Concito barslede lige inden jul med en ny rapport, Forbrugerens klimapåvirkning,¹ som rejser spørgsmålet, om vi i Danmark har prioriteret rigtigt i de hidtidige CO₂-sparekampagner. Indledende fastslås det, at fokus i Danmark overvejende har været på forbrugerens udslip gennem forbruget af el, brændstof og varme, selvom det kun udgør ca. 20% af den enkeltes globale udledning. Hele 80% af udledningen er knyttet til de varer og serviceydelser, som vi som forbrugere køber eller får stillet til rådighed.

Den enkelte danskers udslip af drivhusgasser bliver ofte angivet til at være 12-13 tons CO₂e pr. år. Dette fremkommer ved at dividere det nationale danske udslip med de 5,5 millioner borgere i Danmark. Dette giver dog ikke noget retvisende billede, idet stadig flere af de varer og ydelser, som vi forbruger, i dag er produceret i andre lande og dermed medfører et udslip i disse lande. De samlede globale udledninger af drivhusgasser fra hver dansker ligger således snarere omkring 19 ton CO₂e pr. år.

De klassiske indsatsområder som el og varme til private husstande og brændstof til personbiler udgør således kun 20% af det samlede udslip fra en dansker, medens mad udgør en tilsvarende mængde. Resten er relateret til øvrige varer og ydelser, som flyrejser, elektronik, byggematerialer, tøj, produktion af biler, offentligt forbrug, infrastruktur, etc. Concitos kortlægning af de enkelte varegrupper viser på den ene side, at udledningen af drivhusgasser er væsentlig højere end de fleste tror. Samtidig er mulighederne for den enkelte for at nedbringe sit udslip tilsvarende større.

I Concitos rapport siges det, at de forudsætninger, man har sat for beregningen af udledningerne fra vores animalske føde er sat lavt.

Fra anden side har det været påvist, at de hidtidige beregninger (FAO 2006²), som vurderede at verdens kødproduktion afstedkommer 18% af verdens samlede udledninger, ligger alt for lavt, og at den animalske produktion alene tegner sig for op imod halvdelen af de samlede øjeblikkelige drivhusgasudledninger.³

Se det tidligere blog-indlæg: Klimapåvirkningen fra verdens kødproduktion, som gennemgår disse beregninger.

Det korte af det lange er, at Concitos rapport understreger vigtigheden af, at vi bliver bedre til at se klart, hvilke indsatser, som skal til på hvilke niveauer. Hvor mange af de ting, vi indtil nu har bedt borgerne om at gøre i klimaets og miljøets navn med rette kunne håndteres mere effektivt gennem at ændre rammevilkårene.

Dette er baggrunden for, at vi med udstillingen Hungry Planet har sat fokus på den store mulighed, vi hver især har for at styrke vores egen og planetens sundhed gennem at ændre vores spisevaner. Der ligger i vores løbende forbrugsvalg en række meget vigtige klima-konsekvenser, som vi skal have mere viden for at kunne træffe kvalificerede valg, men som vi nødvendigvis selv må træffe, hvis ikke vi skal ende i det totale formynderi.

indlæg ved Jens Hvass.

Torben Chrintz: Forbrugerens klimapåvirkning, Concito 18.12.2010 (pdf).¹

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).²

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).³

Det store Klimabundmødearrangement i december 2009 blev stort set ignoreret af de danske medier, selv om der var mere end 1500 mennesker bag arrangementet og mindst 20.000 tilskuere over de 14 dage, det varede. De udenlandske medier derimod dækkede mødet intensivt.

Nu er der udkommet en billedrapport fra det mangfoldige arrangement. 96 sider med fotografier, billedtekster og klimaerklæringer, samt hvad der siden er sket på området - lige fra Christiania til Bolivia. Der bliver reception med panel i Gallopperiet d. 3. marts kl. 11.30, hvor der også vil blive fortalt om Christianias planer for de kommende års miljøtiltag med ressourcebesparende foranstaltninger.

Billedbogen er udgivet af Christianias Kulturforening og redigeret af Nils Vest og Britta Lillesøe. Den koster 75 kr., og kan købes forskellige steder på Christiania, bl.a. i Christianias Grønne Hal, i Kvindesmedien, på Gallopperiet, i Infobutikken og igennem Netbutikken. Og så også under udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode i Rundetårn indtil d. 27. marts.

Bogen bliver også tilgængelig fra Kulturforeningens hjemmeside i pdf-format, i både dansk og engelsk udgave, og vil fremover også kunne købes fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler på Rådhuspladsen 77.

For yderligere oplysninger, kontakt Britta Lillesøe på 20 64 08 34 eller mail@cakultur.dk.

