En hurtig måling viser en klar tendens for ultrafine  partikler ved Søtorvet og i Vendersgade

Omlægning af trafikken på Nørreport har fået to beboere i  området til at reagere. Luften i deres stuer er blevet anderledes, som fyldt af
forurening. Og ja, målinger fra den 17. januar ved Søtorvet og i Vendersgade  viser en markant øgning af luftens indhold af ultrafine partikler

Nørreport er  spærret af for biler. Det giver øget trafik i gaderne tæt på Nørreport. Spørgsmålet er, om det ændrede trafikmønster også medfører øget forurening med  ultrafine partikler.

Den 17. januar var Miljøpunkt Indre By-Christianshavn ude at måle ultrafine partikler ved Søtorvet og i Vendersgade.  På disse to lokaliteter blev der også målt
for ultrafine partikler i september 2011 i forbindelse med VM i cykelløb. Ville de nye målinger vise et større eller mindre indhold af ultrafine partikler i
luften i forhold til september året før?

For i videst mulig omfang at eliminere forskelle i faktorer, der påvirker antallet af partikler, er målingerne foretaget på samme placering og tidspunkt på dagen, og
under gunstige klimatiske forhold og med samme målemetode.

For Søtorvets vedkommende blev der registreret et indhold på 18.751 partikler / cm³ mod 8336 partikler / cm³ i september 2011, altså godt dobbelt så
mange partikler. For Vendersgades vedkommende blev der registreret et indhold på 13.070 partikler / cm³ mod 8671 partikler / cm³ i september 2011, altså ca. 1½ gange så mange partikler.

Trækker man baggrundsniveauet for luftens indhold af ultrafine partikler fra måleresultatet, får man den lokale trafiks bidrag. Med den udregning var den lokale trafiks bidrag den 17. januar fem gange højere sammenlignet med september året før og i
Vendersgade tre gange højere.

Omlægningen af trafikken

Målingen den 17. januar 2012 viser, at omlægningen af trafikken i forbindelse med byggeriet på Nørreport medførte signifikant højere indhold af ultrafine partikler i luften  ved Søtorvet og Vendersgade på måledagen. Det indikerer at man må forvente en markant ændring af luftens indhold af ultrafine partikler i byen i forbindelse med et ændret trafikmønster, når  betalingsringen gennemføres. Hvor stor en ændring, der er tale om, vil vise sig.

To beboer fra nærområdet registrerer markante ændringer i luften i deres lejligheder i forbindelse med omlægningen på Nørreport og ja, målingen den 17. januar 2012 understøtter det, de mærker.

Hanne Christensen/Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Ren luft

Når man bor i en by, er luften anderledes end når man bor langt væk fra biler, maskiner, fabrikker og brændeovne. Luften er ganske enkelt ikke ren. I luften er der mange forskellige stoffer, som kommer med ind i kroppen, når du trækker vejret. Disse stoffer sidder på partikler og findes i skadelige gasser. Der er også partikler i den rene luft, men de skader ikke din sundhed. Hvor kommer de skadelige stoffer fra og kan man gøre noget for at undgå dem? Blogindlægget fokuserer på de ultrafine partikler fra trafikken. Hvis du har mod på at læse sandheden, så læs videre.

Luftforurening

Trafikken er en af de kilder, der giver mange skadelige stoffer i luften inde i byen. Stoffer, vi i form af skadelige gas -NO₂- og partikler får ind i kroppen. Langt de fleste skadelige stoffer kommer fra bilernes udstødning og slid fra bremser og dæk.

Dieselos
Partikler deles op i tre kategorier alt efter størrelse. De allermindste kaldes for ultrafine partikler. De er mindre end 0,1 µ (0,1 mikrometer eller 100 nanometer). De ultrafine partikler og NO₂ kommer hovedsagelig fra dieselmotorer. Udstødningen fra disse motorer er i søgelyset for dens skadelige virkning på helbredet på grund af dens kemiske indhold. Af partiklerne anses de ultrafine partikler for at være de værste for helbredet.

Varevogne, lastbiler, busser og taxi kører næsten altid på diesel. En del af de private biler kører også på diesel og der i de senere år blevet flere af dem på vejene. Luften nær de stærkt trafikerede gader har et stort indhold af ultrafine partikler. Her kan indholdet af ultrafine partikler ligge mellem 40.000 til 100.000 ultrafine partikler pr. cm³. På områder væk fra de trafikerede veje i København vil der være mellem 5000 til 10.000. Til sammenligning er der i den rene naturluft mellem 1000 – 2000 ultrafine partikler pr. cm³. Udstødning fra dieselmotorer står for 90 % af indholdet. Den tunge køretøjer bidrager markant til forurening med ultrafine partikler, også selv om de kun udgør en lille andel af trafikken.

