Miniseminar om kompostering

Tirsdag d. 9. februar afholdt Miljøpunktet i samarbejde med Kompostbudene et kort seminar om kompostering i byen. Københavns borgere viste stor interesse for em- net og 50-60 deltagere valgte at bruge deres efter- middag på at lære nyt og skabe netværk. Der blev udtrykt ønske om at dele erfaringer både fra nybegynd- ere, som ønsker hjælp til at starte op, erfarne og eksperter, som ønsker sparing til at få spredt budskabet om kompostering i byen. Vi vil derfor snarest samle op på den gode energi og afholde et netværksmøde, hvor tanken er, at der skal dannes undergrupper alt efter interesse. Følg med på Miljøpunktets hjemmeside (www.a21.dk) samt facebookside (https://www.facebook.com/Miljopunkt) for nær- mere information om tid og sted. Hvis du har lyst til at være med i kompostnetværket eller har spørgsmål om kompostering generelt så følg med og spørg løs på netværkets facebookside (https://www.facebook.com/Kompost_KBH).

P1010835

Informations møde om Kompostbudene

Kompostbudene inviterer torsdag d. 10. marts kl. 16.00-17.00 til informationsmøde i Miljøpunktets kælder. Her vil de fortælle om de forskellige services samt rådgivning, som de tilbyder til ejer/andels-foreninger, som ønsker at kompostere i deres gård. Dette møde er både for foreninger, som blot ønsker rådgivning til opstart men også foreninger, der ønsker hjælp til at passe og vedligeholde komposten. Alle er velkomne. Mere information om mødet vil inden længe kunne findes på vores hjemmeside og facebookside.

Kompostbudene_komprimeret

Ren Christianhavns Vold

Det flyder med plastikposer, dåser og andet skrald på den ellers så skønne Christianshavns Vold. Dette synes vi er rigtig ærgerligt og derfor afholder Miljøpunktet i samarbejde med Miljøgruppen under Christianshavns Lokaludvalg Ren Christianshavns Vold Dag lørdag d. 12. marts fra klokken 10.00-14.00. Alle er velkomne til at give en hånd med.Vi mødes i Christianshavns Beboer- hus til lidt morgenmad, hvorefter folk inddeles i mindre grupper og får tildelt et område. Det er også muligt at samle skrald i eget boligområde. Der vil være små præmier til dem, der får indsamlet mest. Husk gummistøvler på dagen da det kan være smattet. Københavns Kommune leverer handsker, snappere, poser og hvad der ellers skal bruges af udstyr til indsamlingen af skrald.

Skrald

Naboskab

Projekt Naboskab søgerboligfællesskaber, som ønsker at arbejde aktivt med et bedre fællesskab blandt beboerne, til etstort deleprojekt. Både ejer, andel, leje, almen og grundejer kan ansøge om at få et Naboskab. For at deltage skal hvert boligfællesskab betale et deltagergebyr på 5.000 kr. Med et Naboskab sparer beboerne penge, tid, frigør plads, får adgang til mere kvalitetssolidt udstyr og gør noget godt for miljøet ved at reducere miljøbelastende ressourceanskaffelse. Hvis dette kan have interesse for din forening kan du hente mere information om Naboskab og ansøgning via hjemmesiden www.naboskab.dk 

Naboskab

Virksomhedspraktikant

Miljøpunktet har i februar haft fornøjelsen af at have Hristina i virksomhedspraktik. Hristina er uddannet ingeniør med fokus på miljøledelse og bæredygtighed fra Ålborg Universitet og har hos os blandt andet arbejdet med projektplanlægning, muligheder for forbedring af vores hjemmeside samt evaluering af ladcykel udlånsordningen. Vi har været meget glade for at have Hristina på kontoret.

P1010842

Lån en ladcykel

Nu er solen så småt ved at kigge frem igen og det er ved at være tid til at hoppe i sadlen og komme ud og nyde det. Går du og familien og overvejer at investere i en ladcykel eller arbejder du i en virksomhed, hvor bilen kunne skiftes ud med en ladcykel/longjohn, så kan du/I blive test familie/virksomhed hos Miljøpunktet. Der er mulighed for at låne cyklerne i en periode på op til tre måneder, hvilket gør det muligt at få testet om en ladcykel lever op til Jeres behov i dagligdagen. Hvis dette har interesse, så kontakt os via kontakt@a21.dk eller tlf. 33 93 21 21.

Frivillige