Nyheder

Published on maj 11th, 2017

0

Borgerne giver input til bedre affaldssortering.

Workshop 2/5/17. + ”Må vi se din skraldespand?”

Som billederne nedenfor viser, summede det af aktivitet da borgere mødtes med folk fra kommune, lokaludvalg m.fl. i tirsdags. Her udviklede borgerne idéer og projekt-koncepter som, bl.a. Kbh. Kommune vil kunne få glæde af, så de kan forbedre affaldssorteringen i Indre By.

Et antal borgere har meldt sig som test-familier til et projekt om udvikling af bedre affaldssortering i Indre By. Den foreløbig kulmination var workshoppen, men projektet kommer også helt hjem i folks køkkener.

”Må vi se din skraldespand?” Medarbejdere fra Miljøpunkt Indre By har interviewet borgerne hjemme, og fotograferet deres nuværende affaldssortering, og kommet med forslag til optimering. Derpå har borgerne registreret deres daglige sorteringsvaner, så vi sammen kan lære af det. Konklusionerne gives videre til kommunen så de kan forbedre deres bidrag til sorteringen i Indre By.

Efter workshoppen fortsætter vi med fase 2 af borgernes registrering af deres daglige affaldssortering. Perioden varer ca. 3 uger.

Workshop med stort udbytte:

Tak til alle for en spændende, idé-rig og super-inspirerende proces, hvor interessen for at genbruge endnu flere ressourcer, blev styrket. Her er et par snapshots fra begivenhederne, der kommer mere senere.

Både børn, unge og ældre bidrog til såvel detaljerede diskussioner af praktiske løsninger, udvikling af nye koncepter, og model-byggeri. Kommunen var repræsenteret og lyttede til borgernes idéer.

 

Der tænkes og udvikles. En designer deltog og hjalp grupperne på vej i processen.

 

Udvikling af projekt-koncepter:

Projekt ”Det Går Som En Leg. Mobil afhentning af sorteret affald”: Therese og Marianne: ”En bus der kommer en gang imellem og som afhenter folks sorterede affald tæt ved bopælen. Samtidig kunne det være et samlingspunkt for beboerne, fx med en café-funktion, og formidling af andre relevante ting.”

 

Projekt-”Grøn mand” : ”Samtænke sociale inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet, med formidling af ressourcebevidsthed. Samarbejde mellem sociale myndigheder, arbejdsmarkedet, Kommunens miljøambitioner og de lokale boligforeninger”.

 

Projekt-idé ”Lån en skralde-guide”, Peder: ”Kommunen kunne ansætte og udlåne korps af skraldeguider i en periode. De kan så kan lave opsøgende informations-arbejde lokalt, så man kan guide borgerne til optimering af deres sortering.”

Tilstede var også personer fra kommunen, DTU, Christianshavns Lokaludvalg mfl. Men det var mange flere ideer som ikke kunne nå at blive foldet ud, se bare knopskydningerne her.

 

 

Keep up the good work! Og del gerne historien her med interesserede venner.

Tajs & Flemming Miljøpunkt Indre By. – Christianshavn

 




Back to Top ↑