Med Billedrapporten kommer vi godt omkring på Bundmødet, som havde tilrejsende og bidrag fra hele verden. Billedrapporten har samtidig medtaget tre tekster, som står som centrale konklusioner på Klimabundmødet. Dels Klimabundmøde-manifestet, Bundmødets kulturelt-eksistentielle testamente, som kun kunne få denne stærkt holistiske form fordi Bundmødet havde deltagelse af oprindelige folkeslag og økofællesskaber fra alle dele af verden. Dels Klima-erklæringen, som herfra trækker de nødvendige klima- og bæredygtighedsmæssige konsekvenser.

Og så er der i bogen medtaget de fjorten begravelsestekster, som spændte Klimabundmødets tematik op dertil, at det blev virkelig interessant. For ligesom hver af Bundmødets 14 dage havde sit tema, så havde hver dag sin begravelse – 14 træk ved det industrielle samfund, som vi må lade bag os for at nærme os et bæredygtigt ligevægtssamfund.

Klimabundmøde-manifestet, Klima-erklæringen og De fjorten begravelsestekster findes også tilgængelige i et Klimabundmødehæfte (17 Mb pdf).

Nils Vest og Britta Lillesøe (Eds.): Billedrapport fra Klimabundmøde – Windows of Hope, Christianias Kulturforening 2010.

Se mere om Klimabundmødet på www.climatebottom.dk.

Se flere billeder fra Bundmødet på Christiania (pdf) og fra Bundmødet på Vartov (pdf) – råbilledserier til Bundmøde-udstilling på Galopperiet juli 2010.

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Casales-familien fra Mexico består af to voksne og tre børn under 7 år. Og de må have tre borde og en stol i brug for at få plads til den mad, de spiser på en uge. Det store runde bord bugner af friske grøntsager og frugt. En ananas står med sine strittende blade bag et væld af mørkerøde tomater, modne avocado, friske grønne bønner, mangoer og bananer. Alt strutter af vitaminer. Store mængder citroner, limefrugter og chili giver retterne smag. Her bor en familie der ved, hvordan man på traditionel vis laver mad af sunde råvarer.

Men familien Casales- madvaner rammer meget præcist ind i det tema, Peter Menzel og Faith D’Aluisio også beskriver med deres bog Hungry Planet. For når man ser, hvad der fylder på de to andre borde, bliver det tydeligt hvor de ekstra kalorier kommer fra. Vandkvaliteten er så dårlig, at familien drikker 24 liter Coca Cola på en uge. De to drenge læner sig ind over det tredje bord, som er dækket med hvidt floffy brød uden næring og en betydelig mængde sukkerholdigt slik. Da Peter og Faith talte med familien om den store mængde cola, kom det bag på dem, at der ikke er anden næring i vandet end sukkerstoffer. De mange tomme kalorier gør, at hele familien er meget trivelig, og at sønnen på 7 år allerede er overvægtig.

En anden familie fra Arizona blev så chokeret over at se, hvad de fortærede på en uge, at de skiftede til en sundere diæt med flere grøntsager. Men da Peter og Faith besøgte dem igen, var de gået tilbage til, hvad de kaldte ’regular food’. Det var for dyrt at spise grøntsager.

Peter Menzel og Faith D’Aluisio stiller spørgsmål og afdækker nogle af de problemer, udviklingen af vores madkultur medfører. Worldwatch Institute har redegjort for, at der er lige så mange overspisere som sultende i verden. USA har større udgifter til sundhed pr. indbygger end alle andre lande. Her findes også uendeligt store industrielt drevne kvægfarme, hvor køerne går i deres eget skidt til knæene. Verden over spiser vi mere og mere kød af dårligere og dårligere kvalitet og med en meget lille omtanke for dyrevelfærden.

Mange steder i verden er kød stadig ikke en hovedret men et tilskud. Vestlig mad behøver heller ikke at være så usund. I Japan spiser man traditionelt sundere end andre steder. De Japanske familier får ikke så mange overflødige kalorier, men spiser en balanceret kost med en del proteiner og grønt.

Udstillingens temaplancher om klima og fødevareproduktion sætter fokus på, hvordan vi bør kræve en sundere fødevareproduktion – et mere bæredygtigt landbrug og en mere klimavenlig bearbejdning og håndtering af fødevarer fra jord til bord. Som forbrugere har vi indflydelse, når vi lægger varerne i indkøbskurven. Vi kan overveje og tage bevidste valg blandt andet ud fra spørgsmålene: Hvor kommer varen fra? Er dyrevelfærden i orden? Er produktionen økologisk? Er der kun den mest nødvendige emballage?

Du kan få mere viden om mad, klima og bæredygtighed ved at besøge udstillingen i Rundetaarn, der vises dagligt 10-17 frem til 27. marts.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

.
Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Det er efterhånden almindelig kendt, at kødproduktion tegner sig for en betydelig del af den samlede klimabelastning. Nye tal fra Worldwatch Institute viser nu, at andelen er væsentligt større, end man tidligere har regnet med. Nedenstående tekst stammer fra temaplanchen Kød og klima fra udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode, som kan ses i Rundetaarn frem til 27. marts.

