Grethe Molatt har fået en lille kolonihave i Ballerup og det er lige præcist så langt fra bopælen, at hun ikke vil tage sin cykel, når hun skal en tur i det grønne. Derfor har hun overvejet at anskaffe en bil, men det er både dyrt og et skridt i en forkert retning ret miljømæssigt.

Heldigvis var hun til Miljøfestival i København for nyligt og blev tændt på ideen om at få en el-cykel i stedet. Nu bliver Grethe Molatt den første test-kører af Miljøpunkt Indre By-Christianshavns nye el-cykler. De næste 14 dage foregår turen til kolonihaven på el-cykel og forhåbentlig bliver Grethe Molatt så glad for den, at hun dropper alle tanker om bilkøb og i stedet får egen el-cykel.

”Med dette projekt vil vi gerne fremme den grønne rejsekæde mellem f.eks. hjem og arbejde eller som i Grethe Molatts tilfælde mellem hjem og fritid”, fortæller centerleder Anne-Mette Wehmüller.   Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har anskaffet to el-cykler og udarbejdet en kontrakt, så test-kørerne efterfølgende indgår i en undersøgelse, der skal belyse mulighederne for at udskifte bilen med en el-cykel.

”Et af kravene til deltagerne er, at de dropper bilen og bruger el-cyklen, og vi håber på denne måde at skabe opmærksomhed om, hvorledes vi kan gøre det sundere for os selv, men også mere miljøvenligt, når vi fravælger bilen”, tilføjger Anne-Mette Wehmüller.

Projekt el-cykel har samme mål om at gøre det nemmere, sundere og mere effektivt at bevæge sig rundt i byen, som Københavns Kommunes nye handlingsplan for grøn mobilitet, der netop er udsendt til høring.

For flere informationer kontakt venligst centerleder Anne-Mette Wehmüller, tlf. 3393 2121.

Læs artiklen om Grethe Molatt i CityAvisen fra den 16. maj 2012

Se også videoen om Grøn trafik i København - en video som blev produceret til Miljøfestivalen på Ofelia Beach 14.-15. april 2012.

Nedenstående tekst er indleveret som bilag til Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Køvenhavns Kommunes fodgængerstrategi. Høringen havde frist for aflevering i dag, 27. marts. 

Efter flere tilløb har Københavns Kommune (KK) sendt en fodgængerstrategi i høring. Den må hilses varmt velkommen - det er uomgængeligt vigtigt, at en by af Københavns størrelse har en fodgængerstrategi. Gang er sundt, gang er kontemplativt, gang giver et tempo, hvor man hører fuglene synge, ser vintergækkerne springe ud og ikke mindst ser hinanden som mennesker - og der opstår sjældent blandt gående den form for aggressioner, som den hjulede trafik formår. Sammen med cyklismen og den kollektive trafik er gangen fundamentet i en bæredygtig trafikstruktur. Men alt for ofte har vi tendens til slet ikke at betragte det at bevæge sig til fods som trafik.

I dag får fodgængerne ofte restarealerne og sendes på mærkelige omveje og forhindringsløb for at “optimere trafikken”. Mange steder er fodgængerarealerne helt utilstrækkelige, og de betragtes af andre trafikanter som frit tilgængelige for vareaflæsning, korttidsparkering, cykelparkering, café-serveringer og varesalg, så der er brug for i langt højere grad end i dag at tænke i at optimere fodgænger-flowet og opprioritere fodgængerkomforten, hvis vi skal kunne afvikle trafikken i det centrale København optimalt. 

Fodgængerstrategien ser i sin nuværende form på en række forskellige fodgængersituationer, og hvordan de hver især kan gøres bedre. Men den sætter ikke gangen og fodgængeren i relation til resten af byen, og den giver ikke fodgængerne den prioritering og plads i den samlede disponering af byrummet, som er nødvendig, hvis det skal blive en del af aflastningen af det trafikale pres på det centrale København.

København er i dag kendt som en by, hvor mange tager cyklen, og som del af klimaplanen er der planer om at få endnu flere til at tage cyklen. Men hvis man sammenligner København med byer som Berlin og Helsinki, så er der langt flere københavnere, som hver dag tager deres egen bil på arbejde. Her må den kollektive trafik styrkes, og for at gøre den til et attraktivt valg, må man samtidig sikre sig, at det centrale København fungerer optimalt som fodgængerzone. Det vil mindske oplevelsen af afstand mellem station og destination – og gøre de få minutters frisk luft attraktive.

