det anden gang, at Moder Jord i den anledning fejres i København. Dagen er en hyldest til Jorden, der i sandhed er spændt for vognen med at forsyne de cirka 2 mio. dyrearter, der bor på Jorden og så os mennesker - små 7 mia. med mad og ting. Det er en kæmpe opgave. Dagen bliver en perlerække af indiansk ceremoni, sange, digte, musik og talere. Et stort og inderligt tak! Kik ind på www.hummingbee.dk, bliv inspireret og få nærmere oplysninger.

Dagen starter på Halmtorvet kl. 15, og kl. 18 er der fest i Valby. Men det stopper ikke ved det. For lørdag den 23. april kl. 10-17 er der Be The Change-symposium også i Valby og lørdag den 30. april kl. 11-16 er der Seminar for Moder Jord med temaet “Omstilling til Bæredygtighed” i Vanløse Kulturhus.

Jo flere - jo bedre. Så har du lyst, kan du bruge påskens langfredag til sammen med andre at glædes over Jorden og bliv klogere på fredelig sameksistens mellem natur og menneske de efterfølgende dage.

Det fulde program for alle tre Moder Jord-events kan ses på www.hummingbee.dk.

Download flyer (pdf), A3-plakat for 22. april (pdf) samt A3-plakat for 30. april (pdf).

Se flyeren nedenfor.

Se det fulde program på www.hummingbee.dk.

I forlængelse af udstillingen ’Hungry Planet’ i Rundetaarn og med særligt udgangspunkt i tirsdagsforedraget ’Klimafodaftrykket fra fødevarer - gør det mindre’, ville Miljøpunkt Indre By-Christianshavn sætte fokus på madspild som en betydelig del af vores individuelle klimafodaftryk. Det gjorde vi ved at opsætte et madspildsbjerg ved Rundetaarn tirsdag d. 22. marts. Bjerget bestod af 252 kg rødbeder og økologiske gulerødder i poser, hvilket svarer til den mængde mad en dansk familie på fire personer i gennemsnit smider ud hvert år. Mange af de forbipasserende på vej ned ad Købmagergade kiggede nysgerrigt efter madbunken. Alle var overraskede over den enorme mængde mad, der bliver spildt, og flere gange hørte vi kommentaren: ”Så meget smider jeg altså ikke ud.”

vis slideshow »

Hver dansker smider i gennemsnit 63 kg mad i skraldespanden i stedet for at spise den. Faktisk ryger der så meget spiseligt mad i skraldespanden, at alle kunne stoppe små 3.000 kroner i lommen hvert år, hvis vi stopper vores madspild. Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad arbejder for at komme madspild til livs, fordi de ser, hvor meget det påvirker verden omkring os.  Vores overforbrug af fødevarer hænger direkte sammen med udledningen af drivhusgasser, vores klimafodaftryk og et unødvendigt stort forbrug af vores i forvejen knappe ressourcer. Derudover er der et etisk ansvar forbundet med at begrænse madspild; på verdensplan dør ca. 15 millioner børn af sult årligt.

For at sikre, at vi ikke selv medvirkede til madspild, aftalte vi med fødevareBanken, at de til slut ville komme og hente madposerne. Nonprofitorganisationen fødevareBanken er opstået som svar på to samfundsproblemer: madspild og madfattigdom. De etablerer aftaler med aktører i fødevarebranchen om at afhente overskydende fødevarer, som de derefter videredistribuerer til  sociale hjælpeorganisationer og projekter i Danmark, som er i direkte kontakt med samfundets svageste borgere.

Det var tydeligt, at mange på Købmagergade mente, det var et godt initiativ med en event, og at det er en god idé at begrænse sit madspild. Den eneste, der kan begrænse dit personlige madspild, er dig selv, og du kan gøre det ved at følge disse råd: 1) køb kun det du skal bruge, 2) tilbered kun den mængde du kan spise og 3) hvis der alligevel er rester, spis dem dagen efter.

Indlæg ved Janus Juell-Sundbye.