Partikler store som små
Når vi snakker om den samlede mængde af partikler og ikke kun de ultrafine, så er de gamle varevogne  storsyndere. De udleder en fjerdedel af alle partikler og de allerældste udleder 10 % af partiklerne, selvom disse kun udgør én % af trafikken. Men den allerstørste kilde er dog personbiler på diesel, som der er langt flest af. De udleder 60 % af forureningen med partikler.

NOx’erne
60 % af NOx’erne kommer fra bilerne, resten kommer fra andre kilder. Skibstrafikken i Øresund er den allerstørste kilde til de sidste 40 %.

Måling af luftforureningen
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftforureningen tre steder i København. Målingerne registrerer luftens indhold af 15 stofgrupper og resultaterne bliver udgivet i en rapport én gang om året. Rapporten og de månedlige målinger kan ses på: http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/. Det er ikke alle trafikerede veje i København, der  overholder EU’s grænseværdi for NO₂. 29 veje ud af 138 overholder ikke grænseværdien for NO₂.

Sundhed

Forskning indenfor de ultrafine partiklers påvirkning af helbredet er forholdsvis ny og der mangler endnu megen viden. Men man ved, at de kan kommer langt ind i kroppen, fordi de er så små. I lungerne kommer de ud i de fineste forgreninger og derfra over i blodet, muligvis også gennem slimhinden i næsen og ind i blodet. Man har fundet ud af, at i dagene efter høje værdier for ultrafine partikler er der 21 % flere tilfælde af blodpropper i hjernen på grund af slagtilfælde. Man ved også, at de ultrafine partikler øger tilfælde af hjerte- og kredsløbssygdomme, lunge- og blærekræft,  bronkitis – såvel kronisk som akut, astma, Parkinson og Alzheimer samt  at de er skadelige for fostre. De ultrafine partikler påvirker i mange henseender helbredet på samme måde som rygning.

Man anslår, at luftforureningen fra trafikken i København medfører 500 dødsfald om året. Til sammenligning dør 10-15 personer på grund af trafikuheld.

Alle, der færdes og opholder sig nær de trafikerede gader, påvirkes af luftforureningen. Luftforureningen er derfor også et problem for arbejdsmiljøet. Alle, der arbejder i nærheden af de trafikerede veje, udsættes for de sundhedsskadelige stoffer. Det gælder for  chauffører, vej- og anlægsarbejdere og renovationsarbejdere.

Politik

Hvad skal der til for at få renere luft i København?

Miljøzoner
En mulighed er oprettelse af miljøzoner med relevante  miljøkrav. Der er erfaringer med miljøzoner i større byer i Tyskland. De tyske miljøzoner blev oprettet i 2008 og de gælder i dag i ca. 15 tyske byer. Dieselbiler, der er ældre end 5-6 år uden partikelfiltre må ikke køre ind i byerne. Biler og erhvervskøretøjer skal opfylde bestemte miljøkrav. Køretøjer skal være forsynet med et grønt miljømærke for at køre i miljøzonen og det koster 300 kr. i bøde, hvis mærket mangler. Der er dog ikke krav om lukkede partikelfiltre på lette køretøjer, arbejdsmaskiner og tunge køretøjer. Der er heller ikke krav om katalysatorer til tunge køretøjer og varebiler, hvilket vil være nødvendigt, hvis EU’s grænseværdi for NO₂ skal opfyldes. Miljøkravene er ikke ambitiøse, men dog bedre end de danske miljøzoner. I de danske miljøzoner stilles der kun krav til ældre lastbiler og busser.

Det Økologiske Råd har formuleret nogle krav til miljøzonerne i København:

• Lukkede partikelfiltre på alle dieselkøretøjer og dieselmaskiner
• Krav om katalysatorer på alle dieselkøretøjer og alle benzinbiler
• Emissions- og støjkrav til tohjulede motorkøretøjer, som knallerter
• Trafikbegrænsninger for at kunne leve op til EU’s grænseværdier for NO₂

Hvis der var krav om partikelfiltre og SCR-katalysator  på lastbiler og varevogne  ville forureneren – vognmanden – komme til at betale for den renere luft og derfor bedre sundhed. Med krav om partikelfiltre vil  vognmanden måske hæve prisen for sin ydelse, hvilket i sin tur vil være et incitament for vognmanden til at få filtre og katalysator påmonteret. I næste led ville udgiften blive lagt på ydelser og varer og derved sendt videre til forbrugerne. Men fordelt ud på varegrupper, ville prisen på den enkelte vare ikke stige mærkbart. Til gengæld ville vi få en renere luft inde i byen. I dag betaler samfundet for udgifterne ved sygdom, fordi der ikke er krav til partikelfiltre.

