Ladcykel

Kør grønt – test en ladcykel

Når du kører på cykel, er du med til at mindske luftforureningen og trængslen i Indre By og på Christianshavn. Med en ladcykel kommer du nemt omkring i byen og slipper for lange køer og manglende parkerings- pladser. Ladcyklen gør det let at flytte større ting, købe ind eller tage hele familien med på udflugt.

 

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn udlåner ladcykler samt en Long John og Bullit til familier og erhvervsdrivende, der overvejer selv at investere i en ladcykel. Ordningen gør det muligt at teste, om en ladcykel lever op til behovet i dagligdagen. Det er muligt at låne cyklen i tre måneder og det eneste krav er, at låner bor eller arbejder i Indre By eller på Christianshavn.
Ladcykelordningen tjener som en platform for vidensopsamling, og lånere vil derfor skulle deltage i denne gennem spørgeskemaer og evt. interviews.

Går du med tanker om at købe en ladcykel, og vil du gerne være en af Miljøpunktets testpersoner, så kontakt os og hør hvornår der er en cykel ledig.

Ved afhentning skal medbringes 500 kr. i depositum samt gyldigt billedlegitimation (pas eller kørekort). Det er låners forsikring, som skal dække med skade og tyveri. Tjek derfor om dette er dækket gennem din forsikring.

Hvis du blot ønsker at låne en ladcykel i et par dage, kan du kontakte Christianshavns Beboerhus tlf. 32 57 88 18.

 

Folder om ladcykelordningen: Miljøpunktets ladcykler

 


Back to Top ↑