Billedet herover er fra en planche, som viser en australsk familie sammen med den mad, de spiser på en uge. Udstillingen har i alt 30 af sådanne portrætter fra hele verden.

FNs fødevareorganisation FAO udgav i 2006 en rapport om landbrugets klimapåvirkning, Livestock’s Long Shadow, som kom til det for mange meget overraskende resultat, at landbrugets animalske produktion tegnede sig for ikke mindre end 18% af de globale drivhusgas-udledninger. Til sammenligning står luftfarten for 2% og skibsfarten for 4-5% af de globale drivhusgas-udledninger. Den animalske produktion er således en af de allerstørste kilder til global opvarmning.

Vores husdyrhold er da også den menneskelige aktivitet, som tager allermest plads på kloden. Det beslaglægger i dag omkring 70% af verdens samlede landbrugsareal og 30% af verdens samlede areal til foderafgrøder og græsning. Og forbruget er stadig stigende, både i I-lande og U-lande. Hvor vi siden 2. verdenskrig er blevet dobbelt så mange mennesker, er der kommet næsten seks gange flere husdyr. For eksempel er der i Danmark 2½ gris for hver indbygger, og foderet til de stadig større produktionsenheder hentes efterhånden hjem fra hele verden – helt ude af balance med de umiddelbare omgivelser.

Husdyrene spiser mere end halvdelen af den mad, vi fanger i havet og omkring halvdelen af den mad, vi dyrker på vores marker. For en afgrøde som soja går 80% til foder til husdyr. I en tid, hvor markerne også skal levere stadig større mængder af biobrændstoffer til vores sultne motorer, er der mere pres på de dyrkbare arealer end nogensinde. Den voksende efterspørgsel efter kød er i dag den største drivende faktor bag fældning af regnskov, og over alt i verden æder motorsavene sig hver dag ind på regnskovene for at skaffe plads til flere husdyr.

Regnskovene har ikke bare en kolossal biodiversitet. De har også meget store mængder CO₂ bundet i vegetationen. For hver hektar regnskov, som ryddes, fjernes der vegetation, som lagrer omkring 200 ton CO₂. Og i løbet af få år efter frigives der yderligere 200 ton fra jorden i takt med, at rødder og humus går i forrådnelse.

Andre drivhusgasser

Ved landbrugets klimapåvirkning er der ikke blot tale om udledning af CO₂. Når køer (og andre drøvtyggere) fordøjer deres føde, sender de metan ud i luften, og husdyrenes ekskrementer afgiver lattergas. Det er stoffer fra naturlige processer, som i bæredygtig skala ikke er nogen trussel mod økosystemernes balance, men med stadig flere husdyr i stadig større fabriksbrug bliver det tilsammen til en endog meget stor faktor i de globale klimaforandringer.

Koncentrationen i atmosfæren af metan (CH₄) og lattergas (N₂O) er små i forhold til koncentrationen af CO₂. Og modsat CO₂ som bliver meget længe i atmosfæren, er halveringstiden for metan blot 8 år. Men drivhuseffekten er markant større. Metan ansættes ofte til at være omkring 25 gange stærkere end CO₂, mens lattergas er op imod 300 gange ’bedre’ til at tilbageholde varme i atmosfæren end CO₂. Når man taler om CO₂-udledninger fra landbruget, omregnes de øvrige drivhusgasser derfor til CO₂-ækvivalenter for at kunne vurdere den samlede drivhuseffekt.

51% af alle drivhusgasser

Op til klimatopmødet i København i december 2009 bragte Worldwatch Institute en tankevækkende artikel: Livestock and Climate Change, hvor man havde bedt Robert Goodland og Jeff Anhang fra Verdensbankens miljøvurderingsafdeling om at gennemgå FAOs beregninger fra 2006. Goodland & Anhang påviser her store inkonsekvenser og undladelser i FAOs beregninger, som tilsammen gør, at drivhusgasudledningerne fra verdens kødproduktion er markant større.Blandt andet har man slet ikke indregnet husdyrenes udånding af metan, og hvis man yderligere indregner metan med dens fulde øjeblikkelige drivhusgaseffekt (som IPCC anbefaler det), så er metan over en 20-årig periode 72 gange stærkere end CO₂, og verdens kødproduktion tegner sig for hele 51% af de samlede menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Goodland & Anhangs beregninger er illustreret i de to søjler i midten, og forudsætningerne er nærmere beskrevet i boksteksten til højre (se nederst i dette blog-indlæg).

Mængden gør en forskel

Der er bundet en vis udledning af drivhusgasser til al fødevareproduktion. Men gennemgående er den langt højere for den animalske føde end for den vegetabilske føde. Der kan gå op til 20 enheder vegetabilsk føde til at skabe én enhed animalsk føde. Omsætningstabet er størst for oksekød og mindst for fjerkræ. Man kan lave to kg industrikylling med ét kg foder.

