Loppemarked

Grundlovsdag den 5. juni 2013 forvandlede Miljøpunkt Indre By-Christianshavn pladsen foran vores kontor til et loppemarked. Med 30 stande (en længere venteliste) og et pænt besøgstal blev loppemarkedet lidt af en succes, hvor både Meiljø- og Teknik Borgmester Ayfer Baykal og Miljøminister Ida Auken havde leveret genbrug til videresalg. Dagens overskud blev på omkring 4.500,00 kroner, der går til vedligeholdelsen af vores ladcykler.

Loppemarked  Efter flere henvendelser har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn besluttet, at vi vil afholde et lignende loppemarked i august måned.

 

 

 

 

Byforgrønnelse

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har i løbet af maj og juni måned haft særlig fokus på byforgrønnelse.Byforgrønnelse 01

Vi har blandt andet været med til at arrangere “store plantedag” på bostedet Caroline Marie i Gothersgade, hvor vi hjalp stedets unge beboere med at gøre gården mere grøn.

Byforgrønnelse 02 Vi deltog ligeledes i partikelmåling ved Østre Anlæg i forbindelse med Parklife, hvor der blev foretaget målinger og talt om forurening fra trafikken.Byforgrønnelse 03Byforgrønnelse 04

 Endvidere har vi forestået plantning af Rådhusvin udfor Gammel Strand 48-52, hvilket skulle være med til at skabe et bedre byrum ved hegnet omkring Metro-byggepladsen. Plantningen foregik på en plantedag, hvor Miljøpunkt Indre By-Christianshavn havde inviteret områdets beboere til at komme og være med.

Byforgrønnelse 05

Taghave på Christiansborg

Taghave Miljøpunkt Indre By-Christianshavn arbejder på, at der bliver indrettet en taghave på Christiansborg. Den eksisterende tagterrasse er grå og kedelig – og det eneste grønne er noget ukrudt mellem fliserne. Et par plantekasser og blomsterpotter ville gøre underværker, hvorfor vi har taget kontakt til folketingets præsidium og orienteret om vores ideer. Projektet kan du læse mere om andet sted på vores hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

Discover The Green Copenhagen

Bykortet Discover The Green Copenhagen er netop udkommet og Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har 200 kort til uddeling. Vi er glade for, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn er med på kortet og man kan finde hele 240 grønne oplevelser i København på kortet.

Et godt kort at have, hvis du skal på grøn opdagelse i byen i sommerferien.Green Copenhagen

Kig forbi og få et kort, hverdage mellem 10.00 og 15.00!