Økonomiske virkemidler:
Grønne afgifter
Med økonomiske virkemidler tænkes der på afgifter, der kan regulere forureningen fra trafikken. De enkelte medlemslande i EU kan frit bestemme sig for miljøafgifter, EU regulerer kun den tekniske indretning af nye biler. Danmark har derfor mulighed for at indføre grønne afgifter på køretøjer og transport. Med grønne afgifter vil forureneren komme til at betale og ikke som i dag, hvor samfundet må stå for udgifterne i forbindelse med sygdom og tabte arbejdsdage forårsaget af trafikkens skadelige indvirkning på helbredet. Miljøafgifter vil i det hele taget motivere til produktion af mere miljøvenlige køretøjer.

Grøn skattereform
En grøn skattereform ville indtænke højere afgifter på forurening og ressourceforbrug. Indkomstskatten ville i sin tur kunne sænkes og provenuet bruges til støtte til miljøforbedrende tiltag som f.eks. montering af filtre og katalysatorer. Dele af de faste afgifter på køretøjer kunne også omlægges til en afgift pr. kørt km.

Roadpricing
På sigt kunne roadpricing – et GPS-baseret system, sikre, at afgifterne varierer i forhold til  kørsel på forskellige tidspunkter som f.eks. højere priser i myldretiden. Det ville få størst effekt på miljøet, hvis begge tiltag bliver differentieret efter bilens brændstofsøkonomi og forurening. Indkomstskatten kunne dernæst reduceres og en del af provenuet kunne samtidig bruges til forbedring af cyklisme, kollektiv transport, samkørsel m.v.

Forbedring påkrævet

Trafikken forurener byens luft,  og bidrager stærkt til, at København ikke overholder EU’s krav til indhold af NO2. Forureningen fra trafikken forårsager for tidlig død, sygdom og sygedage. Der er al mulig grund til at gøre noget.

Links

• Det økologiske Råd:  http://www.ecocouncil.dk/
• Danmarks Miljøundersøgelser: http://www.dmu.dk/Luft/Maaling/

Læse om alle arrangementerne her

Den 19.-21. september blev mobile træer med tilhørende bænke og højbede parkeret på et stykke af Frederiksborggade. Som del af et større afspærringsnetværk, var gaden lukket af mellem Rømersgade og Linnésgade. Byens lukkede gaderum sørgede for, at VM landevejscyklister kunne køre rundt i byen, og gav os en mulighed for at udfolde en grøn oase.

Plantetips og ukrudtsgourmet

Folk der kom forbi blev inviteret til at plante med, komme med forslag til hvor nye mobile træer kan sættes op i bydelen, og fik en smagsprøve på hjemmelavet ukrudtspesto. I de trekantede højbede plantede vi grønkål, rosenkål, palmekål, rødgrønkål, efterårshindbær, blåbær og jordbær, og citronmelisse, mynte, oregano og timian fik plads som bundvegetation i bedene. Undervejs fortalte ’Den grønne linie’, alias Peder Clement, hvordan, man giver en god grobund for planterne. Planterne skal have den rette jordtype, for eksempel skal der surbundsjord til blåbær, hindbær og jordbær. Hindbærbuske er gode at have med i bybilledet, da de giver bær langt ud på sensommeren. Blåbær skal sættes sammen af forskellige blåbærsorter, for at de bestøves og giver frugt af sig. Og mange andre gode planttip blev delt ud af Peder.

Hvordan får vi plads til grønt i bydelen?

Den 21. september blev træer og møbler flyttet til to andre steder i bydelen: Til Børnehusbroen ved Christianshavn Torv og mellem de nye Torvehaller. Her har vi aftaler med borgere og erhvervsliv, som nu passer planterne til dagligt. Undervejs i jagten på opsætningssteder til de mobile træer har vi fået indsigt i bydelens udfordringer. De mobile træer kunne gøre sig godt på for eksempel en p-plads, men Københavns Kommune afkræver 137 kr. pr. dag for brug af en p-plads. Derfor kan vi desværre ikke gøre brug af de gode ideer til opsætningssteder og samarbejdsmuligheder med frivillige, der gerne ville være med til at etablere mere grønt i bydelen til glæde for alle, der passerer de frit tilgængelige steder.
Miljøpunkt vil gerne arbejde videre for at opnå en dispensation fra betaling af p-pladser, men det kræver en lang politisk proces, da der først skal rejses en sag – så vi må med tiden se, hvad der kan opnås. Andre udfordringer har været bydelens kompakthed, hvor der skal tages hensyn til mange funktioner. Smalle fortove, cykelstativer og adgang for varevogne er nogle af de forhindringer, der besindigt skal med i planlægningen af flere mobile træer i bybilledet og er en udmærket afspejling af de daglige udfordringer, som bydelen møder til dagligt. En måde at udvide det grønne rum i bydelen kunne være transformering af flere gadeetaper til grønne bilfrizoner. For eksempel skriver en borger til Miljøpunkt: ”Rosenborggade og Tornebuskegade har i årevis været underlagt vejarbejde. Her trænger vi til grønt og samværsmøbler.”