Det industrialiserede landbrug bruger i dag tilsvarende 10 enheder fossil energi for at fremstille 1 energienhed føde. Det nuværende landbrug har således udviklet en afhængighed af fossile brændstoffer, som med den nuværende forsyningssituation ikke kan fortsætte fremover, og som er en anden vigtig del af, at landbrugets klimapåvirkning udgør en så stor del af den samlede globale klimaudfordring.

Worldwatch Institute anbefaler på baggrund af Goodland og Anhangs artikel at reducere landbrugets animalske produktion med 25% på verdensplan. Det ville give en 12,5% reduktion af de samlede globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser – eller en reduktion i samme størrelsesorden som den, man forgæves søgte at forhandle sig frem til i ved klimatopmødet i København.

Det store forbrug af forarbejdet og animalsk føde, som kendetegner den gennemsnitlige danske diæt er ikke kun problematisk i et klima- og bæredygtighedsperspektiv. Det ville være sundt for os at spise væsentlig mindre animalsk protein. Dermed er vores spisevaner – og ikke mindst vores forbrug af animalske produkter fra den industrielle fødevareproduktion – et af de områder, hvor vi som familier og enkeltindivider i vores dagligdag kan gøre en markant forskel for klimaet og vores egen sundhed.

indlæg ved Jens Hvass.

H. Steinfeld et al.: Livestock’s Long Shadow. Environmental Issues and Options, FAO, Rom 2006 (pdf).

Robert Goodland and Jeff Anhang: Livestock and Climate Change, Worldwatch Magazine vol. 22 no. 6 nov.-dec. 2009, pp. 10-19 (pdf).

Download planchen Kød og klima (2,3 Mb pdf) / plancheteksten i A4-format (1,4 Mb pdf).

Se relaterede links på udstillingens linkside.

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Discussion Forum on Livestock Emissions, WorldWatch Institute.

Robert Goodland and Jeff Anhang: Sources and Resources for “Livestock and Climate Change”.

Robert Goodland and Jeff Anhang: Forests, Fisheries, Agriculture: A Vision for Sustainability: Expert consultation on greenhouse gas emissions and mitigation potentials in the agriculture, forestry and fisheries sectors, U.N. Food and Agriculture Organization in Rome, Italy, 2-4 December 2009 (pdf).

Herunder følger teksten fra planchens søjlediagram, som sammenfatter Goodland & Anhangs analyse af FAOs beregningsgrundlag.

Husdyr og klimaforandringer

Den nederste boks i søjlediagrammet angiver de samlede udledninger af drivhusgasser, som anslået i FAOs rapport Livestock’s Long Shadow fra 2006. Heri anslås det, at rydning af regnskov, drift af husdyrene, tilvejebringelse af foder, bearbejdning og transport af kødprodukterne tilsammen giver en udledning af drivhusgasser fra landbrugets kødproduktion på i alt 7,5 gigaton CO₂-ækvivalenter (samtlige drivhusgasser omregnet til CO₂). Dette svarer til 18% af udledningerne af verdens samlede menneskeskabte drivhusgasser.

1 gigaton CO₂= 1.000.000.000 ton CO₂ eller omkring 20 gange de samlede danske CO₂-udledninger på et år. Således er den globale kødproduktions CO₂-udledninger som vurderet af FAO i 2006 omkring 150 gange de samlede danske udledninger, mens Worldwatch Magazines beregninger svarer til, at den globale kødproduktion udleder 650 gange de samlede danske udledninger af drivhusgasser.

1) Heroverfor påpeger Goodland & Anhang i en artikel i Worldwatch Magazine i 2009 en hel række fejl og udeladelser, som tilsammen gør, at udledningerne fra landbrugets kødproduktion kommer op på 32,5 gigaton CO₂ pr. år – eller mere end fire gange højere end i FAOs estimat.

2) Rapporten undlader fejlagtigt at medregne husdyrenes udånding af metan.

3) Den stadige udbygning af landbrugsareal til husdyrenes foder og græsning er den største enkelte grund til rydning af regnskov, og FAOs rapport har underberegnet dette i en størrelsesorden, som svarer til omkring 50 gange de samlede danske CO₂-udledninger. For hver hektar regnskov, som ryddes, fjernes der umiddelbart vegetation, som lagrer omkring 200 ton CO₂, og inden for få år efter frigives der yderligere tilsvarende 200 ton CO₂ fra jorden i takt med at rødder og humus går i forrådnelse. Med skovrydningen fjerner vi derfor et af verdens vigtigste CO₂-lagre. Hvis vi vendte processen og lod nu ryddede regnskovsområder gå tilbage som regnskov, ville det kunne absorbere store mængder CO₂.

