Grønne Affaldsfællesskaber 2024

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har gennem Københavns Kommune fået bevilget støtte til et projekt for både Torvehallerne karréen og Israels Plads karréen om Grønne Affaldsfællesskaber 2024. Målsætningen er at forbedre affaldssorteringen, så beboerne i de to karréer kan udnytte gårdspladsen til noget andet og sjovere end affald.

I forbindelse med projektet får alle beboere og lejere fra de to karreer mulighed for at deltage i en række arrangementer og workshops.
De første arrangementer er der sat dato på og resten aftales løbende med beboerrepræsentanterne. Den 4. februar 2024 deltog beboere fra hhv. Israels Plads- og Torvehaller-karreen således i hvert deres introduktionsmøde, hvor vi fortalte mere om projektet og inviterede til næste fase. Se Projektplanen (pdf).

Den 24. februar 2024 kl. 11.00 til 14.30 holdes et arrangement i Bethesda for alle beboere og interessenter. Se Program (pdf). Her ser vi sammen på, hvad der skal/kan gøres i ejendommene og gårdene for at mindske affald, få sorteret rigtigt i ressourcerne og gå sammen i arbejdsgrupper om det.
Hver gruppe arbejder herefter autonomt i samarbejde med deres respektive gårdmænd og -laug mod at have et oplæg til en plan for løsninger inden fase 6.

En gruppe af studerende fra Ålborg Universitet, følger og støtter grupperne undervejs i projektet.
Projektet ledes af Tanja Ærtebjerg fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn.

Se også:

Link til KKs affaldssorterings side: Viden om affald | Affald KBH (kk.dk)
Dit nærmeste sorteringssted: Viden om affald | Affald KBH (kk.dk)