Løget som metafor

Som del af et løbende udviklingsarbejde i Trafikværkstedet¹ er det blevet stadig mere klart, at trafikken i et bycenter må forstås og prioriteres som et løg, hvor den inderste ring er den gående trafik. Herefter følger de cyklende, den kollektive trafik, den nødvendige vare- og service-trafik, dernæst den private trafik og alleryderst den gennemkørende trafik, som på sigt bør fuldstændigt afvikles.

Gangen giver stor kapacitet og smidighed – og ingen parkeringsproblemer. Der kan passere langt flere fodgængere gennem Strøget end bilister – og de kan opleve, socialisere og deltage i handels- og kulturlivet under vejs.  

Bedre fodgængerforhold skal ikke først og fremmest opnås gennem at ændre på eksisterende fodgængerarealer, men ved at ændre på fordelingen af gaderummet tilsvarende den måde, man har ændret Nørrebrogade, således at gaderummet frem for at være 80% tildelt bilismen fordeles, så de ønskede, mere klimavenlige transportformer, gang og cyklisme, sammen med den kollektive transport får en langt større del af den samlede plads mellem husene. En sådan samlet prioritering vil være et fantastisk løft for byens livskvalitet. 

Plan for et sammenhængende gågadenet 

Gågadenettet i Middelalderbyen har gradvist udviklet sig gennem snart et halvt århundrede. Det har placeret København på verdenskortet som en by, der i den grad har god plads til – og god forståelse for - ’livet mellem husene’. Og det har skabt basis for en enestående udendørsliv.

Københavns fodgængerstrategi bør derfor indeholde målsætninger om at udvide gågadenettet, så det på sigt får forbindelse til alle de omliggende brokvarterer. Grundstrukturen kunne naturligt være en forlængelse af det nuværende gågadesystem, så vi på sigt fik gågade fra Dronning Louises Bro til Amagerbro og fra Vesterbro Torv til Den Lille Havfrue. Ud fra dette store kors kunne der så opstå afgreninger efter behov. 

At ændre Store Kongens Gade og Bredgade fra det nuværende tafik-inferno til cykel-bus-gade og gågade vil kræve en bred vifte af indsatser, hvoraf en del rækker ud over Københavns Kommune. Men det er vigtigt at have den slags visioner. Og det er nødvendigt at holde sig for øje, at det er den slags løsninger, som er mulige, og som skal til, hvis vi vil høste fordelene af en CO₂-neutral og fossilfri by og ikke blot erstatte det nuværende trafikale kaos med et tilsvarende af elbiler.

Den historiske by som (primært) fodgænger-zone

Middelalderbyen, Frederiksstaden og Christianshavn bør gradvist indrettes som et system af sivegader, hvor den kørende trafik er begrænset til den nødvendige ærindekørsel, og hvor afviklingen af trafikken sker på fodgængerens vilkår. Der har været indkøringsproblemer i Strædet, men efterhånden som der opstår en modus for en sådan fælles brug af gadearealerne for fodgængere, biler og cykler, vil der opstå en stadig større fortrolighed med formen. Og der synes at være en umiddelbar forståelse fra både biler og cykler af, at sivegaden (ligesom gågaderne) er på de gåendes betingelser.

En sådan styrkelse af gangbarheden for det centrale København vil ikke bare virke stimulerende for, at langt flere går. Det vil også styrke Københavns position som en enestående imødekommende turistby, hvor man kan gå rundt fra oplevelse til oplevelse.

En god fodgængerstrategi handler således ikke bare om at få det bedste ud af de arealer, som er tilbage, når bilerne og cyklerne har fået deres. Det handler om at give gangen og de gående en større andel af den til rådighed værende plads. For gangen er den trafikform, som fylder mindst, som kan få flest mennesker forbi på samme plads, og som er mest retfærdig forstået på den måde, at vi tidligt lærer at gå og stort set alle kan være med på de gåendes præmisser.

Styrkelse af sammenhængende gangveje langs Søerne og Havnefronten

Samtidig bør man styrke de mere rekreative fodgængerstræk langs søerne og langs havnen, og tænke i søpromenader og havnepromenader. Det er i princippet muligt de fleste steder i dag, og de er særdeles vigtige for det rekreative København. Men der er steder, hvor passagen glipper, og hvis man for eksempel bevæger sig nordud langs havnen forbi Den Sorte Diamant, så ender fodgængersporet brat - uden bare en fodgængerovergang til at komme sikkert over på den anden side.