Vi beholder de indkomne forslag til steder og frivillige til de mobile træer, og vi tager stadigvæk mod flere. Trods udfordringer i det nuværende byliv vil vi gerne sætte spot på andre gode steder til flere mobile træer, der gemmer sig i bydelen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

vis slideshow »

De mobile træer som midlertidigt byrum i Frederiksborggade den 19. – 21. september.

vis slideshow »

vis slideshow »

Mens danskerne lagde de sidste stemmer i boksen til VK-regeringens endeligt – hvilket vi efter 10 års vanrøgt af klima- og bæredygtighedsudfordringen må hilse særdeles velkommen – var vi ved Miljøpunkt på den vidunderligste sanketur ud over Amager Fælled og hjem langs Kalveboderne og Valby Strandpark.

Billedet herover viser blot lidt af det indsamlede i en lille tapas-anretning med vilde urter som lægekokleare, strandtrehage, strandkvan, vild gulerod, hunderose, røllike og rejnfan – selv rucolaen er indsamlet fritvokset. Forud en pastaret med generøse mængder af strandkarse (Lepidium latifolium, ofte kaldet Nordens wasabi), og afsluttende en lysende rød suppe af paradisæbler fra Kongens Have. Har frø af vild pastinak og gulerod til tørre og masser af havtorn i fryseren og vilde urtesmage til adskillige dage frem.

Det behøver ikke at være flyimporteret fra den sydlige halvkugle for at pirre smagsløgene og fryde øjnene.

Se tidligere blog-indlæg: Pluk vild mad i byen.

Den 19. september bliver Frederiksborggade indtaget af oliventræer, grønne højbede og dialogmøbler. Sammen med Indre By Lokaludvalg vil vi gerne illustrere, hvordan man kan indrette grønne, midlertidige rum i byen.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Skiftet hænger sammen med, at undertegnede Jens Hvass med udgangen af september ophører som centerleder ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Fremover vil man derfor på dette sted primært finde Miljøpunkt-specifikke indlæg, mens Strøtanker om bæredygtighed fortsætter den mere generelle afsøgning af klima- og bæredygtighedsudfordringen på www.jenshvass.com.

Tag med på ’sanke-cykeltur’ hvor kultursociolog Søren Espersen er guide i det urbane landskab og går på jagt efter spiselige vilde urter og bær. På turen fortæller Søren, hvordan man finder planterne, plukker og anvender dem i madlavningen.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn står bag to sanke-cykelture, der finder sted 18. august og 15. september. Med start fra Christianshavns Torv påbegyndes en godt 25 km lang cykeltur, der når ud på det grønne Amager og tilbage over Hvidovres strandeng (se rutekort nederst).

Høst fra naturens spisekammer

Man kan indsamle sunde og velsmagende urter, bær og frugter mange steder. De findes i skoven og på stranden, men du kan også gå en tur i byens parker og anlæg, hvor du kan finde brændenælder, skvalderkål og måske fuglegræs. Det er nemt, og det vokser overalt omkring os.

En sanketur er et naturligt åndehul på vej fra arbejde eller sammen med børnene. På mindre end en halv time kan du samle urter nok til ugens salater, supper eller desserter. Ramsløg og løgkarse kan gemmes som pesto eller i olie. Nødder, frugter og svampe kan tilberedes, tørres og gemmes på et utal af måder. Med naturen som spisekammer, er der anledning til spændende naturoplevelser med familie og venner.

Ren jord giver mere vild mad

Mange steder i København er jorden forurenet. Årtier med industri, bilisme og affaldsdepoter  har sat sine spor. Planter og svampe der vokser i forurenet jord er ikke spiselige, så ikke alle indsamlede planter kan man sætte tænderne i. Men med sanketurene får du et nærmere bekendtskab med planterne og viden om, hvordan de høstes og bruges i maden - en indsigt du kan tage med dig overalt.

Når man i storbyen etablerer plantekasser med frisk sund jord, giver man ny grobund for både dyrkede og vilde planter. Ud for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn på Rådhuspladsen 77 står en lommepark med plantekasser, hvor henved 20 plantearter har sået sig selv. Her findes spiselige planter som vild spinat, fuglegræs, havre og gederams. Byens biologiske mangfoldighed hjælpes på vej, når planterne får mere plads i byen. Honningbier og humlebier shopper ivrigt næring af de farverige blomster, og hvepsene har fundet bolig i lommeparkens oliventræ.