4) Metan regnes normalt til at være omkring 22 gange kraftigere drivhusgas end CO₂. Dette er rigtigt set i et 100-års perspektiv. Men hvis man som IPCC anbefaler regner metans virkning i et 20-års perspektiv, er metan en 72 gange kraftigere drivhusgas end CO₂. Her mangler der ifølge Goodland & Anhang andre 5 gigaton CO₂ i FAOs beregninger, eller næsten 100 gange de danske udledninger.

5) Fire andre fejlkilder omkring vurderingen af omfanget af det globale husdyrhold giver tilsammen yderligere drivhusgasudledninger svarende til mere end 100 gange de danske udledninger: For eksempel regner FAOs rapport med, at der årligt avles omkring 21,7 mia. husdyr, hvor de fleste andre skønner, at vi årligt avler omkring 50 mia. husdyr.

6) FAOs rapport udelukker en række faktorer fra sine beregninger, som for eksempel drivhusgasudslip fra landbrugsrelateret skovfældning i Argentina. Man medregner heller ikke udledninger fra fiskefarme, drivhusgasser nødvendige for køling af kød, drivhusgasser fra tilberedningen, bortskaffelse af spildprodukter fra slagterier, produktion, distribution og bortskaffelse af emballage, medicinsk behandling af husdyr osv. I alt yderligere udledninger i størrelsesordenen 50-60 gange de samlede danske udledninger.

Alt i alt når Goodland & Anhang frem til, at verdens kødproduktion set over en 20-års periode står for mere end halvdelen af verdens samlede udledninger af drivhusgasser.

Det er efterhånden en kendt sag, at klimaforandringerne er en realitet, og at vi må forholde os til de ændringer, de bringer rundt omkring på kloden. Især har der været meget fokus på naturkatastrofer og ekstreme forhold i fjerne lande og mindre på de konkrete konsekvenser for de danske byer og mulighederne for tilpasning herhjemme.

Byforgrønnelse, dvs. en forøgelse af mængden af grønne overflader i byerne, bliver af mange fremhævet som en god løsning på flere problemer samtidigt, idet den store andel befæstet areal i byerne medvirker til både oversvømmelser og varme-ø-effekt. Der hersker dog stadig en del tvivl om, hvor effektiv en tilgang det egentlig er, samt hvilke grønne teknologier der kan og bør benyttes. Ydermere stiller denne løsning store krav til velvilje i lokalbefolkningen og erhvervslivet, da størstedelen af de ”brugbare” flader befinder sig på privat ejendom.

For at opnå en reel effekt i forhold til klimaforandringerne i et byområde er det nødvendigt med en gennemgående lokal forankring. Der er således skabt et behov for mere proaktiv planlægning og udbredelse af den forhåndenværende viden på området. Denne rapport kan være et skridt i den retning. Nedenfor kan den downloades som enkelte dele eller som samlet fil.
..

Introduktion til projektet

Denne første del giver et overblik over projektets for­mål, opbygning og metode med ud­gangspunkt i spørgsmålene: Hvad vil vi frem til, og hvorfor er det relevant? Hvad er det faglige udgangspunkt, og hvordan søges den nødvendige viden? Hvordan benyttes den, og hvordan kan resultaterne formidles videre?

Metodikken forener tekniske, byplanmæssige og arkitektoniske overvejelser forbundet med emnet byforgrønnelse.

Download 1: Introduktion til projektet (pdf).
..

Klimatilpasning i DK – problematikken

Her introduceres mere uddybende, hvilke miljø- og samfundsmæssige mekanismer, der ligger til grund for rapporten, samt hvad de betyder for ud­viklingen i vores byer: Hvad forventes at blive de afgørende ændringer i vores klima som følge af den global opvarmning? Hvad bliver de mere konkrete konsekvenser i danske byer? Hvad er mulighederne for tilpasning til de nye og kommende miljømæssige betingelser? Hvilke fordele og ulemper ser man i de forskellige tiltag? Og hvilke teknologier er under udvikling?

Download 2: Klimatilpasning i DK – problematikken (pdf).
..

Byforgrønnelse – en holistisk løsning

Dette afsnit udfolder det valgte fokusområde: klima­tilpasning vha. begrønning af byrum og især bygn­inger. Hvilke grønne teknologier har vi at gøre godt med? Og hvilke af disse er at foretrække hvor? Hvad er virkningerne, og hvor store er omkostningerne? Hvordan implementeres det, og hvad ligger der af samfundsmæssige barrierer, for at det bliver realiseret?

Download 3: Byforgrønnelse – en holistisk løsning (pdf).
..

Casestudie – en typisk Københavnerkarré

Den konkrete afprøvning af teorierne fra byfor­grønnelses-afsnittet. Der fokuseres på klimatil­pasning af København gennem studie af potentialerne ved begrønning af en enkelt klassisk boligkarré: Hvad kan man typisk opnå på matrikel­plan i den tætte, eksisterende by? Hvor omfattende et indgreb vil der være tale om, og hvilke parame­tre skal man tage højde for? Hvordan kombineres teknologierne bedst, og hvor stor en forskel vil det kunne gøre på byniveau?