Samtidig er det vigtigt for eksempel i detailudformningen omkring Bryghusgrunden og tilsvarende nybyggerier langs havnekanten, at denne mulighed for at kunne promenere frit langs havne og kanaler fastholdes og udbygges.

Bedre luftkvalitet

Som fodgænger er man meget direkte udsat for udstødningerne fra trafikken. Skal vi gøre det attraktivt at gå (og at cykle), skal luftkvaliteten bedres, og oplevelsen af at færdes i forurenet luft fjernes. Man oplever ofte kvælende udstødninger fra vareleveringer i strøggaderne og det lille tivolitog, som i sommertiden dagen lang oser sig igennem strøget. Det kunne være rimeligt at stille krav om, at al færdsel på fodgængerområde skete uden sundhedsfarlige udstødninger – på kort sigt med ‘state of the art’ partikelfiltre, på lidt længere sigt eldrevet eller med rugbrødsmotor.

Mere beplantning

Gennem bevidst brug af beplantning kan man ikke bare bedre mikroklimaet (vindstød om hjørnerne særligt hvor der er høje huse) og luftkvaliteten (filtering af støvpartikler), men også øge oplevelsesglæden ved at færdes til fods. Og i bredere gaderum bør man systematisk indtænke gadetræer og andre grønne elementer som rumlige elementer, der kan give en beskyttende fornemmelse overfor den gennemkørende trafik. 

Mere parkering til fodgængerne

Hvor en parkeret bil og en parkeret cykel medfører anneksion og blokering af byrummet, så indebærer en parkeret fodgænger liv i gadebilledet. En af de måder, hvorpå man kan stimulere flere til at gå og til at bruge gaderummet , er at sørge for, at der etableres flere siddemuligheder end i dag. Og i et bycenter, som må forstås som et fælles rum, er det vigtigt, at bystyret ikke udlodder alle solbeskinnede hjørner af byens pladser og uderum til cafeer og restauranter, men tværtimod øger mulighederne for, at man kan sætte sig et øjeblik uden at skulle købe mad eller café latte til turistpriser.

Kampagner for opfattelse af afstand

Metrostationer og busstoppesteder placeres i dag ud fra nogle forudsætninger om, hvor langt mennesker ‘orker’ at bevæge sig til fods, før de i stedet tager en taxa eller tager egen bil. Denne oplevelse af afstand er i høj grad kulturelt betinget – der findes steder i verden, hvor man ikke kunne drømme om at gå 1 km, og andre, hvor 10 og 20 km regnes som en overkommelig afstand.

Denne afstandsfornemmelse er i meget høj grad afhængig af, at fodgængeren har en god oplevelse af at bevæge sig i byen - at der er plads, at det grønne lys ikke slukker ned før man nogensinde nåede midten, at vi får en sammenhængende fodgænger-venlig bykerne, hvor det for eksempel også er naturligt at lade cyklen stå i udkanten og ikke slæbe den med rundt over alt. 

I midten af løget må selv cyklerne lære at kende deres grænser. Ellers bliver det svært at blive dobbelt så mange cykler i centrum.

KK introside: Udkast til fodgængerstrategi “Flere Går Mere”.

Flere går mere. Fodgængerstrategi for København, høringsudkast 29.11.2010 (pdf).

Se mere om trafikværkstedet på www.a21.dk/trafik.¹

Oplægsholderne i Rundetaarn, fra venstre mod højre, Kasper Dam Mikkelsen fra Niras, Selina Juul fra forbrugerbevægelsen Stop spild af Mad, Carsten Lunding fra Københavns Fødevarefællesskab, Thomas Fremming fra Fødevarebanken samt Daniel Sholeva og Yael Sholeva, skraldere. (Foto: Henning Sjøstrøm)

Klimavenlig mad i køkken og samfund

Indtil den 27. marts kan du nå at opleve udstillingen Hungry Planet i Rundetaarn.

