Det er nu muligt at søge midler til Energitjek.
Søg om tilskud til et opdateret energimærke og gennemgang af fjernvarmecentral/ventilationsanlæg. Puljen er til etageejendomme med energimærke E, F eller G, eller uden et energimærke, hvor private etageboligejendomme med dårlige energimærker kan få tilskud på op til 20.000 kr. til at få et nyt energimærke.
Puljen er et tilbud til andels- og ejerforeningers bestyrelser eller ejere af private udlejningsejendomme og ejendommen skal enten:
- Have energimærke E, F eller G, der er mere end to år gammelt.
- Have et udløbet energimærke dvs. mere end 10 år gammelt og som har været energimærke E, F eller G
- Aldrig have fået et energimærke.
Københavns Kommune definerer en etageboligejendom, som en ejendom med mindst 5 boligenheder/husstande.
Få mere information og ansøg her: https://byfornyelsespuljer.kk.dk/energitjek-2022
Energioptimering i områdefornyelser
Søg støtte til mindre renoveringer der kan gøre din almene eller private boligejendom mere energieffektiv, hvis du bor indenfor en områdefornyelse
Puljen er et tilbud til etageboligejendomme på tværs af ejerformerne;
- Almene boligafdelinger
- Andelsboligforeninger
- Ejerboligforeninger
- Private boligudlejningsejendomme
Der kan være erhverv i ejendommen, men rene erhvervsejendomme kan ikke få støtte.
Ejendommen skal ligge indenfor en områdefornyelse
- Områdefornyelse Bavnehøj
- Områdefornyelse Bispebjerg Bakke
- Områdefornyelse ved Skjolds Plads
- Områdefornyelse Sundby
- Områdefornyelse Folehaven
Få mere information og ansøg her: https://byfornyelsespuljer.kk.dk/puljen-til-energioptimering-i-omraadefornyelser