Hvem kender ikke den glæde det giver at sidde og observere sommerfugle samle nektar eller at sende en mariehøne op og sørge for godt vejr?

Desværre viser forskningen, at antallet af insekter verden over er faldet markant de seneste år. Det skyldes blandt andet brugen af pesticider og for få levesteder. Manglen på levesteder er en konsekvens af store opdyrkede landbrugsarealer med monokulturer og det at byerne med meget belægning bliver større og større. Arealer med vild natur og vilde blomsterplanter, som er en vigtig fødekilde for insekterne, bliver færre og er ved at være et sjældent syn i Danmark.

Mennesker er afhængige af insekterne. Vi har brug for deres bestøvning for at kunne høste afgrøder fra mange af vores planter blandt andet frugttræer. Samtidig lever nogle insekter af skadedyr som lus og mider og insekterne selv er føde for fugle, flagermus og pindsvin.

Vi glemmer desværre ofte at indtænke insekterne i vores haver og baggårde, hvor der bliver luget, beskåret og blade og grene revet sammen. Der skal i stedet være fokus på mindre belægning og trimmet græsplæne og mere rod! Vi kan også invitere insekterne indenfor på deres eget hotel. Hvad er et insekthotel, tænker du måske? Læs med her!

Marie-Louise fra Miljøgruppen under Christianshavns Lokaludvalg fortæller her, hvordan hun blev opmærksom på hvad et insekthotel er. ”Under et ophold i Frankrig sad jeg og nød en pragtfuld udsigt fra en tidligere klosterhave. Haven fungerede nu som park med blomstrende bede, græsarealer med appelsintræer og bænke til ophold. Siddende her fik jeg øje på noget ukendt, en form for reol med tre hylder, stående på høje ben. Foran hylderne var udspændt kyllingenet og indenfor lå vissent løv og græs, grene og kvas samt tykkere grene hvori der var boret huller. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være et insekthotel. Det beskrev et lille skilt, som var sat op ved siden af.”

Et insekthotel er et sted, hvor insekterne kan søge ly, lægge sine æg eller overvintre. Det kan have flere forskellige udformninger, større eller mindre. Det optimale, hvis man har plads, er at bevare gammelt ved i gården. Altså hvis et træ går ud så bevar noget af stammen enten ved at lade den stå eller læg den ned og brug den som en bænk, som vist på billedet. Den kan også skæres i mindre stykker og stables i en brændestak. Man kan også bygge sit eget insekthotel, sådan et som Marie-Louise beskriver. Forskellige insekter foretrækker forskellige måder at overvintre på, derfor skal der indtænkes flere rum med forskelligt materiale. Først bygges en ramme til hotellet af brædder (gerne genbrug) og rummene inddeles. Fyld rummene med forskelligt materiale såsom potter/potteskår, pinde/bambuspinde, tykkere grene med borede huller, halm, grankogler, mos, kvas og mursten med huller. Tænk det som huller/huler hvor insekterne kan gemme sig eller lægge sine æg. Spænd et kyllingenet på hele fronten, så insekterne er beskyttet mod f.eks. fugle. Hotellet placeres hvor der er læ og ikke i fuld skygge, der må gerne være sol i løbet af dagen.

En ting der er lige så vigtigt som selve hotellet er at sørge for, at der også er mad til ens gæster lige i nærheden. Både til de voksne insekter men også til deres larver. Anlæg områder med forskellige planter så der er blomster hele sæsonen fra foråret til sensommeren og hvor planterne får lov at gro vildt. Undgå sprøjtegifte!

I de dejlige grønne områder i byen, hvor der i gamle dage var små indelukkede baggårde, men som i dag er yndede opholdssteder, vil et insekthotel være til stor gavn og glæde for såvel insekter som for mennesker.

Foto af insekthotel: Jann Kuusisaari