Fakta

Dag og tidspunkt: Den 18. august og 15. september 2011, kl. 16 - 19.
Mødested: Christianshavns Torv.
Pris: 80 kr. pr. person pr. sanketur.
Tilmelding: Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, tlf. 33 93 21 21./.
gazelle.buchholtz@a21.dk
Medbring: god cykel, vand, en bid mad, saks/kniv, fugtigt viskestykke og pose til planterne.
Ruten: cykelturen kan afkortes ved at tage toget tilbage fra Åmarken Station.

Se tidligere blog-indlæg: Søren Espersen: Vild mad – vildt godt og På cykel rundt i Sydhavnen og Christianshavn/Refshaleøen.

Se Søren Espersens lille A4 sanke-plece: Vild mad Vildt sundt. De danske landskaber bugner af vild mad – også i byen (pdf).

Sanketurens rute er på i alt 28 km.
.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Hvordan når man hele vejen rundt, når man vil give sin virksomhed et klimaløft og mindske energiregningerne? www.klimabevidst.dk er et nyt gratis ’klimaværktøj’ der gennem information, vejledning og opfølgning gør det lettere at komme rundt i de grønne muligheder, der gemmer sig i små og mellemstore virksomheder. Med mere end 200 konkrete guides fordelt på forskellige temaer, inviteres virksomhederne til at bruge værktøjet, alt efter hvor de står i klimaindsatsen.

For at gøre det nemmere for alle at tænke og agere grønt er en ny version af www.klimabevidst.dk under udvikling. Fra december bliver siden også målrettet den enkelte borger, så også enkeltpersoner og husstande finder vejen fra tanke til handling afkortet, mindre besværlig og mere attraktiv, når det gælder en indsats for miljø og klima.

www.klimabevidst.dk udspringer af en rapport fra Concito, Danmarks grønne tænketank, som fastslog, at adskillige små og mellemstore virksomheder gerne vil gennemføre ‘grønne’ tiltag, men at mange endnu ikke er kommet igang med tiltagene. På den nye hjemmeside er tiltagene lavet så alle kan være med, så man behøver ikke at være klimaekspert for at gennemføre sine indsatser, og man vælger selv tempo og indsatsområder efter behov. Virksomhederne kan følge sine fremskridt – både de økonomiske gevinster for virksomheden såvel som de miljømæssige effekter. For mange tiltag kan man kan se, hvor hurtigt investeringer er tjent ind igen. Det bliver hurtigt tydeligt, at det er god forretning af gennemføre ‘grønne’ tiltag.

Udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed

Der er flere aktører, som arbejder for at støtte virksomheder i at gøre en klimaindsats. Men det kan være vanskeligt at favne indsatsen på en helhedsorienteret måde. Københavns Kommune har etableret Grønne Erhverv og ved Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi netop gennemført en undersøgelse af bydelen Indre Bys virksomheder. Resultatet viser, at virksomhederne er positivt indstillet over for en klimaindsats, men at mange mangler overblik og muligheder. På a21.dk kan du læse mere om undersøgelsen, som vi håber at kunne arbejde videre med i et projekt, hvor vi kan afprøve nye måder til at støtte virksomhederne i klimaindsatsen. Som også klimabevidsthed.dk har vi fokus på, at en helhedsorienteret indsats er vejen frem.

Med nye tiltag på banen er det vigtigt at høre brugernes mening. Så hvis du som læser af bloggen på klimabevidst.dk vil dele ud af dine klima-erfaringer, sparetips og kommentarer, kan du sende dem til projektleder Andreas Harnisch via andreas@klimabevidst.dk.

Indlæg ved Gazelle Buchholtz.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil plante træer sammen med borgerne på offentlige steder.

Træer er små fortættede oplevelser af natur og gode oaser i byen, derfor vil Miljøpunkt Indre By-Christianshavn gerne plante træer som grønne mødesteder i byen. I den forbindelse opfordres bydelens borgere til at skrive og fortælle, hvor der mangler træer og hvem der vil passe og pleje træerne.

Opfordringen henvender sig både til boligejendomme, skoler, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der har et ønske om at give byen et grønt løft og mindske luftens indhold af CO_2.

Til en start bliver der placeret et ”mobilt træ” i en beholder med tilhørende siddefaciliteter på to udvalgte steder. På længere sigt er målet at plante træerne permanent, og de to træer skulle gerne blive til mange.