Download 4: Casestudie – en typisk Københavnerkarré (pdf).
..

Afrunding – hvad kan vi bruge det til?

En opsamling af delkonklusionerne fra hvert af de oven­stående afsnit, hvorefter de diskuteres, og relevante kritikpunkter opridses. På dette grundlag bringes den endelige konklusion på problemet. Herefter følger en perspektivering, hvor der zoomes ud igen, og større samfundsmæssige perspektiver overvejes i forhold til de opnåede resultater: Hvad har vi lært? Er byforgrønnelse en effektiv løsning på konsekvenserne af den globale opvarmning? Kan det stå alene, eller skal der andre tiltag i spil? Hvad er der af faldgruber, utilstrækkeligheder og ulemper? Er det realistisk at opnå en tilstræk­kelig grad af byforgrønnelse på byniveau? Eller ville en anden tilgang kunne tænkes at løse problemet bedre? Er der nogle eksterne parametre, som kan få en betydning, og som der ikke er taget højde for?

Download 5: Afrunding – hvad kan vi bruge det til? (pdf).
..

Bilag

Referater fra feltarbejde, tekniske beregninger og beskrivelse af referenceprojekter.

Download 6: Bilag (pdf).
..

Samlet rapport

Download Klimatilpasning – byforgrønnelse som middel til bymæssig bæredygtighed, DTU-speciale 2010 (pdf).

Igennem århundreder var Københavns udstrækning  præcist defineret gennem forsvarsværker. Nu står vi ifølge OECD overfor igen at skulle ommure København – denne gang for at holde stigende oceaner fra at oversvømme byen. Et paper fra OECD har set på omkostningerne ved at sikre København mod havstigninger som følge af den globale opvarmning. Det vil ifølge OECD være relativt enkelt at sikre Københavns omkring 60 km kystlinje mod stigende vandstand. Rapporten rummer en række cost-benefit-analyser ved forskellige havstigninger, og konklusionen er i korte træk, at man for en relativt begrænset investering vil kunne modvirke potentielt store stigninger i udgifter til stormflodsskader.¹

Problemerne er størst på Amager og langs sydkysten, hvor ganske store områder ligger mindre end 2 m over havets overflade (se kort nedenfor). Her vil selv mindre havstigninger give markant forøget risiko for, at kombinationer af tidevand og opstuvninger af vand under kraftige uvejr vil kunne presse vand langt ind over de nuværende kystlinjer.

Der er ikke redegjort præcist for, hvordan kystlinjelængden er opgjort, og kortene over København er alle i fejlagtig proportion, så man har ved læsning rapporten en underlig fornemmelse af, at der ikke har været gjort ret mange studier i marken. Min fornemmelse er, at hvis man regner alle kanter langs byens kanaler og voldanlæggene ved Christiania, er der tale om langt mere end 60 km kystlinje. Rapporten taler kun vegt om ’æstetiske omkostninger’ ved at skulle inddæmme langs havnefronten. Endda siger Connie Hedegaard i dag til Berlingske, at vi selvfølgelig skal bygge højere havnekajer.²

Men det vil rent ud sagt være en katastrofe for det københavnske bymiljø, om vi skulle til at have dæmninger langs byens kanaler. Så mit forslag vil være at se tiden an et par år.

Får vi lavet den globale opbremsning af afbrændingen af fossile brændstoffer og den systematiske arealanvendelsespolitik, som kan øge CO₂-bindingen i biosfæren dertil, at vi kan stabilisere atmosfærens CO₂-koncentration på omkring 350 ppm? Eller tøver verdens lande så meget med de nødvendige omlægninger, at vi når serier af klimatiske tipping points, hvorfra klimaforandringerne bliver selvforstærkende? Det ved vi inden for ganske få år – det vil vi have en langt klarere fornemmelse af, når vi kender indholdet af afløseren for Kyoto-aftalen i december næste år.

Dette kort stammer fra flood.firetree.net, hvor man kan zoome ind over hele verden og se, hvilke arealer, som vil blive oversvømmet ved en given stigning i havenes vandstand. Herover er det en stigning på 2 m i Københavnsområdet.

Globalt har man i det 20. århundrede kunnet iagttage en stigning i verdenshavene på 17 cm, som resultat af afsmeltning af ismasser. Men i København har man kun kunnet måle en stigning på 4,4 cm, da størstedelen af Danmark stadigvæk hæver sig langsomt efter afsmeltningen af ismasserne under den seneste istid. Så vi kan vente nogle år endnu og prioritere ressourcerne på at få igangsat en dansk omlægning til et samfund 100% på vedvarende energikilder – og på at skabe global opbakning til en tilsvarende proces.

