Indlæg tagged med A21

Klimafestival 2008

9. september 2008

Fredag-lørdag-søndag var der Klimafestival i København, og det var umiddelbart en broget omgang, med fest og ballade, gøgl og lidt alvor, som lige som forløberen, de årlige Miljøfestivaler, trak mange besøgende.

Nedenfor har jeg samlet nogle billeder, dels fra vores stand for Angendacenter Indre By / Christianshavn, hvor vi serverede økologisk grøn te og viste en udstilling om byforgrønnelse, dels fra nogle af de mange andre aktiviteter på Gammel Strand og Højbro Plads.

Læs mere »

Agendacenter Indre By / Christianshavn på Klimafestival 2008

26. august 2008

I dagene 5.-7. september kan du møde det kommende Agenda 21-center for Indre By / Christianshavn på Klimafestival 2008. Vores stand vil være på Gammel Strand, så se efter det grønne telt lige ved Fiskekonens Plads lige dér, hvor trappen går ned til kanalrundfartens brygge.

Der vil være en lille udstilling om facadeplanter i bybilledet: Byens grønne lunger. Måske du kan få en god idé til at få mere grønt i din gade eller gård. Og hvis vi kan få strøm, vil vi gerne vise en video om produktion og affald: The Story of Stuff.

Men allermest håber vi, at rigtig mange vil lægge vejen omkring og give deres besyv med om, hvordan vores bydel kan udvikle sig i en bæredygtig retning, hvordan vi kan tage aktiv del i de omfattende forandringer, som skal til i de kommende år for at genskabe den globale balance, og hvordan det kommende agendacenter kan være med til at hjælpe denne udvikling på vej.

Vi vil indrette teltet som et lille tehus, hvor snakken går omkring bordet og man kan få sig en kop økologisk te fra Sing Tehus - en hvid eller grøn grøn kinesisk te eller en let fermenteret nepalesisk Oolong. Så giv dig tid til at sidde ned og lade tankerne og inspirationen fri.

Yderligere informationer via Jens Hvass, 27 37 87 94 / info@a21.dk.

Vi ses på Gammel Strand fredag kl. 15-20, lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16.

indlæg oprettet af Jens Hvass

Se Agendacenter Indre By/Christianshavn på Klimafestival 2008 (pdf).

Se blog-indlæg med billeder fra Klimafestival 2008.

Se Program for Klimafestival 2008 (pdf).

Se mere om Klimafestival 2008 på Københavns Kommunes hjemmeside.

Se mere om Byens grønne lunger.

Se mere om The Story of Stuff.

Agenda 21-center for Indre By

26. maj 2008

Mandag den 9. juni kl. 19.00 er der indkaldt til borgermøde i Christianshavns Beboerhus i forbindelse med oprettelsen af et Agendacenter for Indre By.

Oprettelsen sker som et led i Københavns Kommunes planer om, at alle bydele fremover skal have sådanne lokale agendacentre. I disse tider, hvor klimaudfordringen for alvor er sat på dagsordenen, er der masser at tage fat på i udviklingen frem mod et CO2-neutralt København med et markant mindre globalt fodaftryk end i dag.

Denne proces vil fordre aktiv medvirken fra alle, myndigheder, virksomheder, interesseorganisationer og borgere, og har du interesse i at høre om planerne og gode ideer, er du meget velkommen.

I forbindelse med borgermødet er der indrykket en annonce i Christianshavneren og CityAvisen. Du kan se annoncen i fuld størrelse nedenfor.  

  Læs mere »

Agenda 21 idébank

25. maj 2008

Hvis du har gode ideer til, hvordan vi kan styrke miljøet og bæredygtigheden i vores bydel, kan du skrive dem ind nedenfor. De vil så indgå i en Agenda 21 idébank, som vil kunne inspirere i første omgang den bestyrelse, som skal forestå den formelle etablering af agendacenteret, og på lidt længere sigt agendacenterets arbejde.

Udbyttet fra idébanken er højt, og tilfalder 100% de kommende generationer igen i form af en klode i balance med naturkapitalen fuldt ud bevaret.

Læs mere »

Borgermøde om et Agendacenter for Indre By 9. juni kl. 19.00

19. maj 2008

Agenda 21-center på vej for bydelen Indre By

Indre By omfatter København fra Christianshavn og Christiania i øst til Søerne i vest, og fra Refshaleøen og Classensgade i nord til Tivoli og Bernstorffsgade i syd (se kort).

Alle borgere, foreninger og organisationer, der er interesseret i et Agenda 21-center i Indre By til at styrke det lokale miljøarbejde, inviteres til møde mandag den 9. juni kl. 19:00 i Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, København K.

På mødet kan du høre mere om:

rammerne for det nye lokale Agenda 21-center
erfaringer fra oprettelsen af et tilsvarende Agenda 21-center
ideer og visioner fra lokale kræfter

På mødet har du også mulighed for at drøfte dine egne og andres visioner og ideer til et kommende center. Vi slutter mødet med at aftale det videre arbejde med at oprette et lokalt Agenda 21-center.

Læs mere »