Green Walks for more trees

14.02 Green WalksSøndag den 23. februar 2014 arrangerer Miljøpunkt Indre By-Christianshavn en søndagstur under titlen Green walk for more trees på Chrstianshavn. Fokus er, at borgerne skal være med til aktivt at udpege steder på Christianshavn, hvor de ønsker grøn beplantning. Da København er udnævnt til Miljøhovedstad i år 2014, mener Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, at det er oplagt at gøre opmærksom på kommunens grønne mål. Derfor har Miljøpunktet arrangeret en guidet tur rundt til bydelens grønne områder, hvorved man kan få indflydelse på, hvor der skal plantes flere træer.

 

 

 

 

Eurovision 2014

14.01 Eurovision 2014Miljøpunkt Indre By-Christianshavn har holdt møde med arrangørerne bag Eurovision Song Contest 2014, der skal afholdes i København. I forbindelse med Eurovision skal Miljøpunktet, som led i et eksternt projekt, stå for en række miljøaktiviteter for hele familien i indre by. Der vil være tale om lokalt forankrede projekter.

 

 

Borgermøde ved Vandkusten om affaldssortering

14.02 AffaldssorteringOnsdag den 26. februar 2014 afholder Miljøpunkt Indre By-Christianshavn et borgermøde ved Vandkunsten om Den nye affaldssortering og Fremtidens affaldssortering i små gårde. Den 1. januar 2014 startede udrulningen af tre nye affaldsordninger, hvor hård plastik, metal og småt elektronik skal i særlige beholdere. De nye ordninger giver store udfordringer i de små gårde. Miljøpunktet vil derfor bidrage med løsningsforslag for de åbne pladser.

 

Øget affaldssortering – men hvordan?

På baggrund af udfordringerne ved implementeringen af Ressource- og affaldsplan 2018 for de små gårde i indre by og på Christianshavn, har Miljøpunktet udarbejdet en folder med forslag til et nyt design af affaldscontainere, hvor der kan etableres fælles opsamlingssteder i offentlige rum for flere ejendomme.

14.02 Øget affaldssortering 0114.02 Øget affaldssortering 02

 

Nye ladcykler med logo i uge 9

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn fik ved udgangen af 2013 bevilget penge til indkøb af 3 nye cykler. Det blev til 2 Longjohns og 1 Nihola ladcykel. De 2 Longjohns er sendt til Art Sign for at få påtrykt tilhørsforhold. Cyklerne burde blive leveret til Miljøpunktet i begyndelsen af uge 9 og kørt ud til Christianshavns beboerhus.

 

Fokusinterview med ladcyklist i Cityavisen

5 familier har testkørt ladcykler fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn og har før og efter brug tilkendegivet, hvad deres oplevelser af cyklerne har været, hvor og hvornår de har anvendt dem og om de efterfølgende ønsker at investere i en ladcykel. Det første fokusinterview bliver bragt i Cityavisen.