Strøtanker om bæredygtighed

I min forårskalender er blomstringen af de tre efter danske forhold ganske store magnoliatræer i universitetets gårdhave ud mod Krystalgade en af de lokale højdepunkter. Netop nu er der fuld gang i den overdådige blomstring, og jeg lægger vejen forbi flere gange om dagen.

vis slideshow »

Magnoliaen er gæst fra langt varmere himmelstrøg. I Danmark trives den derfor bedst på beskyttede pladser som her, hvor stenbelægningen og bygningerne på tre sider skaber et lagt mildere mikroklima end i det åbne land.

De lysende store blomster med deres fugleagtige gestalter står kun få dage, før de afløses af sommerens lysende grønne løv.

Anemonerne har været der nogen tid, men de er svære at finde mellem byens huse, og først i denne weekend kom jeg rigtigt i skoven.

vis slideshow »

Billederne her er fra Sæbygaard Skov, efter sigende Danmarks nordligste bøgeskov. Den ligger lunt og godt beskyttet for vinden i en stejl dal, som Sæby Å gennem tiderne har gravet.

Anemonerne tilhører den gruppe af planter, som har udviklet en tidlig blomstring for at have adgang fuld sol inden løvskoven lukker for lyset for sommeren.

Jeg må være gået forbi det sted tusinde gange, men den anden dag, hvor forårssolen dansede, kom jeg til at se, at der på kronen af den teglmur, som omgiver Helligåndskirken mod Valkendorfsgade og Niels Hemmingsens gade midt inde i København K er den vidunderligste lille moshave. Og efter de seneste dages regn var mosset svulmende, farvemættet og blomstrende.

vis slideshow »

På den led kan de traditionelle materialer noget, som moderne byggematerialer har svært ved at hamle op med – blive smukkere med tiden.

Læs mere »

På Langelinje blev der i 2005 plantet 200 japanske kirsebærtræer som en gave fra Seiichi Takaki i anledning af H.C. Andersens 200-års jubilæum. Lokket af det gode vejr var jeg derude i dag, og kirsebærtræerne stod i fuldt flor nu for tredje gang. Men blomstringen varer kun kort, så hvis du vil opleve sakura i København i år, er det her i løbet af de kommende par dage.

Det er opstammede træer med en meget karakteristisk podet vækst. Stadig er toppen en anelse spinkel i forhold til stammen, så de virker lidt duskagtige, men det er et rigtig flot syn i disse dage. Og er det fortryllende allerede nu, så bliver det eventyrligt overvældende, når de for alvor gror til. 

vis slideshow »

.

I Japan har man hvert år prognoser for, hvornår kirsebærtræerne springer ud i forskellige egne af landet. Det kan svinge lidt fra år til år, men begynder i marts på de sydligste øer og breder sig herefter som et hvidt flor nordpå over det langstrakte japanske ørige. Vi kunne også behøve sådanne sakura-varsler, for da sakura-beplantningen på Langelinje i 2006 under stor festivitas skulle indvies, var blomstringen for længst ovre.

Læs mere »

Nu er de japanske kirsebærtræer ved at være i fuld blomstring i Kongens Have. Det er nærmest rettidigt i år, hvor der ellers i de senere år har været en tendens til, at de blomstrede alt for tidligt – for et par år siden stod samme træer i blomst allerede i begyndelsen af januar efter en usædvanlig mild december.

Men læg vejen forbi og lad dig for et øjeblik suge op i al den rosa væren.  

vis slideshow »

.

Sakura er en institution i Japan – en af den mange events i naturens kalender, som tilbagevendende bliver behørigt markeret. Der spadsers og promeneres, fotograferes og fejres. De flotteste sakura-træer står belyst om aftenen, hvor firmaer, familier og venner rykker ud med madkurve, øl og sake og for en stund lader dagligdagens pligter bagude. I de større byer skal man dog være tidligt ude for at få plads under de mest eftertragtede træer.

Det er et betagende syn, når hele kvarterer står i rosa gevandter. Men blomstringen er kort. Der går vel 4-5 dage fra de første blomster folder sig ud til kronbladene hvirvles bort med vinden eller vådres ned af regnen og føres bort, mens vandløb og rendestene for en stund er lysende rosahvide.   

Allerede før påske brast de første kastanjeknopper, men først i disse dage folder de store bladskærme sig for alvor ud – som herover på et billede af ‘mit’ kastanjetræ, som med sin mægtige krone ludende ud over Sankt Petris Kirkes mur mod gaden er et stateligt element i Larslejsstrædes gaderum.

Midt i Botanisk Have kan man møde slanger. Men bare rolig, det er snoge, de er helt ufarlige og lette at kende på deres to gule nakkeplatter.

Her sidst i marts kommer de første frem efter at have ligget i dvale vinteren over, og det er på denne årstid, at de er lettest at finde, på små lune pladser, hvor de suger til sig af solens varmende stråler.

Snogen er en god svømmer, og senere på sommeren ser man den mest, når den  svømmer i de gamle voldgrave.

Snogen lever først og fremmest på steder, hvor der er frøer og vand. Snogen er i stærk tilbagegang i Danmark og er derfor fredet. Snogen er som det eneste danske krybdyr på Danmarks gulliste over truede dyrearter. Snogen erderfor en af de mange dyre- og plantearter, som ville nyde godt af, om man fik reetableret nogle af de mange vådområder i det åbne land, som landbruget gennem dræning og vandløbsregulering har tørlagt for at vinde dyrkbare arealer.

Måske var snogen også et af de dyr, som vi med en grønnere og vegetationsmæssigt mere frodig by kunne give bedre livsbetingelser. Men det forudsætter, at vore grønne områder ikke bliver alt for friserede.

Se mere om snogen på www.skovognatur.dk.

Gulliste over planter og dyr i Danmark (pdf).

Danmark har kun få ynglende traner – sidste år var der ifølge Dansk Ornitologisk Forening lige godt 70 ynglende par i Danmark, hvoraf de fleste i Nordjylland. Men i de kommende dage kan man meget vel i eftermiddagstimerne opleve flokke af traner trække hen over Københavnsområdet i karakteristiske kileformationer.

Tranerne samler sig fra vinterkvarterer i store dele af Europa ved Rügen, før de krydser Østersøen. Sidste år blev der således på en enkelt dag set næsten 500 traner hen over Utterslev Mose, mere end 1.000 ved Kongelunden og næsten 1.500 hen over Saltholm. Næste større stop er ved Hornborgasjön øst for Göteborg, hvor der de seneste år har været samlet omkring 12.500 traner, som samler kræfter før de i løbet af april trækker videre nordpå til deres sommerrevirer.

Martin Holm: Gode muligheder for tranetræk, Dansk Ornitologisk Forening 27.03.2008.

Elisabeth Lumby: Tranerne flyver forbi, Berlingske Tidende 28.07.2008.

Timme Nyegaard og Michael Borch Grell (Eds.): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark 2007, Dansk Ornitologisk Forening 2007 (pdf).