Under temaet ’Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum’ lagde Miljøpunkt Indre By-Christianshavn op til debat med et særarrangement i Rundetaarn 22. marts.

Er storbyhaver noget, vi vil? Og hvad skal der til for, at vi går med sprudlende drivkraft fra Rundetaarn i dag? Bent Lohmann, der er formand for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn lagde op til debatten ved at fortælle, at Miljøpunkterne og Lokaludvalgene gerne vil være bindeled mellem kommunen og borgere, der tager lokale grønne initiativer. At skabe byforgrønnelse og storbyhaver handler både om at skabe sociale netværk og om at mødes i en smukkere by. Han mente, at det er vigtigt, at projekterne i sig selv er bæredygtige, og at borgerne selv har et ejerskab og drivkraft.

Hvor kan man gå hen og gå i gang? Kan vi få hjælp fra nogle uddannede fagfolk? Og hvor kan man finde viden om, hvem der ellers arbejder med storbyhaver? For flere af de 120 deltagere i debatmødet i Rundetaarn var det ikke er et spørgsmål OM, det er en god idé at have storbyhaver og dyrke spiselige planter i byen? Spørgsmålene var: HVOR kan og må vi lave dem? Hvordan kommer vi i gang? og Hvor henter vi hjælp?

Spørgsmålet om, hvor borgerne kan lave haver, var direkte adresseret til centerchefen for Park og Natur i Københavns Kommune, Jon Pape, der indledte debatmødet med at fortælle om Kommunens Grønne Visioner. Han kunne blandt andet fortælle, at Københavns Kommune har besluttet at plante 100.000 nye træer i byens fælles rum. I dag er der omkring 80.000 træer, så det er mere end en fordobling. Nogle vil være gadetræer, nogle parktræer og andre skal plantes ved institutioner og skoler.

Foruden den æstetiske og sanselige oplevelse, har begrønning en lang række fordele og medvirker til at binde CO₂ og luftforurenende støvpartikler, give levested for dyr og fugle, opsuge regnvand og afkøle byen, fremgår det af Københavns Kommunes Klimaplan, hvor planerne for byforgrønnelse, lommeparker, grønne tage og lokal afledning af regnvand er beskrevet.

Det at lave storbyhaver passer rigtigt godt ind i kommunens planer om både at øge bynaturens biologiske mangfoldighed og at understøtte frivillige kræfter og fællesskaber af borgere, der ønsker at deltage aktivt i plejen af grønne uderum. Jon Pape forestiller sig, at der kan opstå nye partnerskaber mellem forvaltningen og borgerne, hvor kommunen hjælper borgere, som gerne vil sætte grønne initiativer i gang i deres lokalområde og samtidig være med til at pleje arealerne.

”Når borgere er med til at plante træer i deres lokalområde, bidrager det til, at de føler ejerskab for træerne og det grønne område”, sagde Jon Pape.

Allerede for 15 år siden anlagde kommunen beboerhaverne på Enghave Plads, som beboerne selv passer og plejer. Marijke Zwaan fra Byhavenetværket var med i beboergruppen dengang og kunne på mødet fortælle, at der ikke er særlige problemer med hærværk, og at beboerne stadig passer haverne, men at de ønsker sig at kunne få sparring fra nogle professionelle gartnere.

Center for Park og Natur har øremærket en pulje på 10 millioner kroner til storbyhaver og lommeparker som gerne må etableres som frivillige aktiviteter og partnerskaber mellem kommune og borgere. De regner med at have bevillingen en del år frem, så midlerne kan støtte op om kvarterløft fra område til område i byen. Omkring 2 millioner kr. fra puljen kan søges af alle bydele.  

Vi har det problem, at der er rigtigt mange, der også gerne vil bruge byens rum til andre ting, sagde Jon Pape. Der er unge, som gerne vil have flere fodboldbaner og rum til leg. I Fælledparken har kommunen eksempelvis lavet en danseplads og en skaterbane. Der er også nogle borgere, der gerne bare vil have rolige parker, hvor de kan gå og nyde det grønne i fred og ro. Så der er rift om byens fælles rum.

