Er du også nysgerrig efter at øge din viden om cykellogistikken i København?
Så inviterer Cyklistforbundet, Københavns Kommune og Region Hovedstaden til cykellogistik konference på Københavns Rådhus.
Det er d. 27. august kl. 9-14.
Cykellogistikken er i hastig udvikling og vi ser i stigende grad flere typer af opgaveløsning med cykler i byen. Flere undersøgelser og erfaringer fra ind- og udland peger på ladcyklers potentiale for at gøre bylogistikken mere bæredygtig. Ladcyklerne har ikke kun et potentiale til at reducere trafikkens klimaaftryk og partikeludledning, men også trængsel og trafikulykker. Kø-kørsel og udfordringer med at finde parkeringspladser er helt konkrete udfordringer for de virksomheder, der dagligt kører rundt til kunder og løser opgaver i bykernen – her kan ladcykler være en løsning.
På konferencen vil der være særligt fokus på udfordringer, muligheder, erfaringer og cases om cykellogistik og ladcykler til forskellige typer af opgaveløsning.
Se program og tilmeld dig her