Ren luft i byen
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn deltog i Det Økologiske Råds konference om ren luft i København på Christiansborg den 9. oktober 2013. Miljøpunktet var medarrangør og centerleder Anne-Mette Wehmüller holdt et oplæg om de målinger Miljøpunktet havde foretaget i forbindelse med VM i cykling og Parklife i Østre Anlæg. Endvidere blev ladcykelordningen præsenteret som et lokal løsning på at fremme grøn mobilitet.
Blomsterløg langs søerne
Fredag den 11. oktober 2013 afholdt Miljøpunkt Indre By-Christianshavn arrangementet Lad Søerne Blomstre. Mere end 130 børn fra fritidshjem og SFO/klubber deltog i plantearbejdet og lavede også nogle fine plancher, der er udstillet i Miljøpunktets vinduer.
På Kulturnatten rejste Miljøpunkt Indre By-Christianshavn en pavillion foran kontoret, hvor der blev lavet og serveret æblejuice, uddelt blomsterløg og afholdt konkurrence.
Vinderen af en lille egern restaurant blev: Verner Villensgaard.
Børnefamilier på ladcykel
Miljøpunktet har opstartet et analyse- og udviklingsprojekt vedrørende børnefamiliers brug af ladcykler. Projektet går ud på at give børnefamilier, der overvejer at købe en ladcykel, mulighed for at testkøre en ladcykel og forhåbentlig se potentialet i at foretage investeringen. I den forbindelse har vi udlånt 5 af vores ladcykler resten af året til 5 ”testfamilier”.
Gør byen grønnere – 50 plantekasser
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har indkøbt en række pallerammer som i løbet af de kommende uger skal omdannes til plantekasser. Disse plantekasser skal være med til at skabe grønne åndehuller rundt om i Københavns til tider lidt grå og triste gader. I løbet af efteråret opstiller Miljøpunkt Indre By-Christianshavn plantekasserne på udvalgte steder i København.
Forslag til placeringen af plantekasserne modtages gerne på mail til annemette.wehmueller@a21.dk.
Høringssvar vedrørende affaldsregulativer
Københavns Kommunes revision af affaldsregulativer, hvor principperne for opkrævning af dagrenovationsgebyr, implementeringen af Ressource- og Affaldsplan 2018 og ændringer af teknisk karakter har været sendt til høring. I den forbindelse har Miljøpunkt Indre By-Christianshavn indsendt et svar. Svaret kan læses på www.blivhoert.kk.dk/svar/5728.
Borgermøde
Den 4. november 2013 kl. 18.30-20.30 afholdes der borgermøde om, hvordan Christianshavn og Amager kan blive mere robuste over for skybrud. Mødet afholdes i Kvarterhuset Jemtelandsgade (Jemtelandsgade 3, 2300 København S).
CityAvisen
I den forgangne uge er Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og vores arrangement Lad Søerne Blomstre gentagne gange blevet omtalt i CityAvisen. Den seneste artikel kan læses på www.dinby.dk/city-avisen/lad-soeerne-blomstre-0.