Åbent møde for lokale beboere og interesserede på Christianshavn om forskønnelse af byrummet langs Nicolai Eigtvedsgade og Johan Semps Gade.

Tirsdag d. 10. Januar 2023,
17.00-19.00
Heerings Gård 11, Overgaden Neden Vandet,
1414 København

Synes du, at området omkring Christians Kirke ser lidt kedeligt ud? Ønsker du at bruge byrummet mere? Har du ideér til hvordan området kan blive endnu bedre? Så kom til åbent møde og hør om dine muligheder for at bidrage til at Christiansbro bliver et grønnere og skønnere kvarter.

I samarbejde med Christianshavn Lokaludvalgs Miljøgruppe og Miljøpunkt Indre By og Christianshavn, inviteres alle lokale beboere og interesserede til et åbent indledende møde, hvor vi vil drøfte vores ønsker og håb for byrummet langs Nicolai Eigtveds Gade og Johan Semps Gade.

Formålet med mødet er at identificere frivillige lokale, der vil bidrage til at ansøge om midler og hjælp fra Københavns Kommunes Bylivsgadepulje, der har til formål at gøre kommunens vejarealer grønnere og støtte tiltag, der dæmper trafikken og giver mere plads til ophold. Det kræver en samlet lokal borgergruppe til at udarbejde en ansøgning og arbejde med kommunens ansatte fremadrettet, hvis projektet bliver udvalgt.

Dagsorden:

  • Introduktion til initiativet og de indledende dialoger
  • Bylivsgadepuljen – kriterier, indhold og tidsfrister
  • Åben samtale om oplevelse af byrummet og ønsker for fremtidigt brug
  • Visions-workshop – ønsker for fremtidens byrum og park
  • Afrunding og praktisk information, for dem, der vil være med i arbejdsgruppen fremadrettet

Alle er velkomne, men bedes tilmelde sig på denne side før arrangementet.
Der vil være kaffe, te og let forplejning.

Vi forventer at alle deltager i en konstruktiv og positiv tone.

Kontakt vedrørende arrangementet:
Frederik Nagel Fryland,
Projektleder og initiativtager
T: +45 6057 1565
E: fnagelfryland@gmail.com