Rapporten forventer 25-50 cm havstigninger i det 21. århundrede. Det er et meget lavt skøn, som forudsætter en stærkere klimaaftale end der lige nu er udsigt til. For eksempel vurderede NASA tidligere på året vandstigningerne frem mod år 2100 til 2,5 m, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved situationen.³

Hvis ikke vi kommer langt under IPCCs reduktionsmål, som sigter mod at stabilisere atmosfærens CO₂-koncentrationer på under 450 ppm, må vi se i øjnene, at klodens ismasser med tiden vil smelte. Og derfor kan vi lige så godt først som sidst beslutte os for ikke at ødelægge Københavns havnefront og kanalmiljøer med sikring langs kanterne, men at lave sluser ved Nordhavnen og ved Sydhavnen, så hele det centrale Københavns lange vandkant i stormflodstider – og på sigt konstant – kan holdes lavere end det omkringliggende hav.

Andre steder i verden vil konsekvenserne af den globale opvarmning være langt mere drastiske – og umulige at beskytte sig mod. Og det er så urimeligt, at klimaforandringerne rammer voldsomst i troperne, hvis lande intet har med drivhuseffekten at gøre. Inden vi kommer alt for godt i gang med hver især at beskytte os mod konsekvenserne af den globale opvarmning, er det derfor bydende vigtigt, at vi giver det den fulde chance at få klimaforandringerne under kontrol. Det skylder vi verdenssamfundet, biodiversiteten og de kommende generationer.

Stéphane Hallegatte et al.: Assessing Climate Change Impacts, Sea Level Rise and Storm Surge Risk in Port Cities: A Case Study on Copenhagen, – OECD Environment Working Paper No. 3 (pdf).¹

How much will sea level rise? RealClimate 04.09.2008.

Jens Ejsing: Høje diger kan fremtidssikre København, Berlingske 08.10.2008.²

Høje diger kan fremtidssikre København, Politiken 08.10.2008.

Birgitte Marfeldt: OECD: Byg diger omkring København eller bliv oversvømmet, Ingeniøren 08.10.2008.

Global vandstand kan stige én meter i 2100, (Ritzau) Politiken 09.10.2008.

Mette Buck Jensen: Nasa: Havene vil stige med 2,5 meter inden 2100, Ingeniøren 21.01.2008.³

John Tagliabue: Low Country Seeks Higher Ground, The Times 06.11.2008.

“I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø. København er blevet verdens Miljømetropol og har dermed bevist, at miljøhensyn giver ekstra dynamik i byudviklingen. Københavnerne og deres gæster kan mærke og se forbedringerne, samtidig med at byen tager aktivt medansvar for den globale miljøudvikling.”

Sådan hedder det i Miljømetropolen – Vores vision CPH 2015, et oplæg til Københavns Kommunes miljøplan for 2015, som er blevet lagt frem her ved årets begyndelse. 

Det er store ord, ikke mindst når man ser, hvor konsekvent man går til bæredygtig byudvikling mange andre steder i verden. Der skal mere end ambitioner til at blive verdens Miljømetropol. Men det er ambitioner i den retning, der skal til for at vise verden, at der findes konstruktive træk mod den globale opvarmning, og at der findes en vej frem mod mindre ubæredygtige tilstande med mere livskvalitet end i dag.

Miljøplanen, som kan downloades i pdf-format, rummer en bred vifte af målsætninger: I 2015 cykler 50% af alle københavnere på arbejde mod 36% i dag. Antallet af alvorlige ulykker ved cykling skal være halveret, og 80% skal føle sig trygge ved at cykle i København, mod 58% i dag. Dette vil endnu stærkere end i dag profilere København som cykelby.

I 2015 skal København være Europas reneste hovedstad, og luftforureningen skal ned på et niveau, hvor den ikke er sundhedsskadelig. Der er tilsvarende mål for brug af parker, nattestøjniveau, brug af økologiske fødevarer for byen (+20%) og for kommunens institutioner (+90%).

Samtidig indebærer miljøplanen med en reduktion af Københavns CO₂-udledning på 25% i forhold til i dag en markant klimamålsætning:

“København er nået langt i indsatsen for at nedbringe CO₂-udledningen,” hedder det i miljøplanen: “Hver københavner har allerede reduceret sit bidrag til den globale opvarmning fra 7 tons til 4,9 tons, altså med ca. 2,1 tons CO₂ i forhold til 1990 trods en forrygende udvikling i byen. Det svarer til en samlet CO₂-reduktion på ca. 25% for hele København over 15 år. Faldet skyldes primært tilslutningen til fjernvarme og kraftværkernes overgang til renere brændsler, især overgangen fra kul og olie til naturgas.”

“Men vi kan og skal blive endnu bedre. CO₂-udledningen fra trafikken stiger, og der anvendes for eksempel stadig for meget kul i energiforsyningen i Danmark. Men en klog klimapolitik sætter ikke hjulene i stå, tværtimod. Samfundet og borgerne har mange penge og ressourcer at spare ved at handle klimavenligt. Derfor tør vi godt sætte et nyt ambitiøst mål om at reducere CO₂-udledningerne med yderligere 20% i 2015 i forhold til  i dag (2005-tal). Det svarer til, at vi i 2015 vil have reduceret udledningen med 40% i forhold til 1990. Eller at hver københavner i 2015 ikke udleder mere end 3,7 tons CO₂ i gennemsnit.”