Her var et bud fra mødet, at opgaven også er at tænke spiselige planter og frugter ind i de aktive byrum – måske også omkring boldbanerne, som nogle pegede på. Som svar på et uddelt spørgeark kom der bud om at bruge alle de mange små åbne lommer rundt om i byen. Der kan være storbyhaver med spiselige planter i gårdrum, på fælles tagterrasser, balkoner, hjørner, tomme byggetomter, facader og gavle.

Blandt deltagerne var der nogle, som var i gang med at etablere urtehaver i Urbanplanen, på Vestamager, Nørrebro, Østerbro og andre steder.

”Vi har brug for mere viden og hjælp fra gartnere”, lød det fra nogle af de aktive. Hvortil Thorkild Ljørring fra Landsforeningen for Økosamfund og landmand gennem 30 år svarede: Når vi taler om faglighed, vidensudveksling og erfaring, kan I godt trække på eksempelvis landbrugsskolerne og gartnere fra andelsgartnerierne”. Han mente, at mange landmænd rigtigt gerne vil være med til at skabe en by-land akse, hvor der etableres en større forståelse for, hvad der kræves for at producere sunde fødevarer på en miljørigtig måde. Randområderne og det nære opland bør i højere grad bestå af gartnerier, der producerer økologiske fødevarer til København.

Med mødet ”Visioner for et Grønnere København” tager Miljøpunkt Indre By- Christianshavn fat, hvor den engelske byplanlægger Carolyn Steel slap i sit oplæg ’Hungry Cities.’ Hun pegede på behovet for at byens borgere og særligt byens børn får en mere umiddelbar forståelse af, hvor maden kommer fra. Hendes budskab er, at der er behov for mødesteder om mad på tværs af generationer og kulturer.

Projekterne, som mødets mange deltagere fortalte om, peger på, at der så småt er ved at starte en bevægelse omkring det at få spiselige planter, mødesteder og fællesskaber om at dyrke fødevarer ind i byens rum.  

Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus kom med inspiration fra ’Growing Communities’ i London, hvor storbyhaver og markeder er med til at samle borgere i en bydel og skabe nye fællesskaber og netværk. Netværkene inkluderer de lokale landmænd og har både store miljøfordele og sociale fordele. Camilla Friederichsen fra Københavns Skolehaver fortalte om, hvordan skolehaverne opstod i 1903 med det formål at give byens børn mulighed for at dyrke grøntsager. I dag er der 1000 børn, der bruger haverne i sæsonen. Hun har en vision om, at alle børn i en skoleårgang har en have, og at der er skolehaver til alle bydele, så også børnene i Indre By har adgang til en skolehave. Erik Lemcke fra OmstillingDanmark fortalte om initiativer til at etablere bylandbrug, ’farmers markets’ og samarbejde med lokale landmænd fra det lokale opland.  

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil gerne understøtte skoler, borgere og netværk i Indre By og på Christianshavn, der ønsker at etablere lommeparker og spiselige oaser. Vi har etableret den lille lommepark 77 foran kontoret, som hver dag er til glæde for de forbipasserende. Børnehaveklasser stopper op og spiser deres madpakke på den runde gule bænk under oliventræet. Og par sætter sig og får en fortrolig samtale i det lille fortættede rum midt i byens centrum og tumult. Sådanne steder skal der være flere af også i Indre By. Små oaser til afslapning og samvær. Og gerne med frugttræer og spiselige planter.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Politiken I Byens omtale af arrangementet.

Politiken I Byens omtale af Carolyn Steels indlæg den 1. marts.

Åbent Hus: Kom ud og oplev foråret i skolehaverne (pdf).

Her kan du downloade Center for Park og Naturs pjece ”Frivillighed i det fri”.

Teknik og Miljøforvaltningen: ”Tag Parken i Lommen, forslag til 14 lommeparker i København”.

Oplægsholderne i Rundetaarn, fra venstre mod højre, Kasper Dam Mikkelsen fra Niras, Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad, Carsten Lunding fra Københavns Fødevarefællesskab, Thomas Fremming fra Fødevarebanken samt Daniel Sholeva og Yael Sholeva, skraldere. (Foto: Henning Sjøstrøm)

Klimavenlig mad i køkken og samfund

Indtil den 27. marts kan du nå at opleve udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn.