- Vi vil gerne lave en database over mulige placeringer og når de første to er sat op, vil vi arbejde på at få flere træer i bybilledet. Til at realisere dette, er det planen at søge flere midler, fortæller Gazelle Buchholtz, projektleder for træprojektet. Den første del af projektet, der går ud på at få placeret to mobile træer i bydelen, er støttet af Indre By Lokaludvalg.

Hun vil meget gerne modtage e-mails eller breve med gode placeringer, men også tilbud fra træ-passere, som vil sørge for at vande træerne. Kontakt Gazelle Buchholtz på mail: gazelle.buchholtz@a21.dk.

Træmøde

Tirsdag den 7. juni kl. 19.00 er der mulighed for at høre mere om projektet og komme med gode ideer på et møde hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn. Adressen er Rådhuspladsen 77, stuen tv. Tilmelding til mødet skal ske senest den 6. juni til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Indlæg ved Lene Vind.

Hvad er det med den natur? Hvornår mærker vi den umiskendeligt og uden tvivl? – som ramme og ophav for vort liv.

Hvornår anes naturen som noget, vi er indfældet i og ikke blot som noget, vi kan gå ud i når vi vil forkæle os selv lidt, rekreere, nyde det grønne, det blå og alle de andre farver? Er ét tidspunkt netop dér, hvor den højgravide kvinde ved, at der ingen vej er uden om den forestående fødsel, ved, at den proces kan ikke skrues tilbage, at den kører helt af sig selv, er uden for egen vilje? Ligesom døden.

Kán vi overhovedet mærke naturen som rammebetingelse for vores liv?

Er det sådan, at vi som mennesker er så forblændede?

af vores kulturskabende evner
af vores resultater
af vores forskning
af vores teknologi
af vores produkter
af vores velstand

Så forblændede, at vi overser:

at før alle vores kulturfrembringelser, hen over hovedet på os, er der en tilværelse og en naturverden, som vi mennesker ikke har lavet? Og hvad er vi – mennesker – i øvrigt uden den?

Har vi glemt? - i vores iver efter

at skabe nyt
at opfinde
at sætte i værk
at producere
at bruge / forbruge
at se fremad
at komme videre

Har vi glemt at undres over og at ære og agte Naturen?

Ole Jensen har skrevet en spændende bog, ”På kant med klodens klima”, om dette tema. Den er let at læse og handler om vores syn på naturen… “det billige skidt”, som der var én, der skrev engang! Bogen er udgivet på forlaget ANIS  tidligere i år og postulerer, at uden et ændret syn på og opfattelse af naturen, så nytter al klimakamp ikke noget. En bæredygtig fremtid til glæde for de kommende generationer skabes ikke kun med afsæt i den logiske slutning, at den globale opvarmning vil ødelægge livsbetingelserne for os selv, men må også funderes i respekt for alt det andet, der også lever på jorden og som vi som mennesker krænker igen og igen med den omsiggribende artsudryddelse, vi er ansvarlige for. Ole Jensen spørger i sin bog, om vi har glemt at undres over og at ære og agte naturen?

I Japan fejrer man kirsebærtræernes blomstring. Det hedder Sakura, se evt. tidligere blog-indlæg: Sakura.

Kan man forestille sig Sakura taget op her hos os? Kunne det blive til en tradition sådan stille at sætte sig ud til et af kvarterets nyligt udsprungne træer, sammen eller alene, og lade sig fylde af undren, ærefrygt og agtelse for det, der folder sig ud – helt uden vores hjælp og på smukkeste vis?

Indlæg ved Hanne Christensen.

Moder Jord, Moder Natur, Nerthus, Mater Terra, Gaia, Pachamama, osv…., kært barn har mange navne.

Den 22. april 2011 blev Moder Jord for anden gang fejret i København. En hyldest til naturen som vores ophav – er vi virkeligt kommet op af havet, som udviklingsteorien siger?

Naturen blev symboliseret med en cirkel skabt af jord. Et lille bål og en hyldest ceremonielt udført af 2 herboende indianere fra Sydamerikas bjergkæde, Andes, skabte en højtidsstund sammen med musik, danse, taler og digte, alt til Moder Jords ære. Om aftenen spisning, taler, musik og dans. Alt til Moder Jords ære.

Ikke kun i København var Moder Jord i centrum den dag. I Indien gjorde enkeltpersoner en fest ud af dagen til ære for Moder Jord. Én sendte 500 sms’er og 5.000 mails om Moder Jords storhed af sted og fik 5.000 sms’er og 50.000 mails tilbage. Én skrev: ”We do not inherit the earth from our ancestors, we borrow it from our children. ~Native American Proverb.”