Skoletjenesten er en succes, og tirsdagsforedragene er fortsat med to ekstra ud over de programsatte. Den 22. marts indbydes der til det gratis arrangement ”Visioner for et grønnere København”. Den 15. marts deltog jeg i arrangementet ”Klimafodaftrykket fra fødevarer – gør det mindre!” Her var de mange indslag en buket af entusiastiske, energiske og optimistiske mennesker, der fortalte om deres projekter. Det første oplæg tydeliggjorde hvor skoen ‘trykker’ i forhold til vores forbrug og tilhørende CO₂-udledning. Dernæst udfoldede der sig en række spændende muligheder, som tydeligt viser, at vi hver i sær kan gribe fat i håndgribelige tiltag for at gøre vores måltid langt mindre CO₂-belastende, samtidig med at maden er sund og nærende.

Niras A/S

Klimachef Kasper Dam Mikkelsen fra Niras A/S fortalte om en undersøgelse bestilt af Region Hovedstaden. Undersøgelsen måler vore fodaftryk, det vil sige vores samlede miljøbelastning. Den måler alt hele vejen fra landbrugsjorden i Brasilien, hvor sojabønnerne dyrkes, transporten til dyrene i Danmark, som spiser dem, transporten af dyrene til slagteri og til butik.

Det viser sig, at den største del af de drivhusgasser, vi udleder, kommer fra produktion og forbrug af fødevarer, nemlig 30%. Energiforsyning udleder til sammenligning 25%. Drivhusgasser er CO₂ + metangas + det mistede optag fra skovene der fældes + andre drivhusgasser.

Nogle forbavsende tal om hvor stort vores klimafodaftryk er, og hvordan det kan gå:

.

I 2010 udledte hver borger i Region Hovedstaden 19,3 ton CO₂, heraf var de 4,2 ton fra fødevareforbrug. De 4,2 ton CO₂ kommer fra: Kød = 1,9 ton, ikke-animalske fødevarer = 1,2 ton, mejeriprodukter = 0,8 ton og drikkevarer + tobak = 0,3 ton.

Hvorfor er vores CO₂-udledning så høj? Kødforbruget er lige så stort som i USA og i Argentina, madspild svarer til 30% af al mad regnet fra grossist-ledet, og det svarer igen til hele vores benzinforbrug, vi importerer megen mad fra udlandet og endelig er der intet eller meget lidt fokus på dette område.

Hvad kan vi gøre?

Niras har regnet ud, at hvis 50% af Frederiksbergs borgere blev vegetarer, så ville CO₂-udledningen falde fra 409.000 til 345.000 ton, det vil sige kun 15%. Så vi har lang vej at gå.

Hvis Danmark er uden fossile brændstoffer i 2050, vil vi gå fra 18,4 ton til 15 ton CO₂ per dansker, så det forslår ikke. Vi kan starte med at købe årstidens lokalt producerede økologiske frugt og grønt, spise mindre kød og mejeriprodukter samt lave mindre madspild. Vi skal gøre det hele.

Københavns Fødevarefællesskab

Det næste foredrag var af Carsten Lundin fra Københavns Fødevarefællesskab, hvor 1600 københavnere hver uge får ca. 2,7 ton økologisk frugt og grønt fra sjællandske producenter, som de selv frivilligt pakker om og køber for 100 kr. Årstidens grønt er især gulerødder, løg, selleri, jordskokker, rødbeder og kålrabi. De har nu eksisteret i 3 år, og deres køb muliggør, at mindre producenter, som ikke kan sælge til de store kæder, kan få afsat deres produkter og endda udvide produktionen. Kædernes krav om store volumener og ensartethed gør, at vi taber fornemmelsen af årstidernes frugt og grønt. Men i Københavns Fødevarefællesskab følger man årets gang, også når der skal laves mad. Moset kålrabi med citron og kokos-drys er godt til fisk. Se www.kbhff.dk

Skralderne og Folkekøkken

De to unge søskende Yael og Daniel Sholeva fortalte om at være skralder i København. De laver aftaler med butikker om at de må hente den mad, der ikke kan sælges på grund af sidste salgsdato. De lever sundt og får meget varieret mad, for moden frugt er rig på antioxidanter. De kalder sig selv for menneskelige svampe, der udgør bunden af fødekæden og spiser det, andre ikke vil have. Når de laver aftaler med butikkerne, behandler medarbejderne maden bedre, og alle er glade for, at maden bliver brugt. Butikken sparer transport af madaffaldet til forbrænding, og der er i København hver dag et folkekøkken, hvor du kan få gratis mad lavet af mad, som ellers skulle være smidt væk. Find dit folkekøkken i Korsgade, Baldersgade, Christiania, Bolsjefabrikken eller det nye ungdomshus. Følg med på www.gratismad.com.

