Den 2. februar 2026
Job- og personprofil for medarbejder med særligt fokus på natur og ressourcer
Du vil skulle arbejde med
- indsatser i forbindelse med projekter, som skaber flere og bedre muligheder for, at borgere i Indre By og på Christianshavn kan sortere mere affald til genanvendelse og gerne direkte genbrug og bytte – tæt på hvor de bor
- projekter som bidrager til flere grønne facader og grønne byrum, bynaturrum og lommeparker i bydelene
- at drive involverende processer sammen med borgere, erhverv, andre interessenter og i samarbejde med kommune og lokaludvalg
- at vejlede og dele faglig viden – med både fagpersoner og borgere m.fl.
- at deltage i miljøpunktets øvrige arbejde med synlighed, udlån af måleudstyr til støj og luft, ladcykler til erhverv osv.
- Opdatere og formidle via hjemmeside, nyhedsbreve, SoMe og foldere/løbesedler mm.
Som medarbejder må du gerne
- have en naturfaglig baggrund og erfaring med borgerinvolverende processer og aktiviteter
- trives med at arbejde med frivillige, lokaludvalg, kommunale fagfolk m.fl.
- have erfaring med at arbejde projektorienteret og med at skabe resultater med en god faglig kvalitet
- kunne kommunikere og argumentere enkelt og klart i både skrift og tale
- kunne formidle via SoMe og hjemmeside, herunder dele og opdatere nyheder mm.
Som person håber vi på, at
- du er hjælpsom, socialt og fleksibelt indstillet og har et godt humør
- du kan arbejde selvstændigt og er villig til at arbejde for ”sagen”, sammen med kollegaer, borgere m.fl.
- du vil have personlig og faglig udvikling
- gerne vil være aktiv i arbejdspladsens sociale liv
- du er god til at tale med mennesker af alle typer
Som baggrund må du gerne have
- en relevant akademisk uddannelse og/eller faglig erfaring indenfor natur- og miljøområdet
- flair for IT, bl.a. Office365, hjemmeside (WordPress), SoMe
- erfaring med at arbejde med lokale interessenter, frivillige og offentlige forvaltninger, men det er ikke en forudsætning
Vi vil gerne tilbyde dig
- et udfordrende og spændende job med gode projektudviklingsmuligheder
- positive, kompetente og hjælpsomme kollegaer og leder
- 31 timers arbejdsuge – og eventuelt løntilskud og evt. et barselsvikariat
- løn efter dine kvalifikationer, fleksibilitet og arbejdstid
