I løbet af foråret 2017 havde Miljøpunktet en praktikant, Tajs, som var projektmedarbejder på indsatsområdet inden for mere genbrug. Han udarbejdede til slut i forløbet en rapport, som kan læses herunder.
Formålet med denne opgave er, at kaste lys over de udfordringer, som borgere i Indre By København har i forbindelse med at sortere deres affald samt, hvordan affaldssorteringen kan forbedres. Gaderne i Indre By er smalle, og der er næsten ingen plads til affaldscontainere på gadebilledet eller i baggårdene. Derfor har kommunen opsat enkelte offentlige genbrugsstationer. Dette er starten på et større projekt, der har det mål at opsætte 9 offentlige genbrugsstationer i Indre By og på Christianshavn. Inden projektet starter, vil kommunen gerne først have mere indsigt i, hvordan disse stationer skal implementeres, så de er mest effektive og opfordrer borgerne til at bruge dem. Det er her, at denne opgave kommer ind som en rapport, der kan kvalificere kommunens indsats.