
Byvandring på Vester Voldgade: lukning af gaden og grøn rådhusplads
12.august 16:30 - 18:30
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens har lavet et forslag om permanent lukning af Vester Voldgade. Derudover har der været et forslag fra Miljøgruppen Indre By om mere grønt på Rådhuspladsen i forlængelse til Vester Voldgade.
I lyset af disse forslag, afholder vi derfor en byvandring for at skabe mulighed for dialog og input – sammen med forvaltningen og arbejdsgrupper.
Vi mødes udenfor kl. 16.30-18.30, hvor vi stadig kan opleve trafikken og livet i og omkring voldgaden.
Program
16.30 – 16.35: Velkomst v. Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
16.35 – 16.50: Orientering om projektet ”Permanent lunkning af Vester Voldgade” v. Louise Secher fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen.
16.50 – 17.20: Deltagerne kommer med input til lokaludvalgets høringssvar om projektet. Lokaludvalget beslutter høringssvaret den 13. august.
17.20 – 17.40: Let forplejning.
17.40 – 17.55: Rasmus Fehrmann, Indre By Lokaludvalg og medlem af miljøgruppen, fortæller om forslaget til flere træer på Rådhuspladsen.
17.55 – 18.10: Jette Ingerslev, beboer i Indre By og medlem af miljøgruppen, om begrønning af Vester Voldgade
18.10 – 18.30: Afrunding og opsamling fra turen.
Mødested: Ved Lurblæserne på Vester Voldgade overfor Rådhuset.
OBS: Der vil være let forplejning, så tilmeld dig gerne i god tid på vores mail: miljopunkt@a21.dk. Skriv “Vester Voldgade” i emnefeltet.

Kort om projektet
Projektet ”Permanent lukning af Vester Voldgade” blev besluttet ifm. budget 2024.
Formålet med projektet er at omdanne den midlertidige lukning af Vester Voldgade mellem Vestergade og Strøget til en permanent og politigodkendt lukning. Politiet stiller som forudsætning for deres godkendelse, at trafikken skal håndteres mere sikkert end i dag.
Sweco har udarbejdet dispositionsforslag for området, som forelægges politikerne i slutningen af september. Dispositionsforslaget foreslår dels at rykke udkørslen i den brostensbelagte sivegade langs Rådhuspladsen, dels at indsnævre vejarealet på Vester Voldgade. Begge dele for at øge trafiksikkerheden for bløde trafikanter og sikre en bedre trafikafvikling. Desuden foreslås det at indrette det aflukkede vejareal mellem Vestergade og Strøget med cykelparkering samt etablere ophold på fortovsarealet foran Hard Rock Café.
Der ændres ikke på cykelstier eller lyskryds.
Den røde markering er projektområdet (se billedet).
