Nørre Voldgade som grøn boulevard

Postkort nr.70 udgivet af Dansk Billedforlag – utydeligt afsenderår på bagsiden men ca.1915
Kilde: Indenforvoldene.dk

Nørre Voldgade følger den tidligere voldgrav og bymur, som indtil midten af 1800-tallet udgjorde Københavns nordlige forsvarsanlæg.

Efter voldenes nedlæggelse blev området i stigende grad åbnet op. Nørre Voldgade blev anlagt som en bred boulevard med beplantning, promenader og sporvogne - ikke domineret af biler.

Gennem store dele af det 20. århundrede var gaden præget af liv, handel og gående færdsel. Først i efterkrigstiden blev den for alvor omdannet til trafikåre. Den historiske udvikling giver inspiration til, hvordan man i dag kan gentænke Nørre Voldgade som et grønt og rekreativt område i bymidten.

Læs mere om det historiske Nørre Voldgade her: Nørre Voldgade – KEND KØBENHAVN og se flere billeder her.

Der er mange måder at gøre Nørre Voldgade til et sted, hvor det er rart at opholde sig - for både dem der bor i området, og dem der bruger det. Behovene er forskellige og derfor er der også mange typer forslag i spil.

Blandt de idéer, der indtil videre er kommet frem er:

• Hanehuset - som mødested for formidling og læringsforløb
• Siddepladser i naturmaterialer
• En overdækket boldbane (se forslag af Niels Brock Gymnasium her)
• Bedre forhold for hundeluftere
• Legezoner
• Kombineret hunde- og legeplads
• Kunst - f.eks. installationer, murkunst eller midlertidige værker

Mange storbyer arbejder med at skabe grønne forbindelser og rekreative byrum i tætbebyggede områder. Det handler både om biodiversitet, tryg mobilitet og attraktive opholdsrum - og i nogle tilfælde også om at regulere biltrafik. Herunder ses eksempler fra 4 byer:

Paris: Coulée Verte René-Dumont
I det østlige Paris er den tidligere jernbanestrækning blevet omdannet til Coulée Verte, en 4,5 km lang, sammenhængende grøn korridor for fodgængere og cyklister. Projektet har brugt blomsterbede, små grønne opholdsrum og passager til at give gammel infrastruktur nyt liv.

Bruxelles: Grønne forbindelser på tværs
Bruxelles arbejder med et netværk af grønne korridorer, hvor parker og pladser forbindes via grønne gader og stier. Her er der fokus på at kombinere klimatilpasning, biodiversitet og tryg adgang til byens grønne områder, ofte i kombination med trafikdæmpning og støjreduktion.

Barcelona: Superilles
I Barcelona kombineres grønne opholdsrum med trafikregulering i de såkaldte superblocks eller Superilles. Her begrænses gennemkørsel, og pladsen gives tilbage til bynatur, leg og fællesskab. Løsningen viser, hvordan man kan skabe grønne åndehuller i tætte kvarterer med mange interesser.

Montreal: Ruelle verte
I Montreal har man skabt over 400 “ruelles vertes” - grønne baggyder, hvor asfalten er erstattet af planter, regnbede og fællesskabsrum. Projekterne drives ofte i samarbejde med beboerne selv og forbinder boligområder med byens øvrige grønne infrastruktur.

For at skabe mere bynatur og forbedre forholdene for fodgængere og cyklister og ophold i byrum, arbejder man med at begrænse biltrafikken. Det handler om at finde løsninger, hvor mobilitet og ophold kan sameksistere.

I dag findes ca. 160 parkeringspladser på Nørre Voldgade. Vi mener, at området rummer et stort potentiale, som kræver, at disse reduceres markant for at gøre plads til mennesker og natur. Herunder kan du læse om nogle muligheder for at begrænse trafikken, som inspiration.

Gennemkørselsforbud med undtagelser
Mulighed for adgang for beboere, erhverv, busser og affaldsbiler, men ikke for gennemkørende trafik. Kan håndhæves med skilte, pullerter eller digitale systemer.

Tidsbegrænset adgang
Adgang for biler på bestemte tidspunkter, f.eks. til varelevering eller service. Ses ofte i historiske bydele og gågadezoner.

Ensretning
Bruges til at forhindre gennemkørsel i begge retninger og lede trafikken uden om særlige byrum.

Indsnævring af kørebane eller gade
Ved at gøre vejarealet smallere, sænkes farten, og området opleves mindre egnet til gennemkørsel.

Ændret belægning og bump
Forskellige overflader, farver og bump kan signalere, at det er et område, hvor bløde trafikanter og ophold prioriteres.

Hævede flader og krydsningspunkter
Gør fodgængerfelter og tværgående forbindelser mere tydelige og tilgængelige, og bremser samtidig biltrafikkens fart.

Shared space
Et designgreb hvor vej og fortov ikke er adskilt, og hvor alle trafikanter må orientere sig i samspil. Det reducerer gennemkørsel og fremmer ophold. På en travl gade som Nørre Voldgade kræver det først, at noget af den gennemkørende trafik ledes væk.

Disse muligheder bliver ofte brugt i byudviklingsprojekter, hvor ønsket er at skabe mere liv, ro og grønne forbindelser midt i byen – uden nødvendigvis at lukke for al biltrafik. I samskabende processer som denne, kan sådan faglig viden være et nyttigt grundlag for fælles refleksion og idéudvikling.

For at kunne forandre Nørre Voldgade kræver det at at indrette sig til de juridiske og kommunale forhold der regulerer området. Dette inkluderer Københavns Kommune og Banedanmarks ejerskab og drift af arealet. Vi arbejder på at tydeliggøre disse rammer og vil snarest opdatere siden med mere information.

Den omfattende vejtrafik gør, at både støj- og luftforureningsniveauet på Nørre Voldgade er højt.

Ifølge Miljøstyrelsens støjkortlægning ligger gaden i de zoner, der overskrider de vejledende grænseværdier. Facader langs Nørre Voldgade har støjniveauer i den røde kategori (omkring 70–75 dB), hvilket er markant over grænseværdien på 58 dB for boligområder. Til sammenligning defineres boliger som stærkt støjbelastede ved over 68 dB. Københavns Kommune har en målsætning om at halvere antallet af sådanne boliger inden udgangen af 2025 (kilde).

Også luftkvaliteten giver anledning til bekymring. Ved myldretid er der i 2016 målt over 30.000 ultrafine partikler (UFP) pr. cm³ langs Nørre Voldgade (se målingerne af Miljøpunkt her). Til sammenligning ligger baggrundsniveauerne i København på 5.000–10.000 partikler/cm³ (kilde).

Vi arbejder på at samle og præsentere mere data, så det bliver muligt at danne et fælles fagligt grundlag for udviklingen af området.