Skoletjenesten er en succes, og tirsdagsforedragene er fortsat med to ekstra ud over de programsatte. Den 22. marts indbydes der til det gratis arrangement ”Visioner for et grønnere København”. Den 15. marts deltog jeg i arrangementet ”Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!” Her var de mange indslag en buket af entusiastiske, energiske og optimistiske mennesker, der fortalte om deres projekter. Det første oplæg tydeliggjorde hvor skoen ‘trykker’ i forhold til vores forbrug og tilhørende CO₂-udledning. Dernæst udfoldede der sig en række spændende muligheder, som tydeligt viser, at vi hver i sær kan gribe fat i håndgribelige tiltag for at gøre vores måltid langt mindre CO₂-belastende, samtidig med at maden er sund og nærende.

Niras A/S

Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S fortalte om en undersøgelse bestilt af Region Hovedstaden. Undersøgelsen måler vore fodaftryk, det vil sige vores samlede miljøbelastning. Den måler alt hele vejen fra landbrugsjorden i Brasilien, hvor sojabønnerne dyrkes, transporten til dyrene i Danmark, som spiser dem, transporten af dyrene til slagteri og til butik.

Det viser sig, at den største del af de drivhusgasser, vi udleder, kommer fra produktion og forbrug af fødevarer, nemlig 30%. Energiforsyning udleder til sammenligning 25%. Drivhusgasser er CO₂ + metangas + det mistede optag fra skovene der fældes + andre drivhusgasser.

Nogle forbavsende tal om hvor stort vores klimafodaftryk er, og hvordan det kan gå:

.

I 2010 udledte hver borger i Region Hovedstaden 19,3 ton CO₂, heraf var de 4,2 ton fra fødevareforbrug. De 4,2 ton CO₂ kommer fra: Kød = 1,9 ton, ikke-animalske fødevarer = 1,2 ton, mejeriprodukter = 0,8 ton og drikkevarer + tobak = 0,3 ton.

Hvorfor er vores CO₂-udledning så høj? Kødforbruget er lige så stort som i USA og i Argentina, madspild svarer til 30% af al mad regnet fra grossist-ledet, og det svarer igen til hele vores benzinforbrug, vi importerer megen mad fra udlandet og endelig er der intet eller meget lidt fokus på dette område.

Hvad kan vi gøre?

Niras har regnet ud, at hvis 50% af Frederiksbergs borgere blev vegetarer, så ville CO₂-udledningen falde fra 409.000 til 345.000 ton, det vil sige kun 15%. Så vi har lang vej at gå.

Hvis Danmark er uden fossile brændstoffer i 2050, vil vi gå fra 18,4 ton til 15 ton CO₂ per dansker, så det forslår ikke. Vi kan starte med at købe årstidens lokalt producerede økologiske frugt og grønt, spise mindre kød og mejeriprodukter samt lave mindre madspild. Vi skal gøre det hele.

Københavns Fødevarefællesskab

Det næste foredrag var af Carsten Lundin fra Københavns Fødevarefællesskab, hvor 1600 københavnere hver uge får ca. 2,7 ton økologisk frugt og grønt fra sjællandske producenter, som de selv frivilligt pakker om og køber for 100 kr. Årstidens grønt er især gulerødder, løg, selleri, jordskokker, rødbeder og kålrabi. De har nu eksisteret i 3 år, og deres køb muliggør, at mindre producenter, som ikke kan sælge til de store kæder, kan få afsat deres produkter og endda udvide produktionen. Kædernes krav om store volumener og ensartethed gør, at vi taber fornemmelsen af årstidernes frugt og grønt. Men i Københavns Fødevarefællesskab følger man årets gang, også når der skal laves mad. Moset kålrabi med citron og kokos-drys er godt til fisk. Se www.kbhff.dk

