Nyt bestyrelsesmedlem
Bent Lohmann har valgt at trække sig fra bestyrelsen. Indre By Lokaludvalg har indvalgt Ole Bang for perioden 2015 – 16
Gårdvandring på Christianshavn
Torsdag d. 7. maj Afholdt Miljøpunktet gårdvandring rundt til nogle af Christianshavns sanerede og nu meget charmerende baggårde. Selvom der var få fremmødte og frafald fra tilmeldingslisten var det en hyggelig og informationsrig tur. Turen blev guidet af Peder Clement, som bl.a. fortalte om kompostering i storbyen, gode løsninger til brugen af større træer i baggården og stauder der kan tåle at få en skyggefuld placering.
Opstart af klimatilpasningsnetværk
Miljøpunktet ønsker at skabe et klimatilpasningsnetværk for borgerne i Indre by, herunder viceværter, boligejere, foreningsformænd eller andre interesse for klimatil- pasning og klimasikring. Det er meningen at man i netværket kan diskutere div. problemstillinger omkring netop disse emner og samtidig høste erfaring fra andre borgere, der allerede har arbejdet for at klimasikre. Så hvis dette kunne have interesse vil vi meget gerne høre nærmere. Man kan på Miljøpunktets hjemme side finde mere information om netværket.
Virksomhedspraktikant
D. 11 maj startede Denice Engel i en fire ugers virksomhedspraktik i Miljøpunktet. Denice er Cand. Soc, og skal primært deltage i opstarten af klimatilpasningsnetværket.
Workshop i Dome of Visions
Onsdag d. 13. Maj deltog Miljøpunktet I en partner-workshop for Sharing Copenhagen 2015, arrangeret af Københavns Kommune. På dagens program var fem hovedtemaer hhv. klima – København som CO2-neutral hovedstad 2025, Klimatilpasning, Grøn mobilitet, Bynatur og Ressourcer, Affald og cirkulær økonomi.
Botanisk Haves dag
Igen i år bliver der afholdt Botanisk Haves dag. Dette arrangement finder sted søndag d. 31. maj kl. 11.00-17.00 og Miljøpunktet vil selvfølgelig være til stede. Så kig forbi og smag Peders Vilde Pesto og hør nærmere om vores arbejde.
Amerikanske studerende
Miljøpunktets fire amerikanske studerende fremlagde d. 4 maj deres projekt ” Assessing Traffic and Air Quality in Central Copenhagen ” En flot fremlæggelse , og et projekt med et højt fagligt niveau.