Stop Spild af Mad

Selina Juul fortalte om organisationen Stop Spild af Mad, som senest har udgivet en kogebog med samme titel. Bogen beskriver, hvordan man undgår madspild i husholdningen, og hvordan man bruger sine madrester. Hvert år smider hver dansker 63 kg mad væk, og det svarer til 10.000 kr. om året. Den mad, som verden smider ud, kan brødføde 3 mia. mennesker! USA smider ca. 40% af maden væk. Hvad kan du selv gøre? Køb kun den mængde du behøver. Tilbered kun den mængde, du behøver. Sæt rester i køleskabet og brug dem senere. Lær dine børn at: Det er sejt at spise op! Vi skal have respekt for mad! Stop Spild af Mad har anbefalet EU, at inden 2025 skal madspildet reduceres med 50%. Se mere på www.stopspildafmad.dk.

FødevareBanken

Jo, madspild er også sat i system i københavnsområdet af Thomas Fremming. Han har med støtte fra Social- og Sundhedsministeriet og i dag ca. 45 frivillige personer startet en fødevarebank. Fødevarefirmaerne kontakter ”Banken” og fortæller, at de for eksempel har to tons æbler, som skal sælges indenfor en uge, og det kan de ikke, så alternativet til FødevareBanken er, at æblerne destrueres. FødevareBanken henter æblerne og fordeler dem til de ca. 45 organisationer, og få dage efter ”flyder” det med æbleskrog ved asylcentre og hjælpeorganisationers lokaler.

I 2010 modtog de 115 tons mad til en værdi af 4,3 mil. kr., og det bidrog med at reducere Danmarks CO₂-udslip med 487 ton CO₂. De samarbejdede med 9 virksomheder. Der er i dag lidt over 3 ansatte, og med de mange frivillige samler og udleverer de mad seks dage om ugen fra kl. 8 til 18. Læs meget mere på www.foedevarebanken.dk.

Indlæg ved Kirsten V. Andersen.

Se mere om det afsluttende debatarrangement i tirsdagsrækken 22.03.:  Visioner for et grønnere København – med spiselige oaser og maden i centrum.

Se mere om udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode på www.hungryplanet.dk.

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Hovedrapport, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 1 - Handlingskatalog, Niras 27.01.2011 (pdf).

Klimafodaftryk fra borgerne og virksomhederne i Region Hovedstaden, Bilag 2 – Metoderapport, Niras 01.02.2011 (pdf).

Bibliotekssalen i Rundetaarn var fyldt den 15. februar, da Peter Menzel og Faith D’Aluisio stillede sig ved hver deres mikrofon. Selv om de uden problemer kan fortælle frit fra leveren, har de så meget på hjerte, at hver eneste sætning er nøje overvejet og skrevet ned. Hungry Planet er ikke bare en fotoudstilling med æstetisk smukke portrætter. Parret fra Napa i Californien bygger deres bøger på en lang proces med rejser, indsamling af data, mange måneders skrivearbejde og beregning af madens mængde og kalorieindhold.

Interessen startede med et besøg dybt inde i junglen i Papa Ny Guinea. Peter og Faith oplevede, hvordan en papkarton med tørrede nudler havde fundet vej ind til indianerne. Dernæst dukkede de første flasker cola op. Det førte dem til at stille spørgsmålet: Hvordan ændrer madkulturen sig over tid? Hvordan infiltrerer nogle landes madkultur andre landes? Og hvad betyder det, at vores mad i stigende grad er industrielt forarbejdet?

Derfor rummer bogen ’Hungry Planet’ fortællinger om madkultur verden rundt. En madkultur, som er i forandring og under indflydelse af stærke markedskræfter. Den stigende vestlige indflydelse på madkulturen i lande, der traditionelt har spist sundt, betyder blandt andet, at sygdommen diabetes breder sig ukontrollabelt i både USA og de lande, der importerer de industrielt forarbejdede fødevarer fyldt med tomme kalorier, som burgere, pizzaer og Coca Cola.