“Klima skal være en folkesag, fordi det giver langt bedre resultater end løftede pegefingre. Derfor skal der i perioden op til klimatopmødet i København i december 2009 gøres en ekstra indsats for at synliggøre, hvad den enkelte borger og virksomhed i København kan gøre for at medvirke til at nedbringe CO₂-udslippet.”

En CO₂-reduktion på 25% på 10 år er ganske ambitiøst, i hvert fald hvis det skal komme fra ændringer i Københavns Kommune og ikke blot som i regeringens nationale klimaplan gennem udstrakt brug af CO₂-kvoter.

Den nu foreliggende miljøplan giver ingen detaljer om, hvordan man regner med at det kan nås. Men den samlede klimastrategi vil foreligge i god tid inden klimatopmødet i 2009. 

Miljømetropolen – Vores vision CPH 2015, Københavns Kommune 2007 (pdf).

FAKTA: planen for verdens grønneste storby i 2015, Politiken 29.11.2007.

Michael Rothenborg: København vil være verdens grønneste storby, Politiken 29.11.2007.

Pauli Andersen: Etikere udpeger København som bæredygtig rollemodel, Berlingske 08.09.2008.

Aalborg-charteret er et charter for udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer. Den er vedtaget i forlængelse af FNs topmøde i Rio de Janeiro juni 1992, hvor man i lyset af en gryende erkendelse af verden som et lukket globalt økosystem vedtog et Agenda 21 med generelle retningslinjer for en omlægning fra vækst- og ekspansionsstrategier til udviklingsstrategier for et globalt ligevægtssamfund, hvor kortsigtede interesser ikke ødelægger fremtidige (eller blot andre samfunds) livsbetingelser. Som en del af Rio-agendaet blev det pålagt at udarbejde lokale Agenda 21-planer, og Aalborg-charteret er blevet til i det lys – et forsøg på at udvikle retningslinjer og redskaber for vores bymiljøer og deres rolle i omlægningen til et globalt ligevægtssamfund.

Aalborg-charteret blev vedtaget i maj 1994 på en stor konference i Aalborg – heraf navnet Aalborg-charteret. Jeg var til stede ved vedtagelsen af Aalborg-charteret og står som individuel medunderskriver. Ved vedtagelsen i maj 1994 var der 80 byer, som underskriv Aalborg-charteret, men løbende er flere byer kommet til, og i dag har mere end 800 byer tilsluttet sig. Det er en smuk tekst med en klar og stærk systemisk-holistisk forståelse af byen som levende organisme og af byen som del af et stort, globalt økosystem. Dette kan i høj grad tilskrives de rådgivere fra og omkring ICLEI, en institution i Freiburg i det sydlige Tyskland, som var konsulenter på udarbejdelsen af charter-teksten.

Charter-teksten har tre dele. Første del er en konsensus-erklæring, anden del er en program-erklæring, mens tredje del er en handlingsplan. Hvis man nærlæser teksten, er den skrevet på et meget velreflekteret øko-filosofisk grundlag. Hele den bagvedliggende diskussion og forståelse er imidlertid taget ud af charter-teksten i dens endelige formulering. Og det er et spørgsmål, om det var en rigtig disposition. For når man i dag hører velmenende politikere og embedsmænd tale om økologi og bæredygtighed, er der er i den grad brug for, at det underliggende værdisæt eller forståelsesparadigme blev klarere kommunikeret, så det bliver en reel del af de enkelte bysamfunds forvaltninger og beslutningsprocesser.

For nok må vi hilse velkommen, at der i løbet af de seneste år er opnået en bred konsensus om, at vi er nødt til at gøre noget ved miljøet. Men vi må samtidig indse, at der stadigvæk er store huller i miljø-forståelsen, og at der stadig forestår en kolossal opgave i at få kommunikeret perspektivet. Nu virker det som om et hjørne af forvaltningsapparatet er blevet sat til at varetage miljø-problemerne, mens mange andre dele af forvaltningen tager beslutninger, som trækker i en diametralt modsat retning.

Først på et sent tidspunkt blev jeg klar over, at Københavns Kommune også står som medunderskriver af Aalborg-charteret. Det er både glædeligt og skræmmende – glædeligt, fordi byen på et tidspunkt har anerkendt charter-tekstens betydning, og skræmmende, fordi charter-tekstens stærke holistiske forståelsesramme og perspektivering af miljøindsatsen er svær at genkende i den konkrete forvaltning af byens miljøindsats, som har tendens til at drukne i populistiske manifester.

Men læs Aalborg-charteret (108 kb pdf) og glæd dig over en velreflekteret tekst.

indlæg ved Jens Hvass.