Pressemeddelelser

Published on november 6th, 2013

0

Plantekasser i Københavns gader

Hos Miljøpunkt Indre By-Christianshavn arbejder vi med at skabe grønne åndehuller rundt om i Københavns til tider grå og triste gader. Dette giver byen kvalitet og er medvirkende til gladere og mindre stressede borgere, som får muligheden for at se på og færdes i grønne omgivelser. I uge 46 opsætter Miljøpunktet 17 plantekasser på 12 udvalgte lokaliteter rundt om på Christianshavn og Indre by. Hver af plantekasserne er bygget op af 3 pallerammer placeret på en EU-palle, hvilket gør kasserne mobile. da de skal danne hyggelige grønne rum vinteren over, har vi valgt at plante Rødgran (Picea abies), som vi dekorerer med sløjfer og kogler så de er med til at skabe julestemning for de forbipasserende borgere. Derudover vil der blive sat forskellige blomsterløg, så kasserne også vil fremstå flotte og farvestrålende til foråret.

I forbindelse med opsætningen igangsætter Miljøpunktet en konkurrence, hvor der udloddes et gavekort til en af byens hyggelige caféer. konkurrencen går meget enkelt ud på at tage et stemningsbillede fra en eller flere af plantekasserne, uploade det på Instagram og give det titlen:

#Plantekasse #Julestemning #Miljøpunkt #[Navn på deltager]

Mandag den 16. december 2013 vil vinderen af gavekortet blive udtrukket.

Liste over de udvalgte steder, hvor der opsættes plantekasser:

  • Hestemøllestrædet
  • Vandkusten
  • Rådhusstræde
  • Gammel Strand
  • Rådhuspladsen ved Miljøpunktets kontor
  • Vester Voldgade
  • Gothersgade
  • Christiania
  • Christianshavns Torv
  • Dronningensgade
  • Nansensgade
  • Vester Voldgade


Back to Top ↑