Casales-familien fra Mexico består af to voksne og tre børn under 7 år. Og de må have tre borde og en stol i brug for at få plads til den mad, de spiser på en uge. Det store runde bord bugner af friske grøntsager og frugt. En ananas står med sine strittende blade bag et væld af mørkerøde tomater, modne avocado, friske grønne bønner, mangoer og bananer. Alt strutter af vitaminer. Store mængder citroner, limefrugter og chili giver retterne smag. Her bor en familie der ved, hvordan man på traditionel vis laver mad af sunde råvarer.

Men familien Casales- madvaner rammer meget præcist ind i det tema, Peter Menzel og Faith D’Aluisio også beskriver med deres bog Hungry Planet. For når man ser, hvad der fylder på de to andre borde, bliver det tydeligt hvor de ekstra kalorier kommer fra. Vandkvaliteten er så dårlig, at familien drikker 24 liter Coca Cola på en uge. De to drenge læner sig ind over det tredje bord, som er dækket med hvidt floffy brød uden næring og en betydelig mængde sukkerholdigt slik. Da Peter og Faith talte med familien om den store mængde cola, kom det bag på dem, at der ikke er anden næring i vandet end sukkerstoffer. De mange tomme kalorier gør, at hele familien er meget trivelig, og at sønnen på 7 år allerede er overvægtig.

En anden familie fra Arizona blev så chokeret over at se, hvad de fortærede på en uge, at de skiftede til en sundere diæt med flere grøntsager. Men da Peter og Faith besøgte dem igen, var de gået tilbage til, hvad de kaldte ’regular food’. Det var for dyrt at spise grøntsager.

Peter Menzel og Faith D’Aluisio stiller spørgsmål og afdækker nogle af de problemer, udviklingen af vores madkultur medfører. Worldwatch Institute har redegjort for, at der er lige så mange overspisere som sultende i verden. USA har større udgifter til sundhed pr. indbygger end alle andre lande. Her findes også uendeligt store industrielt drevne kvægfarme, hvor køerne går i deres eget skidt til knæene. Verden over spiser vi mere og mere kød af dårligere og dårligere kvalitet og med en meget lille omtanke for dyrevelfærden.

Mange steder i verden er kød stadig ikke en hovedret men et tilskud. Vestlig mad behøver heller ikke at være så usund. I Japan spiser man traditionelt sundere end andre steder. De Japanske familier får ikke så mange overflødige kalorier, men spiser en balanceret kost med en del proteiner og grønt.

Udstillingens temaplancher om klima og fødevareproduktion sætter fokus på, hvordan vi bør kræve en sundere fødevareproduktion – et mere bæredygtigt landbrug og en mere klimavenlig bearbejdning og håndtering af fødevarer fra jord til bord. Som forbrugere har vi indflydelse, når vi lægger varerne i indkøbskurven. Vi kan overveje og tage bevidste valg blandt andet ud fra spørgsmålene: Hvor kommer varen fra? Er dyrevelfærden i orden? Er produktionen økologisk? Er der kun den mest nødvendige emballage?

Du kan få mere viden om mad, klima og bæredygtighed ved at besøge udstillingen i Rundetaarn, der vises dagligt 10-17 frem til 27. marts.

 Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

.
Se mere om de seks foredrag i Tirsdagsrækken og download programmet (pdf).

Se mere om udstillingen på www.hungryplanet.dk.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Blandt fotografier af alverdens familier sammen med hvad de spiser på en uge, bliver børn og unge fra skoleklasser og andre institutioner indført i temaerne, der er forbundet til fotoudstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode. Der sættes spot på løsninger, som er med til at nedsætte vores CO₂-udledninger, og som skaber mere bæredygtige samfund, der producerer sunde og alsidige fødevarer til planetens mange beboere.

’Hvad er mad?’ spørger Charlott Christensen indledningsvist sine besøgende i skoletjenesten, og ‘hvad sker der, når vi spiser?’. For nok er der brug for fokus på problemer og løsninger, men mad er også en sanselig oplevelse, der sætter gang i mundvandet, og som sender os afsted ud efter de livgivende komponenter, der holder kroppen i gang. Jo mere vi har gode oplevelser med alsidig, sund og bæredygtig mad, des mere går vi efter lignende løsninger, når vi næste gang skal stille sulten.

vis slideshow »

9. klasse fra Copenhagen Euroschool i Rundetaarn 09.02.2011. Foto: Henning Sjøstrøm.

