Trine er en holdspiller, som allerede har stor erfaring med det lokale natur- og miljøarbejde sammen med borgere. Trine har arbejdet med både natur og naturformidling, skraldeindsamlinger, affaldssortering og genbrug. Hun har tilrettelagt bæredygtige arrangementer og borgerinvolverende projekter, sammen med frivillige, børn og voksne i alle aldre. Hun har også arbejdet med at søge midler og fonde til at realisere de mange natur- og miljøprojekter, som hun brænder for. 

Trine er klar med både faglig sparring og en hjælpende hånd, så I og vi sammen får skabt et mere grønt og bæredygtigt Indre By og Christianshavn. Gennem arrangementer og projekter vil hun arbejde aktivt på at gøre natur, bæredygtighed og miljø konkret, spændende og relevant for alle – både borgere, erhverv og interesserede i Indre By og Christianshavn. Trine vil gøre det nemt og tilgængeligt så alle, der gerne vil deltage, kan være med.

I må endelig komme forbi Miljøpunktet og hilse på vores nye projektleder i Brolæggerstræde 14A, Stuen, 1211 København K.