Og en anden: “Today we join billions to celebrate the EARTH DAY and Thank God for its amazing attributes for mankind. Sustaining us, providing us, teaching us. Looking at her beauty and at her destructive power, our hearts are gratified as well as horrified. Man by nature is contrast to the nature. While nature gives, man is never satisfied. Today its deterioration is man’s greed for more. Years ago, Pepsi came with an ad, ‘Yeh Dil Mange More. “There is plenty for everyone, so the insatiable urge of man has no meaning. Let’s celebrate by sharing its abundance with each other…”.

Den 22. april falder sammen med Earth Day og i New York kombinerede man Earth Day med Mother Earth Day. Ikonen for  industri, Time Square, var omdannet til en virtuel skov, og en interaktiv udstilling for grønne og non-profit virksomheder fandt sted sideløbende med kampagner for miljøvenlige biler og grøn udvikling sammen med talere og masser af musik.

Bliver den 22. april mon en dag, hvor mange danskere – i fællesskab eller hver for sig – hylder naturen?

Indlæg ved Hanne Christensen.

Både privatpersoner, virksomheder, andelsforeninger og ejerforeninger er velkomne til at slå vejen forbi Rådhuspladsen 77, når landskabsarkitekten og gartneren Peder Clement byder velkommen til forsommerens torsdagsrådgivning, hvor han vil øse ud af sin omfattende viden om valg og pleje af planter. 

Ganske lidt plads skal der til for at skabe en frodig oplevelse for alle sanser i et gårdrum eller en have. Det kan være med duftende planter som duftpelargonier eller roser. Eller med spiselige krydderurter som mynte, timian, citronmelisse og løvstikke. Blomstrende buske og små træer kan give farveoplevelser i haven hele året rundt. Den lyserøde Kejserbusk, der blomstrer fra december til april, både dufter og lyser op i den mørke tid ligesom den hvide snebærbusk og det lille vinterblomstrende kirsebærtræ. En blomstrende Forsythia eller vindrueplante kan skabe frodighed og liv på facaden eller læ omkring en rolig læsekrog i gårdrummet. Snart vil man opleve, at små sommerfugle kommer til, og at fuglene finder nye steder at fouragere. Hver plante har sine særlige egenskaber, og Peder Clement rådgiver om, hvilke planter, der egner sig til det lys og den plads, der er på stedet, og den oplevelse man ønsker at skabe.

Tid: 5. maj, 12. maj, 26. maj og 29. juni kl. 16.00 - 19.00.

Sted: Rådhuspladsen 77 i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns lokaler.

Arrangementet er gratis, tilmelding ikke nødvendig.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Herover fortæller Peder Clement om sjældne træer, som findes i bymiljøet.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn inviterer på guidede ture bag byens porte

Inspirerende, fascinerende og paradisisk var blot nogle af de superlativer, deltagerne brugte om de grønne gårde på Miljøpunkt Indre By-Christianshavns gårdvandringer i efteråret 2010 og i 2011. Interessen for gårdvandringerne har været stor, derfor er planen at lave flere ture i 2012.

På sine gårdvandringer fører Peder Clement dig ind bag byens mure og porte til grønne rum med en overraskende frodighed - fra den fine barokinspirerede parterrehave, som er anlagt af C. Th. Sørensen med  inspiration fra mønstret i et persisk tæppe, til de rummelige anlæg, som blev muliggjort gennem omfattende gårdsaneringer for omkring 30 år siden. Her kan man gå på opdagelse og finde private kroge med pergolaer, krukker og potter og store plæner med blomstrende bede og en rig variation af træer.

- Indre By og på Christianshavn gemmer en enestående skat af hemmelige grønne haver og grønne oaser. Vi vil gerne inspirere flere borgere til at plante træer og begrønne gårdrum og facader omkring sig, siger Jens Hvass, der er leder af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

24. maj kl. 17.00 – 19.00 går turen til Latinerkvarteret – mødested foran Rundetaarn.

7. juni kl. 17.00 - 19.00 går turen til Christianshavn – mødested Strandgade 22.

Turene starter præcist.

Pris for deltagelse: 80 kr.

Tilmelding og yderligere information: 33 93 21 21 eller på mail til gazelle.buchholtz@a21.dk.

Se billeder fra Grønne gårdvandringer i 2010.

Indlæg ved Helene Hjort Knudsen.

Fredag den 22. april er den årlige Moder Jords Dag. Det besluttede FN sig for sidste år på foranledning af Bolivias præsident Evo Morales. I år er det anden gang, at Moder Jord i den anledning fejres i København. Dagen er en hyldest til Jorden, der i sandhed er spændt for vognen med at forsyne de cirka 2 mio. dyrearter, der bor på Jorden og så os mennesker - små 7 mia. med mad og ting. Det er en kæmpe opgave. Dagen bliver en perlerække af indiansk ceremoni, sange, digte, musik og talere. Et stort og inderligt tak! Kik ind på www.hummingbee.dk, bliv inspireret og få nærmere oplysninger.