Med udsigt til at blive 9 milliarder mennesker på kloden i 2050 er det noget af en balanceakt at skabe en bæredygtig fødevareproduktion, der både tager hensyn til de mange munde, der skal mættes, og samtidig ikke udpiner eller opbruger vores ressourcer.

I skoletjenesten sendes eleverne ud i mindre hold for at se nærmere på udstillingens portrætter, hvor familier fra hele verden er fotograferet med den mad, som de spiser på en uge. Fotografierne inviterer til at dykke ned i adskillige temaer, der på én gang berører mad og klima. Familiernes valg af kød, grønt, frugt, færdigvarer og emballering af mad er let at få øje på. Men også dyrkningsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarerne er nogle af de mere ‘usynlige’ emner, som ligger bag familiernes – og vores egne – spisevalg. Skoletjenesten arbejder med mange af de bagvedliggende emner med en række temaplancher. Med dem bliver eleverne introduceret for initiativer, der kan være med til at skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion, der engagerer og påvirker både samfundet og individet.

Når eleverne går på jagt i udstillingen efter gode løsninger på vores daglige klimaudfordringer, bliver de præsenteret for en række redskaber. For eksempel ses temaplancher, der viser forskellige landes økologisk fodaftryk, en fødevaremærkningsordning der lægger op til reflektion under indkøb og en CO₂-pyramide, der kategoriserer et bredt udvalg af fødevarer alt efter, hvor meget de belaster klimaet med deres CO₂-udledning. Med CO₂-pyramiden som omdrejningspunkt igangsættes diskussionen om bæredygtig mad og samtidig bliver der slået fast, at rejer kan skifte plads fra den mest belastende plads i toppen til lavere i pyramiden, hvis de spises friskfanget fra lokalområdet, og ikke er blevet nedfrosset enkeltvist og sat på en lang transport, inden de når frem på spisebordet.

I glasmontrer vises tre danske familiers køkkenaffald på en uge. Den del af affaldet som kan blive til jord - blandt andet frugt, grønt, teblade og æggeskaller – er i kompostfasen blevet tilsat orme og høhakkelse, der er med til at forvandle affald til næringsholdig jord. At kunne se affald som en anvendelig ressource åbner op for en snak med eleverne om, at vi med fordel for os selv og kloden kan gøre en indsats for at blive en mere integreret del af det naturlige kredsløb.

Skoletjenesten er gratis (der skal dog betales entreen til Rundetaarn). Den foregår i hverdagene kl. 10.00, 11.30 og 13.30 indtil 27. marts 2011. Der kan bookes tid ved at kontakte Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på telefon 33 93 21 21.

Se mere om udstillingens skoletjeneste.

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

vis slideshow »

Udstillingens temaplancher

Temaplancherne kan downloades fra www.hungryplanet.dk. Her er der også yderligere oplysninger om skoletjenesten, som løber frem til 27. marts 2011.

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

I forbindelse med udstillingen Hungry Planet - mellem køkken og klode vil Søren Espersen tirsdag den 8. februar kl. 19:15 i Rundetaarn holde oplægget “vild mad – vildt godt”, hvor han fortæller om den vildtvoksende mad, som naturen bugner med overalt omkring os.

Søren Espersen, grundlægger af kulturlandskab.dk, tager i sit virke udgangspunkt i naturens spisekammer. Der findes store mængder spændende og alsidig mad i alle landskaber. Helt ind mellem højhusene kan man finde den, hvis man først har øje for det. Og med fritgående husdyr på naturområder kan vi forme et kulturlandskab, hvor der både er plads til høj biodiversitet og til menneskets tilvejebringelse af føde.

Et levende naturområde med græs- og urtegumlende køer såvel som plads til sommerfugle, fugle og frøer, giver gode betingelser for vild og nærende mad. Områder, hvor mange forskellige plante- og dyrearterlever side om side, vidner ofte om et balanceret stykke natur, med næringsstoffer i de rette doser, og uden forstyrrelser fra sprøjtegifte. Fra dyr, som græsser på naturarealer, får vi sund og velsmagende mælk og kød samtidig med, at et mangfoldigt planteliv kan give et varieret udbud af næringsrige og smagsmættede oplevelser til middagsbordet.

