Begivenheder

Published on marts 3rd, 2016

0

Kompostering i byen

Invitation til kompostnetværksmøde

I forbindelse med kompost-miniseminaret i februar, var der flere der udtrykte ønske om at der i kompostnetværket dannes undergrupper/temagrupper som vil arbejde videre med de forskellige emner og problemstillinger. Hvilke komposteringssystemer der findes på det danske marked? Hvor i byen findes der fælleskompostering – især steder som man kan besøge? Hvor kan man få hjælp og vejledning? Hvordan får man flere til at kompostere? Problemstillinger omkring flytning af kompost/jord i byen? Hvordan får vi arrangeret flere aktiviteter i netværket?… Uha, der er masser af kompostarbejde der skal laves! 😮 og derfor har vi brug for netop DIG! Så, har du lyst til at bidrage med din viden, ideer og engagement, så kom til arbejdsgruppemødet: Mandag den 14. marts kl 16:30-18:00 Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Regnbuepladsen 7, 1550 København V Tilmelding: sabine.soerensen@a21.dk Tænk allerede nu over hvilke emner der interesserer dig, og fortæl det gerne ved tilmeldingen, så vi kan gøre nogle forberedelser til mødet. Da vi desværre har begrænset plads i lokalerne – max 50 personer – er tilmelding efter “først til mølle”-princippet.

Læs mere: https://www.facebook.com/events/1081405981911435/

P1010835

 

Invitation til informationsmøde med Kompostbudene Kompostbudene inviterer boligforeninger i Indre by og Christianshavn til en eftermiddag ved Miljøpunkt Indre by – Christainshavn, hvor vi fortæller om hvordan man alene eller i sin boligforening let kan komme igang med at kompostere. Om det er på altanen eller i sin gård sammen med sine naboer får i masser af input, ideer og konkret viden, om det at kompostere lokalt, hvordan komposten skal vedligeholdes og det bedste – hvordan komposten bruges lokalt. Informationsmødet finder sted hos Miljøpunktet på Regnbupladsen 7, torsdag d. 10. marts kl. 16.00-17.00. Kompostbudene er et grønt socialtøkonomisk initiativ, der hjælper bl.a. boligforeninger med at komme i gang med at kompostere. Vi uddanner og beskæftiger socialt udsatte, der cykler ud til boligforeningerne og hjælper med at etablere kompostsystemer og vedligeholde komposten, så den er sund og brugbar til dyrkning. Tilmelding til Kompostbudene på info@kompostbudene.dk. Spred meget gerne budskabet til Boligforeninger der kunne have interesse. Vil du vide mere? www.kompostbudene.dk og https://www.facebook.com/events/1064071210312538/

Kompostbudene_komprimeret

 

 




Back to Top ↑