Skralderne og Folkekøkken

De to unge søskende Yael og Daniel Sholeva fortalte om at være skralder i København. De laver aftaler med butikker om at de må hente den mad, der ikke kan sælges på grund af sidste salgsdato. De lever sundt og får meget varieret mad, for moden frugt er rig på antioxidanter. De kalder sig selv for menneskelige svampe, der udgør bunden af fødekæden og spiser det, andre ikke vil have. Når de laver aftaler med butikkerne, behandler medarbejderne maden bedre, og alle er glade for, at maden bliver brugt. Butikken sparer transport af madaffaldet til forbrænding, og der er i København hver dag et folkekøkken, hvor du kan få gratis mad lavet af mad, som ellers skulle være smidt væk. Find dit folkekøkken i Korsgade, Baldersgade, Christiania, Bolsjefabrikken eller det nye ungdomshus. Følg med på www.gratismad.com.

Stop Spild af Mad

Selina Juul fortalte om organisationen Stop Spild af Mad, som senest har udgivet en kogebog med samme titel. Bogen beskriver, hvordan man undgår madspild i husholdningen, og hvordan man bruger sine madrester. Hvert år smider hver dansker 63 kg mad væk, og det svarer til 10.000 kr. om året. Den mad, som verden smider ud, kan brødføde 3 mia. mennesker! USA smider ca. 40% af maden væk. Hvad kan du selv gøre? Køb kun den mængde du behøver. Tilbered kun den mængde, du behøver. Sæt rester i køleskabet og brug dem senere. Lær dine børn at: Det er sejt at spise op! Vi skal have respekt for mad! Stop Spild af Mad har anbefalet EU, at inden 2025 skal madspildet reduceres med 50%. Se mere på www.stopspildafmad.dk.

FødevareBanken

Jo, madspild er også sat i system i københavnsområdet af Thomas Fremming. Han har med støtte fra Social- og Sundhedsministeriet og i dag ca. 45 frivillige personer startet en fødevarebank. Fødevarefirmaerne kontakter ”Banken” og fortæller, at de for eksempel har to tons æbler, som skal sælges indenfor en uge, og det kan de ikke, så alternativet til FødevareBanken er, at æblerne destrueres. FødevareBanken henter æblerne og fordeler dem til de ca. 45 organisationer, og få dage efter ”flyder” det med æbleskrog ved asylcentre og hjælpeorganisationers lokaler.

I 2010 modtog de 115 tons mad til en værdi af 4,3 mil. kr., og det bidrog med at reducere Danmarks CO₂-udslip med 487 ton CO₂. De samarbejdede med 9 virksomheder. Der er i dag lidt over 3 ansatte, og med de mange frivillige samler og udleverer de mad seks dage om ugen fra kl. 8 til 18. Læs meget mere på www.foedevarebanken.dk.

Indlæg ved Kirsten V. Andersen.

Se mere om det afsluttende debatarrangement i tirsdagsrækken 22.03.:  Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum.

Se mere om udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Debatmøde om, hvordan København bliver en grønnere by

Debatmødet 22. marts indledes med et oplæg om ‘Københavns Grønne Visioner’ af Jon Pape, Centerchef for Park og Natur i Københavns Kommune. Mie Kongstad Søgaard fra Københavns Madhus viser eksempler på byforgrønnelse, skolehaver, storbyhaver og generationshaver, som samtidig fungerer som sociale fællesskaber, hvor borgerne i et område kan mødes på tværs af generationer og kulturer.

“Med borgermødet håber vi at få en debat om, hvordan Lokaludvalgene og Miljøpunkterne bedst kan støtte borgere, der ønsker en grønnere by, siger Bent Lohmann, der er formand for Indre By Lokaludvalg. Sammen med Miljøpunkterne kan vi hjælpe med at skabe kontakt mellem byens forskellige netværk og borgergrupper, og vi kan formidle borgernes ønsker til Københavns Kommune. Flere grønne rum i byen går godt i spænd med borgernes ønsker om en sundere by med bedre vilkår for cyklister og gående, færre biler og mindre luftforurening. Mange steder optager bilerne områder i byen, som i stedet kunne være oaser og åndehuller for byens borgere.”

