Støjnetværket

I løbet af foråret/sommeren 2022 samlede Miljøpunktet interesserede i en ”Sundhedsgruppe” med en bred ramme, der spændte over mange af følgende sundhedsaspekter.

REN LUFT: Grøn mobilitet – Deleordninger for biler og cykler – Varelevering – Partikelforurening

AFFALD: Mere plads til ophold i gårdene ved affaldssortering i det offentlige rum – Mindre støj til affaldshentning og rengøring, færre enheder v/sammenblanding privat + erhverv + turist

STØJ & ERHVERV – Give plads til andet erhverv end natteliv og udeservering – div. ventilationsstøj m.m. Sundhedsskader pga. alkoholforbrug og narkotika hhv. vold i nattelivet.

GRØNNE OMGIVELSER – Natur i byen, gerne i kombination med affaldsløsninger, stillegader. Lave forsøgsmodel for hele Indre By.

RUM TIL FÆLLESSKAB OG FORDYBELSE- Mental sundhed ved fælles brug af pladsen / sti til stilhed

Gruppen arbejder upolitisk og vil kunne samarbejde med hhv. repræsentanter fra Kommunen (Sundhed- & Omsorgsforvaltningen), forskning, lokale beboere og erhverv, og andre græsrødder, der vil gøre en indsats og komme med idéer.

Ja! Netværket er åbent for alle, der deler disse mål.

For yderligere spørgsmål må du gerne kontakte Miljøpunkt Indre By – Christianshavn på tlf: 33 93 21 21. Kontakt gerne centerleder Marianne Spang Bech, marianne.spang@a21.dk, hvis du vil være med.

Oplever du støj ?

Københavnerne udsættes for for mange typer af støj. I flere dele af byen er nattelivet mange steder gået over gevind og gør livet svært for flere af byens beboere. Der er hele områder, hvor der simpelthen er mere larm om natten end om dagen – selv om København ikke er en sovende by om dagen.

Inden du klager kan det være en god idé at prøve at tale med dem som støjer og søge at finde en løsning, der stopper genen. Er det ikke muligt kan du – uanset tidspunkt sende din klage til Københavns Kommune, som er myndighed ift. miljøkrav til erhverv og erhvervslignende aktiviteter.

Er du generet af støj fra caféer, restauranter eller spillesteder i nattetimerne, kan du også ringe til Københavns Kommunes vagttelefon tlf. 33 66 25 85 mellem kl. 21 og 03 på fredage og lørdage.

Bemærk Københavns Kommune behandler ikke klager om gadestøj, det vil sige støj fra f.eks. snakken eller råben på gaden eller fra udendørs arrangementer, der ikke er godkendt af kommunen. Her henviser kommunen til politiet på tlf. 33 14 14 48.