Bag husdyrfoder, landbrugsmetoder, bearbejdning og transport af fødevarer er der spundet lange tråde af klima- og miljøbelastninger. Med en afkortning af madens vej fra jord til bord, hvor vores fødevalg inkluderer flere lokale vilde planter samt mere kød og mælk fra naturarealer, kan vi være med til at lette klimabelastningen. Med lokalt produceret naturkød og indsamling af vilde bær, nødder, svampe og grøntsager rykker vi samtidig tættere på årstiden med dens skiftende udbud af vidunderlige smagsoplevelser.

Udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode er en rejse ind i det globale spisekammer, der afspejles i fotografier af familier fra hele verden sammen med den mad, de typisk spiser på en uge. En mere bæredygtig tilgang til jordbruget og en bedre udnyttelse af vilde planters egenskaber er centrale temaer på udstillingen, hvis ledespørgsmål er, hvordan vi finder måder at mætte os på, som er sunde for både os selv og planeten?

Billetter à 40 kr. kan bestilles via www.rundetaarn.dk.

Download programmet for de seks foredrag i Tirsdagsrækken (pdf).

Se mere om udstillingen Hungry Planet på www.hungryplanet.dk.

 Indlæg ved Gazelle Buchholtz.
.

Laura Toftgaard Nicolaisen: På jagt efter strandengens blegselleri, dr.dk 21.05.2010.

Laura Toftgaard Nicolaisen: Strandens vilde koriander, dr.dk 24.07.2010.

Dorthe Boss Kyhn: Kom havtorn i gryderetten, dr.dk 11.09.2010.

kulturlandskab.dk

Planchen Vild mad – vildt sundt med tekst af Søren Espersen er 1 ud af 82 plancher på udstillingen Hungry Planet – mellem køkken og klode.

En omfattende Hollandsk undersøgelse viser, at der er næsten 50 % overdødelighed blandt personer, der bor mindre end 50 meter fra en stærkt trafikeret vej. Ifølge professor Steffen Loft fra Institut for Folkesundhed gælder dette ca. 100.000 københavnere og resulterer i ca. 500 dødsfald årligt. I alt tabes ca. 5.000 leveår i København. Til sammenligning omkommer ca. 15 personer i trafikulykker.

Ud over dødsfald resulterer forureningen i tusinder af bronkitistilfælde, titusinder af astmaanfald og hundredetusinder af dage med nedsat produktivitet på arbejdsmarkedet grundet sygdom.

I Indre By bor eller færdes titusinder af borgere tæt ved de trafikerede gader og en væsentlig del af dødsfaldene og de forskellige sygdomme rammer derfor borgerne i Indre By.

Derfor ønsker Indre By Lokaludvalg i samarbejde med Det Økologiske Råd, NOAH Trafik og Danmarks Naturfredningsforening at sætte fokus på luftforureningen i Indre By med særlig vægt på, hvad borgerne selv kan gøre for at reducere sundhedseffekterne, og hvilke løsninger kommunens embedsmænd og politikere arbejder mod.

Alle er velkomne i Festsalen på Rådhuset mandag d. 20. april kl. 18.30-21.30.

Arrangementet er gratis – Tilmelding: indreby_luft@hotmail.com (evt. 29 36 43 37).

Se program nedenfor:

18.30 – 18.40: Velkomst – v. Indre By Lokaludvalg.

18.40 – 19.10: Luftforurening – problemer og løsninger – v. Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, Ph.D. ved Det Økologiske Råd.

19.10 – 19.40: Luftforurening og sygdom – v. Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge ved Kræftens Bekæmpelse.

19.40 – 20.10: Kommunens indsats for mindre luftforurening – v. Lene Mårtensson, områdechef, Center for Miljø ved Københavns Kommune.

20.10 – 20.30: Pause

20.30 – 20.50: Hvordan skal luftforureningen reduceres – Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (B), Politisk ordfører Anne Vang (A), Miljøordfører Morten Kabell (Ø) m.fl.

20.50 – 21.30: Debat mellem salen og politikerne – Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (B), Politisk ordfører Anne Vang (A), Miljøordfører Morten Kabell (Ø) m.fl.

Arrangementet gennemføres takket være økonomisk tilskud fra Indre By Lokaludvalg.

Nyt fokus på trafikkens forurening, (pressemeddelelse) Det Økologiske Råd 18.03.2009.

Trafikkens forurening - med fokus på partikler, kvælstofoxider og CO₂, Det Økologiske Råd 2009 (pdf).

Luftforurening – med særlig vægt på dieselpartikler, Det Økologiske Råd 2006 (pdf).