Nørre Voldgade som grøn korridor

Nørre Voldgade følger den tidligere voldgrav og bymur, som indtil midten af 1800-tallet udgjorde Københavns nordlige forsvarsanlæg. Efter voldenes nedlæggelse blev området i stigende grad åbnet op, og Nørre Voldgade blev anlagt som en bred boulevard med beplantning, promenader og sporvogne – ikke domineret af biler. Gennem store dele af det 20. århundrede var gaden præget af liv, handel og gående færdsel, og først i efterkrigstiden blev den for alvor omdannet til trafikåre. Den historiske udvikling rummer inspiration til, hvordan man i dag kan gentænke Nørre Voldgade som et grønt og rekreativt område i bymidten.

Læs mere om det historiske Nørre Voldgade her: Nørre Voldgade – KEND KØBENHAVN

Mange europæiske storbyer arbejder med at skabe grønne forbindelser og rekreative byrum i tætbebyggede områder. Det handler både om biodiversitet, tryg mobilitet og attraktive opholdsrum – og i nogle tilfælde også om at regulere biltrafik som en del af løsningen.

Paris: Coulée Verte René-Dumont
I det østlige Paris er den tidligere jernbanestrækning blevet omdannet til Coulée Verte, en 4,5 km lang, sammenhængende grøn korridor for fodgængere og cyklister. Projektet forbinder kvarterer, skaber liv og biodiversitet midt i byen og har inspireret lignende projekter over hele verden – herunder High Line i New York.

Bruxelles: Grønne forbindelser på tværs
Bruxelles arbejder med et netværk af grønne korridorer, hvor parker og pladser forbindes via grønne gader og stier. Her er der fokus på at kombinere klimatilpasning, biodiversitet og tryg adgang til byens grønne områder, ofte i kombination med trafikdæmpning og støjreduktion.

Montreal: Ruelle verte
I Montreal har man skabt over 400 “ruelles vertes” – grønne baggyder, hvor asfalten er erstattet af planter, regnbede og fællesskabsrum. Projekterne drives ofte i samarbejde med beboerne selv og forbinder boligområder med byens øvrige grønne infrastruktur.

Barcelona: Superilles
I Barcelona kombineres grønne opholdsrum med trafikregulering i de såkaldte superblocks eller Superilles. Her begrænses gennemkørsel, og pladsen gives tilbage til bynatur, leg og fællesskab. Løsningen viser, hvordan man kan skabe grønne åndehuller i tætte kvarterer med mange interesser.

For at skabe mere bynatur og forbedre forholdene for fodgængere, cyklister og ophold i byrum som Nørre Voldgade arbejder mange byer med at begrænse biltrafikkens gennemkørsel. Det handler ikke nødvendigvis om at lukke gader helt, men om at finde balancerede løsninger, hvor mobilitet, adgang og rekreative værdier kan sameksistere.

Herunder præsenteres en række velafprøvede virkemidler, som bliver brugt i både danske og internationale byer. De kan kombineres og tilpasses lokale forhold, og de nævnes her som faglig inspiration.

Fuld afspærring for motorkøretøjer
Bruges visse steder, hvor man helt ønsker at friholde områder for biler og skabe plads til ophold, bynatur og trafikfri zoner.

Tidsbegrænset adgang
Adgang for biler på bestemte tidspunkter, f.eks. til varelevering eller service. Ses ofte i historiske bydele og gågadezoner.

Gennemkørselsforbud med undtagelser
Mulighed for adgang for beboere, erhverv, busser og affaldsbiler, men ikke for gennemkørende trafik. Kan håndhæves med skilte, pullerter eller digitale systemer.

Ensretning
Bruges til at forhindre gennemkørsel i begge retninger og lede trafikken uden om særlige byrum.

Indsnævring af kørebane eller gade
Ved at gøre vejarealet smallere, sænkes farten, og området opleves mindre egnet til gennemkørsel.

Ændret belægning og bump
Forskellige overflader, farver og bump kan signalere, at det er et område, hvor bløde trafikanter og ophold prioriteres.

Hævede flader og krydsningspunkter
Gør fodgængerfelter og tværgående forbindelser mere tydelige og tilgængelige, og bremser samtidig biltrafikkens fart.

Shared space
Et designgreb hvor vej og fortov ikke er adskilt, og hvor alle trafikanter må orientere sig i samspil. Det reducerer gennemkørsel og fremmer ophold. På en travl gade som Nørre Voldgade kræver det først, at den gennemkørende trafik ledes væk.

Disse muligheder bliver ofte brugt i byudviklingsprojekter, hvor ønsket er at skabe mere liv, ro og grønne forbindelser midt i byen – uden nødvendigvis at lukke for al biltrafik. I samskabende processer som denne, kan sådan faglig viden være et nyttigt grundlag for fælles refleksion og idéudvikling.

For at kunne forandre Nørre Voldgade kræver det at forstå de juridiske og kommunale forhold der regulerer området. Dette inkluderer hvordan Københavns Kommune og Banedanmark har ejerskab og deres drift af arealet.

Vi arbejder på at samle og tydeliggøre disse rammer og vil løbende opdatere siden med mere information.

Den omfattende vejtrafik gør, at både støj- og luftforureningsniveauet på Nørre Voldgade er højt.

Ifølge Miljøstyrelsens støjkortlægning ligger gaden i de zoner, der overskrider de vejledende grænseværdier. Facader langs Nørre Voldgade har støjniveauer i den røde kategori (omkring 70–75 dB), hvilket er markant over grænseværdien på 58 dB for boligområder. Til sammenligning defineres boliger som stærkt støjbelastede ved over 68 dB, og Københavns Kommune har en målsætning om at halvere antallet af sådanne boliger inden udgangen af 2025 (kilde).

Også luftkvaliteten giver anledning til bekymring. Ved myldretid er der i 2016 målt over 30.000 ultrafine partikler (UFP) pr. cm³ langs Nørre Voldgade (se målingerne af Miljøpunkt her). Til sammenligning ligger baggrundsniveauerne i København på 5.000–10.000 partikler/cm³(kilde).

Vi arbejder på at samle og præsentere mere data, så det bliver muligt at danne et fælles fagligt grundlag for udviklingen af området.