Kost og logi til byens insekter
Hvem kender ikke den glæde det giver at sidde og observere sommerfugle samle nektar eller at sende en mariehøne op og sørge for godt vejr? Desværre viser forskningen, at antallet af insekter verden over er faldet markant de seneste år. Det skyldes blandt andet brugen af pesticider og for få levesteder. Manglen på levesteder er en konsekvens af store opdyrkede landbrugsarealer med monokulturer og det at byerne med meget belægning bliver større og større. Arealer med vild natur og vilde blomsterplanter, som er en vigtig fødekilde for insekterne, bliver færre og er ved at være et sjældent syn i Danmark. [...]