Pressemeddelelser

Published on oktober 26th, 2012

0

Grøn tur gennem byen: Lån en el-cykel!

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn deltager i Mindblowing Copenhagen med de populære

ladcykler og to nye el-cykler samt rådgivning om vindmøllelaug

Københavnerne kender allerede den grønne ladcykel, som udlånes af Miljøpunkt Indre By-

Christianshavn gratis otte forskellige steder i København. Nu kommer el-cyklen med i

låneordningen og første tur går til Ofelia Beach i den kommende weekend, hvor Miljøpunktet

giver sit bud på, hvorledes en del af trafikken i København kan blive både mere miljørigtig og

bidrage til et bedre byliv. Samtidig er cykelturen også et sundt alternativ frem for en biltur

gennem byen.

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn vil være i selskab med Delebilsfirmaet Let’s Go, som

stiller op med deres el-delebil. Sammen vil de promovere bæredygtig trafik i byen. Små

erhvervsdrivende, børnefamilier, studerende og mange andre har nu i ca. tre år haft glæde af

ladcyklerne og benyttet ordningen flittigt. Med de nye el-cykler bliver der garanteret blæst i

håret, vind i øret og medvind på cykelstien. Cykelturen kommer til at gå i dobbelt fart – og det

kan være godt nyt for alle de Københavnere, som gerne vil afprøve en el-cykel inden de

investerer i en el-cykel til at komme fra hjemmet til arbejdspladsen.

Vind i øret får festivalgæsterne også på sejlturene til Middelgrundens vindmøller. Interesserede

kan få deres spørgelyst stillet på sejlturene, men også Miljøpunkt Indre By-Christianshavn kan

rådgive om folkeejede vindmøller, fordi sekretariatet for Middelgrundens Vindmøllelaug og

Hvidovre Vindmøllelaug har til huse hos Miljøpunktet.

Kom og oplev de gratis låne-cykler og hør om vindmøllelaug lørdag og søndag fra kl.10-17 på

Ofelia Beach. Læs mere om hele festivalen på http://mindblowingcopenhagen.dk/.

For yderligere information, kontakt Centerleder Anne-Mette Wehmüller, tlf. 26 23 13 05.


Back to Top ↑