Carolyn Steels oplæg 1. marts handlede om, hvordan Københavns byudvikling er formet af, at byens voksende befolkning skulle forsynes med mad fra oplandet. Friske fødevarer blev fragtet i kærrer ind ad Københavns porte og ad kanalerne til byens torve. I dag sker indkøbene fortrinsvis i supermarkeder og kurvene fyldes af en overvægt af industrielt forarbejdede madvarer.  Markederne havde også en social funktion i byen på samme måde, som måltidet har det i familien. Det er her, vi udveksler historier og sladder om vigtige begivenheder i nærområdet. Derfor har storbyerne brug for flere sociale mødesteder om mad, var Carolyn Steels budskab.

I Berlin og London og andre storbyer er der opstået fællesskaber om at dyrke frugt og grønt, som giver borgerne mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer og generationer. Også København har brug for byhaver, som kan formidle fortællingerne om, hvordan tomater smager, når de har fået den rette mængde sol og vand, og hvordan friske ærter fra bælgen er mere sprøde end dem på frost.

Besøger du Indre Bys gamle haver i høsttiden, kan du finde solmodne ferskner i Kunstindustrimuseets gård, vindruer i Konsistoriegården og figner i Bispegården. Kun ganske lidt plads kræver de små intense oplevelsesrum, der ånder lys og duft og smag, afskærmet fra byens tumult.

Debatmøde 22. marts i Rundetaarn kl. 19.15 – 21.00

Deltagelse er gratis, men tilmelding på www.rundetaarn.dk.

Der er mulighed for at se udstillingen efter debatmødet.

Find detaljeret program på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Læs Karsten Ifversens artikel: Arkitekt: Det er måltidet, der civiliserer os.

Det store Klimabundmødearrangement i december 2009 blev stort set ignoreret af de danske medier, selv om der var mere end 1500 mennesker bag arrangementet og mindst 20.000 tilskuere over de 14 dage, det varede. De udenlandske medier derimod dækkede mødet intensivt.

Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området - lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.

Billedbogen er udgivet af Christianias Kulturforening og redigeret af Nils Vest og Britta Lillesøe. Den koster 75 kr., og kan købes forskellige steder på Christiania, bl.a. i Christianias Grønne Hal, i Kvindesmedien, på Gallopperiet, i Infobutikken og igennem Netbutikken. Og så også under udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetårn indtil d. 27. marts.

Bogen bliver også tilgængelig fra Kulturforeningens hjemmeside i pdf-format, i både dansk og engelsk udgave, og vil fremover også kunne købes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

For yderligere oplysninger, kontakt Britta Lillesøe på 20 64 08 34 eller mail@cakultur.dk.

Med Billedrapporten kommer vi godt omkring på Bundmødet, som havde tilrejsende og bidrag fra hele verden. Billedrapporten har samtidig medtaget tre tekster, som står som centrale konklusioner på Klimabundmødet. Dels Klimabundmøde-manifestet, Bundmødets kulturelt-eksistentielle testamente, som kun kunne få denne stærkt holistiske form fordi Bundmødet havde deltagelse af oprindelige folkeslag og økofællesskaber fra alle dele af verden. Dels Klima-erklæringen, som herfra trækker de nødvendige klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.

Klimabundmøde-manifestet, Klima-erklæringen og De fjorten begravelsestekster findes også tilgængelige i et Klimabundmødehæfte (17 Mb pdf).

Nils Vest og Britta Lillesøe (Eds.): Billedrapport fra Klimabundmøde – Windows of Hope, Christianias Kulturforening 2010.

Se mere om Klimabundmødet på www.climatebottom.dk.

Se flere billeder fra Bundmødet på Christiania (pdf) og fra Bundmødet på Vartov (pdf) – råbilledserier til Bundmøde-udstilling på Galopperiet juli 2010.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet - mellem køkken og klode vil Hans Laurens tirsdag den 8. marts kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “Sære Fortællinger til en Sulten Planet”.