Dagen starter på Halmtorvet kl. 15, og kl. 18 er der fest i Valby. Men det stopper ikke ved det. For lørdag den 23. april kl. 10-17 er der Be The Change-symposium også i Valby og lørdag den 30. april kl. 11-16 er der Seminar for Moder Jord med temaet “Omstilling til Bæredygtighed” i Vanløse Kulturhus.

Jo flere - jo bedre. Så har du lyst, kan du bruge påskens langfredag til sammen med andre at glædes over Jorden og bliv klogere på fredelig sameksistens mellem natur og menneske de efterfølgende dage.

Det fulde program for alle tre Moder Jord-events kan ses på www.hummingbee.dk.

Download flyer (pdf), A3-plakat for 22. april (pdf) samt A3-plakat for 30. april (pdf).

Se flyeren nedenfor.

Se det fulde program på www.hummingbee.dk.

I forlængelse af Københavns Kommunes klimaplan, som blev vedtaget i august 2009, er der udarbejdet en egentlig klimatilpasningsplan. Den har været i høring i de seneste tre måneder, og fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har vi i dag indleveret høringssvaret Det klimapolitiske hovedgreb.

Selv hvis vi verden rundt var i stand til at standse vores CO2-udledninger fra dag til dag, vil de drivhusgasser, som er udledt siden industrialiseringens begyndelse, i lang tid fremover have deres indvirkning på det globale klima.

Klimatilpasning er kun mulig indtil et vist punkt. Det er derfor vigtigt, at København først og fremmest søger at opfylde sin klimaplan – og at bringe sit samlede klimafodaftryk i nul. Herfra må man arbejde for, at en tilsvarende proces ser i andre byer, både i nord og i syd.  KKs nuværende klimapan ser på udledninger, som svarer til 5 ton CO₂ pr. københavner. Imidlertid ligger vores samlede udledninger langt højere, Concito kom lige inden jul frem til, at hver dansker udleder 19 ton CO₂, mens Niras har beregnet Københavnernes klimafodaftryk til at være 19,3 ton CO₂. Sådanne tal lægger op til en markant revurdering af klimaplanen og dens sigte og virkemidler. Miljøpunkts høringssvar argumenterer for at anlægge den strategi at gøre København 200% CO₂-neutral.

Download Høringssvar fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vedrørende KKs klimaplan (pdf) - samme i høj opløsning (pdf).

Høringssvaret består af tre dele:

1. del - Det klimapolitiske hovedgreb - ser på sammenhængen med Klimaplanen og kommer med forslag om oprettelse af en Klimatilpasningfond af det provenue af en vel gennemført klimatilpasning, som kan sikre, at København reelt bliver klimatilpasset på den begavede måde, dvs. med masser af byforgrønnelse og grønne tage frem for blot at udbygge kloaknettet dertil, at det kan rumme en kommende tids mere voldsomme nedbør.

Download Det klimapolitiske hovedgreb. Høringssvar vedrørende Københavns Kommunes klimatilpasningsplan (pdf).

2. del – Skolehaver i centrum - ser på mulighederne for, som del af klimatilpasningsarbejdet at sikre etableringen af skolenære skolehaver i det centrale København.

Download Skolehaver i centrum – om skolenære skolehaver i Indre By-Christianshavn (pdf).

3. del – et Urban Farming manifest - belyser mulighederne for at etablere bylandbrug og bynære landbrug som del af klimatilpasningsarbejdet – hvilket samtidig vil have vigtige implikationer for en nedsættelse af københavnernes samlede klimatilpasningplan. Se også det foregåennde blog-indlæg: Hvorfor Urban Farming? .

Download Urban Farming manifest – en vision for København (pdf).

Nedenfor er indkopieret kort over Københavns-området med henholdsvis 3 m havstigning og 7 m havstigning.

KK introside: København skal klædes på til fremtidens vejr.

KK: Klimatilpasningsplanen er sendt i høring.

Københavns Klimatilpasningsplan, høringsudkast februar 2011 (pdf).

Se indkomne høringssvar.

Olive Heffernan: Revised Sea Change, Science nr. 321 2008 pp. 1340–43.

Kort med 3 m havstigninger.

Kort med 7 m havstigninger – her skal der voldsomt mange diger til at holde København og Amager.

Sådan fører vi klimaplanen ud i livet: Biomasse, Grønne tage, Klimaambassadører, Lokal afledning af regnvand, Vindmøller.