Med dagens klimaudfordringer er vi alle i samme båd. Hans Laurens, historiefortæller og arkitekt, sender tilhørerne afsted på en dristig fortælletømmerflåde. En lyttetur der fører fartøjet fremad, mens alle gør sig parat til at modstå faretruende bølgegang og udsvævende skumsprøjt.

Hans Laurens ord er en fortælling om vores fælles ståsted, der handler om at skaffe mad hver eneste dag til Planetens mange maver. Hop med om bord og se om dine ører giver dig nye billeder om de daglige udfordringer, vi møder, når vi knokler for at mætte Kloden. Hans Laurens er kendt for at åbne op for nye måder at forstå verden på. Med sære fortællinger til en sulten jordklodes beboere kan vi måske gribe klimaudfordringerne an på en helt ny måde.

Udstillingen Hungry Planet - mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for Tirsdagsrækken (pdf).

Se program for det ekstra arangementet 15.03.: Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!  (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

.
www.laurens.dk / www.besttellers.dk.

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Casales-familien fra Mexico består af to voksne og tre børn under 7 år. Og de må have tre borde og en stol i brug for at få plads til den mad, de spiser på en uge. Det store runde bord bugner af friske grøntsager og frugt. En ananas står med sine strittende blade bag et væld af mørkerøde tomater, modne avocado, friske grønne bønner, mangoer og bananer. Alt strutter af vitaminer. Store mængder citroner, limefrugter og chili giver retterne smag. Her bor en familie der ved, hvordan man på traditionel vis laver mad af sunde råvarer.

Men familien Casales- madvaner rammer meget præcist ind i det tema, Peter Menzel og Faith D’Aluisio også beskriver med deres bog Hungry Planet. For når man ser, hvad der fylder på de to andre borde, bliver det tydeligt hvor de ekstra kalorier kommer fra. Vandkvaliteten er så dårlig, at familien drikker 24 liter Coca Cola på en uge. De to drenge læner sig ind over det tredje bord, som er dækket med hvidt floffy brød uden næring og en betydelig mængde sukkerholdigt slik. Da Peter og Faith talte med familien om den store mængde cola, kom det bag på dem, at der ikke er anden næring i vandet end sukkerstoffer. De mange tomme kalorier gør, at hele familien er meget trivelig, og at sønnen på 7 år allerede er overvægtig.

En anden familie fra Arizona blev så chokeret over at se, hvad de fortærede på en uge, at de skiftede til en sundere diæt med flere grøntsager. Men da Peter og Faith besøgte dem igen, var de gået tilbage til, hvad de kaldte ’regular food’. Det var for dyrt at spise grøntsager.

Peter Menzel og Faith D’Aluisio stiller spørgsmål og afdækker nogle af de problemer, udviklingen af vores madkultur medfører. Worldwatch Institute har redegjort for, at der er lige så mange overspisere som sultende i verden. USA har større udgifter til sundhed pr. indbygger end alle andre lande. Her findes også uendeligt store industrielt drevne kvægfarme, hvor køerne går i deres eget skidt til knæene. Verden over spiser vi mere og mere kød af dårligere og dårligere kvalitet og med en meget lille omtanke for dyrevelfærden.

Mange steder i verden er kød stadig ikke en hovedret men et tilskud. Vestlig mad behøver heller ikke at være så usund. I Japan spiser man traditionelt sundere end andre steder. De Japanske familier får ikke så mange overflødige kalorier, men spiser en balanceret kost med en del proteiner og grønt.

Udstillingens temaplancher om klima og fødevareproduktion sætter fokus på, hvordan vi bør kræve en sundere fødevareproduktion – et mere bæredygtigt landbrug og en mere klimavenlig bearbejdning og håndtering af fødevarer fra jord til bord. Som forbrugere har vi indflydelse, når vi lægger varerne i indkøbskurven. Vi kan overveje og tage bevidste valg blandt andet ud fra spørgsmålene: Hvor kommer varen fra? Er dyrevelfærden i orden? Er produktionen økologisk? Er der kun den mest nødvendige emballage?

Du kan få mere viden om mad, klima og bæredygtighed ved at besøge udstillingen i Rundetaarn, der vises dagligt 10-17 frem til 27. marts.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

.
Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Carolyn Steel holder foredrag i Rundetaarn den 1. marts kl. 19.15 – 21.00.

Storbyens madforsyning skal være synlig i bybilledet, mener arkitekt og byplanlægger Carolyn Steel. 

Hver dag transporteres store forsyninger af mad ind til klodens storbyer. Op gennem tiderne har byernes planlægning været tæt forbundet med behovet for at kunne fragte mad ind fra oplandet til de centrale markedspladser. De var naturlige mødesteder, fælles rum i byen, hvor man kom hver dag, og hvor der også blev udvekslet nyheder og sladder. Carolyn Steel peger på, at storbyboere har fortrængt, at de stadig er lige så afhængige af natur og kulturlandskabet, som vores forfædre var det.

At bo i byen har mange miljømæssige, sociale og kulturelle fordele. Der er kollektive transportsystemer og velisolerede huse, som optager en mindre bid af landjorden. Der er kortere transportveje og lettere adgang til kulturliv, uddannelser og job. Men det er et grundlæggende problem, at fødevareproduktionen foregår så adskilt fra livet i byen. Vi beundrer skønheden i den uberørte natur, men ignorerer at vores behov for mad skaber et produktionslandskab – som ikke er en Morten Korch idyl med bonderoser og gadekær. Landområderne har udviklet sig til et affolket Udkantsdanmark, som ingen vil være ved.

Madstederne er også mødesteder

Vi har brug for flere steder i byen, hvor vi har spiselige planter, mener Carolyn Steel. I London, New York og Shanghai har man lokal produktion af fødevarer inde i byen. I Havanna på Cuba er der store gartnerier i parkerne, der forsyner byens borgere med frisk frugt og grønt.

I København kan man give byens borgerne lettere adgang til byhaver - og børnene til skolehaver - med en større rigdom af spiselige planter og frugt. Ubenyttede parkeringsarealer eller byggegrunde kan omdannes til midlertidige grønne haver med frugt og grønt. I de fælles taghaver der dukker op rundt om i byen og op af solbeskinnede mure er der læ til at dyrke eksotiske frugter, som trives i det lunere klima, byen befordrer.

Carolyn Steel kalder sin vision om en by, der tager ansvar for sit madforbrug, for en ’Sitopia’, ikke at forveksle med Utopia. Begrebet kommer af det græske ’Sitos’ for Mad og ’Topos’ for Sted. ‘Sitopia’ er en by, hvor borgerne har et mere nært forhold til den mad, de spiser. Med en større rigdom af frisk frugt og grønt rundt i byens gårdrum, byhaver og skolehaver får byens børn viden om, at tomater er rødere og sødere, når de har fået sol, og at friske ærter direkte fra bælgen smager bedre end dem på frost. Byhaverne med spiselige urter og frugter vil også være steder, hvor borgerne kan mødes omkring det at passe og pleje planter, der kan indgå i fælles måltider. Madstederne er også mødesteder.

Fælles indkøbsforeninger og nye fælles ordninger på tværs af by og land indgår også i Carolyn Steels Sitopia. Det har effekt, hvis flere københavnere begynder at efterspørge æg, mælk og ost fra gårdene i oplandet – lige som ’Fødevareselskabet’, der er ved at slå rod i alle bydele? Producenter og landmænd har til enhver tid leveret bedre varer til dem, de står til regnskab overfor, frem for fjerne forbrugere i et helt andet land. Og når de økologiske landmænd har større sikkerhed for deres afsætning, falder prisen.

Arrangementet knytter sig til udstillingen Hungry Planet, som Miljøpunkt Indre By-Christianshavn viser frem til 27. marts.

Billetter à 40 kr. kan bestilles via Rundetaarns billetservice - der vil også være billetter ved indgangen.

Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

www.hungrycitybook.co.uk.

Carolyn Steel: How food shapes our cities, 15:40 min. indlæg ved TED-konferencen okt. 2009.

Nicola Twilley: London Yields, Harvested, BLDG Blog, juni 2009.